Så lykkedes det mig at få lavet min første dokumentar færdig. Den handler om to unge skakspilleres jagt på stormestertitlen. Den varer ca. 43 minutter.
Jeg er meget interesseret i at få konstruktiv feedback på den, da der går ret meget arbejde i at lave sådan en film. Jeg regner med at kunne forbedre arbejdet markant i fremtiden.
De kommentarer jeg har fået indtil videre, går primært på disse to ting.
1 ) Der mangler navne under de medvirkende, de første par gange man ser dem.
2 ) Der mangler en afslutning, hvor jeg ligesom runder af.
Jeg kunne bl.a. godt tænke mig at høre nogle meninger om følgende:
A ) Kontinuitet: Kan man let følge handlingen?
B ) Valg af medvirkende: Hvordan opfattes de fire personer?
C ) Billedekvalitet.
D ) Lydkvalitet.
E ) Varighed.
Her er videoen:
Min første dokumentar er klar
A) Man kan let følge handlingen
B) Ingen relevant kommentarer til det.
C) Den er fint nok!
D) Den er fint nok!
E) Aaaaaalt for langt. De trækker den alle tre (bortset fra Per A) i mega langdrag.
Som aktiv skakspiller selv virker filmen for kedelig og triviel.
Som du også har fået kommentar på, så mangler der en afslutning på det hele.
TonnyG skrev:
A) Man kan let følge handlingen
B) Ingen relevant kommentarer til det.
C) Den er fint nok!
D) Den er fint nok!
Fedt.
TonnyG skrev:
E) Aaaaaalt for langt. De trækker den alle tre (bortset fra Per A) i mega langdrag.
Som aktiv skakspiller selv virker filmen for kedelig og triviel.
Er det det karakteropbyggende der tager for lang tid? Hvilke dele ville du foreslå der blev fjernet hvis jeg fx skulle halvere spilletiden?
Alt efter hvem målgruppen er, vil jeg da mene, at du mangler nogle sekvenser, hvor de medvirkende rent faktisk spiller skak eller melder sig ind til en turnering etc.?
Edit: Okay. Kan se, jeg er lidt busted. Har ikke set hele videoen. Kun skimtet. Men vil stadig mene, at der mangler lidt mere visuelt.
Skak siger mig ikke skide meget, men jeg var underholdt samtlige 45 min.
Har set 7 min, og jeg er allerede på tilt over at ordet "rating" bliver udtalt på en helt tåbelig måde af begge de medvirkende indtil videre :D
Har du tænkt dig at lave flere? - i så fald kan jeg godt komme med et par pointer til næste gang...
Panic In Kbh skrev:
Et par andre lokationer end auditoriet hele tiden kunne måske have frisket det lidt op, men kæmpe klap dig selv på skulderen!
Faktisk havde jeg prøvet at benytte samme lokalitet med vilje, men kan godt se det ikke er optimalt. Man bliver meget træt af at se på den samme baggrund.
Panic In Kbh skrev:
Vandt du matchen i starten?
Ja, men jeg spillede uhyre sygt ringe. Skulle kun bruges til det visuelle klip i starten.
lasseh10 skrev:
Alt efter hvem målgruppen er, vil jeg da mene, at du mangler nogle sekvenser, hvor de medvirkende rent faktisk spiller skak eller melder sig ind til en turnering etc.?
Edit: Okay. Kan se, jeg er lidt busted. Har ikke set hele videoen. Kun skimtet. Men vil stadig mene, at der mangler lidt mere visuelt.
Helt enig. Havde lavet noge cutin scener, men de var alt for dårlige og skidt planlagt. Det er 100% noget der bliver gjort bedre næste gang.
hestsmolf skrev:
Skak siger mig ikke skide meget, men jeg var underholdt samtlige 45 min.
Fedt :)
Det duer ikke at vise hans hoved mens han taler om en masse tal. Vi skal se det grafisk hvordan man stiger i rating for at blive stormester.
prangstar skrev:
Har du tænkt dig at lave flere? - i så fald kan jeg godt komme med et par pointer til næste gang...
