Hej madlavnings eksperter!
Jeg kunne godt tænke mig at høre nogen bud på, hvordan I laver pebersovs?
Jeg kan huske, at der for nogen måneder siden var en, som præsenterede sin menu, som bl.a. indeholdt en opskrift på pebersovs (kan jeg selvfølgelig ikke finde nu). Jeg kunne dog godt tænke mig lidt forskellige bud!
På forhånd tak.
Madlavning - pebersovs how?!
Googles bud:
* 1 finthakket løg
* stegemargerine
* 3-6 spsk. mel
* ca. 2 dl. mælk
* ca. 2-3 dl. bouillon eller grøntsagsfond
* kulør
* salt, peber, paprika
* grovhakket peberblanding
Tak for det.. Har selvfølgelig tjekket google, og har også selv prøvet at lave lidt forskellige varianter.
Dog er det ofte en fordel, at få bud fra folk, som selv har lavet og smagt det. :-)
de forslag der ligger på nettet er vel også bud fra folk som har lavet og smagt det før? :p
Well.. Ja, Michael, det har du nok ret i. Den formulering tager jeg på min kappe. :-)
Det jeg mente var, at jeg har indtryk af, at der sidder en del madlavningseksperter herinde, og det kunne være fedt at få deres vurdering.
Hvad er det for en helse-peber-sovs google foreslår?! En hån mod begrebet sovs.
Byt stegemargerine ud med smør (og dvs den saltede Lurpak), og mælk ud med fløde, så snakker vi noget man med rette må kalde sovs. Husk at der skal være rigeligt af den før du må kalde den for sovs;)
God fornøjelse med det...
2 spsk olie
2 skalotteløg
50 g grønne peberkorn (madagascar peber) købes på glas.
1/2 dl Cognac
2 dl halvtør hvidvin
1 1/2 dl fløde 13%
1 spsk frisk timian
1 knivspids køkkensalt
1 knivspids peber
Pynt:
2 spsk frisk persille
Så er du godt kørende. Passer rigtig godt til en stor bøf.
Simpelt og bedre.
Sovs er fongen fra oksestegen eller lign.
En bouillon terning
God skvalp piskefløde.
Groft hakket peber + grønne peberkorn
Evt.
1-2 laurbærblade koges nogle minutter i fongen
paprika, ganske lidt karry runder godt af, men ikke så den får karry smag
Creme fraise
Mangler fongen, eller skal den have mere fylde så rul nogle kødboller af oksefars og kog dem godt igennem til kraften er trukket ud.
Rigeligt er meget sagt, lige nok og lidt til. Mindre sovs = mere smag!
1 pose fra Knorr
5 dl mælk
varm op under omrøring og lad småkoge i 1 minut.
Addicts lyder klart bedst. Steg skalotteløgene klare i smør, tilsæt peberkorn og timian og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt så hvidvin, lad det koge ned, til alkoholen er væk, tilsæt cognac, og lad det koge ned igen, til sidst kom PISKEfløde i og lad det koge op (det er ikke her, man skal spare på kalorierne).
Gl...
Et lille tip fra bitter erfaring - skyl peberkornene før brug:)
For satan hvor blev mit første forsøg ringe!