Hej PN,
Varians er en del af poker såvel som sportsbetting. Varians lærte jeg delvist at håndtere som pokerspiller, men ingen tvivl om at "uheld" kunne påvirke min dømmekraft og niveau.
Nu hvor min energi er kastet over sportsbetting bør jeg optimere mit afkast ved at have den rette mentale tilgang til hele konceptet "betting". Jeg kan se på min PnL graf, at jeg i perioder oplever stimer af tabte væddemål. Jeg har ikke testet, om dette blot er standard varians, men ved første øjekast indikerer det, at dårlige beslutninger følges op af flere dårligere beslutninger. Jeg indrømmer da også gerne, at tab i et eller anden omfang kan påvirke min evne til at tage rationelle beslutninger.
Et andet problem kan være motivationen. Hvis jeg oplever perioder med fine gevinster kan jeg miste motivationen en smule, og det stimulerer mig i mindre grad at placere standard indsatser på bets til omkring odds 2.
Hvis jeg skulle skyde løst fra hoften, så er det min vurdering, at den forventede negative værdi af mine dårlige beslutninger i år er 6-cifret. Det er penge, som jeg bør undgå at tabe fremadrettet.
Er der noget materiale, som kan anbefales i forhold til ens mentale tilgang til sportsbetting? Både i forhold til motivation og tilt?