Hej
Jeg har to venner i Mellemamerika, der er uddannet ingeniører som henholdsvis "Mechanical Engineer" og "Industrial Engineer" (den sidstnævnte har mest med økonomisk administartion at gøre).
De taler begge spansk, tysk og engelsk.
De er villige til at arbejde med (næsten) hvad som helst i DK, naturligvis helst noget der har forbindelse til dees uddannelser, men er åbne overfor så godt som alt.
Nogen ideer til hvordan jeg skaffer dem arbejde i DK?
Har du kendskab til nogen selskaber eller andet der søger ingeniører eller anden god udenlandsk arbejdskraft?
De er begge dybt sympatiske og rolige gemytter, som føler at 800-900 $ om måneden med en gennemsnitlig arbejdsuge på 44 timer, er lige i underkanten her i Honduras...:)
Håber inderligt meget at nogen kan hjælpe...
Mangel på ingeniører i Danmark??
Tak - det vil jeg prøve...
Andre, der kender en virksomhed eller andet, der kan hjælpe?
Jeg ville slå et smut forbi www.jobfinder.dk - Danmarks største jobportal for ingeniører. De har desuden et samarbejde kørende med IDA, der er ingeniørforeningen her i Danmark.
Ellers er det en glimrende idé at kontakte nogle af de store virksomheder herhjemme så som Grundfos, Danfoss, Sauer-Danfoss og virksomheder i den dur. De er godt kendt for deres internationale snit samt enormt gode arbejdsmiljøforhold.
Hvis dine kammerater er interesserede i traineejobs kan I også slå et smut forbi www.traineeguiden.dk - der er gode pointers til forskellige virksomheder, der udbyder diverse former for traineestillinger.
Håber det var lidt hjælp I kunne bruge :-)
Venlig Hilsen
Jack
@Jack_D
Det var fandme sødt af dig - tak skal du have.
Er ganske imponeret over hvor hjælpsomme flere af I PN'ere er...det giver sku stof til eftertanke. Takker mange gange.
Flere bud?
Hvis de er blevet færdiguddannede for nyligt, så skulle de kigge på : www.iaeste.dk/
Det er et program som nærmest er skræddersyet til folk som dem. Vi har brugt det meget tidligere og har haft folk fra hele verden, og har ansat enkelte permanent efter endt ophold.
Det gode ved det program er at der er en organisation som hjælper dem med ALT det praktiske og også hjælper socialt.
COWI, Rambøll og Alectia (tidl. Birch & Krogboe) er nok de ingeniørvirksomheder her i landet som har størst glæde (brug for) af flersprogede ingeniører da de har sindsyg mange udenlandske entrepriser. Herudover er COWI nok den fagligt bredeste virksomhed du finder i DK.
Tror dog (uden at kende reglerne til bunds) at den største barriere er at få opholds- og arbejdstilladelse i DK. Men her kan jeg self. tage fejl.