Marmaris!?

#1| 0

Sagen er den, at jeg gav kæresten lov til at vælge ferien i år. Det endte så med Marmaris. Nu er jeg ikke typen, der gider at ligge under en parasol og blive fed, der skal opleves noget, når jeg bevæger mig syd for grænsen.

Er der noget must see? Er det et festområde? Nogle restauranter til anbefaling? Eller skal jeg bare drikke mig ned?

Giv mig noget :)

15-06-2011 23:16 #2| 0

Hey Baker...

Jeg tilbragte en uge Marmaris' marina i efteråret. Vi havde lejet en 48 fods katamaran og skulle sejle den tyrkiske skærgård tynd. Uheldige omstændigheder gjorde dog at vi måtte blive i havn. Jeg har ikke alt for meget positivt at sige om selve byen. Jeg ville helt sikkert tage på nogle ture. Langs havnefronten ligger der en del store både, der tager på dagsture. Hvis prisen er overkommelig, så er dette et must. Ellers ville jeg bruge lidt tid væk fra havnen og det turistprægede område. Her finder du en del billige og gode restauranter. Find nogle ture...

+ Alkohol er ret dyrt. Derfor kan det anbefales at i handler lidt ekstra i lufthavnen!

Ellers må du fyre løs.

Btw.. Marmaris ligger i en bugt. Hele ugen havde vi pålandsvind, hvilket betød at al skrald fra de omkringliggende byer, blev samlet på stranden ;-) <--- Blot bonus info

16-06-2011 00:23 #3| 0

Tak, Perro. Lader ikke til at være det vilde sted, men vil prøve at finde noget ture. Vi har all inclusive(highroller)så alkohol burde der være nok af :)

Lyder lækkert med stranden :s Håber vi får et godt pool-område så.

16-06-2011 00:31 #4| 0

Vi havde sgu en lorte tur, hvilket ikke er Marmaris' skyld. Desuden var vi hæmmet af den enorme mængde unger familien har produceret over de seneste år contra den flok "voksne" der var nødsaget til at tage hjem. Vi stod to voksne med seks unger. To på 11 resten under fire... Derfor var vi pænt presset.

16-06-2011 01:50 #5| 0

Der er mange aktiviteter ved stranden. Paragliding, vandscooter, speedbåd etc.

Boat trip skal opleves. Kan også anbefale at leje en speedbåd i nogle timer og sejle rundt i bugten på egen hånd. Det kan ikke beskrives, hvor lækkert det er at sejle ud i de flotte omgivelser, slukke motoren, tage en dukkert, duppe sig med håndklædet og lade solen ordne resten, og sætte sig til rette med en kold Efes. Husk at prutte om prisen. Vi lejede en i fire timer. Mener vi gav, hvad der svarede til 1500-2000 DKK.

I bazaren kan jeg anbefale spisestederne (specielt et i et hjørne af bazaren, kan ikke huske navnet). De er alle lokale og serverer traditionel tyrkisk mad til overkommelige priser.

I kan også tage til Mugla, der er den største by i området og som er knap så turistpræget. Landsbyerne udenfor Marnaris er ligeledes et besøg værd.

Men generelt er det ude på vandet, ferien skal nydes i Marmaris.

God tur! :-)

16-06-2011 03:35 #6| 0

Jeg var i Marmaris 2009 med min far, og det var en ganske fin tur.

Byen bærer meget præg af turisme og man kan godt drukne lidt i uopdragne englændere og des lige, men alt i alt er det skam et udmærket sted at holde en badeferie.

Kan meget varmt anbefale restauranten Sancru som ligger lige ned til vandet. Deres retter med kylling er sindsygt gode og personalet er meget venlige og ikke så leflende som man ser andre steder.

Min far var på flere af de der båd ture, men jeg havde sku ikke lige overskuddet til det grundet hans kærlighed for det der sprut man blander med vand ;)

Vi lejede bla. en jeep og tog en lang tur op i bjergene og det kan varmt anbefales.

16-06-2011 11:19 #7| 0

Min kærestes forældre har en lejlighed dernede, som kæresten og jeg gør nytte af et par gange om året..
de andre har beskrevet det meget godt.. de fleste aktiviteter sker på vandet :)

alternativt hvis du godt kan lide at blive beskidt og se din kæreste blive mudderet til, kan jeg anbefale quad-safari.. HUSK dog at have solbriller/beskyttelses briller på på turen.. ellers mister i lidt af oplevelsen da i ikke kan se en skid pga. støv i øjnene. :D

mht. spisesteder er der uendelige muligheder.. og det er bare at prøve sig frem. personligt er vi helt vilde med et sted der hedder Shamdan, hvor der er god mad og super god betjening.. :) (ligger lige overfor hotel Sunrise) som i øvrigt også kan anbefales.

02-07-2011 14:24 #8| 0

@Bakerizzle

Står i nøjagtig samme situation som dig. Damen fik lov at vælge ferie, og det blev 15 dage i Marmaris, med afrejse slut-juli!

Har du været afsted? - Hvad kan folk som 'os' lave dernede, hvis ja? :)

Mvh

02-07-2011 16:49 #9| 0

Haha! 15 dage er kæmpe overkill! Læs Xnuu, han rammer det rimelig godt. Hvis jeg skulle være der i 15 dage, så ville jeg tage til Rhodos med en af færgerne :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar