Mental tilgang til spillet

#1| 0

Jeg har den seneste tid prøvet med forskellige tilgange til at optimere mit fokus på spillet, og abstrahere fra resultaterne. Dette har betydet at jeg nu har en checkliste som jeg læser igennem inden jeg starter dagen, hvilket gerne skulle få mig i balance, og fokusere på nogle bestemte elementer i mit spil, hvilket primært er:

1. at have skruet hovedet rigtigt på, således at jeg kan spille kreativt og klogt.
2. tænke modspillerens linie igennem i svære spots, så jeg er bevidst om hvorfor jeg ender med at træffe et givent valg.
3. ikke at tilte

Desuden 4 små punkter som hedder.

1. forlad bordet øjeblikkeligt når sidste fisk smutter.
2. ingen evaluering af hænder mens jeg spiller.
3. stop med at spille øjeblikkeligt hvis jeg laver et tiltet træk.
4. fokuser på at spille den stil som jeg gerne vil spille lige for tiden (er ved at tighten up, og det er sværere end jeg troede).

Endelig har jeg hver måned haft en ambition om ikke at spille en eneste tiltet hånd. Dette er desværre endnu ikke sket, og problemet er at nogle måneder sker dette allerede en af de første dage, hvorfor måneden allerede er ødelagt. Derfor er dette lavet om til at jeg hver mandag starter op igen, og derfor skulle der gerne komme en del uger i kalenderen hvor jeg ikke en eneste gang laver et tiltet træk - uagtet at dette selvfølgelig er en skønssag.

Der pågår en stadig finpudsning af ovenstående, da der ikke skal være for mange elementer i det, og primært har ovenstående været samlet for første gang fra starten af denne måned.

Eftersom jeg havde en frygtelig session i går, og tror at jeg lavede min dårligste dag ever her i dag (målt i BI siden jeg rykkede fast på 400NL), så syntes jeg at det var på tide at evaluere om der er nogle fremskridt, ikke mindst efter en meget mærkelig dag, som jeg ikke håber jeg oplever igen lige foreløbig.

I går smed jeg 4½ BI, og rammer generelt ikke ret meget. 2½ er tabt i ren all-in equity, og uden at have kigget hænder igennem mindes jeg at der var nogle setups, som koster resten.

Skidt dag, men shit happens, og det bekymrede mig ikke så meget, selvom det altid er skidt at starte måneden på den måde, ikke mindst efter at sidste måned også havde været en hård kamp med et 16BI downswing midt på måneden.

I dag spiller jeg så 1600 hænder og dumber 7½ BI. Yikes, jeg følte godt nok ikke at der var meget der gik min vej, men efter at (og beklager, for nu kommer dagens badbeats lige) jeg med AA i raised pot preflop, better 3/4 pot på J43t (ingen runner flush til villains flotte A3s), better 3/4 pot igen på 5 turn, og villain nu rammer sin 6 outer med en 3'er, og jeg selvfølgelig betaler de sidste 25BB så var min dag ligesom færdig, da jeg ikke magtede det mere.

Var ikke sur, ikke tiltet, men orkede bare ikke flere setups eller beats. Tog et kvarter hvor jeg gik lidt rundt i huset, inden jeg gennemgik dagens hænder.

Smider 2 af de 7½ BI i allin equity. Taber 4 BI i setups (en sæt over sæt, en AK på AK2o mod AA og en KK vs AA) eller hænder af ovenstående type, som ikke tæller noget i allin equity beregneren, og vinder ikke en eneste selv den anden vej.

1½ BI må jeg så selv tage på min kappe, og der er to hænder som kunne være spillet anderledes. Den ene bluffer jeg alle tre streets, et sted hvor det åbenbart ikke skulle være gjort, og den anden hånd kalder jeg et rigeligt stort river bet på 2 gange pot, men pga historikken følte jeg at det var korrekt, hvilket det desværre ikke var. Ingen af ovenstående hænder var tiltede, men meget bevidste, men kunne bestemt være spillet anderledes.

Med ovenstående i tankerne, har dagen faktisk ikke været helt håbløs. Jeg har spillet som jeg skulle, men desværre har variansen ikke været på min side. Forhåbentlig går det lige op når vi kommer til slutningen af måneden, og under alle omstændigheder har dagens tab ikke været på grund af dårligt spil eller en jagt på at vinde noget tabt tilbage (en tilgang der bestemt ikke gør ens pokerspil bedre).

Det positive i et par rigtige lortedage, som allerede nu får mig til at se skeptisk på bundlinien for denne måned, er at jeg har spillet tilfredsstillende, at jeg har brugt mine noter til at forberede mig til selve spillet de enkelte dage, samt endelig at jeg ikke har ladet mig påvirke spillemæssigt af at skrubbet har været en total mangelvare.

Ovenstående kan forhåbentlig bruges til inspiration, selvom det måske også bærer præg af at jeg havde nogle tanker jeg havde brug for at få skrevet ned, og måske skulle det bare være postet under bad beats :-)

GL derude.

06-07-2008 02:25 #2| 0

Hmm...er sku ked af det på dine vegne Jensen :(
Mine dårlige dage kommer jo næsten til at føles som det rene skrub, når jeg læser det du skriver her.
Men det nogle rigtig gode tanker du får gjort dig ka jeg se og tror det er rigtig godt at få skrevet dem ned som du har gjort her.
Hvis du virkelig kan stå inde for det du skriver med at du har spillet tilfredsstillene og ikke tiltet til trods for div. setups & bad beats...jamen så ska det sku nok hurtigt vende.
Hva med evt. lige at rykke et enkelt limit ned i en uge f.eks??
Det plejer at virker super for mig, da modstanden er svagere og man hurtigere kommer op og får det psykiske overtag igen og kommer videre.
For man kan virkelig godt få et knæk oven på sån en tur du nævner her og dermed ik spille optimalt.

Jeg havde selv en dårlig Juni måned og var i psykisk ubalance efter min hund og bedste ven var blevet aflivet lidt inde i måneden.
Startede ellers super og var 3½ BI oppe den første uge og så gik det ellers godt nok nedaf.
Det var så udelukkende dårligt spil og manglende fokus/tålmodighed der var skyld i det og jeg burde slet ik ha spillet.
Tankerne var alle andre steder end omkring det der skete på bordet.
Dette ku jeg desværre bare ik indse i tide og sluttede måneden i et "lille" minus heldigvis.

Jeg har af samme grund heller ik fået svaret på dine mails, da jeg ikke har kunnet samle tankerne når det drejede sig om noget seriøst.
Så jeg håber du lige ka bære over med mig.



/Nick

06-07-2008 02:47 #3| 0
OP

Jeg har overvejet at rykke ned, men 12½ BI nede på måneden har egentligt ikke rystet mig endnu, ikke mindst fordi at spillet stadig virker ok. Samtidig stoppede jeg forhåbentlig permanent med at spille 200NL i starten af juni. Har haft nogle problemer dernede, og ved ikke om det er pengene eller ej, men tror at jeg tog det lidt for let, og når man winrate på 400NL var markant bedre, så jeg ikke nogen grund til at beskæftige mig med 200NL længere. Dermed ikke sagt at jeg ikke kunne finde på at gå ned i limit, men indtil videre tror jeg sagtens at jeg kan grinde mig ud af krisen på 400NL.

Jeg tror mere og mere på at en fornuftig mental tilgang til spillet er en vigtigere faktor end mange gør den til. Tror de færreste kan fastholde spillet efter at man er kommet hjem og har fundet konen i seng med postbudet (med mindre postbudet ligner Scarlett J, eller har samme klasse). Derfor er jeg også ganske tilfreds med hvordan jeg har det efter denne ret hårde start på måneden, og at det egentligt blot er et skuldertræk jeg har tilovers for det, og en kæmpe lyst til at komme tilbage, omend jeg selvfølgelig gerne vil have at uskrubbet stopper, da det er en lidt uoverkommelig hindring når den er så massiv som indtil videre.

06-07-2008 03:31 #4| 0

Set i lyset af det du lige har skrevet, ville jeg os bare mene du sku blive på NL400 så.
For så ville det jo næsten være tåbeligt at rykke ned.

Jeg husker bare selv da jeg startede på NL400 for lidt over 1år siden og var brandvarm næsten med det samme og samtidig toppede med at ha min bedste indtjeningsmåned EVER kort tid efter jeg lige var startet.
Der gik jeg hen og næsten fik hva man ku kalde "stjernenøkker" og ku SLET ik ta NL200 seriøst.
Pengene var pludselig latterlige små syntes jeg.
Men jeg er heldigvis kommet lidt til fornuft nu, efter at jeg måtte stoppe med at spille poker flere måneder her i vinter grundet musseskade.
Så da jeg startede op blev det på NL200 da jeg var blevet lidt rusten.
Nu har jeg det helt fint på begge niveauer og kan sagtens omstille mig uden at det går ud over tålmodigheden.
Benytter mig nemlig af muligheden, når jeg nogle dage syntes der er lidt for mange gode regs på NL400 og dem fra de lidt højere limits.
Det er nemlig ofte at jeg ser en del spillere jeg ved spiller NL1000-2000 som hopper derned og pjatter rundt, eller hva deres grunde end må være.
Så kan man med fordel ta på fisketur et limit nede, da jeg hellere vil tjene 1BI på NL200 end tabe 1BI på NL400 fordi man ik vil erkende at der altså nogle gange sidder bedre spillere til bords end en selv.

Men jeg benytter mig dog os af det med lige at rykke ned, hvis jeg ik føler mig 100% opsat, men stadig lige er nød til at ha fix :D


Ang. det mentale, er jeg 100% med dig.
Jeg har meget svært ved at komme i tanke om tabende sessions hvor jeg har været 100% on.
Omvendt kan jeg komme i tanke om en masse sessions hvor jeg lige havde 30min. til at spille poker, inden jeg sku ud af døren igen og derfor mente at jeg da sagtens lige hurtigt ku nå at hive et enkelt BI hjem, men faktisk endte med at tabe et, fordi man samtidig lige ska læse mail, surfe, spise mad og snakke i tlf.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar