Jeg er blevet ret vild med at spille omaha high og high/low. Jeg vil bare gerne lige høre jeres kommentarer på disse her spørgsmål:
I cash games folder jeg ret mange hænder - over 95% - da jeg kun går efter nuts med esser og høje straigt og flush muligheder. Når jeg så endelig får høje kort i omaha high kommer der stort set altid mellem og små kort på floppet. I high/low oplever jeg meget ofte at A2 svigter da de ikke matcher floppet.
1) Oplever I tilsvarende?
2) Jeg limper ofte ind med så lidt som muligt for at se floppet. At raise med superkort mener jeg er at gamle for vildt - da floppet jo ofte ikke matcher starthænderne.
3) Jeg har læst mig til at når man har en "vinderhånd" på floppet bør man raise den hårdt og køre den hele vejen hjem.
Jeg er måske nok forsigtig i mit spil men har prøvet at miste et par puljer i cashgames på 15-25 dollars (og det modsatte) så det smitter nok lidt af på mit spil. Men på den anden side er jeg måske heller ikke bange for at gamle lidt en gang i mellem og sige at nu tager jeg 100$ med på bordet og så gi` den hele armen. Det jeg synes jeg også ofte oplever er at mange af mine modspillere vinder på vanvittige kort som normalt bør foldes (iflg. bøgerne i hvert fald). Har også lagt mærke til at nogle af dem som vinder gode puljer er dem som går mindst på prefloppet men er sikre showdown vindere. Hmmm ..... kommentarer og gode tips modtages med kyshånd :-)
mange foldede hænder i omaha?
1. Der er varians i spillet, men selvfølgelig ikke generelt.
2. Der er du galt på den. Det forholder sig omvendt :)
3. Forlængelse af nr 2. Der er dog ingen regel for hvor langt du bør "køre" med tophænderne preflop, det afhænger af 1000 andre ting.
Evt læg et par hænder op herí eller til analyse, så kan du få nogle mere direkte svar på hvordan du bør tackle spillet og spille en f.eks PLO H/L hånd.
Peter
Lige et eksempel på en hånd jeg tabte i en turnering her i aften. Jeg synes spilleren som vinder den lave hånd spiller donk cards. Jeg er af den opfattelse af næsten ingen lave hænder kan slå A2 når der IKKE kommer A2 på bordet hvorimod jeg flere gange har oplevet at tabe vigtige hænder med 23 på hånden.
Jeg kan godt se at jeg måske ikke burde have spillet allin men vi spiller i boblen og jeg så en chance for at tage 2. pladsen af de sidste 5 vi var.
peecee.dk/upload/view/202706
Jeg kan godt kommentere på en hånd, men det der er helt uoverskueligt. Jeg kan ikke engang se hvilken hh du har ;)
Se analyseforummet og sæt en hånd ind på den måde med farvekoder, potsize og evt reads osv....
fullring, spil20-25 %
shorthanded, 30-40 %
limp ikke en eneste hånd og call stort set aldrig medmindre du er i bb og der er MANGE til flop
eftersom at du leader alle potter pre, vil du også skulle c bette stort set alle potter post.
ellers lyder det som om at du godt kunne bruge ngoet andet end en bog. Det virker helller ikke som om du er på højt niveau i nl.
'
bland ikke high og highlow når du spiller på så lavt level. fokuser på et enkelt spil ellers kommer du ingen vegne
Tak for jeres svar.
Bajawa: Du skriver at jeg godt kunne bruge noget andet end lærebøgerne. Du skriver også at jeg bør focusere på dt enkelte spil. Jeg er ikke helt klar over hvad du reelt mener så jeg håber du gider uddybe.
Jeg synes ikke min situation er blevet meget bedre siden indlægget. Gang på gang oplever jeg at tabe "gode teorihænder" mod donk hænder, så jeg ved ikke hvad pokker jeg skal gøre for at undgå det. Jeg går snart helt tilt.
Jeg har overvejet at begynde at spille de dyrere tours - hvilket for mig vil sige fra 50-100$ buyin - i håb om at undgå alle de donks hænder. Jeg kan jo se når jeg spiller med i de her 2-10$ buyin tours hvor det meget ofte er de mærkeligste hænder som vinder showdown.
Har så prøvet at følge en del tours fra 100$ buyin og kan se en væsentlig forskel, både m.h.t. antal limpere samt hvilke gode kort man går til showdown på. Har intet imod at tabe mod gode hænder men oftest oplever jeg at tabe til disse her donk hænder.
Håber på respons.
Hvis du folder 95% af dine hænder, finder dine modstander hurtigt ud af, du kun spiller de allerbedste hænder.
Så kan de jo bare kalde når du raiser og se om de rammer noget, f.eks. 2 lave par, som samtidig ikke passer til din range.
I øvrigt er det helt sygt, at du folder så mange hænder. Specielt i Omaha.
"Gang på gang oplever jeg at tabe "gode teorihænder" mod donk hænder"
Pas på du ikke snyder digselv. Tænk fx. på AA mod fx 77 i hold'em, 77 vinder ca. 1/5, dvs. hvis du har situationen 100 gange, taber du 20. Hvis du ærgrer dig helt vildt hver gang du taber, og ikke jubler helt overdrevet hver gang du vinder, vil du naturligt huske de tabte hænder bedst. Det betyder ikke det var forkert at spille AA.
Du er helt galt afmarcheret hvis du mener at grunden til at du taber er at folk spiller dårlige hænder imod dig og bliver heldige. Faktisk vidner alt det du skriver om helt fundamental mangel på forståelse af spillet. Hvis du begynder at spille dyrere tours, for at undgå spillere som er dårligere end dig selv, så vil du hurtigt opleve at det ikke er skide fedt at være fisken ved bordet, og dine penge vil forsvinde med rasende fart.
At nægte at spille stærke hænder aggressivt, før man er sikker på at floppet rammer er bare omtrent så forkert som det kan blive. Uanset om du spiller pre flop, på floppet eller på rver, så gælder det om at få så mange penge fra modstanderen som muligt når du er foran. Hvis du sidder med A♣K♦T♣9♦ og håber på at ramme en eller anden nut hånd, så kan det være utroligt svært at komme all in når du rammer den hånd, hvis du ikke allerede er begyndt at bygge potten op pre flop.
Hvis du ikke spiller dine store hænder stærkt, hvilke hænder kan du så spille stærkt? Helt overordnet, hvad tror du der vil ske i det lange løb, hvis du konsekvent bygger små pots op med store hænder, og store pots med små hænder?
Det du skal indse, er at selv om din hånd er utrolig stærk, så har du kun sjældent 100% equity i hånden, med mindre din modstander folder. Der kan være god værdi i at få en modstander til at folde en marginalt dårligere hånd, hvis det kan vinde dig potten 100% af gangene. Det er især tilfældet i Omaha, som er et høj varians spil i forhold til Texas Hold'em. Det vil sige at du bliver nødt til at indse at du ikke kommer til at vinde hver gang, bare fordi du får pengene godt ind, og du bliver nødt til at ignorere dine følelser om retfærdighed og uheld, og andre overtroiske tendenser, når du spiller den enkelte hånd.
En anden ting er at du ikke skal undervurdere dine modstandere. Hvis du synes de kalder dig for let med draws som de ikke har pot odds til, så overvej om de måske kunne have et read på dig som siger dem at de bliver betalt godt når de rammer, og dermed retfærdiggør deres optimistiske forventninger. Måske synes du de spiller forkert, men det er jo kun forkert, hvis der er sandhed bag argumentet "han bliver jo kun kaldt af en bedre hånd når han rammer". Lær at læse når dine modstandere er på et draw, og lad være med at betale dem, når de rammer, men lad dem betale dyrt for at nå i mål.
