Må ikke se mit eget barn ?

Hej Pokernet.

Jeg har igennem det sidste års tid, kæmpet for at min datter skulle forblive i mit liv og være der som hun altid har været. Nu efter 10 måneders fremmedgørrelse, falske anklager, samværschikane og andre modbydelige handlinger, er min datter ikke længere en del af mit liv. Jeg har ikke set hende i 6 måneder, mistet den fælles forældremyndighed sidste måned ( Som i forvejen betød ingenting, da jeg heller ikke så min datter med den titel ) og nu venter på at jeg kan komme igang med en BSU ( Børne sagkyndig undersøgelse ) i statsforvaltningen. Begrundelsen for undersøgelsen, kommer efter en udtalelse fra morens egen læge og lyder på, at hun vurdere jeg burde gå til psykiater ?!?! MORENS LÆGE !!!!

Jeg har virkelig kæmpet for min datter, men møder ingen forståelse eller anden form for respons, men bliver gentagne gange mødt af morens trælse anklager, som er det eneste statsforvaltningen forholder sig til. Jeg ved ikke om der er andre der har været igennem et lignende forløb, hvor man er den eneste forælder der vil samarbejde, men bliver mødt af så meget modgang at man dårligt kan håndtere det ?

Jeg er hvertfald gået All in i kampen for at komme til bunds i denne samfundsmæssige problemstilling og søger gerne vejledning og evt. råd fra andre kærligheds krigere, der har kæmpet for deres børn. Jeg ved ikke hvad løsningen er, men ønsker inderligt at finde den eller bare høre fra andre der er kommet helskindet igennem denne smertefulde proces.

Mvh Lasse Bjerregrav

Måske https://www.foreningenfar.dk/om/vi-mener

mange tak for dit svar og kender godt foreningen. Der er også www.h3b.dk og et par andre lign.

wannooks skrev:Måske https://www.foreningenfar.dk/om/vi-mener

Du skal have en advokat på a.s.a.p. som kan tage over og sørge for at loven overholdes. Det er ret skidt at du allerede har mistet den delte forældremyndighed. Hvad ligger til grund for den afgørelse.

Jeg kan desværre ikke hjælpe, men det lyder helt forfærdeligt.

Jeg føler virkelig med dig og håber, sagen bliver løst til alles (og især dit barns) bedste.

Pumba skrev:Du skal have en advokat på a.s.a.p. som kan tage over og sørge for at loven overholdes. Det er ret skidt at du allerede har mistet den delte forældremyndighed. Hvad ligger til grund for den afgørelse.

Det er at vores konflikt niveau er for højt. Afgørelsen er i mine øjne ( Set fra min datters perspektiv ) ok, da min datter skal udelukkes fra forældres problemer. Problemet er, at jeg ikke kan stoppe moren med at skabe alle de handlinger, resultere i konflikter og ender som grundlag for ophør af fælles forældremyndighed !

lang skrev:Jeg kan desværre ikke hjælpe, men det lyder helt forfærdeligt.

Jeg føler virkelig med dig og håber, sagen bliver løst til alles (og især dit barns) bedste.

Mange tak for støtten og dit indlæg :) Det betyder mere end du tror !

Pumba skrev:Du skal have en advokat på a.s.a.p. som kan tage over og sørge for at loven overholdes. Det er ret skidt at du allerede har mistet den delte forældremyndighed. Hvad ligger til grund for den afgørelse.

Ang. advokat, så havde jeg en advokat på i retten forældremyndigheden. Dog valgte jeg ikke at anke dommen, da det ville udsætte den børnesagkyndige undersøgelse, som i forvejen tager tre måneder at gennemføre. Jeg ønsker at se min datter og har hele tiden kæmpet for dette. Jeg gider ikke stå i retten og kæmpe med morens løgne og anklager, men forholder mig til min datter. Derfor vil jeg langt hellere prøve at finde en løsning igennem statsforvaltningen, for systemet og moren er slut nu. I mine øjne handler det om at chikane og anklager skal stoppe, før man kan få en retfærdig sagsbehandling. Problemet er at de ikke er opmærksomme på den del af historien, men oftest forholder sig til den anklagende parts udtalelser, som i mit tilfælde er ren karaktermord og falske anklager. Jeg er lige gået igang med at finde en ny advokat og stødt ind i en perfekt person til at repræsentere mig ifht. civil sagsanlæg mod moren, hvis det bliver min udvej.

Man får det helt dårligt af at læse din historie! Hvor gammel er din datter? Er hun gammel nok til at forstå hvad der foregår? Synes jeg er ret vigtigt i denne her sammenhæng.

duros skrev:Man får det helt dårligt af at læse din historie! Hvor gammel er din datter? Er hun gammel nok til at forstå hvad der foregår? Synes jeg er ret vigtigt i denne her sammenhæng.

Tak for medfølelsen <3 Min datter fyldte 5år i maj og jeg vil mene at hun er fuld bevidst om det hele. Hun blev konstant brugt som kugler i magasinet på morens pistol og nu udsat for fremmedgørrelse, i form af morens løgne om jeg har været voldelig og slået hende osv.

Har ondt af dig. Kender 3 der har været igennem det. I alle tre tilfælde har tingene desværre faldet bedst ud til der ikke skyer nogen midler.

Håber det bedste for din datter.

prangstar skrev:Har ondt af dig. Kender 3 der har været igennem det. I alle tre tilfælde har tingene desværre falder bedst ud til der ikke skyer nogen midler.

Håber det bedste for din datter.

Man må håbe en firkløver bringer held <3 Tak for støtten

Ja, der er ikke meget ligestilling på det område .
Der er jo klar forskel på behandling som altid tilgodeser kvinderne.

Utroligt at folk vil bruge deres eget kød og blod som skjold fordi man ikke kan indse at det faktisk er bedst for barnet i 99℅ i tilfældene at have begge forældre.

Ønsker dig held og lykke .

Forfærdeligt trist læsning, føler virkelig med dig i den situation du er havnet i.

Det bedste tanker herfra!

MrNoller skrev:

Ja, der er ikke meget ligestilling på det område .

Der er jo klar forskel på behandling som altid tilgodeser kvinderne.


Utroligt at folk vil bruge deres eget kød og blod som skjold fordi man ikke kan indse at det faktisk er bedst for barnet i 99℅ i tilfældene at have begge forældre.


Ønsker dig held og lykke .

Højest sandsynligt at du godt kan få hende i weekenden hver.14 dag..

Det lyder måske lidt dumt, men jeg tror at du har mest +EV ved at tale moren efter munden, self ikke div. anklager som kan skade dit samkvem med barnet, men at hun ikke vil lade dig se din datter engang imellem i weekenderne er virkelig langt ude medmindre du self. rent faktisk har tyet til vold og trusler..

Men ved der er mange i din situation, og at min far var i samme situation med laang kamp om forældre myndighed osv. tror vidst det endte ud med at min mor blev mere til at "snakke" med efter nogen år..

Men kvinderne er meget fordelagtigt stillet i sådan en sag, og det er self. virkelig trist når de misbruger det..

Mit input var bare at du forhåbentlig kan få ex-damen på talefod, og så forhåbentlig kan få hende blødet nok op til at hun godt kan se at jeres datter nok ikke tager skade af lidt samkvem med dig..

Held og lykke med det.

MrNoller skrev:Ja, der er ikke meget ligestilling på det område .
Der er jo klar forskel på behandling som altid tilgodeser kvinderne.

Utroligt at folk vil bruge deres eget kød og blod som skjold fordi man ikke kan indse at det faktisk er bedst for barnet i 99℅ i tilfældene at have begge forældre.

Ønsker dig held og lykke .

Ja det meget opslidende og ret trist at indse.Jeg aldrig har været igennem lignende og ellers oplevet systemet fra mange sider, men denne form for uretfærdighed er på ingen måde nogen skal eller bliver nød til acceptere. Jeg ved godt det er en realitet lige pt. men så må man gå en vej ingen er gået og se om det kan løse noget. Det er hvertfald ikke noget problem at informere folk omkring problemstillingen, for de fleste ved hvad der foregår. Jeg kender personligt fædre der ikke har set deres børn over fem og ti år. Deres sager vurderet til at koste samfundet godt og vel 10millioner til sammen og en fortsat udgift i systemet, da sagerne udvikler sig og aldrig stopper. Som far med fælles forældremyndighed, uden bopælsret, har du ingen muligheder for retfærdighed, hvis modparten misbruger og modarbejder dig på alle plan. Hvis der i starten af mit forløb havde været mere fokus på sandheden i anklagerne, kunne man nemt havde givet en advarsel for dette og gjort den usamarbejdsvillige part opmærksom på at dette var en advarsel. Ikke nok med at jurister og andre ansvarlige på børneområdet oftest er sympatiske kvinder, der handler udfra egne følelser, frem for logik og fornuft, så handler det lige så meget om uerfarne jurister, der ingen uopmærksomhed har på hvem der skaber problemerne. Derfor er det en ond cirkel, for efter det første møde i statsforvaltningen, med en dom der giver medhold til moren, er man stemplet. Samtidig får moren et boost af denne mulighed for dominans og kontrol, som yderligere besværliggøre samarbjde, da det er som at give grønt lys for denne uacceptable adfærd, der er grundlag for hele sagen. Intet har noget med børnene at gøre i sager som de her. INTET !! Det handler om anklager, der trækker tid ud og til sidst fremmedgørrelse, der fjerner dit barns behov og savn. Alt bevidst skabt af den modarbejdende og beskyttet systemet, da man ikke selv kan handle yderligere, uden at ligne/minde om den person, som anklager giver udtryk for.

Takker igen for støtten :)

Mejefe skrev:Forfærdeligt trist læsning, føler virkelig med dig i den situation du er havnet i.

Det bedste tanker herfra!

Ja det er lidt kedeligt, men det er kun kærlighed <3 Takker for støtten

prangstar skrev:
Den ene af dem jeg kender er en kvinde hvor manden er/var et svin.

Jamen uden tvivl går det også den vej, men i mit tilfælde er jeg bare i den kedelige ende som far. Det er lige så trist med folk der ikke ønsker at se deres børn. Det er lige så trist med børn der bliver tvangsfjernet fra begge forældre. For mig handler det om retfærdighed for alle, uanset køn eller rolle. Det handler om logiske beslutninger, taget udfra sandheden. En ny handleplan på området, for at imødekomme den problemstilling der ligger i sagerne som denne. Staten og systemet tror jo de har en vigtig opgave og prøver at løse det så godt som de kan. Det er dog rigtig svært at løse et problem det ikke eksistere, men rigtig nemt at skabe <3

14mybrotta skrev:Hej Pokernet.

Jeg har igennem det sidste års tid, kæmpet for at min datter skulle forblive i mit liv og være der som hun altid har været. Nu efter 10 måneders fremmedgørrelse, falske anklager, samværschikane og andre modbydelige handlinger, er min datter ikke længere en del af mit liv. Jeg har ikke set hende i 6 måneder, mistet den fælles forældremyndighed sidste måned ( Som i forvejen betød ingenting, da jeg heller ikke så min datter med den titel ) og nu venter på at jeg kan komme igang med en BSU ( Børne sagkyndig undersøgelse ) i statsforvaltningen. Begrundelsen for undersøgelsen, kommer efter en udtalelse fra morens egen læge og lyder på, at hun vurdere jeg burde gå til psykiater ?!?! MORENS LÆGE !!!!

Jeg har virkelig kæmpet for min datter, men møder ingen forståelse eller anden form for respons, men bliver gentagne gange mødt af morens trælse anklager, som er det eneste statsforvaltningen forholder sig til. Jeg ved ikke om der er andre der har været igennem et lignende forløb, hvor man er den eneste forælder der vil samarbejde, men bliver mødt af så meget modgang at man dårligt kan håndtere det ?

Jeg er hvertfald gået All in i kampen for at komme til bunds i denne samfundsmæssige problemstilling og søger gerne vejledning og evt. råd fra andre kærligheds krigere, der har kæmpet for deres børn. Jeg ved ikke hvad løsningen er, men ønsker inderligt at finde den eller bare høre fra andre der er kommet helskindet igennem denne smertefulde proces.

Mvh Lasse Bjerregrav

Det er en rigtig skidt situation og virkelig trist historie, desværre er det ikke første gang man hører om det og vil ej heller være sidste gang.

Men når det er sagt så kommer lige et par spørgsmål.

1: Hvad er begrundelsen for at lægen mener du skal gå til psykiater?

1b: Er der noget som helst i din sygehistorie der kan underbygge den påstand fra lægen?

Og i sig selv vil det, som udgangspunkt, heller ikke være nok til myndigheden tilfalder den ene part.

2: Desværre er du nok lige nød til at starte med at gå all-in på at komme jeres egen problemstilling til livs først og bruge 100% energi på det.

Vigtigst af alt da du nævner mulighed for civilt søgsmål for hvor trist det end er så er du nød til at gøre op med dig selv hvor meget du vil kæmpe mod eksen og hvor meget du vil kæmpe for barnet, for der skal kæmpes på to forskellige måder.

Håber det bedste og at i ender med at finde en løsning der er bedst for barnet og ikke den ene af jer :)

Dankfinger skrev:Højest sandsynligt at du godt kan få hende i weekenden hver.14 dag..
Det lyder måske lidt dumt, men jeg tror at du har mest +EV ved at tale moren efter munden, self ikke div. anklager som kan skade dit samkvem med barnet, men at hun ikke vil lade dig se din datter engang imellem i weekenderne er virkelig langt ude medmindre du self. rent faktisk har tyet til vold og trusler..

Men ved der er mange i din situation, og at min far var i samme situation med laang kamp om forældre myndighed osv. tror vidst det endte ud med at min mor blev mere til at "snakke" med efter nogen år..
Men kvinderne er meget fordelagtigt stillet i sådan en sag, og det er self. virkelig trist når de misbruger det..

Mit input var bare at du forhåbentlig kan få ex-damen på talefod, og så forhåbentlig kan få hende blødet nok op til at hun godt kan se at jeres datter nok ikke tager skade af lidt samkvem med dig..

Held og lykke med det.

Moren er for længst kommet ud på dybt vand og involveret så mange mennesker at hendes mulighed for samarbjde er selvdestrueret ( Er min vurdering ). Moren lever i anden verden og kan på ingen måde kommunikeres med eller indgå anden form for mulig løsning. Det svare til at trække sig ud af en krig man selv har startet fra dag til dag. Hvis hun giver op, erkender hun sandheden, som er det jeg repræsentere. Det triste er jo at moren tror hun nogensinde kan vinde noget nogen steder og derefter bare graver sig dybere ned igen.

JEG HAR ALDRIG SLÅET NOGEN !!!! Bare lige for at få den ud af verden :)

Men er det ikke umuligt når først moren har stemplet en som psykopat, medmindre at du kan smide et tons advokater på sagen??

hvis ja, så må man håbe på at moren måske bliver lidt træt af ungen, og godt kan bruge nogen weekender fri, men der kan sikkert gå helt til teenage-årene, og det er self. helt uudholdelig lang tid...

Men det lyder som om at du PT. allerhøjest kan håbe på et par timers overvåget samvær om måneden, og så håbe på "status" med moren bliver bedre over tiden, (når hun ikke længere er involveret med disse mennesker og falder lidt til ro)

der er så mange som har stået i samme situation men håber at du kan være med til at ændre tingende til det bedre..

Ved nærmere eftertanke, så er det nok muligt at få din datter hver anden weekend, bare måske først efter en større retssag hvor du kan bevise at hendes beskyldninger ikke holder stik, og de kan se at du virker normal nok.. Så længe der ikke er en og anden bombe ala. tidligere voldsdom, psykiater historik, et og andet.. Hendes anklager er sikkert også så langt ude at enhver i retten nok godt kan lægge 2+2 sammen og se at halvdelen på ingen måde holder vand (taler lidt til din fordel)

-_-Tiesto-_- skrev: Det er en rigtig skidt situation og virkelig trist historie, desværre er det ikke første gang man hører om det og vil ej heller være sidste gang.

Men når det er sagt så kommer lige et par spørgsmål.

1: Hvad er begrundelsen for at lægen mener du skal gå til psykiater?
1b: Er der noget som helst i din sygehistorie der kan underbygge den påstand fra lægen?

Og i sig selv vil det, som udgangspunkt, heller ikke være nok til myndigheden tilfalder den ene part.

2: Desværre er du nok lige nød til at starte med at gå all-in på at komme jeres egen problemstilling til livs først og bruge 100% energi på det.

Vigtigst af alt da du nævner mulighed for civilt søgsmål for hvor trist det end er så er du nød til at gøre op med dig selv hvor meget du vil kæmpe mod eksen og hvor meget du vil kæmpe for barnet, for der skal kæmpes på to forskellige måder.

Håber det bedste og at i ender med at finde en løsning der er bedst for barnet og ikke den ene af jer :)

tak for indlæg og nej det har du ret i.

1. Jeg var sammen med moren i 8år og har i denne periode fælles læge. I 2012 sender lægen mig til udredning for ADHD, der efterfølgende vurdere jeg har adhd. Jeg får efterfølgende udskrevet ritalin som medicin af den fælles læge, men stoppet med det, efter jeg forlod hendes klinik i 2015. De indhentet oplysninger fra morens læge, som nu mener at jeg skal have en psykiater, er på grundlag af dette. Fordi jeg har oplyst at jeg er stoppet med min medicin for længe siden og ikke ønsker eller føler det er noget jeg har behov for eller er relevant for sagen. ADHD er jo ikke en sygdom eller noget der burde have betydning på disse sager, medmindre mit liv sejlede på alle plan og jeg ikke selv kunne se det.

1b. Problemet ved dette spørgsmål er nok ja. Der er massere, men problemet er jo i mine øjne at jeg aldrig nogensinde så en psykiater mens hun glædeligt udskrev ADHA medicin udfra hendes egenvurdering, efter diagnosen og det er uden nogen form for erfaring på området. Hendes påstand kan underbygges af alle der tror på at medicin kan løse problemer. Dog har det intet med en børnesag at gøre og irrelevant ifht. min datter vil jeg mene.

BREAKDOWN: Jeg skal se en psyktiater, fordi min datters mors læge mener jeg burde, men under egen behandling selv håndteret recepter og forløb, uden noget behov for psykiater eller lign. Nu da jeg er stoppet på medicin og har en ny læge, så har hendes ord betydning over min egen læge. Det her er jo morens læge og det er jo et sted hun lige så nemt kan manipulere til beslutninger og udtalelser.

Sagen er langt større end et enkelt tilfælde af misbrug eller udtalelse, til sidst nej.

2: Det her er mit 10 rebuy på problemstillingskontoen. Ellers var jeg ikke havnet her på pokernet :)

Til sidst så kan jeg ikke lade være med at kæmpe for den kærlighed jeg før havde i mit liv og føler mig ødelagt uden. Jeg kan ikke stoppe med at kæmpe for den glæde vi havde sammen, som blev fjernet grundet andres problemer. Jeg savner min datter mere end noget andet og derfor jeg ikke valgte at anke dommen. Netop for at komme tættere på at se hende og samtidig stoppe sagen mellem moren og jeg. Det gjorde ondt at give op, men det gør mere ondt at undvære hende.

Jeg kæmper for at få et forhold til mit eget barn, men samtidig for at komme fri for anklager og beskyldninger, der påvirker alt i mit liv og har ødelagt langt mere end moren tog fra mig. Jeg kæmper for retfærdighed og min datters glæde, mit livs mission. Jeg kæmper fordi jeg ikke har nogen rettigheder og ikke længere har noget at miste ifht. min datter.

Hvor i landet bor du?

Jeg har selv været hele turen igennem med Landsretten som foreløbig sidste "oplevelse".

M34

Dankfinger skrev:Ved nærmere eftertanke, så er det nok muligt at få din datter hver anden weekend, bare måske først efter en større retssag hvor du kan bevise at hendes beskyldninger ikke holder stik, og de kan se at du virker normal nok.. Så længe der ikke er en og anden bombe ala. tidligere voldsdom, psykiater historik, et og andet.. Hendes anklager er sikkert også så langt ude at enhver i retten nok godt kan lægge 2+2 sammen og se at halvdelen på ingen måde holder vand (taler lidt til din fordel)

Det er også det jeg regner med og er min plan. Jeg har ingen problemer i at skulle udtale mig om noget og føler virkelig at mit liv er perfekt for min engel og det tror jeg ikke kræver mere end to minutters forklaring for mig, hvis man altså tror på det :) Ellers er det meget nemt at bevise til dem der skulle tvivle hvertfald.

Det er vigtigt at forstå stort set alle mænd, har enten engang været oppe at slås, kørt for hurtigt i bil, måske enda røget hash, eller engang stjal du en cykel og havestol fra en fattig mand, mens du var fuld. Det jeg prøver at sige er, for mødre der vil udnytte systemet handler det ikke om problemet der eksistere og burde være det fokuserende område. Det handler om at skabe et dårligt billede af modpart, for at anklager fremstår mere troværdige og derefter fremmedgøre mig og få mig til at udstå som den person ønsker jeg opfattes som. En voldelig stofmisburger, der ikke har tid til min datter fordi jeg skal kneppe min handicappede kæreste og det er jo oven i min ustabile adfærd og mangel på forståelse for samarbejdsevne, grundet adhd og blah blah blah.

