Mission: Midstakes-Master 5.uge

Mission: Midstakes-Master 5.uge

WCOOP just around the corner! Weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee

WCOOP er som hvis juleferien varede tre uger. WCOOP varer længe - koster mange penge. Med så mange forventninger, kan jeg næsten kun blive skuffet - men WTF! Forventningens glæde er jo langt den største glæde alligevel.

Jeg har ikke spillet så meget de seneste dage. Forkølelse og lidt ondt i halsen gjorde at jeg droppede de lange sessions og istedet holdt lidt fri eller spillede turboer. Her var skrubbet også marginalt bedre end de seneste to uger: Jeg hapsede en førsteplads i en 3,5$R turbo 180mands sng og en 320$ ticket i en 8,8$R 2xturbo satellit. I denne gjorde jeg comeback med 1½bb i et godt setup bb (T7) vs sb (T3) og skrubbede og skubbede mig resten af vejen til billetten. Herligt med lidt medgang selvom det er i det små. Mon ikke også at en stille uge gør mig toptændt på at give den gas i de næste tre uger.

Poker, del 5
I efteråret 2007 havde jeg spillet onlinepoker i 2 år og havde fået rulle og selvtillid til at prøve kræfter med turneringspoker for alvor. Indtil da havde turneringspoker mest været lejlighedsvis donken rundt i de billlige 1 – 3 og 5$ turneringer på Microgaming / Prima poker og på Party Poker. Jeg kan ikke finde stats frem fra dengang, men mon ikke jeg fik klonket et par stykker af de billige tours. Især husker jeg en 3$R turnering på Microgaming, der virkelig var fyldt med fisk. Ja- det var hele netværket vist. Johnny Lodden og UrinDanger huserede på hi-stakes cashgames og der var god action det meste af døgnet.
Men i efteråret 2007 var der nogle omstændigheder der faldt heldigt sammen:
Jeg havde været lærer på fuld tid i 2 år – og følte mig så godt hjemme i jobbet at jeg kunne bruge lidt mere fritid på poker
Min kæreste – i dag min kone - skulle på et længere praktikophold i Peru.
Jeg opdagede MTT poker på Pokerstars.com.
Det ville nok være en overdrivelse at påstå at jeg beherskede en TAG eller LAG-spillestil. Min primære reference var stadig Harrington on Hold’em, så jeg havde nok hørt om at den aggressive spiller vandt i det lange løb, selvom det betød flere tidlige bustouts før pengene i en turnering. Min kardinaldyd både i dag og dengang er min tålmodighed og en god evne til ikke at blive alt for forbitret når fisk blev belønnet for dårligt spil gang på gang af den ubarmhjertige software. Ret hurtigt kunne jeg se at jeg i det lange løb kunne tjene penge på lykkeriddernes mærkelige betsizings og underlige hole cards.
Perioden fra juli – oktober var læretid. Jeg spillede ca. 220 MTT og skulle bruge noget tid på at vænne mig til de store felter som betød flere og anderledes gearskifter undervejs. Jeg havde nogenlunde fat i 4,4$ 180 mands sngs med et par FT-placeringer men havde stadig -70% ROI for perioden.
Torsdag d. 15. november 2007 blev et vendepunkt i pokerkarrieren. Jeg har altid været glad for at spille rebuy-tours. I dag er der langt færre maniacs i de billige rebuy tours – med undtagelse af 1$ 3xr turbo tours på PS – men dengang synes jeg det var langt mere almindeligt at folk kunne blæse en dobbel-rebuy stak ind før addon med any ace og any pocket pair. Denne torsdag var der en 8,80$r turnering der skulle shippes – og det blev den! I løbet af 7 timer og 43 minutter blev 958 spillere besejret og da klokken nærmede sig midnat hev jeg mit suverænt største cash hjem på 6.618$. Wow! Sikken følelse. Jeg drak en sejrsøl med min underbo, som også spillede en hel del poker, og vi blev enige om at det her poker kunne der godt være nogle fornuftige penge i hvis man havde en seriøs indstilling til sin hobby. Heateren blev fulgt op af en andenplads i en 22$ freezeout bare tre dage senere. Så vidt jeg husker lavede vi deal HU, så jeg fik i nærheden af 5k$ for den placering, selvom OPR lister et noget mindre cash. Hattricket blev næsten fuldendt da jeg den 14. december hev en 2.plads hjem i den tour der i dag hedder 11$R 40k. $6.333 gav det lækre run. På under en måned havde jeg hevet tre top-placeringer hjem i nogle af de solide daglige tours på PokerStars. Fra kun at have rulle til sngs og 5,5$-11$ MTT havde jeg nu pludselig en bankroll, som tillod mig at tage et par shots i lidt dyrere tours. Jeg havde på det tidspunkt hverken rutinen eller aggressionen til at være regular på Midstakes eller op, men jeg var kommet godt fra start på Pokerstars – og de tre topresultater har givet mig en tro på at PS altid har noget godt i ærmet til mig, selvom der af og til er langt mellem snapsene.