Bare et par pointers. Der er tusind andre ting du skal vide. Læs nogle bøger. Tænk dybt over tingene.
Prøv at spil lavere limits (hvis det findes), så pengene ikke betyder noget for dig rigtigt, og tilpas dit spil så du også får spillet knap så gode hænder, så lærer du det meget hurtigere og bedre (:
Hvis du folder over 95% af alle hænderne, så er dit problem næppe at du bygger store pots med små hænder ;-) Til gengæld sidder du og pis spiller små pots med dine gode start hænder, og siden du er AAAAALT for tight, så er det et dead give away til dine tænkende modstandere.
Hvis du limper ind, så vil de være lykkelige for at se et flop med en meget bred range af hænder, fordi de ved at du sidder med en hånd som du ofte vil have meget svært ved at komme væk fra, og det er især skidt for dig, når du ikke har bygget potten op fra starten af. Når stacks er store i forhold til potten, så har dine modstandere fantastiske implied odds til at spille med alle mulige spekulative hænder.
Det der sker, er at du lige så stille sidder og bliver ædt af blinds, og når du så af og til får en spilbar hånd, så kan du vinde en meget lille pot, med mindre at en modstander rammer et mirakuløst flop, og tager hele din stak fra dig. Det kan med andre ord kun gå en vej for dig: NED!
Du bliver nødt til at skrue op for aggressionen, og spille et balanceret spil, hvor du spiller lige tilpas mange marginale hænder til at gøre det svært for dine modstandere at vide hvornår du har varerne.
Tusind tak for jeres tilbagemeldinger og især mange tak til dig steelChicken for uddybende forklaring. Jeg har tænkt over det du skriver og ingen tvivl om at du har ret i dine argumenter. Jeg er alt for tight spillende og jeg ved også godt hvorfor. Jeg bliver nød til at smide forsigtigheden over bord, tro lidt mere på mine egne hænders styrke og så gå til den.
Jeg vil i hvertfald prøve det af. Jeg ville virkelig ønske at du overværede mit spil blot nogle timer - jeg tror jeg ville kunne lære ekstremt meget mere end jeg ved i dag. Jeg ville endda gerne betale dig for det - fordi det betyder utrolig meget for mig at få det her til at virke - tanken er jo at jeg mere eller mindre skulle kunne leve delvis af min poker på sigt.
Endnu engang tusind tak.
Hvis du søger en coach, så er der nok folk herinde der er meget bedre egnet end mig. Især hvis det er Omaha du skal have hjælp til, da jeg stort set udelukkende spiller NLH.
Du kan jo altid optage en video af en session, og lægge den ud så folk kan kommentere på den.
Sidste ting: Det lader til at du spiller efter devisen: Ram en stor hånd og bliv betalt. Enhver tænkende spiller vil nemt kunne identificere sådan en spillestil, og siden du vil misse de fleste flops, så vil sådan en modstander kunne tage stort set alle pots hvor du har misset fra dig, hvilket hurtigt bliver til mange penge. Det er endnu en grund til at din strategi er tabende. Du må indse at en stor del af din indtægt kommer fra at modstanderen misser floppet, og du tager hånden ned med et continuation bet. Husk at alle de gange hvor en hånd ikke kommer til show down, er det faktisk ligegyldigt hvad dine kort er. Derfor kan din position ofte være mere værd end dine kort.
Bare pas på at du ikke ender i den anden grøft. Hvis du bluffer for meget, bliver du lige så nem at udnytte som hvis du gør det for lidt.
SteelChicken. Jeg har efterfølgende prøvet at spille noget mere aggressiv og resulterede i går aftes på en rimelig placering i en større tour. I dag spiller jeg så en 6$ buyin med samme spillestil og her har jeg faktisk en god placering p.t.
Men dette er tours. Jeg er nok ikke klar til at spille cash sådan rigtig for alvor når jeg ikke samtidig er klar til at acceptere at kunne risikere at tabe en del penge. (Bankrollen skal jo være ok).
PS: Til sidst vil jeg spørge til råds om hvordan jeg kvalitetsmæssigt bedst kan optage et spil. Jeg har forsøgt men kvaliteten er helt nede. Hvilket software kan man evt. bruge? Jeg synes videoerne på pokeruni som oftest er vældig fint optaget eller f.eks denne her www.youtube.com/watch?v=uxMKPhUi3OI - som også er af fin kvalitet.
Kærligst Marian62
@steelchicken
flot formuleret mht hvilken tilgang man bør tage til plo. Den bør marian62 gennemlæse hver dag inden han går igang med en session.
@marian
Enten bør du spille plo high eller plo high/lo . Det er to vidt forskellige ting, og du bør simpelthen droppe en af dem. Det helt klart mest oplagte er at droppe plo hilo. Det lyder hårdt, men som stellchicken siger det mangler du en generel spilforståelse med dine udtalelser omkring donkhænder mv. Jeg vil absolut ikke anbefale dig at gå op i limit, endvidere vil ejg slet ikke anbefale dig at spille turneringer. En plo turnering har sammenlignet med plo cashagem, ednu mindre med hinanden at gøre end det samme i nl.
Derfor, spil kun en ting. Lad være med at mixe det op på nogen måde før din forståelse for spillet er dybt. Endvidere bør du altid købe dig ind med fuldbuyin på alle borde og starte ud med at spille mod andre fuldstacks. Dette er langt den bedste måde at opnå den komplette spilforståelse.
Hvis du vil raile en supergod spiller som ofte tager lange session og som jeg prøver at undgå kan du prøve gordo16 eller skervoj på 25-50 stars.
De er begge utrolig erfarne og specielt deres preflop spil skal du kigge på.
Nu er spillet selv helt anderledes på 25-50 end på .25/.50 men du bør få den grundlæggende vindende tankegang ind fra highstakes og så justere det til lowstakes.
Nemlig at du som regel aldrig bør limpe, og hvis du f-eks sidder med qj108 enkeltsuit på knappen 6 vejs og co standardraiser, så giver du altså bare på nakken med 75-100 % af potsize. Hvis han så bare caller cc better du stort set altid. Giver han på nakken må du være villig til at se en flop med en 3 del af din stack og være parat til at gå død på et så simpelt flop som 37q. Du skal spille et spil hvor du er den der har initiativet når du spiller en hånd og hvor du ikke er bange for at miste hele dit buyin.
google også en plo calculator. prøv at sæt 2 hænder op mod hinanden preflop og gæt på hvad % er. Sæt derfor forskeliige flops ind, gæt og lær igen. Turn, gæt og lær igen. Gør det med ti hænder hver dag, ligesom du ville gøre med pushups eller børste tænder. Prøv det en enkelt gang ihvertfald og se hvad du får ud af det.
OP:
Jeg har overvejet at begynde at spille de dyrere tours - hvilket for mig vil sige fra 50-100$ buyin - i håb om at undgå alle de donks hænder
Den bedste daglige GTD Omaha HiLo tour på skattefrie sites findes på Ladbrokes. Der er tale om en $10 rebuy + addon tour. Her finder du meget skarpe modstandere opblandet med mange donks. Der deltager dagligt to-tre highrollers, der er vant til, at potten i deres cash game er lige så stor som førstepladsen i touren (500-600). Det giver megen spas og level talk i chatten. Donks bliver konsekvent svinet, når de er heldige (sker hver aften). Du vil kunne lære meget af at spille denne tour, - også med en super tight tilgang. Levels varer 15 minutter, så du skal nok nå i top 20 (hvis du undlader at tilte, når der kommer en 2'er på floppet for femte gang i træk, hvor du sidder med A2xx på hånden) og lære meget undervejs.
Dette tourpil er utroligt spændende, og de fleste af topspillerne er uhyggeligt gode til at lave gearskifte fra det supertighte til ufatteligt loose spil og omvendt. Spillet på FT kan til tider være helt vanvittigt loose, når der er 5-7 spillere tilbage for så at blive tørrere end tørrest, når der er tre tilbage.
For mig fås der ikke bedre tour på nettet (måske nok lidt farvet af, at det er den eneste tour, hvor jeg konsekvent har overskud fra måned til måned).
Tilføjelse: Så i modsætning til bawaja vil jeg til enhver tid forslå dig at starte med Omaha HiLo. Omaha (high) er simpelthen for preflop-aggro til min smag.
@holstt, marian62
det er også svært at give råd når man ikke lige ved hvad målet er.
marian62 spiller meget lowstakes og har store problemer med spillet. Derfor bør det kun være ET spil. Det bedste måde at udvikle sig på er ved at starte med plo high. Det er vel meget simpelt. Ligesom man spiller stud for studhilo eller man spiller nlcashgame før nl mtts.
Hvis du ikke kan være preflop aggro og er komfortable med igen og igen at komme ind i coins er plo slet ikke noget for dig. Så bør du måske blive komfortabel før du i det hele taget går i gang på bordene
@bajawa
Ja, ja, jeg er helt med på din pointe. Jeg tror bare ud fra marian62s udmeldinger, at det er bedre at starte med OMH8.
For mit eget vedkommende har det taget meget, meget længere tid at vænne mig til PLO high (hvor der, som jeg oplever det, skal spilles meget friskt til, hvis man skal spille godt) end til OMH8. Og med vænne mig til, mener jeg: At føle mig komfortabel med.
Jeg er helt enig med dig i, at man skal koncentrere sig om ET nyt spil ad gangen, samt vælge om det skal være cash- eller tourvarianten.
1) Bajawa> Det vil jeg gøre. Jeg øver mig faktisk en del med calculatorerne. Bl.a. har jeg anskaffet mig programmet omaha indicator som jeg har fået super meget glæde af. Programmet viser jo med det samme hvor mange muligheder parterne har for at "ramme" og jeg bruger især programmet til at lære at læse hænderne og deres værdier i forhold til postflop, turn og river. Siden jeg har anskaffet mig programmet er mine placeringer blevet markant bedre end før i tiden - trods alt.
2) I bruger meget udtrykket spilforståelse. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det men lad sagt med det samme. Jeg har INTET imod at tabe mine hænder, tours eller penge så længe det er mod gode hænder som teoribøgerne anbefaler. At tabe AA i holdem f.eks mod 27 er jo lige så vanvittig. Men det er jo nok den holdning I giver mig på hatten for. Jeg synes selv jeg har en del styr på odds, outs, starthænders værdi osv det er altså kun den manglende accept at at tabe mod de der..... ja jeg tør ikke sige det højt :-)
3) Jeg forstår slet ikke at jeg evt. skal droppe en af varianterne. Jeg er klar over, at fundamentalt er de meget forskellige, men jeg elsker at spille begge varianter. Især hilow som virkelig giver action i begge ender.
4) Holsst> Den tour vil jeg hel sikkert prøve af om kort tid :-)
I bund og grund tror jeg selv at jeg blot skal lære at acceptere at skulle tabe mange gange mod "dårlige" hænder, acceptere at jeg bliver nød til at spille mere aggressivt og måske ikke tænke så meget på bankrollen som jeg faktisk gør da denne tankegang lægger en væsentlig dæmper på mit spil. Ingen tvivl om at det bedste og mest effektive for mig ville være at kunne sidde over for gode spillere - rent fysisk - og diskuttere spillets gang mens det kører. Pokeruni har desværre slet ingen video på det område og engelsk er jeg ikke specielt god til, så det ville være begrænset hvad jeg ville få ud af de udenlandske sider.
I skal bare vide at jeg er meget taknemmelig for jeres tilbagemeldinger hvor hver et råd bliver lyttet til, noteret ned og brugt !!