En historie der blev posted på FB og som jeg fandt meget rammende...
En dag da jeg gik i 7. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå hjem fra skole. Han hed Morten.
Det så ud som om, han bar alle sine bøger.
Jeg tænkte; "Hvorfor ta' alle sine bøger med hjem på en fredag? Han må virkelig være en nørd."
Min weekend var planlagt (fest om aftenen og fodbold med vennerne i morgen eftermiddag), så jeg trak på skuldrene og gik videre.
Da jeg gik, så jeg en masse unger løbe imod ham.
De løb ind i ham, slog bøgerne ud af hans arme og skubbede ham, så han landede på jorden.
Hans briller røg af, og jeg så, de landede i græsset 3-4 meter fra ham.
Han så op, og jeg så en helt utrolig tristhed i hans øjne.
Jeg syntes, det var synd for ham, så jeg gik over til ham da han kravlede rundt og ledte efter sine briller, og jeg så tårer i hans øjne.
Da jeg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er idioter! De skulle få sig et liv!"
Han kiggede på mig og sagde "Hey, Tak!"
Der var et kæmpe smil på hans ansigt.
Det var et af de smil, der viste virkelig taknemmelighed.
Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op, og spurgte hvor han boede.
Det viste sig, at han boede tæt på mig, så jeg spurgte, hvorfor jeg aldrig havde set ham før.
Han sagde, han havde gået på privatskole før.
Jeg ville normalt aldrig ha' været sammen med en fra en privatskole.
Vi snakkede hele vejen hjem, og jeg hjalp med at bære hans bøger.
Han viste sig at være en ret sej fyr.
Jeg spurgte, om han ville med ud og spille lidt bold med mine venner.
Han sagde ja!
Vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Morten at kende, desto mere ku' jeg li' ham, og mine venner mente det samme.
Mandag morgen kom, og dér var Morten med den kæmpe stak bøger igen.
Jeg stoppede ham og sagde; "Mand, du må da få nogle kæmpe muskler med den stak bøger hver dag!"
Han grinte bare og gav mig halvdelen af bøgerne.
Gennem de næste 3 år blev Morten og jeg bedste venner.
Da vi gik i 9. klasse, begyndte vi at tænke på videreuddannelse.
Morten besluttede at studere i Århus og jeg skulle til København.
Jeg vidste, at vi altid ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være noget problem.
Han ville være læge, og jeg ville i gang med en sælger uddannelse.
Morten skulle holde tale til vores skole-afslutning.
Jeg drillede ham hele tiden med at han var en nørd.
Jeg var ret glad for, at det ikke var mig, der skulle holde den tale.
Skoleafslutnings dag - jeg så Morten.
Han så vildt godt ud.
Han var en af de fyre som for alvor i skoletiden lærte at hvile i sig selv.
Han var også vokset og så faktisk ret godt ud med briller.
Han datede mere end jeg, og alle pigerne elskede ham.
Mand, nogle gange var jeg jaloux! I dag var én af de dage.
Jeg kunne se, han var nervøs for sin tale.
Nå, jeg dunkede ham på ryggen og sagde; "Hey kammerat, det kommer til at gå fint!"
Han kiggede på mig med det blik (det virkelig taknemmelige) og smilede.
"Tak!" sagde han.
Da han skulle starte på sin tale, rømmede han sig og startede;
"Skoleafslutningen er en tid, man må takke dem, som hjalp en gennem de seje år.
Jeres forældre, jeres lærere, jeres søskende, måske en træner, men mest af alle jeres venner.
Jeg er her for at fortælle jer alle, at det, at være en ven for én, er den bedste gave, I kan gi' dem.
Jeg vil fortælle jer en historie."
Jeg kiggede bare vantro på min ven, mens han fortalte historien om den første dag vi mødtes.
Han havde planlagt at begå selvmord i weekenden.
Han fortalte om hvordan han havde tømt sit rum i skolen, så hans mor ikke skulle gøre det senere, og han bar så det hele hjem.
Han kiggede indtrængende på mig og sendte mig et lille smil.
"Heldigvis blev jeg reddet.
Min ven reddede mig fra at gøre det unævnelige."
Jeg hørte gispet gå gennem hele forsamlingen, da denne flotte, populære unge mand fortalte os alt om sit livs svageste øjeblik.
Jeg så hans mor og far kigge på mig og smile det samme, taknemmelige smil.
Ikke før dette øjeblik forstod jeg dybden af det.
Undervurdér aldrig effekten af dine handlinger.
Med en enkelt lille gestus kan du ændre en persons liv.
Til det bedre eller til det værre.
Vi er alle sat i verden for at sætte vores præg på hinanden på den ene eller anden måde.
Kig efter det gode i andre.
Makes you wonder...
Smukt
Stærkt!
hestsmolf skrev:
Hah! Gaaaayyyyyy
Opret dog din egen tråd hvis du vil hoppe ud af skabet i stedet for at stjæle en andens tråd...
@ MetalMania
+ 1
+1 op.-.. Stærkt!
+ 1 mia.
Jeg er også stødt på den historie flere gange og jeg har lidt min tvivl, om det bare er en, se mig, jeg kan få andre til at poste min besked på andres væg. Hvis den er sand, er det naturligvis pisse flot og rørende!. Men ja, jeg har desværre min tvivl.
Nu er der jo ikke så meget om historien er sand eller ej. Det er mere budskabet i historien imo.
retzzz skrev:Kunne ikk' have sagt det bedre :) Enig! +1
Nu er der jo ikke så meget om historien er sand eller ej. Det er mere budskabet i historien imo.
Ja okay, budskabet er der selvfølgelig intet galt i :) Var også mere selve historien, der skabte min tvivl :)
Fantastisk historie - om den er sand eller ej - får altid gåsehud af sådanne historier ..
Det lyder som mig der var ham der hjalp morten :P:P:P
Hvorfor fanden var der ingen der gav Morten en gammel skoletaske at bære de skide bøger i ?
Hader den slags feelgood-look-at-me chainmail - sorry er en gammel kyniker. Det ligner i øvrigt noget der er oversat fra Engelsk, hvilket vill passe meget godt med den meget Amerikanske stil, så nej - Morten har nok aldrig eksisteret.
Edit: Morten hed Kyle
vild go historie, dog ret gammel efterhånden:)
Kan ikke passe jeg var den eneste der ventede på det sygeste twist i historien når det er MM der poster??
@ Zaphod2000
Ja mobning er, og har alle dage været nice! Prøv og tænk hvis nogen hjalp et menneske der havde det skidt... Se dét ville være trist! Lækkert at der stadig findes mobning i folkeskolen!
(Ironi kan være anvendt)
@Hajføde
Hvis den slags kædebreve her gjorde nogen som helst forskel så var mobning ikke et problem længere, det har været i cirkulation siden 2000 !!!
Som du kan læse på Snopes er det endda modificeret så det for alvor kan tjene til at vise hvilken kæmpefin overskudsagtig god fyr helten i historien er.
Nej lad nu være?!
At sige at sådanne budskaber intet gør i kampen mod mobning, er jo skudt HELT ved siden af. Selvfølgelig vil der være personer der mobber, da de er usikre på sig selv, og for at skjule dette mobber andre. Derfor kan der jo sagtens være personer som læser sådan en historie, tænker over moralen, og tænker at det måske ikke er så hensigtsmæssigt at agere medløber eller selv være mobberen. Hvis bare én person tænker sådan, kan han påvirke flere til at indse at den attitude er hensigtsmæssig, og derved kan enkelte personer i enkelte klasser på enkelte skoler få et bedre fundament til et godt liv!
Hvor i ovenstående mener du jeg tager fejl?
Jamen tro på det - du kan i så fald glæde dig over at der findes et nærmest uudtømmeligt lager af den slags - her er en tåreperser mere - den kan så pastes på facebook med ledsagende " Tør DU poste dette på din væg", eller evt. emailes til alle dine kontakter - husk at skrive "Videresend dette til alle du kender"
Nu handler diskussionen pludselig ikke om det den startede med? Jeg siger det er en smuk historie, som kan være medvirkende til at ændre livet for én eller flere personer. Hvorfor skal det handle om at jeg vil poste historien på facebook? Jeg har tidligere læst den på facebook, og valgte ikke at indsætte den i min statusopdatering, men derfor kan historien jo sagtens have positiv effekt?
Du har desværre ikke forklaret, hvorfor du mener jeg tager fejl i mit resonnement, men vil du ikke lige gøre det, så vi fortsat kan diskutere sagens kerne?
Skal jeg også dokumentere den pille mod kræft du har opfundet ikke virker ?
Hvis du mener følelsespornografiske kædemails er super virkemidler mod mobning og alverdens andre dårligdomme de som regel beskriver, og derfor er det iorden at de cirkulerer i evighed på emails, facebook, blogs, og motivations-konsulent-coaches powerpoint decks, så synes jeg da du skal dokumentere den påstand.
Usagligt indlæg.
Jeg skal forsøge at holde mit sagligt selvom ovenstående provokerer!
Læs mine posts igen, og fortæl mig, hvor jeg skriver eller hentyder til at, som du kalder det, "følelsespornografiske kædemails" er super virkemidler? Det bliver svært da jeg ikke skriver det, men til gengæld skriver, at jeg tror det kan ændre minimum ét menneskes liv i en positiv retning! Forklar mig hvorfor dette er en negativ ting? Som du kan se på indlæggene i denne tråd, så er der adskillige der mener at denne historie er smuk. Lad os antage at bare én af disse derfor har sagt nej til mobning, og været med til at hjælpe et menneske til et bedre liv. Allerede her mener jeg disse "følelsespornografiske kædemails" er det hele værd!
