langeløg skrev:@shadowwarrior
Du svarer ikke på spørgsmål, og du forholder dig ikke til, at du misinformerer. Jeg kan ikke se, hvad det skal hjælpe, at du citerer en kronik af en konspiratorisk godsejer, der ligeledes misinformerer i høj grad. Har du på et tidspunkt overvejet selv at undersøge (lol), hvorvidt de vilde udsagn, du læser rundt omkring, er sande?
Hvilke spørgsmål er det jeg ikke vil svare på? Jeg mener ikke umiddelbart, at jeg ligefrem misinformere.
Kronik: "Skiftende epidemilove fastholdt, at staten skal erstatte de tab, som staten forårsager under epidemier. Forpligtelsen var af gammel dato, og regeringen fastholdt den i sin ændring af epidemiloven den 1. oktober 2019."
Faktum: Forkert. Som sagt kan en regering ikke vedtage lovgivning. Udsagnet er udtryk for mangel på basal viden om vores lovgivningsproces.
Sundhedsministeren har underskrevet bekendtgørelsen 1. oktober 2019, og jeg føler ikke det er helt skævt at mene, at regeringen har ansvaret. Det er måske der forfatteren står, omend det ikke fremgår med sort/hvid briller på.
Kronik: "Men § 27 og statens erstatningspligt forsvandt med lovændringen, til glæde for regeringen og til sorg for folket, som mistede sit sikkerhedsnet."
Faktum: Statens økonomi er baseret på skatteindtægter fra borgere og virksomheder. En større regning til staten = en større regning til folket. Det er alene de virksomheder, der var omfattet af § 27, der ville være økonomisk bedre stillet. Ikke "folket".
Dette er åbenlyst ikke korrekt og er en meget unuanceret måde at anskue tingene. Siger mere om dit politiske ståsted end statens økonomi.
Kronik: "Regeringen undgik alt besværet med 1., 2. og 3. behandling, og lovkomplekset godkendtes på få timer."
Faktum: Forkert. Lovforslaget blev både 1. 2. og 3. behandlet, hvilket ethvert lovforslag skal i medfør af grundlovens § 41, stk. 2. Grundloven nævner derimod ikke noget om den tidsmæssige udstrækning af disse behandlinger. Det er Folketinget selv, der i Folketingets Forretningsorden har vedtaget regler for, hvor lang tid der skal gå mellem behandlingerne. Det er ligeledes Folketinget, der har vedtaget regler om, at der kan gøres undtagelse fra disse tidsfrister, hvis 3/4 af Folketinget samtykker heri. Det gjorde 3/4 af Folketinget, og lovforslaget blev derfor behandlet 3 gange i løbet af samme dag.
Enig. Vi har dog en udfordring ved, at 1.2., og 3 behandling skete på få timer... Folketinget lå ikke inde med nødvendig viden omkring tilstanden, og de havde ingenlunde tid til at bearbejde lovforslaget. Ingen ville risikere at være dem som var skyld i død og ødelæggelse.
Nedenstående er ligeledes sakset fra JP, og jeg er i stand til at læse mig frem til forfatterens ståsted...:
"For eksempel var der på side 28 i det 82 sider lange dokument, som Folketinget onsdag aften fik 1½ time til at læse og forholde sig til, en e-mail fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som vurderede: ”at det aktuelle covid-19-udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven, idet de forebyggelsesmæssige hensigter i forhold til smittespredning mere hensigtsmæssigt kan fremmes inden for anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning".
Blot for at minde om det kaos og tidspres der var på Christiansborg...
Justitia er iøvrigt også kritiske overfor processen og foreslår at genindføre erstatning og konkludere iøvrigt følgende:
"Ophævelsen af epidemilovens § 27 blev ikke nærmere begrundet i bemærkningerne til lovforslaget."
Kronik: "Al fokus blev fjernet fra den gamle paragraf ved at undlade at citere den i lovforslaget, som man plejer, og ved at vise den i de sidste minutter og så diskret, at ændringen ikke blev opdaget."
Faktum: Forkert. Nu rabler det for alvor. Et lovforslag er grundlæggende opbygget som følger: 1) Forslag til ny lovtekst. 2) Bemærkninger til lovforslaget, herunder en beskrivelse af allerede gældende ret. 3) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Jeg ved ikke hvordan dagen/aftenen foregik på Christiansborg, hvilket godsejeren vel heller ikke gør. Tænker ikke den er foregået på helt normal vis.
langeløg skrev:
Det er fint, at du ikke er vild med regeringens metoder. Det er jeg som sådan heller ikke. Men det kunne nok gavne at få styr på helt basale kendsgerninger, inden man udbasunerer holdninger. Og nu er jeg vist færdig med at kaste perler for svin.
Du har helt ret, og jeg nævnte indledningvis, at jeg ingen indsigt har i jura. Du har gode indspark, og jeg sætter pris på dit bidrag, men jeg taber dig sgu her. Super arrogant attitude, tror du har fået for meget ros. Desuden har vi forskellige holdninger til "basale kendsgerninger" for mens du snakker om 1., 2., og 3., behandling, så hentyder jeg til basale kendsgerninger som problematikker i magtbalance, centralisering og spin på det høje C.
EDIT:
Og så vil jeg bare lige tilføje, at jeg ikke er modstander at hverken nedlukninger eller restriktioner som sådan. Jeg er nærmere bekymret for fremgangsmåder og ovennævnte problematikker.
Redigeret af Shadowwarrior d. 11-01-2021 15:47