Chevere! La mejor ciudad del mundo! (Cool! Verdens bedste by!)
Chevere er det colombianske ord for cool og et af de få ord jeg indtil
videre har udvidet mit begrænsede spansk med i Medellin. Tanken om
at Medellin indtil videre er den fedeste by jeg nogensinde har været
i efter 3 dage - hvor vi endnu ikke har været i byen, men
kun ordnet praktiske ting, trænet igennem, nydt den ekseptionelle
flotte by, samt stiftet bekendtskab nogle af de flotteste
piger i verdenen - ligger mig ikke fjern.
Dette bliver det første indlæg i en forhåbentligt super liret blog her
fra den anden side af verdenen i smukke Medellin. Jeg vil dog
personligt starte med at skrue tiden et par dage tilbage, da rejsen
mod Medellin skulle starte.
Fredag d. 29/5 starter min og Mortens rejse fra Malta omkring midnat, hvor
vi flyver til Barcelona. Som en del andet på Malta går tingene ikke
altid lige hurtigt. Det var derfor ikke uden grund, at vi tog tidligt
til lufthavnen velvidende, at jeg havde en bagage med lidt flere kg
end det var tilladt. Jeg endte også med at stå foran
en total inkompetent skrankepave i over 30 min, mens køen bagved
voksede sig større og større uden at kunne gøre fra eller til.
Pludselig var jeg, ufrivilligt, blevet genstand for at være den
mest hadede person i lufthavnen og ombord på flyet imod Barcelona.
Det blev ikke bedre da en gammel sur mand foran os mente, at dette
fly per defination var hans private sovekabine, og at vi i hvert
fald ikke skulle sidde og hygge os med et spil kinesisk
pinneaple med wonderland.
Men selvom vi først ankom omkring kl 4 til hotellet og var super
trætte efter ventetiden og rejsen, så var jeg egentlig
ok-tilfreds. 'Bøden' for ekstra-bagagen blev tjent hjem efter
en omgang kinapoker og et taxaflip, så alt var godt
igen :).
Lørdagen blev brugt ved poolen, god mad, kineser-poker mv., inden vi om
aftenen tog på en bar i Barcelona for at se CdR-finalen sammen med
et kærestepar, jeg kender fra tidligere besøg i Barcelona. Herefter
røg vi i byen og fejrede Barcas sejr over Bilbao. Morten blev
efterhånden mere og mere træt af Barcelona. Da vi vågnede søndag
med hangover havde han tabt samtlige 10 flips og var iskold i
kinapokeren, hvor han stille og roligt nærmede sig -200 points, hvor
specielt denne hånd gjorde ondt i sjælen på ham
Det hele kulminerede dog, da vi endelig fik banket os selv ud af sengen
med kæmpe hangover, gik op til poolen for at få noget mad og hans
dag startede ud med, at en måge valgte at skide på ham. Vi fangede
senere et billede af gerningsfuglen der slendrede rundt nede på
gaden og spillede smart i en fart
Men måske det egentligt var vorherres måde at sende en ordentlig omgang
skrub til den hårdtprøvede mand. Han valgte, optimistisk som han
var, at tage på casinoet om aftenen, hvor han vandt omkring 4.000e.
Da han kom tilbage fra casinoet, valgte vi at tage ud og fejre hans
gevinst / den sidste aften i Barcelona, hvor jeg herefter tabte
samtlige flips (madflip, hotelregningflip og taxaflip) inden vi igen
stod i El Prat lufthavn alt for tidligt mandag morgen.
På selve turen der gik Barcelona – Madrid – Bogota – Medellin er
der ikke det store at berette, udover det var et par trætte drenge
der ankom i Medellin.
Efter planen skulle vi i Medellin mødes med Mads som skulle ankomme en
times tid senere. Hans rejse var dog ikke helt gået efter planen, og
han var blevet udtaget til en omgang forhør i Miami i
paskontrollen, så han missede sit fly. Dette var på ingen
måder optimalt, da han havde stået for kontakten med udlejeren, og
var den eneste der snakkede flydende spansk...
Alle de fordomme der var om at komme til Colombia som hvid er blevet gjort
til skamme, og de folk vi mødte første aften var ekstremt
hjælpsomme. Dette var alt fra taxachaufføren til vores vagter, der
hyggede sig over vi stod i vores lejlighed, ikke kunne snakke spansk
og manglede mad. De var dog super flinke, og brugte en stor del af
deres vagt på at ringe alle steder op i Medellin for at høre, hvem
der på dette tidspunkt (omkring kl 22 om aftenen) kunne levere en
omgang kylling med fritter, efter at have brugt snart 24 timer på at
rejse.
Super træt, mæt af junkfood og endelig ankommet til Colombia, kunne vi
endelig sætte os ud og nyde udsigten fra vores terrasse, som kan ses nedenfor i dagslys, mørke og panorama.
Mens Mads havde taget en ekstra overnatning på American Airlines regning
i Miami på det sørgeligste hotel lige ved siden af lufthavnen,
vågnede Morten og jeg op til den barske hverdag i Medellin. Udover
nogle leftover fra gårsdagen junkfood-orgie, var der nada at spise.
Dette blev vi enige om skulle være det første der skulle styr på:
Sund mad!
Udhvilede og med absolut intet kendsskab til byen, bevægede vi os ned til
sikkerhedsgaten og fik bestilt en taxa. Her kom vi ud og køre med en
ældre taxachauffør og fik ellers forklaret ham, at vi skulle finde
et supermarked, hvor vi skulle handle ind.
Udover at være pisseflink og så snaksagelig det nu var muligt med en
sprogbarriere, valgte han også at gå med ind og hjælpe med at
handle, hvor vi på gebrokkent spansk og med fagter fik
forklaret ham, hvad det var vi søgte. Han hyggede sig specielt, da
Morten skulle forklare ham forskellen på, at han skulle finde både
en shampoo og en almindelig bodywash-sæbe.
2 timer, 100 kr + 50 kr i drikkepenge og verdens lykkeligste
taxachauffør senere, kom vi tilbage til lejligheden.
Nu var vi endelig klar til grind og havde det mest fornødne mad i
huset. Resten af dagen gik med at få checket vores faciliteter ud
hvor vi bor, træne lidt i vores eget lille gym i bygningen samt
grinde lidt, inden Mads et døgn forsinket ankom om aftenen.
Dagen efter tog vi en tur rundt i nabolaget, hvor vi fandt et toplækkert
træningscenter samt et supermarked, hvor vi fik købt endnu mere
ind. Efter en god omgang træning, hvor det væltede rundt med
toplækre piger (in before 'pics or it didnt happen' – de skal nok
komme) , fik vi arrangeret et møde med vores udlejer for at få styr
på lidt praktiske ting. Det klart vigtigste er, at vi nu har fået
arrangeret en maid der kommer tre gange om ugen til svimlende
135 kr pr. gang og sørger for rengøring, indkøb samt madlavning,
så vi kan fokusere på træning og grind!
Vi ved endda godt vi giver overpris, men vi vælger at tage den sikre
løsning med en maid, som vores udlejer kan sige god for.
De seneste par dage har vi primært brugt på af få grindet og trænet.
Vi har dog også brugt lidt tid i Parque Lleras som er gå-i-byen-
gaden hernede, eller, dvs. vi var dernede og se en fodboldkamp, få
lidt mad og blive introduceret af Mads til de forskellige steder, som
var hans favoritsteder hernede. Derudover har vi været på et af de
lokale casinoer og spillet lidt hygge-live game, niveauet var
,mildest talt, ikke prangende, men stakes var heller ikke noget at
skrive hjem om.
Så indtil videre, her fredag d. 5/6 2015 har turen været mere end
godkendt. Vi hygger os alle tre sammen, og stedet lever indtil
videre klart op til forventningerne, og vi er alle super glade for at
være hernede.
Den første weekend i Medellin er lige om hjørnet. Først skal vi se
CL-finale, hvilket bliver lidt mærkeligt at se kl 14. Mads er
inkarneret Real-fan og jeg er inkarneret Barca-fan, så det bør
kunne give nogle spændende diskussioner, når der bliver alkohol
involveret. Derudover skal vi for alvor ud og kigge på det lokale
byliv og de lokale skønheder, Las Paisas!.
Vi skal selvfølgelig nok holde Pokernet opdateret om hvordan det er
gået mht. Las Paisas, grinding og liren.
Ellers ønskes i alle en god weekend her fra Medellin i
Colombia.
Saludos
Mads, Morten og Bjarke