Rigtig god dag til dig, og håber ikke jeg har ødelagt din dag, blot fordi jeg er en believer og du ikke er :)
en smule for sødsuppe til mig. der kan likely laves det samme ud af at man bør bange overvægtige og grimme trunter.
Pigen du lige kaldte fed? Hun har sultet sig selv, og tabt over 10 kg. Drengen du lige kaldte dum? Han har indlæringsproblemer, og læser 4 timer om dagen. Pigen du lige kaldte grim? Hun bruger timer på at lægge makeup, i håbet om at nogen vil kunne lide hende. Drengen du lige skubbede til? Han bliver slået nok derhjemme. Der er meget mere ved folk end du regner med. Sæt denne som din status hvis du er imod mobning!
ovenstående bliver ligeledes postet konstant.
@hajføde
Why chain letters are so bad
Det er bare en god ide generelt at opdrage folk til at forstå og undgå kædebreve. Uanset hvor tårepersende de beskriver en kræftsyg piges sidste opfyldte ønske om at stå på toppen af Mount Everest ...eller den slags.
Gider du kort opsummere pointerne i linket? Magter ikke til at læse det hele for en eller to forholdsvis letforståelige pointer :)
Kædebreve med elendige budskaber eller skræmmekampagner er selvfølgelig dybt latterlige. Dog mener jeg historien i OP kan være med til at gøre en forskel i mindsettet(i en positiv retning) hos mange mennesker, og finder den derfor aldeles brugbar!
Dit eksempel med et kædebrev, hjælper jo ingen mennnesker. At have ondt af den kræftsyge pige, tvivler jeg på gør noget godt for nogen som helst... End ikke pigen (selvom kræft er en forfærdelig sygdom, og jeg ville ønske ingen fik den!)
@Hajføde
MEGET forkortet er pointen at der er så mange ulemper ved "kædebudskaber" at den bedste regel man kan sætte op for sig selv og andre er : Send aldrig ukritisk et kædebudskab videre uanset hvor sødt/idealistisk/romantisk/truende/religiøst osv. det lyder.
30 år på nettet har kun understreget for mig at det råd er rigtigt.
Er enig med dig langt hen af vejen jvf. #32. Som skrevet der, mener jeg bare ikke, at netop denne historie vil føre noget negativt med sig, men udelukkende positivt, og derfor anser jeg det ikke som et "normalt" kædebrev.
Ikke overraskende at nogle prepubertære tosser skal melde 'gaaaayyy' op når nu det er på PN man poster, men at en hardcore kværulant skal til at argumentere for at kædebreve som dette er det værste i verdenen er alligevel 'lettere' overraskende.
Zaphod, din gamle sure mand (skrevet med sådan en ';-)' du ved nok, hvis du da ikke også har noget imod dem), for det første er jeg ikke typen der ukritisk sender kædebudskaber videre, dette var dog et budskab jeg kan associere mig med (hjælp andre, smil til andre, og hvis der sidder en som har mobbet og fået det lidt dårligt over det så passer det mig også fint...)
Postede fordi jeg synes historien har en pointe og det ikke er en mange godt kunne have gavn af at læse. Hvis du ikke føler du havde gavn så vil din tid nok være bedre brugt til at diskutere hvor dum verdenen og mennesker er hjemme sammen med konen og de småborgerlige flæskesvær (igen skrevet med sådan en ';-)')
@MetalMania
Fair nok - jeg bekendte mig også ærligt som sur gammel mand... det er det åg jeg må bære :)
Og til ære for dig, Zaphod, så har jeg slettet kædebrevstingen i bunden da jeg i bund og grund er enig i kædebreve er noget bras. Synes dog historien, modsat mange andre af de kædebreve der florerer rundt i verdenen har en pointe der er brugbar ;)
Historiens voldsomt udskårede morale, "at behandle andre godt, er en god ting".. Er så banal, at hvis folk var dumme nok, til ikke at være god ved andre i forvejen, ændre en facebook opdatering næppe nogens syn eller væremåde!!
Hvis Op har fået noget ud af den, så good on you! Men f.. Jeg ku ikke være mere enig med Zaphod..
Jeg får lyst til flæskesvær, småborgerlige eller ej. Desværre er de ikke gode for mit helbred :(
Jeg synes historien var lettere homoerotisk, forventede til enhver tid at hovedpersonen og Morten ville blive "rigtig" gode venner.
Sandt eller ej, så er det sgu en stærk historie der i særdeleshed er brugbar
Intet mindre end en fantastisk historie, folk burde fandme tvinges til at læse den!
Thumbs up for en god historie på en lorte mandag med lorte vejr...
Det gav kuldegysninger.
