Hej PN, mine højttalere i bilen, i hvert fald fortil, begyndte at skratte under den hårde frost der var i løbet af januar. Det kommer og går og skifter fra side til side. Jeg kan ikke helt forstå det, det er som om de har lidt skade, men ikke en soleklar permanent skade, som hvis der går hul på en membran. Nogen der ved, hvad det kan være, der er sket?
Det fører til, at jeg selvfølgelig gerne vil have repareret højttalerne, så jeg igen kan høre musik og stole på, at det bliver ved med at lyde godt. Det er en 6 år gammel Peugeot 308. Peugeot selv kan skifte højttalerne fortil for noget a la 1500kr inklusiv montage til de samme, som jeg altid har haft. Men er det mit bedste bud? Hvis jeg ved, at jeg beholder bilen nogle år endnu, så kunne det måske være fedt at smide nogle flere $$ efter et bedre anlæg. Hvad skal jeg så gå efter? Jeg har skrevet med en enkelt audioforhandler, som anbefaler mig noget, der hedder Match Plug And Play. Det koster 7000kr detailpris, og så vil de have 12000kr inklusive installation. Er det mit bedste bud? Jeg er helt noob skal siges, aner ikke, hvad der er godt eller hvad tingene skal koste.
På forhånd tak for al hjælp