Ja, helt sikkert. Jeg har en del ideer jeg går og brygger på, men det tager ret lang tid at få en ide, hvor jeg relativt nemt kan få adgang til de personer der skal være med.
Du kan bare skyde løs her eller sende mig en pm.
Filosoffen skrev:
Det duer ikke at vise hans hoved mens han taler om en masse tal. Vi skal se det grafisk hvordan man stiger i rating for at blive stormester.
Virkelig god pointe. Overvejede at lave en rating/titel grafik, men er sygt donk til grafik. Det skal bare være med i fremtiden.
Jeg sidder helt og får lyst til at lave en ny udgave med alle de super forslag der er kommet :)
Btw, så er alle optagelser (både lyd og billede) lavet med min mobiltelefon. Overvejer lidt at investere i et videokamara.
Du kunne også vise noget mere skak mens deltagerne fortæller. Så vis dem spille skak og skift lidt frem og tilbage.
- Hvis du ikke har en god lokalitet så stram op i billedet (nærbillede)
- En god huskeregel er når du laver billeder at 60% er nærbilleder, 30 % er totaler eller panorama og så 10% halvtotaler. (sig til hvis noget af det jeg skriver er uforståeligt)
- Præsenterer selv hovedpersonerne i speaken. Du kan gøre det meget hurtigere end de selv kan og dermed kommer man hurtigere hen til pointerne. Første gang nr. 2 case bliver præsenteret gør han det to gange lige i træk (altså hvad han læser)
- Som andre skriver så mangler der dækbilleder der blandt andet kan bruges som voice over. Det kunne være en helt nær af en hånd der tager en skakbrik - hvis den er nær nok så kan man ikke se hvor på brættet han tager den. Derefter tager du et totalbillede hvor han tager den samme type brik og sætter ned. Du skal tænke sekvenserne igennem inden du filmer.
- Rent historiemæssigt så sæt dem mere op mod hinanden og få dem begge præsenteret ret hurtigt da det giver et bedre flow. Det betyder også at når de fortæller om hvordan de f.eks. begyndte så kan du krydsklippe dem (det betyder også at de skal være i hver sin side af skærmen).
- Læs din speak endnu flere gange igennem inden du speaker. Det kræver undervisning og øvelse at blive god til at speake, men man kan godt øve sig på at undgå at lyde som om man læser op. (jeg har hørt meget meget værre speaks end din).
- Skriv dit manus inden du overhovedet har lavet første optagelse. Det ændrer sig sikkert undervejs men så har du en god ballast.
- Find et reportage element. Det kunne være f.eks. ved at de spillede skak mod hinanden. Det giver en god dynamik.
@prangstar
VWP! Jeg vil gøre alt hvad du har foreslået næste gang. Ærgrer mig vildt over at jeg ikke havde dine kommentarer før jeg gik i gang.
Projektet tog i alt tre dage fra ide til rendering. Havde en dreje bog, men den var helt klart ikke præcis nok.
@Riverboy - er imponeret over at du har kunne gøre det fra din mobil
@Xitaah
Journalist - har lavet en del dokumentar før i tiden, men er i en mere tilbagetrukket rolle i dag.
A) Det er intet problem at følge handlingen
B) Ingen kommentar
C) Helt fin!
D) Meget fin!
E) Jeg finder den for lang
Det tager for lang tid, når de sidder og fortæller. Altså klippene er for lange, hvilket gør det kedeligere. De siger interessante ting, men når det er samme billede uden klip flere minutter i træk, er det for meget.
Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om det psykologiske spil udenfor brættet, som der nævnes ret kort. Det syntes jeg, ville have været spændende, hvis du var gået lidt i dybden med.
Som flere nævner, ville det være fint med lidt mere forklaring af rating og de forskellige titler med grafik, da det kan være lidt svært, at følge helt med i.
Fin doc, savner lidt mere hvor man fulgte deres hverdag i kampen for at blive stormester, alt fra daglige skak spil træning til de ude og spiller turneringer, måske efterfølgeren kan gi mere indblik i den side
Riverboy
Ift at det er din første dokumentar synes jeg, du klarer dig ganske godt. Du spørger om konstruktiv kritik, så here goes:
- Definer din målgruppe bedre: Hvem er dokumentaren lavet til? Det skal defineres langt klarere. Jeg var noget forvirret over dette, da jeg så den. Siden du får Per Andreasen (PA) til at forklare, hvad en hhv. stormester, IMer og FMer er, er det tilsyneladende til den brede offentlighed. Problemet er bare, at hvis det er tilfældet, bliver det ALT for teknisk. Folk vil simpelthen ikke forstå, hvad der menes, ud fra den forklaring PA giver. Desuden bør tempoet generelt sættes op, hvis du skal have fat i Hr. Jensen, som udmiddelbart ikke interesser sig for skak.
- Gør din vinkel skarpere: Vi kan forstå, at det handler om jagten på stormestertitlen. Fint nok. Vinklen er lidt for uskarp imo, når du lader de medvirkende snakke lidt i øst og i vest(om end lidt baggrundsviden om dem og deres liv selfølgelig er fint).
- Tag styringen som journalist: Du skal selv på banen langt mere, især i forhold til mere neutral information. Der er fx ingen grund til, at PA forklarer det med krav til stormestertitlen. Det kan du selv gøre som journalist. Du skal også ind og styre interviewene mere, så dine interview-ofre holder den røde tråd ift, hvilken information du ønsker. Det vil give et langt bedre flow/dynamik, hvis du kommer på banen mere i stedet for at lade det køre i langdrag.
Det er umiddelbart, hvad jeg kan komme i tanke om nu (så den for nogle dage siden). Skal nok vende tilbage, hvis jeg kommer på mere.
Jeg synes det var befriende og opløftende med de dejlige lange interviews, hvor man kunne høre det fra deres egen mund. Alle de forslag der nævnes er selvf. gode, men de er også en ubehagelig spændetrøje, på hvordan de fleste interviews, reportager. dokumentarer ser ud i forvejen.
Jeg kunne sagtens have set det dobbelte.
Skide hamrende godt, og lækkert at du ikke følger alle reglerne for at lave TV, men lader personerne tale og ikke hele tiden bruger dækbilleder osv.
Jeg har ikke fjernsyn og det er ikke ofte jeg gider sidde og se noget på 43 minutter med mindre det er UFC eller TUF, men den her så jeg det hele af.
SUPER godt arbejde, mere af det tak :)
Super gode kommentarer fra alle! Tak for det.
Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med en ny dokumentar. Med alle de super råd i denne tråd kan det jo kun blive en succes :)
Et emne jeg selv interesserer mig meget for, er hvordan computere har påvirket tankesport. Her tænker jeg historisk på skak og backgammon (i praksis løst af computere) og mere fremadrettet poker. Tror det kunne blive en meget spændende dokumentar.
Lidt off topic godt nok.
Har kun lige set 1 min, da jeg ikke lige har mere tid :-D
Men scenen i starten foregår det ikke på LO-skolen i helsingør?
NSNielsen skrev:
Lidt off topic godt nok.
Har kun lige set 1 min, da jeg ikke lige har mere tid :-D
Men scenen i starten foregår det ikke på LO-skolen i helsingør?
Det er korrekt.
Lækker dokumentar, ville være sick fedt med de ideer som du selv har fremlagt i tråden, som emne til næste doku.
@riverboy
jeg syntes faktisk at du har fået mange gode råd herinde indtil nu
men jeg syntes, at du også skal smide en tråd inde på www.davk.dk
(Dansk Amatør Video klub)
der sidder både professionelle og amatører, og de vil være vilde for at hjælpe dig
jeg har lige set de første 10 min. og jeg glæder mig til at se resten :)
mvh nuller
nuller skrev:
@riverboy
jeg syntes faktisk at du har fået mange gode råd herinde indtil nu
men jeg syntes, at du også skal smide en tråd inde på www.davk.dk
(Dansk Amatør Video klub)
der sidder både professionelle og amatører, og de vil være vilde for at hjælpe dig
jeg har lige set de første 10 min. og jeg glæder mig til at se resten :)
mvh nuller
Jeg insta oprettede mig :)