Moop82 skrev:Hvor i landet bor du?

Jeg har selv været hele turen igennem med Landsretten som foreløbig sidste "oplevelse".

M34

Hej og det lyder sq os som om du har haft en svær tur der. Jeg bor på frederiksberg i København :)

14mybrotta skrev:
tak for indlæg og nej det har du ret i.

1. Jeg var sammen med moren i 8år og har i denne periode fælles læge. I 2012 sender lægen mig til udredning for ADHD, der efterfølgende vurdere jeg har adhd. Jeg får efterfølgende udskrevet ritalin som medicin af den fælles læge, men stoppet med det, efter jeg forlod hendes klinik i 2015. De indhentet oplysninger fra morens læge, som nu mener at jeg skal have en psykiater, er på grundlag af dette. Fordi jeg har oplyst at jeg er stoppet med min medicin for længe siden og ikke ønsker eller føler det er noget jeg har behov for eller er relevant for sagen. ADHD er jo ikke en sygdom eller noget der burde have betydning på disse sager, medmindre mit liv sejlede på alle plan og jeg ikke selv kunne se det.

1b. Problemet ved dette spørgsmål er nok ja. Der er massere, men problemet er jo i mine øjne at jeg aldrig nogensinde så en psykiater mens hun glædeligt udskrev ADHA medicin udfra hendes egenvurdering, efter diagnosen og det er uden nogen form for erfaring på området. Hendes påstand kan underbygges af alle der tror på at medicin kan løse problemer. Dog har det intet med en børnesag at gøre og irrelevant ifht. min datter vil jeg mene.

BREAKDOWN: Jeg skal se en psyktiater, fordi min datters mors læge mener jeg burde, men under egen behandling selv håndteret recepter og forløb, uden noget behov for psykiater eller lign. Nu da jeg er stoppet på medicin og har en ny læge, så har hendes ord betydning over min egen læge. Det her er jo morens læge og det er jo et sted hun lige så nemt kan manipulere til beslutninger og udtalelser.

Sagen er langt større end et enkelt tilfælde af misbrug eller udtalelse, til sidst nej.

2: Det her er mit 10 rebuy på problemstillingskontoen. Ellers var jeg ikke havnet her på pokernet :)

Til sidst så kan jeg ikke lade være med at kæmpe for den kærlighed jeg før havde i mit liv og føler mig ødelagt uden. Jeg kan ikke stoppe med at kæmpe for den glæde vi havde sammen, som blev fjernet grundet andres problemer. Jeg savner min datter mere end noget andet og derfor jeg ikke valgte at anke dommen. Netop for at komme tættere på at se hende og samtidig stoppe sagen mellem moren og jeg. Det gjorde ondt at give op, men det gør mere ondt at undvære hende.

Jeg kæmper for at få et forhold til mit eget barn, men samtidig for at komme fri for anklager og beskyldninger, der påvirker alt i mit liv og har ødelagt langt mere end moren tog fra mig. Jeg kæmper for retfærdighed og min datters glæde, mit livs mission. Jeg kæmper fordi jeg ikke har nogen rettigheder og ikke længere har noget at miste ifht. min datter.

Tak for et godt og ærligt svar, er desværre lidt ophængt nu her, men vender tilbage senere :)

Jeg ved godt dette nok er braindead obvious og totalt ubrugeligt "råd" i din situation, men nu har jeg set lign situationer udspille sig, og min erfaring er at det aldrig bliver kønt før ex mor og ex far er venner igen. Indtil da bliver børn bevist og ubevist brugt til at levere historier og svinere og ting der ikke skulle ha været sagt højt og situationen bliver aldrig bedre.

Først når folk får sat sig ned som voksne mennesker og begynder at kommunikere igen begynder det at gå bedre. Jeg ved godt det garanteret slet ikke er en option pt, men jeg syntes det er værd at huske på den lange bane. Husk at i begge skal være din datters forældre de næste forhåbentlig mange mange år frem af. Jo mere i begraver hinanden nu, jo længere tid vil det tage at komme ud på den anden side.

/Captain Obvious.

Silan skrev:Jeg ved godt dette nok er braindead obvious og totalt ubrugeligt "råd" i din situation, men nu har jeg set lign situationer udspille sig, og min erfaring er at det aldrig bliver kønt før ex mor og ex far er venner igen. Indtil da bliver børn bevist og ubevist brugt til at levere historier og svinere og ting der ikke skulle ha været sagt højt og situationen bliver aldrig bedre.

Først når folk får sat sig ned som voksne mennesker og begynder at kommunikere igen begynder det at gå bedre. Jeg ved godt det garanteret slet ikke er en option pt, men jeg syntes det er værd at huske på den lange bane. Husk at i begge skal være din datters forældre de næste forhåbentlig mange mange år frem af. Jo mere i begraver hinanden nu, jo længere tid vil det tage at komme ud på den anden side.

/Captain Obvious.

Det er perfekt råd og vejledning, som er yderst fornuftige og en mulighed for god løsning. Jeg ved dog ikke hvad jeg kan gøre for at vi som forældre kan opnå venne status. Jeg er villig og ønsker dette, men som jeg ser det kræver en start fra hendes side, at stoppe alt BS og tage sig sammen. Man kan jo ikke opnå enighed hvis det fortsætter og ikke engang på det plan kan vi mødes. Jeg vil bare se min datter som jeg altid har gjort og aldrig var et problem før moren besluttede sig for det. Jeg håber inderligt at moren kommer videre og finder noget mere fornuftigt indhold end denne triste kamp hun bruger så meget energi på at opretholde. Det er pinligt for min datter og flovt at være vidne til som et voksent menneske.

Stort tak for dit råd og støtte. <3 Det er en god løsning hvis man er indstillet på at samarbejde.

Mand, hvor det,.....jamen, har sgu svært ved at finde ord. Trist.

Smider lidt god karma i din retning.

Hold hovedet højt, og for alt i verden,.....bevar fatningen.

Øv, en frygtelig situation din datter og du er havnet i.

Jeg lægger mærke til, at du flere gange skriver "det kræver hun begynder med... Det kræver hun stopper med" osv om moderen. Men nej.

Du kan ikke forvente/ forlange at et bedre samarbejde starter med noget hun skal gøre. Så bliver det aldrig bedre.

Du skal selv starte med at ville samarbejdet.

Hvis konen kommer med historier så lægen vil have du skal til psykolog, så må du æde den og vise du er indstillet på at samarbejde, gå til psykolog og gøre hvad der skal til.

Du skal undlade at synke ned på hendes niveau og du skal undlade at komme med krav til hendes opførsel.

Så vil BSU hurtigt vise, at det er hende, der spænder ben for samarbejdet og ikke dig. At det er hende, der har det svært psykisk og ikke dig.

Mht din adhd så kan det godt være en betydende faktor i forhold til forældreevne.

Men det kan du igen "komme først med at håndtere" ved at sætte dig ind i hvilke problemstillinger en adhd-forældre har svært ved at håndtere og ved at "lægge en plan" for, hvad du skal gøre, hvis datteren gør ditten og datten...

Hvad skal du være særligt opmærksom på omkring dit eget overskud og overblik og hvilken struktur kan hjælpe dig og datteren til at få et godt og velfungerende samvær.

Vær imødekommende og assertiv, så vil konflikten enten mindskes eller konen vil fremstå som den, der ødelægger samarbejdet og ikke som den sølle stakkel, som forvaltningen skal beskytte.

Du må aldrig stoppe med at kæmpe FOR din datter, men du skal stoppe med at kæmpe MOD eksen.

Var det dig, der valgte at bryde forholdet og den, der først fandt en anden?

Hvis det er tilfældet, så kan det sidde meget bitterhed i eksen og så kommer der ikke noget frugtbart samarbejde før hun selv er videre.

tuznelda skrev:Øv, en frygtelig situation din datter og du er havnet i.

Jeg lægger mærke til, at du flere gange skriver "det kræver hun begynder med... Det kræver hun stopper med" osv om moderen. Men nej.

Du kan ikke forvente/ forlange at et bedre samarbejde starter med noget hun skal gøre. Så bliver det aldrig bedre.

Du skal selv starte med at ville samarbejdet.

Hvis konen kommer med historier så lægen vil have du skal til psykolog, så må du æde den og vise du er indstillet på at samarbejde, gå til psykolog og gøre hvad der skal til.

Du skal undlade at synke ned på hendes niveau og du skal undlade at komme med krav til hendes opførsel.

Så vil BSU hurtigt vise, at det er hende, der spænder ben for samarbejdet og ikke dig. At det er hende, der har det svært psykisk og ikke dig.

Du må aldrig stoppe med at kæmpe FOR din datter, men du skal stoppe med at kæmpe MOD eksen.

Skulle lige til at skrive præcis det samme. Du har skrevet flere gange at hun lyver, og det er hendes skyld, og hun anklager dig for diverse ting. Det er garanteret rigtigt det hele, hun overdriver meget muligt, fordrejer tingene. Men at sige det er hendes skyld, og hende der lyver osv, det er også bare på en eller anden måde, at angribe tilbage, og så kommer man bare ikke videre end at angribe hinanden, og det er vel det mønster I skal ud af?

Jeg håber tingene løser sig med tiden, og du får lov at se din datter fremover!

cascas73 skrev:Mand, hvor det,.....jamen, har sgu svært ved at finde ord. Trist.

Smider lidt god karma i din retning.

Hold hovedet højt, og for alt i verden,.....bevar fatningen.

mange tak champ og god karma er så velkommen og i høj kurs her på egnen :) og må du møde samme støtte på din vej

tuznelda skrev:Øv, en frygtelig situation din datter og du er havnet i.

Jeg lægger mærke til, at du flere gange skriver "det kræver hun begynder med... Det kræver hun stopper med" osv om moderen. Men nej.

Du kan ikke forvente/ forlange at et bedre samarbejde starter med noget hun skal gøre. Så bliver det aldrig bedre.

Du skal selv starte med at ville samarbejdet.

Hvis konen kommer med historier så lægen vil have du skal til psykolog, så må du æde den og vise du er indstillet på at samarbejde, gå til psykolog og gøre hvad der skal til.

Du skal undlade at synke ned på hendes niveau og du skal undlade at komme med krav til hendes opførsel.

Så vil BSU hurtigt vise, at det er hende, der spænder ben for samarbejdet og ikke dig. At det er hende, der har det svært psykisk og ikke dig.

Mht din adhd så kan det godt være en betydende faktor i forhold til forældreevne.
Men det kan du igen "komme først med at håndtere" ved at sætte dig ind i hvilke problemstillinger en adhd-forældre har svært ved at håndtere og ved at "lægge en plan" for, hvad du skal gøre, hvis datteren gør ditten og datten...

Hvad skal du være særligt opmærksom på omkring dit eget overskud og overblik og hvilken struktur kan hjælpe dig og datteren til at få et godt og velfungerende samvær.

Vær imødekommende og assertiv, så vil konflikten enten mindskes eller konen vil fremstå som den, der ødelægger samarbejdet og ikke som den sølle stakkel, som forvaltningen skal beskytte.

Du må aldrig stoppe med at kæmpe FOR din datter, men du skal stoppe med at kæmpe MOD eksen.

Var det dig, der valgte at bryde forholdet og den, der først fandt en anden?
Hvis det er tilfældet, så kan det sidde meget bitterhed i eksen og så kommer der ikke noget frugtbart samarbejde før hun selv er videre.

Altså hun søger fuld forældre myndighed, hun vil ikke lade mig se mit barn, lyver om alt der kan stilles spørgsmåltegn ved og samtidig nægter at ligge fortiden bag sig. Vi har jo været til samarbejdsmøder, som netop er her hun bruger mulighederne for at lyve = Til et SAMARBEJDSMØDE !!

Jeg er også gået den vej og prøver at løse det der, men jeg har aldrig nogensinde haft behov for denne tidsudtrækkende proces og det gavner intet.

Lige til sidst jeg er stoppet med at kæmpe mod hende som beskrevet ifht. retten og at anke. Man kan sige meget om visse sager og jeg ved godt at det er oftest en gensidig kamp og fælles skyld i sådan sager.

Syntes det er gode råd og håber også BSU får noget mere brugbar info i deres undersøgelse, så det her snart kan stoppe.

Ja, det var mig der ikke ville mere og kom rigtig hurtigt videre.

Til sidst skal det siges at jeg har en dejlig kæreste og et fantastisk hjem, overskud, økonomi og forhold til min datter, men at jeg ikke kan få lov til at være der for hende grundet de her anklager.

Tak for rådene og fedt du ikke klapper mig på skulderen men stiller spørgsmål ved hvem jeg er og gør :)

BassCheck skrev:
Skulle lige til at skrive præcis det samme. Du har skrevet flere gange at hun lyver, og det er hendes skyld, og hun anklager dig for diverse ting. Det er garanteret rigtigt det hele, hun overdriver meget muligt, fordrejer tingene. Men at sige det er hendes skyld, og hende der lyver osv, det er også bare på en eller anden måde, at angribe tilbage, og så kommer man bare ikke videre end at angribe hinanden, og det er vel det mønster I skal ud af?

Jeg håber tingene løser sig med tiden, og du får lov at se din datter fremover!

Kan godt være at det ikke er hendes skyld, men når hun ikke har nogen forslag til løsninger og hendes måde at håndtere det fortsat er endeløse løgne, så kan jeg snart ikke se hvad jeg skulle gøre for at bidrage til en løsning eller hvad jeg har gjort for at det skal fortsætte ? Jeg ved at det handler om en form for seperationsangst for mange kvinder og at jalousi/sorg også kan være en faktorer der nemt påvirker følelsesmæssigt, hvis der er en fortid mellem parterne der ikke er afklaret. Jeg ser det jo ikke som et angreb, men sandheden, da jeg jo skal forsvare mig over for de anklager hun kommer med !?

Tak for indlægget og den tid du bruger for at bidrage :) det go stil

Hej - var også igang med at skrive meget de samme ting som Tuznelda. Så jeg skriver det kun for at understrege hvor vigtigt det er, at det er dig som optræder som den fornuftige og som den der vil samarbejde

Stop med at gøre det til en kamp mellem dig og barnets mor

• du taber den
• Det er det sidste dit barn har brug

Vær i mødekommen overfor de ting myndighederne forlanger/foreslår (overvåget samvær etc) - se det som en mulighed og ikke som en straf

Undgå alle former for diskussioner med barnets mor. Lad hende bestemme bundniveauet, og fald aldrig derned selv - selv om du synes hun fremstiller dig i et dårligt lys.

Vis at det er dig som vil samarbejde, stil ikke ultimative krav - stil i det hele taget ingen krav, men realistiske ønsker. Stil aldrig krav til hvad moren skal gøre før du vil accepterer noget etc.

lad vær med at lave dumme ting i afmagt - mails, sms osv

Få en rådgiver på og accepter at dette her kommer til at tage lang tid, men det er det værd

Held og lykke med det

birdcrack skrev:Hej - var også igang med at skrive meget de samme ting som Tuznelda. Så jeg skriver det kun for at understrege hvor vigtigt det er, at det er dig som optræder som den fornuftige og som den der vil samarbejde

Stop med at gøre det til en kamp mellem dig og barnets mor

• du taber den
• Det er det sidste dit barn har brug

Vær i mødekommen overfor de ting myndighederne forlanger/foreslår (overvåget samvær etc) - se det som en mulighed og ikke som en straf


Undgå alle former for diskussioner med barnets mor. Lad hende bestemme bundniveauet, og fald aldrig derned selv - selv om du synes hun fremstiller dig i et dårligt lys.

Vis at det er dig som vil samarbejde, stil ikke ultimative krav - stil i det hele taget ingen krav, men realistiske ønsker. Stil aldrig krav til hvad moren skal gøre før du vil accepterer noget etc.

lad vær med at lave dumme ting i afmagt - mails, sms osv

Få en rådgiver på og accepter at dette her kommer til at tage lang tid, men det er det værd

Held og lykke med det

+1.000 Kloge ord og mange tak for dit indlæg. Det giver hvertfald mening udfra den måde du beskriver dit råd !! Mange tak. jeg syntes allerede jeg følger den vej, men møder store forhindringer alligevel. Jeg har bare svært ved at lade tiden gå og mit liv være i standby mode på ubestemt tid. Den er hård at acceptere i min verden.

Jeg har ikke så meget at tilføje, men jeg har selv stået i den samme situation.

Min ex forsøgte også at få fuld forældre myndighed, men blev afvist med det samme af statsforvaltningen og hun fik at vide at det kunne hun kun få hvis jeg var misbruger eller voldig.

Det eneste råd jeg vil give dig er at undgå konflikter med din ex, uanset om det er hende der starter dem, for du får intet ud af at diskutere med hende og du får intet sympati ved stats forvaltningen når du har en pik.

Jeg har også adhd og forstår dog ikke hvordan din egen læge lan udskrive ritalin til dig da processen for at få stillet diagnosen kræver mange møder og test ved en psykolog? Desuden er der rigtig mange der ikke kan tåle ritalin, mig selv inclusiv. Jeg var igennem 4 forskellige præparater inden jeg fik det rigtige som jeg kunne tåle og den rigtige dosis. Jeg kan faktisk overhovedet ikke forstå at din læge kan udskrive det til dig uden at du har været forbi en psykolog eller psykiater for at blive testet og fundet ud af hvad og hvor meget du kan tåle!

Først: Jeg arbejder som læge på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden.

Dernæst: Hvordan fik du diagnosen ADHD? Hvor længe tog det din (=nu moderens) læge at stille den diagnose?

ADHD kan ikke bare stilles uden videre, når man sidder med en voksen person. Årsagen er, at det kræver tilstedeværelse af symptomer helt fra barndommen, og for at komme til bunds i den slags, skal man altså have været set i børne- og ungdomspsykiatrisk regi inden man blev 18, og allerhelst som helt ung. Alternativt skal man som voksen ses i psykiatrisk regi, hvad enten det er hos en privatpraktiserende psykiater eller i hospitalspsykiatrien. Diagnosen stilles ikke bare, men kræver en mere dybdegående sygehistorie, hvor diverse faktorer er medregnet, og det kan egen læge ikke gøre. Ganske enkelt.

Behandlingen af ADHD er en specialistopgave, uanset om man starter ritalin eller et af de mere langsomtvirkende centralstimulantia. Det er derfor ikke noget, vi er særligt glade for i psykiatrien, når egen læge går ind og piller ved noget han/hun ikke har den fjerneste anelse om.

Når det så er sagt, så vil jeg høre, hvorfor du er stoppet på medicinen. Jeg kan umiddelbart forestille mig, at det ser endog rigtig grimt ud i papirerne, at en diagnosticeret psykisk lidelse ikke er under behandling mere, fordi patienten "ikke mener det hjælper". Hvis jeg fik en krone for hver gang en patient angiver det som årsag til medicinsvigt, så ville jeg sgu snart være millionær. Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke på nogen måde vil skade dig, at tage en tur til psykiater. Der vil du kunne få diagnosen be- eller afkræftet.

Til sidst ville jeg muligvis klage over din gamle læge til styrelsen for patientsikkerhed. Vejledning findes på region hovedstadens hjemmeside. Ikke for at få hævn, men for at sikre, at det ikke gentager sig for andre. Der er sgu en grund til, at det kun er psykiaterne, der kan stille den slags diagnoser, og starte den slags behandling.

Brækker mig over forældre der ikke kan se udover egne konflikter for deres barns bedste. (Hvilket virker som tilfældet her)

Det må være så sygt frustrende for dig!!!

Må ærlig sige jeg vil personligt slet ikke kunne håndtere det, hvis min x lavede den med min søn.

Alt det bedste håber hun kommer til fornuft, og hvad har hun ikke bildt din stakkels datter ind for at undskylde hendes egen idioti for i ikke ses. Vil være fucking rasende.

Hej.
Kan så meget sætte mig ind i, hvad du går igennem.
Jeg havde selv flere møder med statsforvaltning vedr vores drenge, men løb jo panden imod en mur hvergang.
Til sidst lagde jeg sag an, da jeg ikke mente min ex passede dem ordentligt, da statsforvaltning ikke vil høre på mig.


SÅ sagde til dem, at nu mødes vi i retten, for vil ikke køre til Århus en gang mere for at være med i deres cirkus.

SÅ en børnesagkyndig undersøgelse og en enig by og Landsret senere, fik jeg bopælen på begge mine drenge.

Men desværre skal ser nok misbrug til features morens side, hvis du skal op opnå noget i en retssag.

Alt det bedste til dig

Nøj hvor bliver jeg forundret, overrasket og glad når jeg ser hvad PokerNet, en hjemmeside omhandlende hazardspil for gamblere, kan hjælpe hinanden med!♥♥

@OP

Håber det bedste for dig og din datter♥♥

Dette er igen et bevis på at ligestilling slet ikke findes i Danmark. Men ligestilling kun er noget der bliver bragt op når det går i mod en kvinde.

Jeg føler med dig.

Hvis det jeg læser her er sandfærdigt så er jeg meget ked af det på dine vegne.

Og jeg vil meget gerne følge med og hører hvordan dette bliver håndteret og hvad udfaldet bliver, da jeg er bange for at mig egen personlige situation muligvis kan ligne din om et par år.

Jeg står i en situation hvor jeg får en personlig sviner hvergang jeg ikke er enig i moderens beslutninger. Dette forsøger jeg at ignorere, heldigvis er min datter stadig så ung at det ikke rigtigt er muligt for moderen at bruge hende aktivt som et våben.

Jeg kan læse mig til at der er mange der siger at du skal træde meget forsigtigt, men jeg er personligt af den holdning at hvis det er korrekt det du skriver så skal du gøre hvad du kan for at for det første bevise at det du er beskyldt for er noget værre juks. Det handler om for dig at afkræfte hendes påstande. Hvis det kommer frem at hun er fuld af pis så burde du stå godt.
Så ikke noget med at angribe direkte tilbage. Det gavner intet.

Og der er mange der siger at dette ikke er en kamp mellem dig og moderen. Men som jeg ser det så er det netop det hun forsøger at gøre det til ved at komme med falske beskyldninger. Også handler det om for dig at bevise at det er noget bullshit for at skyde dem ned med det samme så de kan se hvor utroværdig hun i virkeligheden er.

Det bliver med meget stor sandsygenlighed en meget lang og drøj kamp. Da børn ikke er noget der på nogle måder er kommet ligestilling på.

Det er skide frustrerende at være passiv og skulle finde sig i en masse lort fra morens side for at få lov at se sit barn, men det er man desværre nød til som far idag, for selvom statsforvaltningen skulle være upartisk, er min personlige erfaring at de holder med moren hver gang.

Da min ex og jeg gik fra hinanden kom jeg hjem fra job en dag til et tomt hus, hun havde taget alt, barn, hund, møbler ALT. Der gik 5 måneder før jeg så mit barn, og det skulle være hjemme ved moren, for nu var der jo gået 5 måneder hvor jeg ikke havde set hende.

I mellemtiden havde jeg fundet en ny kæreste og min ex ku finde på at skrive til min nye kæreste at vi lå og knaldede mens jeg havde samvær hjemme ved exen.

Det sidste møde jeg have med statsforvaltningen var da min ex havde skrevet at hun ikke magtede at have vores datter mere da hun var alene og havde det psykisk dårligt, så jeg skrev til hende at jeg ku godt tage hende fuld tid og det var hun med på, lige indtil at hun fandt ud af at hun ikke ville få børnepenge mere. Så kontakede jeg statsforvaltningen og fil et møde med dem sammen med exen for hun havede jo skrevet til mig at hun var psykisk udtabil og ikke magtede at passe vores datter og jeg havde det på sms.

Da vi kom ind til mødet fortalte jeg hvordan det hang sammen og min ex gav mig ret, sagsbehandleren kiggede på min ex og sagde ordret ja det er da også synd for dig at stå alene med det hele og alle kan få psykiske nedbrud, men hun så ingen grund til at jeg skulle have hende mere.

Det var lige før jeg eksploderede derinde og udbrød at ja det er da fucking synd for hende at hun er gået psykisk ned over at have kneppet udenom mens vi var sammen for derefter at rende væk med min mind datter, min hund og mit fucking tv. Efter mit udbrud fik jeg at vide at jeg bare sku makke ret ellers ville jeg miste retten til samvær.

Så ja jeg ved hvor frustrerende det er ikke at kunne gøre noget som helst og bare skulle finde sig i en masse lort, men sådan er det bare desværre.

Idag har vi en 9/5 ordning, selvfølgelig til min exes fordel så hun kan få børnepenge som supplering til hendes kontanthjælp.

Tænk på det sådan her, det hjalp mig. Du er nød til at være den voksne for din datters skyld. Hun vil blive glad for at du kan være med til hendes første skoledag, konfirmation osv uden at dig og hendes mor er ved at slå hinanden ihjel. Jeg ved det er svært, men din datter vil elske det at i kan lave ting sammen.

Jeg hader min ex over alt på jorden, men jeg holder hende ud for min datters skyld.

Polen skrev:Det er skide frustrerende at være passiv og skulle finde sig i en masse lort fra morens side for at få lov at se sit barn, men det er man desværre nød til som far idag, for selvom statsforvaltningen skulle være upartisk, er min personlige erfaring at de holder med moren hver gang.

Da min ex og jeg gik fra hinanden kom jeg hjem fra job en dag til et tomt hus, hun havde taget alt, barn, hund, møbler ALT. Der gik 5 måneder før jeg så mit barn, og det skulle være hjemme ved moren, for nu var der jo gået 5 måneder hvor jeg ikke havde set hende.

I mellemtiden havde jeg fundet en ny kæreste og min ex ku finde på at skrive til min nye kæreste at vi lå og knaldede mens jeg havde samvær hjemme ved exen.

Det sidste møde jeg have med statsforvaltningen var da min ex havde skrevet at hun ikke magtede at have vores datter mere da hun var alene og havde det psykisk dårligt, så jeg skrev til hende at jeg ku godt tage hende fuld tid og det var hun med på, lige indtil at hun fandt ud af at hun ikke ville få børnepenge mere. Så kontakede jeg statsforvaltningen og fil et møde med dem sammen med exen for hun havede jo skrevet til mig at hun var psykisk udtabil og ikke magtede at passe vores datter og jeg havde det på sms.

Da vi kom ind til mødet fortalte jeg hvordan det hang sammen og min ex gav mig ret, sagsbehandleren kiggede på min ex og sagde ordret ja det er da også synd for dig at stå alene med det hele og alle kan få psykiske nedbrud, men hun så ingen grund til at jeg skulle have hende mere.

Det var lige før jeg eksploderede derinde og udbrød at ja det er da fucking synd for hende at hun er gået psykisk ned over at have kneppet udenom mens vi var sammen for derefter at rende væk med min mind datter, min hund og mit fucking tv. Efter mit udbrud fik jeg at vide at jeg bare sku makke ret ellers ville jeg miste retten til samvær.

Så ja jeg ved hvor frustrerende det er ikke at kunne gøre noget som helst og bare skulle finde sig i en masse lort, men sådan er det bare desværre.

Idag har vi en 9/5 ordning, selvfølgelig til min exes fordel så hun kan få børnepenge som supplering til hendes kontanthjælp.

Ja, hvis bare ham der Peter lundin havde haft så udenmærkede grunde..

Trist nok at hun kun vil have barnet for lidt extra penges skyld

.

Men man skal nok lige overveje hvor meget en større %del af mænd der er nogle svin ifht. kvinder, derved ikke sagt systemet ikke kan forbedres.

Dankfinger skrev:

Ja, hvis bare ham der Peter lundin havde haft så udenmærkede grunde..

Trist nok at hun kun vil have barnet for lidt extra penges skyld

.

Men man skal nok lige overveje hvor meget en større %del af mænd der er nogle svin ifht. kvinder, derved ikke sagt systemet ikke kan forbedres.

Det eneste rigtige er at få bistand fra en advokat. En advokat kan "oversætte" de skrevne OG de uskrevne regler som det dysfunktionelle system består af.

Det virker fuldstændig grotesk at mødrene igen og igen kan vinde ved at fjerne fædrene fra barnets liv i en periode og derved opnå "belønning" i form af at barnet har mistet hele eller dele af tilhørsforholdet til faderen. Også fuldstændig grotesk at læger og advokater bistår til dette i form af direkte vejledning til destruktiv adfærd.

Jeg har ikke selv været i klemme i systemet men jeg føler satme smerten når jeg hører om disse sager. Håber at din datter bliver en stor del af dit liv fremover.

Radio 24/7 nu!!!

Tilbage efter en tur ud i det blå med kæresten igår :) Og vil lige sætte et par timer af til at få svaret så godt jeg kan på alle indlæg og fedt med aktivitet i tråden. Det glæder mig :)

Polen skrev:Jeg har ikke så meget at tilføje, men jeg har selv stået i den samme situation.



Min ex forsøgte også at få fuld forældre myndighed, men blev afvist med det samme af statsforvaltningen og hun fik at vide at det kunne hun kun få hvis jeg var misbruger eller voldig.



Det eneste råd jeg vil give dig er at undgå konflikter med din ex, uanset om det er hende der starter dem, for du får intet ud af at diskutere med hende og du får intet sympati ved stats forvaltningen når du har en pik.



Jeg har også adhd og forstår dog ikke hvordan din egen læge lan udskrive ritalin til dig da processen for at få stillet diagnosen kræver mange møder og test ved en psykolog? Desuden er der rigtig mange der ikke kan tåle ritalin, mig selv inclusiv. Jeg var igennem 4 forskellige præparater inden jeg fik det rigtige som jeg kunne tåle og den rigtige dosis. Jeg kan faktisk overhovedet ikke forstå at din læge kan udskrive det til dig uden at du har været forbi en psykolog eller psykiater for at blive testet og fundet ud af hvad og hvor meget du kan tåle!

Historien er stort set den samme med mig og mit forløb i SF. Problemet er bare at da moren siger hun ikke vil have jeg skal se mit barn og juristen informere at det kun kan ske hvis hun frygter jeg vil bortføre, være voldelig eller have anden form for misbrug der ligger et grundlag for dette. Datters mor siger så: Det er præcis det jeg frygter !! Hun siger ikke engang selv ordene. :) Vi havde ellers dagen før aftalt at lave en 4/10 aftale i SF ifht. samvær. ( 6. Oktober 2015 - Samarbejdsmøde og første møde i SF )

Jeg var til et eller to besøg på Glostrup Psykiatrisk Afdelilng, som efterfølgende stillede diagnosen. Lægen var den eneste der efterfølgende udskrev medicin. Har altid bare fået de der uno 40, som var de største ! Tror jeg startede med noget andet som blev ændret. Jeg aner intet om hvad læger skal og må, men har aldrig kunne forstå hendes måde at arbejde på.

som andre har nævnt så er det Super vigtigt du bruger din energipå at kæmpe for din datter og ikke mod din eks.

Det handler heller ikke nødvendigvis om at blive gode venner med hende igen, men om at kunne tale sammen for datterens skyld.

Der var vel egentlig to ting der gjorde at det hele ændrede sig i min egen situation.

1: da vi skulle til vores andet møde i Statsamtet så blev vi ved en fejl indkaldt i Ringsted og ikke Kbh som første gang, men da der ville være lang ventetid i Kbh holdte vi fast i Ringsted. Det var første gang at der blev lyttet til begge parter(Læs: mig) og at der faktisk blev spurgt kritisk ind til hvad eksen sagde og foreslog.

2: eksen fik en kæreste.

Jeg rådførte mig med advokat løbende for at være sikker på hvad jeg bedst kunne og skulle gøre.

I dag har eksen og jeg et udmærket forhold og det fungere godt for børnene og det er det vigtigste.

At jeg så mener der er så mange ting der burde fungere anderledes på hele dette område, må gemmes lidt i baggrunden i perioder.

Bad3xo skrev:Først: Jeg arbejder som læge på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden.

Dernæst: Hvordan fik du diagnosen ADHD? Hvor længe tog det din (=nu moderens) læge at stille den diagnose?
ADHD kan ikke bare stilles uden videre, når man sidder med en voksen person. Årsagen er, at det kræver tilstedeværelse af symptomer helt fra barndommen, og for at komme til bunds i den slags, skal man altså have været set i børne- og ungdomspsykiatrisk regi inden man blev 18, og allerhelst som helt ung. Alternativt skal man som voksen ses i psykiatrisk regi, hvad enten det er hos en privatpraktiserende psykiater eller i hospitalspsykiatrien. Diagnosen stilles ikke bare, men kræver en mere dybdegående sygehistorie, hvor diverse faktorer er medregnet, og det kan egen læge ikke gøre. Ganske enkelt.
Behandlingen af ADHD er en specialistopgave, uanset om man starter ritalin eller et af de mere langsomtvirkende centralstimulantia. Det er derfor ikke noget, vi er særligt glade for i psykiatrien, når egen læge går ind og piller ved noget han/hun ikke har den fjerneste anelse om.

Når det så er sagt, så vil jeg høre, hvorfor du er stoppet på medicinen. Jeg kan umiddelbart forestille mig, at det ser endog rigtig grimt ud i papirerne, at en diagnosticeret psykisk lidelse ikke er under behandling mere, fordi patienten "ikke mener det hjælper". Hvis jeg fik en krone for hver gang en patient angiver det som årsag til medicinsvigt, så ville jeg sgu snart være millionær. Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke på nogen måde vil skade dig, at tage en tur til psykiater. Der vil du kunne få diagnosen be- eller afkræftet.

Til sidst ville jeg muligvis klage over din gamle læge til styrelsen for patientsikkerhed. Vejledning findes på region hovedstadens hjemmeside. Ikke for at få hævn, men for at sikre, at det ikke gentager sig for andre. Der er sgu en grund til, at det kun er psykiaterne, der kan stille den slags diagnoser, og starte den slags behandling.

Lad mig forklare det meget simpelt. Blev selv fjernet fra hjemmet, gik på institutioner, vokset op uden en far ( jeg hadet ham, fordi mor sagde han slog hende. Han af gik ved døden sidste år og kendte ham ikke ), mor havde ikke tid da hun skulle forsørge 2 børn alene, går som 16 årige direkte fra institution til at få egen lejlighed, uden kontaktperson dukkede op = Fattet ingenting af struktur osv. = Stoffer og følgerne af dette igennem en lang række år !!

Så fortiden og den del af historien er på plads.

Jeg fik stillet diagnosen på Glostrup psykiatrisk afdeling i 2013. Jeg var til et eller to besøg på Glostrup Psykiatrisk Afdelilng, som efterfølgende stillede diagnosen. Lægen var den eneste der efterfølgende udskrev medicin. Har altid bare fået de der uno 40, som var de største ! Tror jeg startede med noget andet som blev ændret. Jeg aner intet om hvad læger skal og må, men har aldrig kunne forstå hendes måde at arbejde på.

Jeg har intet imod at gå til en Psykiater, men at det bliver brugt udfra MORS læge er mig uforstående. Jeg forlod hendes klinik fordi jeg var utilfreds med hendes behandling og nu så dette ...

Grunden til jeg er stoppet. Jeg forlod lægen og fandt ud af med efterfølgende læger, at hvis jeg skulle have min medicin, krævede det langt mere end min tidligere læge havde forklaret. Samtidig havde jeg i denne periode ingen adresse, men arbejdet og opholdte mig meget i mit atelier. Så derfor kunne jeg ikke få en ny læge, da jeg ingen adresse havde og kbh. kommune ikke vidste hvor jeg boede. Brugte over to måneder på at få løst mine adresse forhold, men hver gang var der nye problemer med adresse forhold.

sephia skrev:Hej.
Kan så meget sætte mig ind i, hvad du går igennem.
Jeg havde selv flere møder med statsforvaltning vedr vores drenge, men løb jo panden imod en mur hvergang.
Til sidst lagde jeg sag an, da jeg ikke mente min ex passede dem ordentligt, da statsforvaltning ikke vil høre på mig.


SÅ sagde til dem, at nu mødes vi i retten, for vil ikke køre til Århus en gang mere for at være med i deres cirkus.

SÅ en børnesagkyndig undersøgelse og en enig by og Landsret senere, fik jeg bopælen på begge mine drenge.

Men desværre skal ser nok misbrug til features morens side, hvis du skal op opnå noget i en retssag.

Alt det bedste til dig

Woooow den var ny :) Det lyder som om der er håb derude. Jeg er netop ved at gå den vej og håber virkelig det giver afkast og så kører ejg den BSU ved siden af. Jeg har så mange episoder og handlinger at jeg kunne sælge historier herfra til 2022 !! Dog rigtig trist at man skal gennemgå så meget for retfærdighed.

Så mange tak for dit input og det giver sq håb.

Lillie skrev:Brækker mig over forældre der ikke kan se udover egne konflikter for deres barns bedste. (Hvilket virker som tilfældet her)

Det må være så sygt frustrende for dig!!!

Må ærlig sige jeg vil personligt slet ikke kunne håndtere det, hvis min x lavede den med min søn.

Alt det bedste håber hun kommer til fornuft, og hvad har hun ikke bildt din stakkels datter ind for at undskylde hendes egen idioti for i ikke ses. Vil være fucking rasende.

Tak for din ros og kan kun sige at jeg ville heller aldrig kunne klare det her alene, men har dog en fantstisk kæreste der støtter mig og elsker min datter rigtig højt. Og så giver jeg den lige op for Pokernet for at støtte :) Det er fedt med den support

Baarup skrev:Dette er igen et bevis på at ligestilling slet ikke findes i Danmark. Men ligestilling kun er noget der bliver bragt op når det går i mod en kvinde.

Jeg føler med dig.
Hvis det jeg læser her er sandfærdigt så er jeg meget ked af det på dine vegne.

Og jeg vil meget gerne følge med og hører hvordan dette bliver håndteret og hvad udfaldet bliver, da jeg er bange for at mig egen personlige situation muligvis kan ligne din om et par år.
Jeg står i en situation hvor jeg får en personlig sviner hvergang jeg ikke er enig i moderens beslutninger. Dette forsøger jeg at ignorere, heldigvis er min datter stadig så ung at det ikke rigtigt er muligt for moderen at bruge hende aktivt som et våben.


Jeg kan læse mig til at der er mange der siger at du skal træde meget forsigtigt, men jeg er personligt af den holdning at hvis det er korrekt det du skriver så skal du gøre hvad du kan for at for det første bevise at det du er beskyldt for er noget værre juks. Det handler om for dig at afkræfte hendes påstande. Hvis det kommer frem at hun er fuld af pis så burde du stå godt.
Så ikke noget med at angribe direkte tilbage. Det gavner intet.

Og der er mange der siger at dette ikke er en kamp mellem dig og moderen. Men som jeg ser det så er det netop det hun forsøger at gøre det til ved at komme med falske beskyldninger. Også handler det om for dig at bevise at det er noget bullshit for at skyde dem ned med det samme så de kan se hvor utroværdig hun i virkeligheden er.

Det bliver med meget stor sandsygenlighed en meget lang og drøj kamp. Da børn ikke er noget der på nogle måder er kommet ligestilling på.

Stort tak for støtten og dit indlæg !

Jeg ville ønske jeg kunne sige noget fornuftigt, men jeg ved slet ikke hvad man skal sige gøre osv. Har været igennem et langt forløb der kun har udviklet sig til mors fordel, netop på grundlag af løgne, som jeg hele tiden har bevist er direkte løgn. Nu handler det om lægers udtalelser og institutioner, der kommer med udtalelser og meget mere. Forløb som de her udvikler sig enormt hurtigt og bunken af problemer man bliver anklaget for, vokser og vokser. Hvis SF ikke bliver opmærksomme på falske anklager fra start, kan man aldrig indhente dem med tiden grundet sagsbehandlingstid, mangel på fokus og logisk forståelse for udvikling i et hændelsesforløb.

-KD- skrev:Nøj hvor bliver jeg forundret, overrasket og glad når jeg ser hvad PokerNet, en hjemmeside omhandlende hazardspil for gamblere, kan hjælpe hinanden med!♥♥

@OP
Håber det bedste for dig og din datter♥♥

Ja det er ret vildt :) Syntes at pokernet burde have mindst 10 mandater i folketinget.

Mange tak og må du få det mindst lige så godt champ :)

Håber Du klarer den. ❤️

14mybrotta skrev:
Woooow den var ny :) Det lyder som om der er håb derude. Jeg er netop ved at gå den vej og håber virkelig det giver afkast og så kører ejg den BSU ved siden af. Jeg har så mange episoder og handlinger at jeg kunne sælge historier herfra til 2022 !! Dog rigtig trist at man skal gennemgå så meget for retfærdighed.

Så mange tak for dit input og det giver sq håb.

Ja der er da klart håb for dig.

Men det kræver sku blod sved og tårer, og vil ikke håbe for min værste fjende at han skulle igennem det samme.

Jeg var igennem hele møllen, hvor jeg også blev anmeldt til politiet for vold imod den ene af drengene.

Så de hev den ene af drengene igennem en afhøring, som de ellers kun gør ved stærk mistanke sagde de, så det var satme ikke sjovt at vente på, selvom jeg vidste jeg var uskyldig.

Men blev da indkaldt til afhøring to gange, inden de til sidst fravalgt sigtelsen, ikke fordi de troede på mig, men som de skrev, ikke kunne få mig dømt i retten.

Med det vil jeg egentlig bare sige, at det kan lade sig gøre at vinde en sag, selvom det ser sort ud på tidspunkter.

Men få dig en rigtig god advokat, evt hør venner og kollegaer af, om de kender en god advokat, med forstand på den slags sager.

Polen skrev:Det er skide frustrerende at være passiv og skulle finde sig i en masse lort fra morens side for at få lov at se sit barn, men det er man desværre nød til som far idag, for selvom statsforvaltningen skulle være upartisk, er min personlige erfaring at de holder med moren hver gang.



Da min ex og jeg gik fra hinanden kom jeg hjem fra job en dag til et tomt hus, hun havde taget alt, barn, hund, møbler ALT. Der gik 5 måneder før jeg så mit barn, og det skulle være hjemme ved moren, for nu var der jo gået 5 måneder hvor jeg ikke havde set hende.



I mellemtiden havde jeg fundet en ny kæreste og min ex ku finde på at skrive til min nye kæreste at vi lå og knaldede mens jeg havde samvær hjemme ved exen.



Det sidste møde jeg have med statsforvaltningen var da min ex havde skrevet at hun ikke magtede at have vores datter mere da hun var alene og havde det psykisk dårligt, så jeg skrev til hende at jeg ku godt tage hende fuld tid og det var hun med på, lige indtil at hun fandt ud af at hun ikke ville få børnepenge mere. Så kontakede jeg statsforvaltningen og fil et møde med dem sammen med exen for hun havede jo skrevet til mig at hun var psykisk udtabil og ikke magtede at passe vores datter og jeg havde det på sms.



Da vi kom ind til mødet fortalte jeg hvordan det hang sammen og min ex gav mig ret, sagsbehandleren kiggede på min ex og sagde ordret ja det er da også synd for dig at stå alene med det hele og alle kan få psykiske nedbrud, men hun så ingen grund til at jeg skulle have hende mere.



Det var lige før jeg eksploderede derinde og udbrød at ja det er da fucking synd for hende at hun er gået psykisk ned over at have kneppet udenom mens vi var sammen for derefter at rende væk med min mind datter, min hund og mit fucking tv. Efter mit udbrud fik jeg at vide at jeg bare sku makke ret ellers ville jeg miste retten til samvær.



Så ja jeg ved hvor frustrerende det er ikke at kunne gøre noget som helst og bare skulle finde sig i en masse lort, men sådan er det bare desværre.



Idag har vi en 9/5 ordning, selvfølgelig til min exes fordel så hun kan få børnepenge som supplering til hendes kontanthjælp.


Tænk på det sådan her, det hjalp mig. Du er nød til at være den voksne for din datters skyld. Hun vil blive glad for at du kan være med til hendes første skoledag, konfirmation osv uden at dig og hendes mor er ved at slå hinanden ihjel. Jeg ved det er svært, men din datter vil elske det at i kan lave ting sammen.

Jeg hader min ex over alt på jorden, men jeg holder hende ud for min datters skyld.

Åhhhhh .... Jamen jeg håber virkelig at du er ok og kan kun relatere alt for godt til min egen historie. Jeg er imponeret over din måde at håndtere det på og udfra din beskrivelse, lige så imponeret over din selvkontrol. Jeg føler at det er det mest uretfærdige vores system og samfund repræsentere og ikke er nok opmærksomme på !!

Jeg håber en dag at jeg selv kan få en løsning i samme stil som jeres og derefter skal jeg nok æde mit had i tavshed for alles bedste, for tro mig jeg har virkelig og svært ved at se mig selv tilgive morens handlinger. Jeg ved at jeg aldrig kommer en meter tættere på hende, før den dag hun ikke længere påvirker mit liv, med hendes negative indflydelse. Det er svært at tilgive et menneske der fortsætter og ikke vil give op.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ifht. børnepenge osv. ?? Jeg betalte sidste år moren 17.000kr i en måned, for tingene gik galt. Derefter søgte hun børnepenge og tog min datter fra. Har ikke betalt siden, men har dog ren samvittighed, da jeg siden 2012 har overført hvad der svare til 6års børnepenge.

Så skal man betale børnepenge i de her sager syntes i ? Jeg har lavet en børneopsparing til min datter istedet for og overfører 5.000kr til den om måneden istedet for ? Det vil jeg langt hellere, end at give moren penge og støtte hende under de her forhold.

Dankfinger skrev:
Ja, hvis bare ham der Peter lundin havde haft så udenmærkede grunde..
Trist nok at hun kun vil have barnet for lidt extra penges skyld
.
Men man skal nok lige overveje hvor meget en større %del af mænd der er nogle svin ifht. kvinder, derved ikke sagt systemet ikke kan forbedres.

:) Ja men jeg vil glædeligt betale dobbelt børnepenge hvis jeg bare så mit barn. De sager der bliver omtalt udfra dette perspektiv, kan sagtens resultere i familie tragedier, men heldighvis er mange mænd rigtig stærke og når selv at finde en redning før tingene havner her. Systemet tilbyder dig ingen hjælp, da du er den der skal have hjælp for at problemerne stopper og allerede den tanke er nok til at få en i det røde felt.

Jigra skrev:Det eneste rigtige er at få bistand fra en advokat. En advokat kan "oversætte" de skrevne OG de uskrevne regler som det dysfunktionelle system består af.

Det virker fuldstændig grotesk at mødrene igen og igen kan vinde ved at fjerne fædrene fra barnets liv i en periode og derved opnå "belønning" i form af at barnet har mistet hele eller dele af tilhørsforholdet til faderen. Også fuldstændig grotesk at læger og advokater bistår til dette i form af direkte vejledning til destruktiv adfærd.

Jeg har ikke selv været i klemme i systemet men jeg føler satme smerten når jeg hører om disse sager. Håber at din datter bliver en stor del af dit liv fremover.

Mange tak for forståelsen, håb og dit indlæg. Ja nogen er der virkelig mere mellem himmel og jord.

Håber og drømmer også om den tid ....

BrianJ skrev:Håber Du klarer den. ❤️

Mange tak og med støtten herinde fra, er jeg så glad og afklarede.

God dag champ og respekt herfra

sephia skrev:
Ja der er da klart håb for dig.
Men det kræver sku blod sved og tårer, og vil ikke håbe for min værste fjende at han skulle igennem det samme.

Jeg var igennem hele møllen, hvor jeg også blev anmeldt til politiet for vold imod den ene af drengene.
Så de hev den ene af drengene igennem en afhøring, som de ellers kun gør ved stærk mistanke sagde de, så det var satme ikke sjovt at vente på, selvom jeg vidste jeg var uskyldig.
Men blev da indkaldt til afhøring to gange, inden de til sidst fravalgt sigtelsen, ikke fordi de troede på mig, men som de skrev, ikke kunne få mig dømt i retten.
Med det vil jeg egentlig bare sige, at det kan lade sig gøre at vinde en sag, selvom det ser sort ud på tidspunkter.

Men få dig en rigtig god advokat, evt hør venner og kollegaer af, om de kender en god advokat, med forstand på den slags sager.

Ved ikke om jeg skal kalde mig heldig, men jeg tror kun at moren fortæller vores datter at jeg slår hendes osv. Hun har ALDRIG anmeldt mig for noget som helst !! Det eneste sted hun lyver er i SF, hvor du ikke kan og bliver straffet for falske anklager. Jeg tror faktisk aldrig hun har været ærlig derinde på noget tidspunkt.

Ang. Advokat, så har jeg fundet mit bud på den bedste inde for området. Jeg håber virkelig jeg får denne person til at repræsentere mig i retten fremover ! Ser hvertfald en mulighed for at blive hørt og aldrig set eller læst om en person der går så hårdt ind i sagerne som samme.

-_-Tiesto-_- skrev:som andre har nævnt så er det Super vigtigt du bruger din energipå at kæmpe for din datter og ikke mod din eks.
Det handler heller ikke nødvendigvis om at blive gode venner med hende igen, men om at kunne tale sammen for datterens skyld.

Der var vel egentlig to ting der gjorde at det hele ændrede sig i min egen situation.

1: da vi skulle til vores andet møde i Statsamtet så blev vi ved en fejl indkaldt i Ringsted og ikke Kbh som første gang, men da der ville være lang ventetid i Kbh holdte vi fast i Ringsted. Det var første gang at der blev lyttet til begge parter(Læs: mig) og at der faktisk blev spurgt kritisk ind til hvad eksen sagde og foreslog.

2: eksen fik en kæreste.

Jeg rådførte mig med advokat løbende for at være sikker på hvad jeg bedst kunne og skulle gøre.

I dag har eksen og jeg et udmærket forhold og det fungere godt for børnene og det er det vigtigste.
At jeg så mener der er så mange ting der burde fungere anderledes på hele dette område, må gemmes lidt i baggrunden i perioder.

ok spændende ! Jamen hvis kbh har vente og det er en faktorer i sagsbehandlings tid, så kan det være at det ville være en fordel fremover at søge udfra kbh. Det er hvertfald en vigtig del af sagerne, ifht. fremmedgørrelse og samtidig bliver ens egne muligheder også mindre og mindre alt efter hvor lang tid man ikke ser barnet.

Ville virkelig håbe hun fandt en kæreste osv. Det er spild af tid for alle og hendes problemer burde hverken betyde så meget for mig eller min datters gode forhold til mig. ville være fantastisk at kunne enes når det kom til barnets bedste !

@14mybrotta

Med en historie som din, er der mange ting, man kan tænke du kunne kæmpe med. Misbrug er en miljø-ting, som man ligesom tager med sig, hvis man har haft en svær opvækst. Det er så noget, du har kæmpet med. Derudover er det, der mest af alt kommer op i tankerne på mig, diverse former for forstyrrelser i din personlighedsstruktur. Folk med en historie som din, vil naturligvis altid lide på den ene eller den anden måde, hvilket som regel giver sig til udtryk i din måde at være på over for andre mennesker. Af de mest kendte personlighedsforstyrrelser er den emotionelt ustabile af borderline-typen ("borderline") og den dyssociale (som oftest kendt under begrebet "psykopati"). Jeg siger naturligvis ikke, at det er det, du har, da du virker relativt velfungerende, men ikke desto mindre, så er det de knapper, som din gamle læge og din datters mor kan forsøge at trykke på. Begge personlighedsstrukturer vil i mere eller mindre grad ikke være i stand til at tage sig fuldt ud af et barn. Samtidigt kan man sige, at ADHD, som er en opmærksomhedsforstyrrelse, lægger sig tungt op af især den dyssociale personlighed. De ligner hinanden til forveksling, og det er ikke sjældent set, at man har diagnosticeret ADHD, hos en patient der viser sig istedet at være svært dyssocial. Det er bare så du er klar over, hvorfor man gerne vil have dig til ny vurdering hos psykiater.

Det, jeg får ud af det du skriver er, at du er diagnosticeret med ADHD af en psykiater, hvilket så er korrekt nok gjort. Men det er så din egen læge, der har opstartet behandling? Umiddelbart kan det lyde som om, at du er afsluttet fra psykiatrien med en opfordring til egen læge på at opstarte behandling med ritalin, da det ellers ikke giver mening at give en diagnose, uden at ville behandle den. At du selv mener, at du ikke har brug for medicin, er jo, som jeg har nævnt før, noget vi hører ofte i psykiatrisk regi, og i de fleste tilfælde mener vi ikke helt, at det holder vand. Jeg mener derfor, at du skal gå til din egen læge og på baggrund af din historie skal du have en henvisning til en psykiater. Så vidt jeg husker bor du i København, så der er gode muligheder for en hurtig (~3-4 uger) tid til udredning. Hvis denne psykiater mener, at du skal i behandling, så er det jo (desværre, kan man sige, hvis man ikke selv føler det) vejen at gå,

Jeg er nødt til at høre, om du har givet tilladelse til, at de kan indhente oplysninger om dig, eksempelvis fra egen læge? Lægen har tavshedspligt indtil du giver dit samtykke. Spørgsmålet er så, om dit samtykke også gælder alle tidligere læger, du har haft. Gør det ikke det, så vil jeg endnu engang mene, at du skal klage over din tidligere læge, da han/hun bryder tavshedspligten, både over for kommune og for din datters mor.

Umiddelbart vil jeg ønske dig held og lykke med det hele. Hvis du viser dig samarbejdsvillig, uanset om det er din ekskærestes befalinger du føjer dig, så står du i hvert fald markant bedre, end hvis du helt nægter. Især med din tidligere historie.

Edit: Nå jo, og så synes jeg det er fuldstændigt vanvittigt at opstarte ritalin hos en patient, der er tidligere kendt med misbrugsadfærd. Der er et ret stort misbrugspotentiale ved netop ritalin.

Bad3xo skrev:@14mybrotta
Med en historie som din, er der mange ting, man kan tænke du kunne kæmpe med. Misbrug er en miljø-ting, som man ligesom tager med sig, hvis man har haft en svær opvækst. Det er så noget, du har kæmpet med. Derudover er det, der mest af alt kommer op i tankerne på mig, diverse former for forstyrrelser i din personlighedsstruktur. Folk med en historie som din, vil naturligvis altid lide på den ene eller den anden måde, hvilket som regel giver sig til udtryk i din måde at være på over for andre mennesker. Af de mest kendte personlighedsforstyrrelser er den emotionelt ustabile af borderline-typen ("borderline") og den dyssociale (som oftest kendt under begrebet "psykopati"). Jeg siger naturligvis ikke, at det er det, du har, da du virker relativt velfungerende, men ikke desto mindre, så er det de knapper, som din gamle læge og din datters mor kan forsøge at trykke på. Begge personlighedsstrukturer vil i mere eller mindre grad ikke være i stand til at tage sig fuldt ud af et barn. Samtidigt kan man sige, at ADHD, som er en opmærksomhedsforstyrrelse, lægger sig tungt op af især den dyssociale personlighed. De ligner hinanden til forveksling, og det er ikke sjældent set, at man har diagnosticeret ADHD, hos en patient der viser sig istedet at være svært dyssocial. Det er bare så du er klar over, hvorfor man gerne vil have dig til ny vurdering hos psykiater.

Det, jeg får ud af det du skriver er, at du er diagnosticeret med ADHD af en psykiater, hvilket så er korrekt nok gjort. Men det er så din egen læge, der har opstartet behandling? Umiddelbart kan det lyde som om, at du er afsluttet fra psykiatrien med en opfordring til egen læge på at opstarte behandling med ritalin, da det ellers ikke giver mening at give en diagnose, uden at ville behandle den. At du selv mener, at du ikke har brug for medicin, er jo, som jeg har nævnt før, noget vi hører ofte i psykiatrisk regi, og i de fleste tilfælde mener vi ikke helt, at det holder vand. Jeg mener derfor, at du skal gå til din egen læge og på baggrund af din historie skal du have en henvisning til en psykiater. Så vidt jeg husker bor du i København, så der er gode muligheder for en hurtig (~3-4 uger) tid til udredning. Hvis denne psykiater mener, at du skal i behandling, så er det jo (desværre, kan man sige, hvis man ikke selv føler det) vejen at gå,

Jeg er nødt til at høre, om du har givet tilladelse til, at de kan indhente oplysninger om dig, eksempelvis fra egen læge? Lægen har tavshedspligt indtil du giver dit samtykke. Spørgsmålet er så, om dit samtykke også gælder alle tidligere læger, du har haft. Gør det ikke det, så vil jeg endnu engang mene, at du skal klage over din tidligere læge, da han/hun bryder tavshedspligten, både over for kommune og for din datters mor.

Umiddelbart vil jeg ønske dig held og lykke med det hele. Hvis du viser dig samarbejdsvillig, uanset om det er din ekskærestes befalinger du føjer dig, så står du i hvert fald markant bedre, end hvis du helt nægter. Især med din tidligere historie.

Edit: Nå jo, og så synes jeg det er fuldstændigt vanvittigt at opstarte ritalin hos en patient, der er tidligere kendt med misbrugsadfærd. Der er et ret stort misbrugspotentiale ved netop ritalin.

Ja tidligere egen læge opstartet behandling, nu udelukkende morens læge og min datters :)

Har givet tilladelse til t indhente alle oplysninger, men at indhente oplysninger har i mine øjne intet med en udtalelse om nuværende forhold at gøre, slet ikke da det intet har med barnet at gøre. Troede de ville indhente oplysninger i forhold til min datter og jeg, men det endte med at det blev lægens egen vurdering af hvad der var bedst for mig, der var brugbar for nogen. Igen kan det nævnes at moren aldrig er blevet nævnt i sagen af sin egen læge, men jeg kunne nemt nævne episoder og historier, der direkte indekere en form for psykisk lidelse hos moren. Som moren selv har søgt hjælp om hos samme læge osv.

Af alle indhentede oplysninger både fra institutionen og lægen, er det kun mig der omtale negativt. Når moren nævnes er det positivt hver gang

Ja den er lidt op af bakke :) Jeg har jo været gennem alle de her analyser hele mit liv og er det jeg er vokset op med. Dog skal det siges at det er så lang tid siden jeg har været der og min udvikling for længst lagt disse kedelige mønstre i fortiden på hylden. Det skal siges at jeg ikke har nogen som helst komplikationer i min tilværelse andet dem moren skaber og opdigter.

Det mest skøre af det hele er, at jeg har den dejligste forlovet i verden og vi elsker hinanden meget højt inkl. min datter. Har et fast arbejde som handicapmedhjælper for min kæreste der lider af muskelsvind og grundet dette er på førtidspension og har brug for 24 timers hjælp ! Vi har intet i livet der kræver vores tid, så sammen kan vi nyde livet og lave de ting vi hver især holder af. Jeg er kunstner og ligeså er hun. Jeg laver billedekunst, musik og meget mere. Det samme gør hun !

Det vil sige at min forlovet og jeg, der elsker hinanden og er lykkelige mennesker ( Lykkeligst med min datter selvfølgelig ) uden nogen problemer rent økonomisk, tidsmæssigt eller overskuds agtigt. Der begge er kreative mennesker med gode værdier og sammen har et sundt miljø for barnet, det gennem en lang periode i 7/7 ordning trives under og efterfølgende blev fjernet fra på grundlag af løgne og falske anklager, nu skal handle om hendes læges vurdering !? :)

Forstår sagtens min fortids indflydelse på sagen, men jeg kan dog på ingen måde se hvad jeg har med hendes læge at gøre. Det ville svare til at min læge anbefalede hvad min datters mor skulle gøre, som på ingen måde er relevant ! Hvis min læge endelig gad udtale sig, tvivler jeg ret meget på indflydelse af dette. Det handler om forskelsbehandling og misbrug af systemet fra modpart. Jeg har ikke lyst til at udtale mig om morens forhold, men på intet tidspunkt er der nævnt noget om hendes egen situation, som jeg hverken nu eller før har fået indblik i. Også selvom vi havde fælles forældre myndighed :) Hvis mit barn var syg, fik jeg det ikke at vide. Mit barn blev passet af andre uden jeg vidste det, eller selv måtte se barnet. Hele min familie ser stadig mit barn.

Hele problemet er at jeg bliver fremstillet som problemet, men har efter egen vurdering og udfra moren situation alle forhold på min side i forhold til at varetage min datter. Det eneste der holder mig fra det er de anklager moren skaber og holder i live, ved denne falske opførsel.

Sagen er, at når du giver samtykke til at hente oplysninger fra journalen, så indhenter man alt, der tidligere er gennemgået. Dvs. at din eks' læge som sådan ikke har noget med dig at gøre, men så alligevel, fordi hun har været din tidligere læge. Hvordan du helt sundhedsjuridisk står, er jeg lidt i tvivl om, men nærliggende er det, at oplysninger og og diverse attester hentes hos den læge, som har forestået behandlingen. Om lægen så er så uprofessionel, at hun har taget parti i en så vigtig sag, kan jeg naturligvis ikke sige noget om. Umiddelbart kan det også være et spørgsmål, som din læge kan hjælpe dig med. Alternativt kan han oplyse andet til kommunen, således at det er din nuværende og ikke din forhenværende behandler, der udtaler sig om din nuværende, helbredsmæssige tilstand.

Bad3xo skrev:Sagen er, at når du giver samtykke til at hente oplysninger fra journalen, så indhenter man alt, der tidligere er gennemgået. Dvs. at din eks' læge som sådan ikke har noget med dig at gøre, men så alligevel, fordi hun har været din tidligere læge. Hvordan du helt sundhedsjuridisk står, er jeg lidt i tvivl om, men nærliggende er det, at oplysninger og og diverse attester hentes hos den læge, som har forestået behandlingen. Om lægen så er så uprofessionel, at hun har taget parti i en så vigtig sag, kan jeg naturligvis ikke sige noget om. Umiddelbart kan det også være et spørgsmål, som din læge kan hjælpe dig med. Alternativt kan han oplyse andet til kommunen, således at det er din nuværende og ikke din forhenværende behandler, der udtaler sig om din nuværende, helbredsmæssige tilstand.

Ja det forstår jeg efterfølgende :) Jeg tager tingene stille og roligt for tiden og glæder mig over andre glæder i mit, imens jeg venter på min engel kommer tilbage i mit liv. Jeg tager en lille ferie her snart og vil efterfølgende se hvordan det hele ser ud ang. samvær og samarbejdet. Jeg har hvertfald brug for at komme ud og få en masse gode oplevelser, så jeg kan komme tilbage med noget overskud og bruge hver en dråbe, på at få min datter igen. Jeg forholder mig til alt hvad det kræver, men starter med at finde mig en rigtig dygtig advokat og vil bruge næste uge på det og så ellers bare afsted med min dejlige forlovet <3 Har stadig ikke hørt fra SF eller andet Ang. BSU, så jeg venter videre på 35 dag og håber snart den kommer igang. Det er endeløst, men uundgåeligt i kampen for kærligheden når det kommer til min datter. Desværre ...........

Jeg vil anbefale sig straks at gå til psykiater, det ser bare så meget bedre ud, at du tør dette, istedet for at du nægter.

Skulle du så få diagnosen bekræftet igen, kan du jo bare smide medicinen ud, men overfor statsforvaltningen proklamere at du skam tager medicinen.

En ubehandlet ADHD diagnose er i hvert fald en skod trumf at give eksen, selvom det måske synes svært unfair, at du må bøje dig i det øjemed.

Når man gang på gang hører om en så trist sag som din, kan man igen og igen, ærge sig over at forslaget om at kopiere den norske model, med tvungen mægling og psykolog hjælp, ikke er blevet til noget. Held og lykke med sagens gang!