Man kan ikke være venner med alle

#1| 29
MESTERBLOGGER

Jeg er oftest venlig når jeg møder nye mennesker, men man kan ikke være venner med alle.
Hvis man prøver på det, ender man med ikke at være venner med nogen!
Indenfor poker eller business ender man med at gå fallit!

Da jeg var dreng gav min far mig et par velmenende råd, som jeg har fulgt lige siden:

Lad være med at snyde i spil, for så vil folk ikke spille med dig længere.
Lad være med at låne penge til dine venner, for så kan det være I ender med ikke at være venner længere.

For et år siden - marts 2013 - besluttede jeg mig for at afprøve shortstacking - dvs at spille poker med så få big blinds som muligt.
Før købte jeg altid ind for maksimum - ofte 200bb - så jeg havde mulighed for at vinde hele modstanderens stack.
Shortstacking har været meget positivt for min win rate, så jeg valgte at blive ved.

Det er ikke usædvanligt for mig at have flere uger i træk, hvor jeg vinder £20 p/h når jeg spiller £1-2.
Med 33 hænder i timen, svarer det til 30/100bb.

Det falder ikke altid i god jord hos andre regs, når jeg køber ind for 25 eller 40bb og winquitter (ratholer) efter jeg har doblet op.
Jeg spiller ikke "Fin poker".
- Men som sagt: Man kan ikke være venner med alle!




I 70erne var dansk fødevare-detailhandel præget af mange små købmandsbutikker og enkelte supermarkeder. De var ikke glade da den tyske lavpriskæde Aldi i 1977 holdt deres indtog på markedet.



Det var en anden måde at drive forretning på end de var vant til.
Det var ikke en fin måde at være købmand på!
Varerne blev kørt ind på en palle og kun nødtørftigt afpappet.
Der var ingen fine dekorationer og personalet blev underbetalt.

Det brød de faste regulars som Irma sig ikke om.
Men det kunne brødrene Karl og Theo ikke rigigt tage sig af.
Millionerne rullede ind på deres bankkonto.



Inden længe havde både Dansk Supermarked og Brugsen åbnet deres egne discountbutikker.

----------------------------------------------------------------------

And now for something completely different

(som Monty Python plejede at sige)

----------------------------------------------------------------------

Bridge
Bridge er verdens bedste spil - langt sjovere end poker.
Jeg ville ønske jeg kunne vinde £20 p/h ved at spille bridge, men desværre er der ikke så mange penge i at spille bridge, med mindre man er i den ypperste elite.
Professionelle bridge spillere tjener penge ved at blive sponsoreret af rige amatører.
I Danmark findes der ikke rigtigt sponsorerede professionelle bridgespillere, men bridgespillere som tjener penge på at undervise og drive bridgeklub.

Man kan også vinde penge i bridgeturneringer eller ved cash games (rubber bridge).
I en middel bridgeturnering vil præmierne være langt mindre end i en tilsvarende pokerturnering.
I bridge spiller man mere for æren (trofæet/medaljen) end for pengene som i poker.

Jeg vandt engang en bridge-parturnering med 200 deltagere.
Indskudet var 130kr.
Førstepræmien var en check på 500kr og 6 flasker rødvin til os hver.
Heraf måtte jeg af med 100kr i benzinpenge til makker.

Da jeg begyndte at spille bridge i begyndelsen af 90erne læste jeg en bog af verdens på det tidspunkt bedste bridgespiller: Zia Mahmood.



Lidet anede jeg, at jeg skulle møde ham 20 år senere ved pokerbordet!

Bridgeking afholder søndag aften en internet-bridgeturnering, hvor nybegyndere også kan være med - Prøv det!

------------------------------------------------------------------------------

Der er ikke sket det store for undertegnede de sidste par uger - hverken indenfor poker eller sportsbetting. Jeg har stille og roligt grinded en profit og holdt formen ved lige med armbøjninger.
(den slags armbøjninger man laver på pubben for at tømme et pint-glas).

I denne weekend spiller jeg et par pokerturneringer.
I næste uge har min tidligere hestebetting-kompagnon Clydes fætter lovet mig et par staldtips.

----------------------------------------------------------------------------

Ugens Tip: Check din hånd en ekstra ekstra gang inden du folder.

Board: A T 9 6 2

Der er over £100(50bb) i potten

Der har været lidt betting frem og tilbage.
Showdown: Begge spillere tøver lidt.
Vic Reg nr 1: vender: A 5
Vic Reg nr 2: checker sine kort en ekstra gang - viser A og folder fordi kickeren var lavere end en 5er!

Ups!

Redigeret af Gullberg d. 27-03-2015 18:11
07-03-2014 14:13 #2| 0

God blog som altid.

