Jeg kan se, at jeg nok skyder over målet med Von Dü. Jeg havde en forrygende "aha oplevelse", da jeg så dem live. Det er ikke "min" genre, men for filan, hvor blev man da glad i låget ;) - Det er jeg nok blevet farvet af :)
SVPE, helt enig - Sandmen burde være kommet langt længere. De var blot så uheldige, at de "landede", lige hvor DAD gik fra undergund (deres cowpunk) til det mere kommercielle, med No Fuel Left albummet. Det var langt sværere at komme ud i verden dengang, så fokus blev alene sat på DAD, der jo fik spilletid på MTV mv. Allan Vegenfeldt havde (har) en af de bedste rockvokaler på det tidspunkt og Sam Mitchell var en gudsbenådet guitarist.
David BB, I like! - har aldrig hørt om det. Men meget interessant - og anderledes :)
Live, spændende indlæg. Det meste fussions jazz, er jeg ikke meget for... ofte bliver det FOR eksperimenterende, så man får indtryk af, at det er underligt for underlighedens skyld. Men denne er helt ok.
Det får mig til at tænke på århusianske Picnik - kan desværre ikke finde noget på tuben - der mixede jazz og punk. De var pænt store i undergrunden, men havde, desværre, ikke en jordisk chance for at få spilletid på de kommercielle radiostationer.
Pokermadsen - aaaahhh... det er vist kun fedt for Sunny Beach generationen ;)