Ja, med den titel, kan denne måneds blogindlæg vel kun overraske xD
Da der ikke bliver så meget mere at fortælle om. fra denne måned, kan jeg lige så godt skyde den af nu, på en af de dage hvor man bare dovner den i sengen til kl 10 stykker, hvor det hygge-regner, og man kan tage tingene i sit eget tempo. Dagens arbejde, udover at skrive et par kilometers pisgul blog, består i at få kigget på et par nye musikproduktioner. Mere om det senere.
August har været på grænsen til vanvittig. Der er mange ting at fortælle om, så jeg tænker at tage den kronologisk:
Det startede lige på, onsdag d. 1. August, med et afløser job, i et country setup. På Lolland - eller rettere, på Western Camp, på Lolland (ja jeg ved ikke præcist hvor - en mark et eller andet sted..). Det var et af de mere krævende jobs, grundet særlig meget forberedelse, da der skulle læres 32 sange, med rigtig meget arrangement/mange detaljer i. Det holdt hårdt, da jeg i forvejen havde 3 andre jobs inden 11. August, hvor der skulle læres en masse sange. Mit dogme om at være mega velforberedt, altid, måtte hoppe i havet og køle lidt af, mens jeg gjorde mit bedste i varmen. Vi fik spillet tre sæt, og jeg skulle nu skynde mig, og få forberedt mig til et job om fredagen, på Mojo Blues Bar d. 3. August, med et band der lidt er kommet ud af det blå. og som leder mig til et emne, denne måneds blog har fokus på - muligheder.
Som bekendt fra første blog, har jeg gang i en masse bluesproduktioner. Ikke fordi jeg som sådan, bedre kan lide blues end så mange andre genre, men i høj grad fordi jeg ser muligheder. Jeg har kontakterne/netværket, jeg ser et stort potentiale, jeg har en kunstnerisk vision, der er et stort set uberørt marked, jeg tror på det. Jeg definerer evnen til at se muligheder, som en vital faktor, for at lykkes med det projekt jeg har sat i gang. Det førnævnte band jeg spillede med på Mojo d. 3. August, opstod ved, at bookeren på Mojo, var inde forbi Copenhagen Bluesfestival, på Mojo, og hører lidt af aftenens koncert. Det var en torsdags-jam (åben scene), som jeg og min trommebuddy har stået for ca. 3 gange om måneden, i noget nær 7 år. Når det er Cph Jazz Festival, og Cph Blues Festival, plejer vi at lave et husorkesterhold, med et lidt større budget end normalt, og efter ønske fra bookeren. Han har et par forslag til nogle stærke navne vi kan spille med. Den pågældende aften hvor han hørte vores første sæt, sagde han bagefter "I skal da bare have nogle weekend jobs jer 4?" (det er fedt, for i weekenderne er lønnen markant bedre). Deraf opstod dette setup, som jeg nu ser en mulighed for, at producere til, og drive i nogen grad, i forhold til at booke jobs - det er en mulighed der er opstået. Jeg kender de andre 3 rigtig godt i forvejen, har spillet med dem on/off i over 10 år, så jeg kunne selvfølgelig have prøvet at samle lige det hold til et band. Det var bare ikke sket på samme måde, som det er nu, ved en tilfældighed. Nu er vi i gang, og vi lagde stilen i vinters, med et tarif job, af sted!
En anden mulighed der opstod på Mojo sidste år, var to Italienske fyrer, der besøgte Mojo, også på en torsdags jam. Samuele (vokal/mundharpe), og Francesco (guitar). To unge rigtig fede musikere, der søgte ind på konservatoriet i København. De kom ikke ind, men de fik en god kontakt i nogle af os fra Mojo. Jeg ved hvor vigtigt det er, at få hjælp til at få en fod inden for, nye steder, og ser desuden et stort potentiale (muligheder) i de to, og omvendt, så derfor har vi holdt kontakten. Det har ledt til, at de nu for anden gang har gæstet København, og i denne omgang spillede 3 koncerter, på tre dage, som jeg bookede for dem. Det er ikke noget de kommer hjem med penge på lommen af, men blybillet/ophold blev i hvert fald betalt, og det er den slags arbejde, man er nødt til at gennemgå, for at få hul igennem, til nye lande, hvis man ikke har et internationalt hit i radioen - og det har man ikke, når man spiller blues :-) jeg spillede med dem, d. 8. og 9. August, og så varmede de op, inden jeg selv spillede med Trainman Blues på Tango y Vinos (et spisested jeg virkelig kan anbefale. Fantastisk mad de få gange jeg har spist der), fredag d. 10. August - en mulighed jeg ser i dem, er at producere/komponere et album med, på et tidspunkt, for at udbrede mine idéer, omkring bluesproduktioner
Facebook billede af Samuele og Francesco:
Lørdag d. 11. August gik turen til Sarpsborg i Norge, et afløser job med Årets Danske Bluesnavn 2017, Jake Green Band. En lang køretur, hvor jeg fik det glædelige bekendtskab, af en ny kvindelig chauffør. Pisse sjov og hyggelig type. Som en Linda P, bare med 10 års mere livserfaring - som lastbilchauffør :-D Jake spiller blues rock, og jobbet var vildt hyggeligt. Fik for engangsskyld taget et par stemningsbilleder, der inkluderer nogle gamle amerikanerbiler, da der tilfældigvis også var biltræf i Sarpsborg:
Lokal område ved motellet
Teltet vi spillede i, 10 i lukketid
Hök Motel
Førnævnte chauffør efter en nat på Hök Motel :-D gas, et hoved fra baren i caféen ved spillestedet
Biler til de interesserede (jeg missede så faktisk de flotteste biler desværre)
Nå, men vel hjemvendt fra Norge, var det nu tid til at se frem mod månedens højdepunkt onsdag 15. August. Danish Music Award Blues - i Randers!. Mit projekt Trainman Blues var jo nomineret til hovedprisen, for årets danske blues album. De andre nominerede var de sidste 2 års vinder (!) Big Creek Slim, landets største internationale bluesnavn Thorbjørn Risager (for en duo plade med pianist Emil Balsgaard), The Mojo Makers (dansk blues/rock band, minder mig lidt om Led Zeppelin på deres nye plade, hvilket jeg synes er lidt farligt at minde om, da Led Zeppelin mestrede det de gjorde), og så et band jeg ikke kan huske hvad hedder, et americana band, som folk stillede spørgsmålstegn til, da det ikke var blues - mit bud er, at americana ikke har sin egen pris, og bandet indeholder flere bluesmusikere. Så primært pga "rummelighed" (og en efter sigende rigtig stærk plade), tror jeg de var inkluderet.
Turen gik over Storebælt, og når man hedder Trainman Blues, men sidder i en bil, må man jo tage et billede af godstoget der drøner forbi:
Aftenen var super velarrangeret, i Turbinen i Randers. Et par danske og svenske acts spillede. Ida Gaard, Uffe Steen (der selv vandt en DMA sidste år, og i år med hans Shades Of Blue band, med Shaka Loveless' far, James Loveless i øvrigt), og Svante Sjöblom. Der blev igen stillet lidt spørgsmålstegn ved, at det ikke var deciderede bluesnavne der spillede til showet, som jeg måske også synes det burde være - dog var det et stor oplevelse at høre de tre acts. Det lød PISSE godt, måske den bedste livelyd jeg nogensinde har hørt, og for mig var det rart at høre nogle bands/artister jeg ikke havde hørt før
Nok snak - til sagen - det gik som nogle herinde bemærkede, rigtig godt - Trainman Blues vandt prisen for årets album. Det betyder at jeg simpelthen er debuteret som producer, med at vinde en Danish Music Award. Det er sgu da meget sejt! Det blev fejret med en god dobbeltrom, og et par hurtige øl, inden en lang køretur hjem til Christianshavn
Funny fact (eller ulækkert om man vil): Jeg fik spist McD/Burger King 4 gange på et døgn fra da turen startede mod Randers, til næste dags formiddag, da jeg efter 3-4 timers søvn, skulle op og øve med netop Trainman Blues, da vi skulle have to afløsere på, til en koncert lørdag. Det er alligevel også en slags rekord :-S
Torsdag d. 16 August havde jeg lige et job igen i husbandet på Mojo, til deres torsdags jam. Der blev fejret en smule med en 60% rom jeg fik i fødselsdagsgave, af min makker i Trainman Blues, og hans kæreste. Det blev dog ikke den helt vilde fejring, da Trainman Blues skulle hjemmefra kl 11 næste formiddag, for igen at tage til Randers (endnu en tvivlsom rekord, at tage turen til Randers 2 gange på 3 dage). Denne gang gjaldt det "Danish Blues Challenge 2018". Det er en slags blues konkurrence, hvor førstepræmien var 15.000 kr + 2 dage i et lydstudie + et par koncerter i Randers + en optræden til "European Blues Challenge 2019", der bliver afholdt på Azorerne.
Hele tanken om blues/musik konkurrencer, bryder jeg mig ikke om. Ligeledes får man ikke turen til Azorerne betalt, så de 15.000 går til flybilletter (og rækker i værste fald ikke). Eksponeringen føler jeg heller ikke behov for. Vi har rigeligt at lave, og med DMA'en bliver det kun lettere at booke jobs. Faktisk havde jeg ikke givet mit samtykke for at tilmelde os, det var bare blevet misforstået. Men det var ikke værd at blive uvenner over, så derfor må vi bare få det bedste ud af det. Det vi trods alt kán få ud af det, er at netværke med samtlige europæiske bluesforeninger der er, da de alle er repræsenteret til koncerten 2019. I bedste fald får vi en røvfuld velbetalte Europæiske festival jobs ud af det.
Men ok, sådan er det nu engang, og jeg skal ikke klage for tiden. Vi vandt Danish Blues Challenge, og skal derfor til Azorerne til næste år. Det glæder jeg mig til at opleve :-)
Efterfølgende blev det til endnu en meget lang tur hjem. Dagen efter, lørdag d. 18. August, skulle vi nemlig på den igen. Koncert på en lille hyggelig folk festival på Refshaleøen i København, Fox Tail Folk Festival. Vi var på dejlig tidligt, kl 18:00, og kunne efterfølgende endelig kunne få fejret igennem. Good times!
Det blev på et hyggeligt job mere med Trainman d. 22 August, som duo, på Nebbiolo Vinbar (der også kan anbefales. Alt hvad de har er importeret fra Italien. Selv colaerne, så de har ikke engang Coca Cola), i en sidegade til Nyhavn. Samt et job mere på Mojo fredag d. 24. - igen et job, uden at have øvet inden. Faktisk var det med en færøsk sanger/guitarist, Uni Debess, jeg mødte for første gang nogensinde, en time inden showstart :-D han havde dog sendt sange på forhånd, så dem havde jeg lige fået lyttet lidt til. I øvrigt rigtig fed fyr, med en fed rootsy stil.
i Forbindelse med jobbet, med Uni Debess, fik jeg igen spottet nogle muligheder. Fed fyr, fed stil. Han har lavet indspilninger til 3 albums, hvor konceptet er "regards to the roots". Altså fortolkninger af gamle klassiske sange. Det første er udkommet, og de næste to skal først mixes - og måske produceres videre. Jeg tænker, 3 albums i præcis samme stil, det er måske for meget, selvom det er en fed stil. Så hvad med at jeg producerer f.eks. det tredje album, som "award winning producer". Det vil kunne gavne ham, da der vil komme mere fokus på albummet. Og det vil kunne gavne mig, at jeg får endnu et album ud som producer, som kan noget nyt, i en blueskontekst, og få endnu et godt samarbejde op og stå. Han er med på idéen, så nu er tanken, at jeg prøver at gøre mit, med et par af hans numre, og så kan han se hvad han synes. Om det er det værd, og så tager vi den derfra :-)
En anden ting omkring muligheder, jeg var lidt inde på i sidste blog, er videoer/grafik. Jeg lavede jo Pharfars video til hans single "Mægtig". En video jeg lavede gratis, for at give tilbage til Pharfar, men også pga muligheder. Fordi en vellykket video, med et større navn, kan lede til mulighed for at lave den slags, for andre. Det ledte til at hans manager spurgte om jeg kunne lave en Spotify reklame, og sidenhen også coveret til hans nye single "Folk Har Det Vildt", og en video til samme. Alt sammen betalt. Man kan få utroligt meget ud af at gøre sig nyttig/være engageret, og se muligheder. Cover og video:
Hvad angår nye produktioner i denne måned, har jeg fået arbejdet lidt videre på de to næste projekter, der skal skydes af sted. Jeg tænker at gemme det til næste blog, da september ikke byder på helt så mange koncerter, og derfor primært fokus på produktioner. En ting der ikke har været optimalt de sidste mange måneder er, at der går alt for meget tid med booking, og andet administrativt, og f.eks. forberedelse til at spille med nye bands/artister, hvor jeg ikke kender sangene. Det jeg rigtig gerne vil, er at producere, også gerne andet end blues. Derfor ser jeg frem til et efterår, hvor fokus bliver rettet på nye produktioner. Håbet er at få lavet 2-3 albums færdige i efteråret, og jeg tænker at de næste blogindlæg, kommer til at omhandle de kreative/kunstneriske aspekter af det, mere end bare "jeg har spillet blabla"