Jeg står og skal aflevere seminarrapport i faget Marketing på ASB. Jeg er gået fuldstændig kold på dette semester, så selvom jeg synes marketing er et super interessant fag og emnet købsadfærd er umiddelbart ret godt. Jeg er bare stort set blank mht. konkret problem jeg skal skrive om.
Emnet hedder "Adfærdsmodeller (Konsumentmarkedet)" og underemnerne er: Beslutningsprocesser, informationsbehandling, informationsmodtagelse, attituder, engagement. I relation til udvalgt produkttype.
Der kan skrives tre typer opgaver: en praktisk, en praktisk/teoretisk og en rent teoretisk opgave. Ren teoretisk opgave er udelukket og umiddelbart hælder jeg til en praktisk opgave, da jeg finder dette mest interessant. En praktisk opgave skal laves efter følgende forskrift: "Der skal anvendes et konkret produkt/service og finde en problemstilling, som du skal analysere og vurdere mhp. eksisterende "Kotler teorier"/ pensum. Her skal teorierne ikke beskrives, og der skal ikke laves en ægte analyse, men der skal argumenteres for valg af de anvendte teorier ift. problemstillingen."
De som har haft marketing på diverse uddannelser kender nok Kotler bogen (den grønne bibel indenfor marketing).
Jeg synes selv det kunne være interessant at skrive noget om hele beslutningsprocessen for køb af de forskellige typer af varer i en almindelige dansk husstand. Vigtigt er det at der kan findes videnskabelige artikler/litteratur/undersøgelser indenfor emnet, hvilket helt sikkert er tilfældet her.
Jeg ville dog gerne have et par andre idéer i baghovedet når jeg skal mødes med vejlederen i næste uge og den endelige problemformulering skal laves. Så er der nogen der har nogle idéer til emner? Al inspiration søges! :)
På forhånd tak!
Marketing rapport - inspiration til emne søges
Har selv været hele møllen igennem på ASB og husker uden problemer seminaret i marketing - derfor lige et par tips:
- HUSK at spørg din vejleder hvordan han forholder sig til Kotler som direkte reference (forskel herpå ift. at referer til det som pensum)! En del af fakultetets undervisere vil ikke på nogen måde se den på din lit. liste, da det er sidste års pensum (så vidt jeg husker). Yderligere skaber du et stærkere videnskabeligt fundament og en bedre opgave ved, at anvende videnskabelige artikler - typisk de originale artikler, som f.eks. Kotler er bygget på.
- En ren praktisk opgave kræver røv meget research omkring det enkelte firma/problem du vælger at fokusere på. Inden du kaster dig ud i denne diciplin bør du derfor undersøge, om du overhovedet har adgang til de informationer, som du forventer at kunne anvende.
- Ren teoretisk opgave vil langt hen ad vejen hjælpe dig ift. udfærdigelsen af din BA. Selv om det bliver tungt at komme igennem ift. læsemængden af videnskabelige artikler, vil jeg klart anbefale dig denne form. Du får mulighed for at få rettet mange fodfejl, som du ellers først finder ud af i BA opgaven = du hjælper dig selv kolosalt.
- selve emnet: som du selv er inde på - vælg et emne, som du ved du kan finde noget info på. Brainstorm og anvend dine nøgleord som søgeord i bibliotekets databaser (business source complete er NUTS).
Lad mig vide hvis du sidder med spørgsmål - ellers håber jeg ovenstående var behjælpeligt for dig.
Have fun :)
Tak for dit grundige svar.
Jeg har forhørt vejleder mht. Kotler. Han har ikke noget imod at vi benytter Kotler og teorierne herfra, blot disse ikke bliver beskrevet i opgaven. Vi må dog gerne analysere ud fra dem For at opgaven når et tilpas højt fagligt niveau skal opgaven dog bygge på nye eksterne kilder og ikke blot Kotler. Til dette har jeg har helt sikkert tænkt mig at finde inspiration i de mange hundrede referencer der står i Kotler.
Mit største problem er at opgaven skal afleveres om 15 dage.. Jeg har været meget presset i den første måned og prioriteret min tid til at være 110 % med i de andre fag og slet ikke tænkt over seminaret - det rammer mig så nu!!
Jeg er klar over at en ren praktisk opgave kræver meget research. Når nu jeg er i tidspres tror jeg bare bedre jeg vil kunne komme i gang med en sådan opgave, da jeg finder det mere interessant end at sidde og læse side op og side ned af videnskabelige artikler.
Er der nogen der sidder med en kanon idé, så skyd endelig løs! TAK!
Skaf dig bogen groundswell så kan det ikke gå rent galt!
Hej birchvip,
Jeg står i præcis sammen situation som du gjorde lige nu, med præcis sammen emne:
Emnet hedder "Adfærdsmodeller (Konsumentmarkedet)" og underemnerne er: Beslutningsprocesser, informationsbehandling, informationsmodtagelse, attituder, engagement. I relation til udvalgt produkttype.
Hvad endte du med at skrive om, har du nogle gode generelle tips i forhold til emnet og fremførelsen?
Håber det er okay jeg skriver, og glæder mig til at høre fra dig :)
Mvh.
Lillie skrev:
Skaf dig bogen groundswell så kan det ikke gå rent galt!
Hvordan vil du bruge Groundswell i OPs opgave?