Makroøkonomi eksperter: Hjælp

Hej gutter og gut-inder ♥

Jeg er ved at skrive et større projekt med nogen venner, hvor jeg er ved at redegøre for Kinas udvikling fra 1979 og til 1992. I min bog står der det her, hvilket er ret meget volapyk for mig da jeg ikke har haft makroøkonomi og om inflation:

The period from mid-1988 to 1991 represented a period of retrenchment. The reforms adopted were successful in spurring demand and production, which led to rising inflation, and by early 1988 the annual inflation rate reached double-digit levels. The plans for a new round of price reforms were deferred, and there was some reversal of earlier reforms as price controls were recentralized under a "rectification program" during which the authorities took strong measures to cool the overheated economy. The retrenchment measures succeeded in stabilizing prices, but they also resulted in a sharp slowdown in the economy, particularly in the industrial sector. As a result, losses of state-owned enterprises mounted, interenterprise debt escalated and inventories accumulated, threatening to destabilize the macroeconomic situation. To avert a looming economic crisis, in late 1990, the authorities resorted to stimulative monetary and investment policies to reactive the economy.

Derfor ville jeg være meget taknemmelig, hvis en gad at forklare hvad der skete her. Hvis svaret er godt nok er der lidt dollars i det for dig os. Det er nemlig det sidste jeg mangler for, at være færdig med min redegørelse.

Perioden fra midten af ​​1988 til 1991 repræsenterede en periode med nedskæringer. De vedtagne reformer havde held anspore til efterspørgsel og produktion, hvilket har ført til stigende inflation, og ved begyndelsen af ​​1988 den årlige inflation nåede tocifret niveau. Planerne for en ny runde af prisreformer blev udskudt, og der var nogle tilbageførsel af tidligere reformer, som priskontrol var recentralized under en "berigtigelse program", hvor myndighederne har taget effektive foranstaltninger for at køle den overophedede økonomi. De nedskæringer foranstaltninger lykkedes at stabilisere priserne, men de har også resulteret i en kraftig opbremsning i økonomien, især i den industrielle sektor. Som et resultat, der er monteret tab af statsejede virksomheder, interenterprise gæld eskalerede og opgørelser akkumuleret, truer med at destabilisere den makroøkonomiske situation. For at afværge en truende økonomisk krise i slutningen af ​​1990, greb myndighederne til at stimulerende penge-og investeringspolitik til reaktive økonomien.


Det var så lidt.

Undskyld, men du misforstod vidst ikke? Jeg læser på et engelsk studie hvor alt foregår på engelsk, så forstår udemærket hvad der står. Jeg ville bare gerne have en forklaring på begreberne og se en mening med det der står. Der bliver brugt begreber som jeg ikke forstår og metoder til, at ændre på det. Håbede der var nogen der kunne se en mening med galskaben ;-)

Hvad er det præcist du vil vide?

Kina implementerer en open-door politik der sender store mængder af udenlandsk valuta ind i landet. Kinas BNP vokser helt vildt i disse år (8% pr år mellem 1978-1995). Den høje vækst medfører inflation (højere priser = købekraften falder, dvs pengene bliver mindre værd) og en handelsubalance (forholdet mellem import og eksport). Urolighederne i økonomien fører til urolighederne blandt de unge studerende og i 1989 Tiananmen-episoden (kineserdude står foran kampvogn). For at få styr på den overophedede økonomi skærer staten ned på investeringer og pengetilførslen. Det gør at økonomien stabiliserer sig, men samtidig også at den økonomiske vækst stagnerer. De statsejede virksomheder kan ikke lave overskud, der kommer gæld og virksomhederne kan ikke afsætte deres varer. En økonomisk krise truer og staten iværksætter reformer og Kina kommer igen ind i en periode med høj vækst.

I perioden under Deng er der høj vækst og åbenhed i Kina, men på bekostning af lighed og stabilitet.