Downswings
Hvordan man håndterer de perioder hvor man er meget langt fra at være brandvarm, er det der for alvor definerer en som pokerspiller. What doesn’t kill you makes you stronger – og det gælder vel også for poker. Der er en slags trøst i at have spillet så mange hundredetusinde pokerhænder at man sjældnere bliver overrasket over et bad beat – det er mere som at sige hej til en gammel ven, jeg ikke har set længe. Fordi jeg generelt løber over EV – altid J
”Nå, hej, lille runner runner skodstraight, det er da længe siden jeg har tabt til dig sidst.”
”Nå, hej bottom pair and no redraws, det er da en sjældenhed, at du får lov til at få alle mine chips.”
”Næææ, goddag igen, lille en-outer på riven – hvor er du grim at se på!”
Min (dårlige) humor og mit lyse sind gør mig nogenlunde rustet til at tackle modgangen, vil jeg mene. Jeg er stor fan af at dekonstruere downswings. Hvis man nægter at tro på at downswings er andet end en sample pokerhænder fra fortiden, så burde man også kunne kaste sig fri af dens skygge. Jo,jo det er nemmere sagt end gjort – men der er meget at hente i at finde det rigtige mindset og anskue sine resultater med. Jeg er ikke hellig
-og kan også poste tudehænder, lidt bad beats og andet brok både på Skype , PN og her i bloggen. Men jeg er meget bevidst om at fortælle flest af de gode historier til andre. Fortæl om dine successer – om når du trak hele feltet rundt ved næsen, og når du kom ind marginalt underdog i syv hænder i streg i en turbo MTT og vandt hele pisset alligevel. Fortæl om dine sejre – og husk dig selv på dem.
Nu læste jeg lige i MetroExpress at Nicki Bille går ind og ser sine scoringer igen og igen på youtube for at beholde sin skarphed. Jeg har en lidt lignende tilgang. Kald det bare selvfedt eller latterligt, men jeg har oprettet et regneark hvori jeg noterer hver gang jeg har lavet et turneringscash på over 1k$. Jeg skriver præmiens størrelse, dato, antal spillere, netværk og hvilken type turnering. Listen bliver nok aldrig helt komplet da jeg mangler data fra de mindre sites men i skrivende stund er der i hvert fald 70 entries på den liste, og mon ikke der kommer flere til. Hvis jeg har haft tabende sessions en uge eller to i streg kan jeg godt finde på at hente listen frem og studere den et par minutter og prøve at genkalde sig en af sejrene. Desværre er min hukommelse under gennemsnittet for en pokerspiller, så jeg må ofte have lidt hand history til hjælp hvis jeg rent faktisk skal huske touren.

Nogle gode rationaliseringer ud fra dette:

Sejrene vil altid komme igen før eller siden
Et stort cash kan råde bod på flere måneders tab
Jeg har fået procentvis flere og flere top 3 placeringer ud af de final tables jeg rammer over tid
Jeg kan vinde turneringer i flere prisklasser; med varierende antal spillere og både turbos, non-turbos og rebuys.

Det er nogle positive mantraer som jeg stiver mig af på – især når det har gået lidt skidt.



Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.

Gl i wcoop.. må du løbe som en græsk gud.