Dog utroligt man kan være reg, og ikke automatisk se man splitter mod en A5, den fejl nægter jeg at tro på jeg nogensinde ville lave.

07-03-2014 14:23 #3| 1
Administrator

Best blog i ever read :)

07-03-2014 15:18 #4| 3

Er meget glad for at se ordet 'nødtørftigt' brugt! Får næsten lidt tårer i øjenene.

07-03-2014 15:44 #6| 2

Zia er en fantastisk bridgespiller. Han har et helt enestående blik for de psykologiske finesser i spillet og tænker ofte meget ud af boksen.

Jeg havde fornøjelsen af at spille mod ham i en bridgeturnering i Island i januar. Han spillede med Andy Robson, en høj tynd bjergbestigertype fra England, der var tæt på at kradse af ved et styrt for 10 år siden.

Andy er en meget grundig spiller, og mens han tænkte, så sørgede Zia for at der var fest ved bordet. Løssluppen stemning og masser af jokes. Der var en kødrand af tilskuere rundtom, for alle kender jo Zia, superfedt.

Vi startede med i første spil at gå fem for lidt i vores meldte kontrakt efter nogle noget optimistiske og tvivlsomme dispositioner fra vores side. Zia råhyggede, "aha, the danish machine guns" (vores hold hed "danish guns") og der var ikke den kvindelige tilskuer, der ikke lige skulle have en bemærkning med i farten...

Men et par spil senere havde Andy åbenbart fået taget sig et ordentligt hvæs fra limbøtten, og han meldte Zia op i en alt-alt for vild kontrakt. Som spillet gik, tog Andys hånd ikke et eneste stik. Igen 5 ned, og så var det vores tur til at hygge igennem :)

07-03-2014 15:50 #7| 1
Jeg har stille og roligt grinded en profit og holdt formen med armbøjninger.
(den slags armbøjninger man laver på pubben for at tømme et pint-glas).


Det er genialt :) Flere blogs!
07-03-2014 16:16 #9| 0

Ja, Robson er world class. Han har vundet EM med det engelske landshold og har haft et fantastisk makkerskab med Tony Forrester.

Jeg kunne forestille mig, at Zia havde lidt svært ved at sidde stille nok ved pokerbordet, det er ikke hans stil...

07-03-2014 16:19 #10| 0

Lige et dumt spørgsmål. Jeg kender intet til bridge - ikke en gang reglerne - men hvorfor er det, at der ikke rigtig bliver spillet om penge?

07-03-2014 16:56 #11| 0
Muffies skrev:
Lige et dumt spørgsmål. Jeg kender intet til bridge - ikke en gang reglerne - men hvorfor er det, at der ikke rigtig bliver spillet om penge?


Der er ikke så stort cash flow ind i spillet. Middelgode amatører gider ikke betale store indskud, for de har meget lille chance mod de gode (i forhold til f.eks. i poker), og de spiller bare for hyggen.

Der er ingen TV-penge. De store turneringer har ofte firmasponsorer, men sponsoraterne batter ikke nok til store pengepræmier. F.eks. på Island var førstepræmien 300.000 ISK = 15.000 DKK = ikke ret meget. Til gengæld gjorde deres sponsorat med Icelandair, at de havde mulighed for at tilbyde udenlandske hold som os fri deltagelse i turneringen + flybilletter etc. Og for stærke amatørspillere som os er den en udmærket deal.

Professionelle spillere stiller så ofte op med en rigmand på holdet (et hold = 4-6 spillere), der betaler profferne for at få lov til at være på hold med dem. De bedste proffer får vel ca. $3000 pr dag for at spille en medium turnering som den på Island og måske $5000 pr dag for de vigtigste turneringer i USA, de allerbedste lidt mere. To hollandske proffer er netop blevet hyret til at spille på et rigmandshold i den kinesiske 1. division til en betaling, der efter rygterne er okkult god i bridgesammenhæng, dvs vi er 7-cifrede for vel 3-4 årlige rejser af en god uge til Kina.
07-03-2014 17:50 #12| 0
Administrator

Men præmier kan man godt vinde...
(Om søndagen på bridgebaseonline)

Pm for info

07-03-2014 18:04 #13| 0

Super godt skrevet :)

07-03-2014 18:52 #16| 2

Shortstacking= man kan ikke være venner med NOGEN! fy for den!

07-03-2014 20:36 #17| 0

det er sku godt skrevet

08-03-2014 10:41 #18| 0
PartTimeLovR skrev:
Shortstacking= man kan ikke være venner med NOGEN! fy for den!


Der er næppe meget +EV i bare at klynke over en andres strategier.
Man får helt lyst til at spille cashgame, shortstacke og rathole igen, sådan som 'regs' piber.



Rigtig fin blog btw.
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar