Monopol skal - måske - undersøges

#1| 0

Jeg har foretaget en hurtig søgning på pokernet, og har ikke fundet en post vedrørende beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti til nedsættelse af udvalg til undersøgelse af markedet for sportsspil.

Forslaget kan findes på SKATs hjemmeside:

www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1641420&vID=0

Kommentar:

Nu er der jo ikke taget stilling til ovenstående endnu, og der kan siges endnu mindre om resultatet af en evt. undersøgelse.

En anden ting er naturligvis, at poker ikke er nævnt med et ord. Dog må man se positiv på enhver bevægelse inden for et retsområde, som har været stilstående i mange år. Generelt er det lettere at ændre retningen på noget i bevægelse end at starte en fremdrift.

Personligt glædes jeg over den "kyniske" vinkel der anlægges af spørgerne. Det er et spørgsmål om penge i statskassen!

Det befriende i denne formulering er, at diskussionen således ikke bliver forplumret af hellige udtalelser om ludomani, hvidvaskning etc. Disse emner er bestemt vigtige, men drøftelserne vedrørende monopol eller ej er efter min mening ikke båret af disse hensyn. Der er intet til hinder for, at man kan have regulering af reklamer etc., selvom om andre spiludbydere end Danske Spil får en licens.

Jeg håber, at udvalget bliver nedsat, og glædes over, at det nu ikke længere er et politisk tabu at kalde en spade for en spade. Monopol er et spørgsmål om afgifter.

Hin Spage

12-05-2007 12:52 #2| 0

Tildels enig i at fokus helt nøgternt på hvad staten kan tjene er positivt. Selvfølgelig er det befriende at slippe for den usmagelige smudskampagne hvor ludomani, hvadvaskning, fup firmaer, skattesnyd etc. er de flittigst anvendte ord - ikke mange andre brancher som på den måde hidtil er blevet set ned på som en flok kriminelle.

Omvendt håber jeg også bare at disse overvejelser kombineres med almindelig sund fornuft. For ja, man vil kunne tjene flere penge til statskassen hvis man gør alle konkurrenter ulovlige (at dette heldigvis strider mod EU's regler er så en anden sag) men dette er jo ikke metoden man opererere på i andre brancher (har efterhånden brugt eksemplet nogle gange, men det er oplagt at drage paralleler til tobak og alkohol hvor staten også vil kunne tjene mere på at have eget firma og forbyde konkurrenter, men det er jo heldigvis ikke den ideologi som man generelt ønsker at arbejde udfra).



12-05-2007 15:20 #3| 0

Føj for satan.

Endnu en gang ser man af folketings politikere har Statskassen som et højere mål end borgerne.

En frigivelse af monopolet bør vel ikke ske for at øge skatteopkrævningen, men for at forbedre konkurrencen med bedre priser til befolkningen til følge.

Jeg håber det er et "politisk teknisk" trik til at få tingene til at ske, og ikke en måde at få os borgere til at betale mere skat.

Bortset fra begrundelsen, er forslaget om undersøgelse af liberalisering jo en god ting.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar