memoirs V. 75

#1| 0

Vesterbrogade 75 var nok den grimmeste blok i hele gaden. Der var en opgang på Vesterbrogade og én i Oehlenschlägersgade nr. 1. I porten til nr. 1. lå værtshuset Guldregn, hvor Hans med Øret serverede.
Der lå osse en blomsterbutik, som tilhørte Stump, den friskeste pokerspiller, jeg har kendt.

Ovenover Guldregn var der en spillebule med roulette og poker. Resten af den store blok i 4 etager var fyldt op med ludere, som sad i vinduerne og vinkede tyrene op. De betalte vist et sted mellem 30 og 50 kr. men der var nok af dem.

På hjørnet lå Hawaii Bio, som viste pornofilm med verdens største patter.

Reinhard, (verdens rigeste cykelbud blev han kaldt i Ekstrabladet) kørte rullen sammen med Robert og Kay med brillerne. Det var en guldgrube, ikke mindst fordi alfonserne, som sad i Guldregn alle sammen gik ovenpå, når værtshuset lukkede.

Det var et perfekt trekløver, som fuldtud kunne stole på hinanden.

Reinhard havde startkapitalen, Kay havde et stort matematisk talent, og Robert kunne styre alfonserne, så de ikke lavede for meget postyr. Det var såmænd ikke fordi naboerne klagede. De havde alle sammen noget i klemme på den ene eller den anden måde.

En dag kom der en fremmed mand ind i lokalet. Han var iført elefanthue, skarpladt pistol og masser af 9 millimeter patroner. Han kom for at hente skillingerne. Han havde stor selvtillid indtil han kom for tæt på Preben, en mellemvægtsbokser fra Valby. Så fik han én på kasketten. Det tog 20 minutter at vække ham, men han havde da fået skudt et hul i den store rude ud til gaden, og nogen ringede til politiet.

Det skete der nu ikke ret meget ved, for alle havde mistet hukommelsen og kunne kun huske deres navn og personnummer.

Så stoppede spillet over Guldregn for en tid, men Poul var lige kommet hjem fra Grønland med røven fuld af penge. Så han startede en ny rulle på Vesterbrogade.

The show must go on.
(frit efter hukommelsen)



22-05-2006 21:52 #2| 0

lol kan godt huske Guldregn ;)

22-05-2006 22:00 #3| 0

Kanon med nogle historier fra det vilde vest(erbro).

Keep ''em coming :-)

23-05-2006 06:43 #4| 0

vedr. turneringen i Logen, send PM. m.v.h. Leon.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar