Hej PN.
Jeg har siden 15-07-2011 haft problemer med min lysken. Det kom ved at jeg en dag til fodbold træning kunne mærke en lille smule irritation i lysken. Det var ikke noget jeg tænkte videre over end som at det nok hurtigt ville forsvinde igen. Det blev værre og værre, og til sidste som sæsonen skulle gå igang måtte jeg stoppe da smerterne var alt for store. Jeg har siden da gået til arkupunktur, og massage samdtidig med jeg har cyklet og lavet styrkeøvelser (dog ikke så meget som jeg nok burde).
Mine smerter er efter jeg er stoppet med at træne gennem de sidste mange måneder blevet langt bedre, og jeg kan godt løbe nogle småture uden problemer. Dog synes jeg stadigvæk der sidder noget "irritation" i min lysken, og den føles stadigvæk ikke 100% god.
Jeg var så til julestævne d. 27 december hvor vi udendørs spillede noget hyggebold, og har de efterfølgende dage haft "ondt" igen. Med det mener jeg at når jeg fx. vender mig i sengen om natten gør det ondt, når jeg rejser mig fra en stol går det ondt. Altså er det blevet værre.
Derfor er mit spørgsmål nu om der er nogle der har erfaring med sådanne skader, og hvilke behandlinger der eventuelt er det bedste? :-)
Det skal lige siges jeg spille fodbold på et rimelig højt niveau, og spiller derfor 5 gange om ugen!
Håber der er en venlig sjæl der kan hjælpe.
Mvh
Benjamin
Lyske skade. What to do?????
Hvis du spiller fodbold på højt niveau, hvorfor går du så ikke til jeres læge/fysioterapeuter? Eller i det mindste din egen læge?
Jeg har været til læge, samt fys for at få vist hvilke øvelser der er gode at lave.
Men han fandt ikke ud af, hvad skaden var?
Mit umiddelbare bud er, at der er tale om en skade i en af senerne fra hoftebøjerne eller et hypomobilitetsproblem ved SI-leddet, men det er ren spekulation.
sørg for at strække den godt ud inden træning, og brug god tid på det, men ikke for hårdt. lad evt. være med at spille når vejret er vådt. Det er de våde, tunge baner der er gift for lysken.
Lysken er et slesk sted at blive skadet!! Man er nødtil at holde pause. Du må ikke belaste lysken så du kan mærke smerten. en fejl som mange laver når de har en lysken skade er at strække meget ud. Udstrækning i lysken forværrer skaden.
hvis du kan løbetræne uden irritation så det fint men så snart du mærker problemer stop
Jeg har også en irritabel lyske, men jeg kan undgå det ved at varme den op. Det gør jeg ved at når man står stille, så løft knæet op så låret er vinkelret på kroppen og så tag det ud til siden, kør det rundt begge veje, og varm lysken op på den måde. Det kan også gøres mens man løber.
@OP
Har samme problem. Jeg er ik kommet af med mit og oprettede selv en tråd for nok 8-9 måneder siden med samme problem. Det er en helveds skade og tror desværre man skal være pro fodboldspiller før man får en operation til at fixe det :/ Hvis flere har gode ideer om træning af lyske, opvarmning, nedvarming mm så fyr den af. Prøver gerne det meste som OP nok også gør...
// KD
Som ungdomsspiller oplevede jeg samme problem. Efter at have kæmpet med det længe gik jeg til holdets zoneterapeut og sportsmassør.
Inden næste kampe mødtes jeg med den ene træner 1 time før de andre og varmede grundigt op - jeg mærkede intet til problemet under kampen, og har aldrig været plaget af det siden!
DaBLAM
Lyskenskader er noget værre lort.. Har selv døjet med det mange gange, og det er en skade, der har det med at komme tilbage, så snart man tror, man er fri for den.
Men så en dag tog jeg ud til en massør i Varde, som var specialiseret i zoneterapi. Det hjalp med det samme! Han vidste lige præcis, hvad der var galt, og hvorfor det var galt, og det var noget med, at der var sket en slags 'blokade' i mit system, som på den måde låste for min lysken. Det er meget svært at forklare, men det havde også noget med urinrøret at gøre. Så det han gjorde, var at han trykkede en masse steder på min krop, startende fra min hånd (fingre). Den samme process gjorde han flere gange, indtil han bedte mig om at rejse mig op, og prøve at sparke i gennem og lave vilde bevægelser med det ben, det var galt med.
Det skal lige siges, at jeg havde virkelig ondt i min lysken på det her tidspunkt. Selv da jeg gik, kunne jeg mærke det. Men efter den behandling var der næsten ingen smerte længere, men jeg kun dog stadig ane lidt. Han bedte mig derfor om at komme hen igen, for så ville han gøre det et par gange mere, og så skulle den være i vinkel. Og ganske rigtigt. Væk var det, og jeg kunne spille fodboldkamp allerede om aftenen.
Han sagde også, jeg i løbet af dagen skulle drikke rigtig meget vand - hang sammen med at han på en måde havde 'lukket op' for systemet igen, så det krævede en masse vand proportionelt med at jeg skulle tisse meget.
Men hvert fald så hjalp det, og har ikke døjet med det siden :-).
-KD- skrev:
@OP
Har samme problem. Jeg er ik kommet af med mit og oprettede selv en tråd for nok 8-9 måneder siden med samme problem. Det er en helveds skade og tror desværre man skal være pro fodboldspiller før man får en operation til at fixe det :/ Hvis flere har gode ideer om træning af lyske, opvarmning, nedvarming mm så fyr den af. Prøver gerne det meste som OP nok også gør...
// KD
Gå til læge og bliv henvist til specialist. Hvis han ikke finder noget, så henvend dig i privatsektoren, bliv undersøgt og gå så tilbage til det offentlige og får det ordnet, hvis nødvendigt.
Jeg har samme skade, og bruger nu altid et lårbind/varmebind (vist noget neopren-noget, koster ca 500 kr) når jeg er aktiv. Det hjælper.
SørenMatias skrev:
Jeg har samme skade, og bruger nu altid et lårbind/varmebind (vist noget neopren-noget, koster ca 500 kr) når jeg er aktiv. Det hjælper.
Er også det der har hjulpet mest på mig...
Har både været ved egen læge, holdets fys, "klog mand" etc, og det hjalp ikke rigtig. De kunne ikke fortælle mig noget jeg ikke allerede vidste. Altså grundig opvarmning, rolig udstræk, stop ved smerte, spil med lyskenshorts ( fx: www.sportsmate.com/products/productinfo.aspx?ProductID=4703&MenuItemID=151 - nogen kan slet ikke lide det, fordi det er så stramt, men jeg elsker mine....)
Vil anbefale dig at læse dette, selvom du sikkert ved det hele
Sakset fra ( www.fysioterapi-aarhus.dk/gode_raad_fysioterapi.htm#lysk ):
Lyskeskader
Lyskeskader er frygtet af enhver fodboldspiller. Tag dem alvorligt fra starten.
Af Svend B. Carstensen, fysioterapeut
Lyskeskader er voldsomt irriterende og ofte langvarige. De er særligt velkendte og frygtede i fodboldkredse, men kan også forekomme i andre idrætsgrene.
Du kan selv gøre dit til at det ikke går så galt, ved at tage dem alvorligt fra starten. Både de pludselige (akutte), og de som opstår gradvist.
Hvad er en lyskeskade?
Den mest almindelige lyskeskade er lokaliseret til de muskler der ligger på lårets inderside. De kaldes også hoftens eller benets indadførere - efter deres funktion. Disse muskler hæfter oppe i lysken på skambenet og nede på indersiden af lårbenet.
Det er indadførernes øverste tilhæftning, den i lysken, som ofte er det svage punkt. Ved alle sideværts-bevægelser, tacklinger og indersidespark kommer der et træk i denne tilhæftning. Og når trækket bliver større end vævet kan klare, rives det i stykker – der er opstået en skade.
Der kan være tale om ét enkelt meget kraftigt træk, eksempelvis en voldsom tackling med indersiden. Det er den akutte lyskeskade. Eller det kan være mange gentagne træk som tilsammen overstiger hvad vævet kan klare. Denne gradvist opståede skade i lysken kaldes en overbelastningskade.
Den gradvist opståede lyskeskade
Her er der virkelig masser af tid og frustrationer at spare hvis du tager de første spæde symptomer alvorligt. Det drejer sig om den svage, men tydelige ømhed i lysken: Den ”røde lampe” blinker.
Herfra har du to muligheder:
Enten: Slukke ”lampen” og spille eller træne videre som om intet er hændt. Risikoen for en voldsom og langvarig skade er overhængende. Men valget er dit.
Eller: Geare ned og undgå de aktiviteter som provokerer ømhed. Det behøver måske kun være et par uger, så kan du igen trappe gradvist op og være tilbage på fuldt niveau i løbet af endnu et par uger. Måske betyder det at du må springe en kamp eller to over, men det er vel til at overkomme i forhold til at få en hel sæson ødelagt. Valget er fortsat dit.
Den langvarige lyskeskade
Hvis du døjer med langvarige og besværlige lyskesmerter, er det vigtigt at du bliver grundigt undersøgt, gerne af en idrætslæge. Lyskesmerter kan nemlig have forskellige andre årsager, bl.a. kan de stamme fra hofteleddet eller underlivet.
Den bedste behandling af en traditionel lyskeskade har vist sig at være en systematisk genoptræning af muskulaturen omkring dit bækken og dine hofter. Dette kan en idrætslæge, fysioterapeut eller veluddannet træner hjælpe dig med.
Forebyg problemet
Det allerbedste er jo at undgå at lyskeskaderne i det hele taget opstår. De akutte kan ikke helt undgås, men det kan overbelastningsskader i lysken i høj grad. Du kan sørge for at:
- Varme godt op.
- Have en stærk og velkoordineret muskulatur omkring bækken og hofter.
- Lade mængden af træning hvor indadførerne bruges, stige gradvist.
- Undgå spring i træningsmængden.
- Passe ekstra på i koldt vejr, f.eks. fodboldtræning om vinteren.
- Evt. benytte neoprenbukser, ”varme-bukser/lyske-bukser”.
- Tage de første spæde tegn alvorligt!