Nå, det var tandlægebesøget vi kom fra:
DKM'eren skulle bores, og hele undermunden skulle skiftet ud, lød rygterne på, så det skulle jeg naturligvis have ringside-billetter til. Det foregik hos den lokale tandlæge – byens eneste engelsktalende tandlæge, for det ikke skulle være løgn.
- Og nu hvor jeg alligevel var stået tidligt op her kl. 13.30, så kunne jeg ved selvsamme lejlighed da også lige selv få et eftersyn af gummerne. Ingen decideret favoritdisciplin for mit vedkommende, men mon ikke også at tandlægen ville være ekstra blid ved mig, efter at have omrokeret hele kraniet på DKM'eren? Det virkede oplagt.
Herudover er det jo også værd at nævne, that I'm a man on a mission; pokernet forventer saftig journalistik fra min side, og så må man stå tidligt op og gå den ekstra mil for den gode historie.
Og her viser historikken blot, at det godt kan svare sig at gå i DKM'erens fodspor. Det er aldrig kedeligt at kigge ham over skulderen, og i dag skulle vise sig at blive ingen undtagelse.
(DKM'eren og realmadrid dagen inden rodbehandling i det - autentiske - lokale gym)
Knapt er døren gået op til den lokale tandlæge, før jeg kan notere mig, at det ikke er en standard-tandlæge, vi er ude i her. Vores øjne bliver mødt af festkjole, læderstøvler og krigsmaling i hele ansigtet - samt et gedigent bjørnekram, der vil frem i bussen. Sådan ét der på en dårlig dag koster to ribben og en trommehinde.
Mine journalistiske antenner ryger direkte i zenit - her skal vi altså være i zonen, for der er dæleme lagt i kakkelovnen. Jeg er jo gammel i gårde, så jeg kan spotte et stk. party animal når jeg ser det, og her vi har at gøre med en vaskeægte disko-tandlæge. En sjælden, næsten uddød race, men de kan åbenbart stadig findes på afsides lokationer, hvor betingelserne for hæmningsløs adfærd er optimale. Og det er de åbenbart her lidt uden for Jureré, i Florianópolis, Brasilien.
Jeg sætter mig ved siden af DKM'eren, der har taget plads på briksen, mens jeg betragter vores Dancing Queen iføre sig en undskyldning af en tandlægeuniform og hår-net.
Hendes engelske er yderst sparsomt, til gengæld er det højt. Og hvis hun er byens ”engelsktalende tandlæge”, ja så er vi vist ude i, at i de blindes rige er den enøjede kejser.
Men journalisten i mig fortæller mig, at det her godt kan gå hen og blive et flot match-up, da hun virker mere end almindeligt 'på'. Hun synes dog forbavsende uinteresseret i DKM'erens bisser, og mens han fortæller stolpe op og stolpe ned om sine problemer med kindtænderne, så har hun langt mere travlt med at ae ham på kinden og pille ved hans brystkasse. En rigtig piller-rik af en tandlæge.
DKM forklarede og forklarede – og det var noget med noget kindtand der drillede og tandkød der blødte, eller også var det omvendt. Kedeligt var det i hvert fald, og jeg var helt åbenlyst ikke den eneste der ikke hørte efter. Og endelig skete der noget; disko-tandlægen fik fat i gabet på vores Danmarksmester og bugseret nogle vatpinde ned i halsen på ham. Endelig blev der ro.
(Her sidder hun 'dressed for success' og ligner en mellemting mellem en fra Bjørnebanden og Simon Juul, mens DKM søger hjælp fra de højere magter).
Pludselig slår det mig, hvor gennemført uprofessionel vores tandlæge i grunden er. Nu begynder hun sgu også at nynne, mens hun tilser vores helt. Det er vist noget Boney M, vi er ude i. Ja, det er Daddy Cool med Boney M. Fedt nummer. Hun bruger også mere tid på at pille DKM på panden og på brystkassen end nede i hans mund. Altså hun ligner ikke en tandlæge, hun taler ikke som en tandlæge og hun er ikke klædt som en tandlæge. Well, if it ain't walks like a duck....men igen; jeg vil jo også gerne have lidt til bloggen, så lad os nu se hvad der sker. Sådan nogle tænder vokser jo også ud igen.
Knapt får jeg sat mig ordentligt til rette, før festen for alvor er i gang. Ud af det blå, foroverbøjet og med ryggen til mig, udbryder Simon Juul nu højt på sit gebrokne engelsk:
”He is like a baby! Ha ha...he's just like a little little baby!”
DKM'eren er tydeligvis ikke tilfreds. Han ligner en børnetegning i ansigtet og skal lige til at replicere det lettere nedladende udsagn, men han når ingen vegne. For hurtig som en lækat og fræk som slagterhund, lykkes det på et splitsekund for The Dancing Queen at pacificere byttet, ved at stikke hele klør fem ned et sted mellem tungebånd og strubehoved i et helhjertet forsøg på at finde kindtænderne. Dette afholder imidlertid ikke DKM'eren fra at fortsætte sin talestrøm, hvilket resulterer i nogle uforståelige lyde, som jeg føler mig nødsaget til at oversætte for vores tandlæge:
”Yeah...øhhm....Really, do you think so?”, og her medgiver jeg, at mit svar ikke sad lige i skabet, men heldigvis er Funky Mama flink til at afbryde, så situationen ikke når at blive alvorligt akavet:
”Yeah, like a little little baby. He is like a sweet sweet little baby”, fortsætter vores nu stor-snakkende Donna Summer, uden sådan for alvor at give taletid til andre end sig selv.
I mellemtiden er det lykkedes DKM'eren at få hendes hånd ud af munden, så nu vil han gerne have uddybet lidt:
”Me? Am I a little baby? Ha ha”, prøver han lidt usikkert at grine hendes udsagn hjem, men den går ikke – her hos tandlægen er det mest The Dancing Queen der taler:
”Yes, yes, you. You are a little sweet baby, cuz you have a hole behind your tooth, just like a little little baby.”
Den brovtende Donna slår nu op i en stor latter, mens hun har DKM'eren mellem sine svedige fingre. Grundet jokens ubestridelige kvalitet, vender hun nu hovedet over mod mig for at høste point og anerkendende blikke. Jeg er en pleaser, så jeg honorerer naturligvis anmodningen, uden at blinke.
Her skal det lige tilføjes, at vores lokale dentist ikke just er nogen bly viol, ej heller nogen petit ballerina, men snarere en intimiderende big mama der sjældent spørger om lov (jf. ovenstående foto).
- Og jeg er altså lynhurtig til at spotte styrkeforhold, så jeg ved godt, hvem jeg vil være på hold med her.
”Ha ha ha”, replicerer jeg anerkendende. ”Thats a good one!, He really is a little baby”, kommer jeg hende i møde, mens jeg griner som om jeg mener det.
Nede fra dybet kunne jeg godt svagt høre, at DKM'eren brokkede sig en del over hendes matroniserende adfærd, men når folk ikke kan sætte ord på, så er kritik jo lidt svært at tage alvorligt. At det så givetvis skyldes rør og vatrondeller i undermunden, det er altså sagen uvedkommende her.
That being said, så forekom det ydermere ganske evident, at vi her havde at gøre med et væsen, der var 'not much of a listener'; hun hørte ganske enkelt overhovedet ikke efter, når vi sagde noget. Det kunne ikke røre hende mindre. This was her show!
Men hun var slet ikke færdig endnu:
“Åhhh you are baby now...now you are baby”. DKM'eren var mør nu. Hvor han tidligere havde opponeret og vendt og drejet sig mellem hendes stærke hænder, så var han nu stille i hendes hule hånd.
Vores højtråbende – og umanerligt teatralske – tandlæges konstante udbrud med “Now you are baby, now you are sweet little baby” blev nu blot besvaret med et “ahh okay” fra DKM'eren.
Klassisk tegn på decideret resignation. Dødskampen ebbede ud, og han indså omsider, at han jo blot var en little little baby.
- Og det hjalp absolut ikke, at han nu var lokalbedøvet i hele underhulen. Nu var han hendes. Jeg havde en anelse svært ved at holde masken, men jeg kunne godt lide, at hun aede ham på kinden og fortalte ham, “you a little baby boy now”, mens han forsvarsløst lå og stirrede op i loftet, uden at kunne formulere meningsfulde sætninger pga. bedøvelsen.
Måske ikke verdens mest fair hold, men nu havde jeg altså lyst til popcorn.
Og sikke et show! Her havde vi en totalt paralyseret DKM'er, og en teatralsk diskokugle med læderstøvler, der nu hoppede rundt og råbte og skreg, mens hun tog for sig af retterne. Ja, var det med omvendt fortegn i Danmark, så var der til en forside på Ekstra Bladet lige dér, men hernede har vi andre spilleregler.
Nu slår det mig pludseligt, hvor meget hun egentlig minder om forsangeren fra Boney M i den vanvittige video.
Hun er vild og balstyrisk som ham, og hendes pludselige bevægelser er mindst lige så uforudsigelige.
Nå, men nu var hun blevet lækkersulten, og hvis hun ville have et stykke med nyopereret Københavnersnude, jamen så var der jo ikke så meget vi kunne gøre ved det, tænkte jeg.
Jeg følte lidt, at netop nu var jeg DKM’erens eneste sikring mod at blive offer for en fuldbyrdet voldtægt. DKs tidligere Danmarksmester med boregrej og rør i halsen vs. en umanerlig lummer tandlæge med 'dentist in the front and party in the back'.
Hun havde ham 100% fikseret, som han lå der forsvarsløs som en sumpskildpadde på sit skjold og baskede med benene op i luften.
Tanken om lige at smutte lidt strejfede mig, det gjorde den da, men på den anden side, så var planen jo, at mine bisser også skulle ordnes på et tidspunkt, og de konsekvenser kunne jeg ikke helt overskue.
Pludselig blev min tankestrøm afbrudt med et brag:
”Nu skal I fandeme høre, om da jeg boede i Rusland!”, nærmest råbte Simon Juul nu på sit gebrokne sprog, mens jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det var en trussel eller et tilbud. Jeg kiggede hurtigt over mod DKM'eren, men han lå stadig blot som en død sæl på briksen og kiggede op i loftet.
”I know Denmark, cuz I have been living in Russia and Finland for eight years”, råbte hun mig nu ind i ansigtet fra truende kort afstand, mens hun ville lave en high-five.
Jeg tænkte, at det var en billig pris for at undgå at få tæsk, så jeg high-five'ede og svarede et eller andet fesent med, at ”it's good to know countries”, eller noget andet ufarligt vås fra en gammel Gajol-pakke.
”You are so lucky to live in Denmark, cuz you have the best dentists in the world”, lod hun mig nu forstå, mens hun pegede aggressivt i min retning. Jeg tænkte, at jeg måtte 'go with the flow' for at undgå at ende som DKM'eren:
”Thanks for saying that, I believe that...” nåede jeg at fremstamme, inden hun afbrød mig for tiende gang:
”Yeah, to say the whole world is maybe too much, but at least the best dentists in USA”.
Jeg famlede lidt her, for jeg ville jo gerne korrekse hendes liberale forhold til geografi, men samtidig kiggede jeg hurtigt over mod DKM'eren, og så igen hvad hun netop havde gjort ved ham. Men jeg behøvede slet ikke at sige noget, for Donna Summer var slet ikke færdig:
”Well, whatever, it's just so typically you guys in America, you just know how to do things. Am I right? Ha ha”, afsluttede hun nu med et kæmpe latterbrøl og slog i bordet. Jeg grinede naturligvis med, inden hun fortsatte ufortrødent:
”Did you vote? You have to vote!”.
Jeg skulle lige til at svare, at det hele nok måtte bero på en misforståelse, men hun gad ikke vente på, at jeg også trak vejret, så hun greb stafetten igen:
”It's so interesting right now. So many interesting things going on in the world right now”. Jeg havde intet at sige. Hun var jo sindssyg.
”Look, now you are done”, lød det nu fra fænomenet, mens farven langsomt kom tilbage i DKMs kinder– han var stadig her i det jordiske liv, heldigvis.
Hun fjernede boreplatformen fra hans undermund, og en noget shaky DKM satte sig nu på briksen med et ansigtsudtryk som Hanne, efter at hun har pustet Torkilds æg:
”I think you misunderstood. We are from Denmark, north of Germany”. Han havde åbenbart hørt det hele, mens han var i koma, vildt nok. Han nåede næsten også at fuldende sin sætning, før det åbenbart var Donnas tur igen:
”Ahhhhh, you are from Germany! Guten morgen! Guten tag!”....ha ha ha....I love you!”, råbte hun nu til DKM'eren og tog godt fat i kinden på ham.
Jeg spruttede af grin. Men det viste sig at være for tidligt, for DKM'eren er al god pædagogiks fader, og han tog kampen op mod Goliat:
”No no, it's more....it's Denmark, almost next to Finland, you know?”
- ”Ahhhhh Finland! I lived in Finland for eight years! Yksi, kaksi, kolme! I love Finland!”.
Jeg kunne ikke mere nu, jeg måtte ned og ligge. Og det blev dæleme ikke på hendes briks. Jeg var smadret af grin, og havde pladen fuld med en genopståen DKM'er og en manisk henretter i læderstøvler, der var fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Hun hørte hvad hun ville høre, og hun snakkede når det passede hende, og blev hun slikken, ja så tog hun for sig i livets buffet. Hun gik ikke nysgerrig i graven.
Og så kan det da godt være, at vi havde været genstand for det de i fagsproget kalder for 'kognitiv dissonans', men for mig var hun en ægte stjerne på et dansegulv.
Glædelig jul fra Brasilien!
Redigeret af realmadrid d. 18-12-2020 08:24
