Musikblog #4: Warszawa, logo, hjemmeside, testpersoner

Så blev det tid til en midtvejs update frem til nytår. Der har ikke været helt nok at berette for Oktober alene, men nu begynder der efterhånden at være lidt kød nok til et helt opslag, da jeg udover produktionerne, også har været en tur i Warszawa at spille, har fået lavet logo, hjemmeside, og Facebookside, og fik et par ekstra indskudte jobs på programmet, og lavet et par nye produktionsaftaler.

 

I sidste blog skitserede jeg de 6 produktions projekter/idéer jeg har gang i pt. Af de 4 som mit primære fokus er på, indtil nytår, er det ene sat i bero, da vi skal have lavet en anden vinkel/retning på det. Det var også det projekt der var mest usikkerhed omkring. Sådan noget sker hele tiden, alle steder i branchen. Det var ikke min beslutning, men er faktisk en positiv ting for mig, da jeg kan dreje projektet hen til hvor jeg optimalt gerne vil have det hen, og det frigør lidt tid, da det åbner tidshorisonten. 

 

Men derfor fokus på de tre projekter, der nærmer sig sine deadlines:

1) The Cornbread Project - helt album projekt, som jeg er mega spændt på - status er, at 9 af 11 numre, er stort set færdige, og jeg mangler at lave to fra bunden, som forhåbentlig bliver 80-90% færdige i løbet af to uger.

 

2) Uni Debess - Færøsk blues artist, der er på vej med et album, jeg co-producerer og mixer/master - har lavet det sidste af 10 numre "færdigt". Vi skal have lagt lidt kor vokaler på 3-4 numre, og så skal jeg bruge en uges tid på at lytte på numrene, og finde ud af, om jeg vil lægge flere lag på - dvs finpudse numrene/det kunstneriske. Alt i alt synes jeg det lyder fedt.

3) Jimmy Burns - ældre Chicago blues/soul artist, jeg vil lave mindst 3 numre med, da jeg har fået et rejselegat fra Koda, til at tage over og optage ham - her har jeg lavet de første 2 udkast, som han har godkendt. Derfor skal jeg bare have lavet mindst ét nummer mere, inden nytår. Samt få bestilt flybilletter, studietid, og hotel i Chicago.

 

-i forbindelse med de to første projekter, kunne jeg godt bruge en håndfuld random testpersoner, til at knytte et par ord til de to albums, som de er på nuværende stadie. Jeg har selvfølgelig nogle venner, jeg plejer at spare med. Men det kunne være godt, med nogle uvildige meninger. Testpersonerne behøver ikke have nogen faglig/musisk viden overhovedet, da det er meget smagsbaseret. Men hvis nogle skulle være interesserede, må de gerne have hørt Trainman Blues numrene, og bruge det som reference/sammenligning, samt føle at de er gode til at være objektive og konstruktive, selvom blues ikke er deres foretrukne genre. Kritik/feedback kan både være her i tråden, eller på PM/skype - nogen der har lyst til at høre de to albums, og give lidt simpel feedback? :-)

Turen til Warszawa:

Jeg var jo som sagt i Warszawa og spille i Oktober, da jeg afløste det danske band, der var hovednavn, på Ochota Blues Festival. Ochota er et distrikt i Warszawa, ud af 19. For mig var det første gang jeg var i Warszawa, og synes det var fedt at opleve, men også en noget grå affære! Jeg har en ven, der var i Rusland for et par år siden, og hans primære indtryk var, at INGEN mennesker smiler på gaden i Rusland - alt er gråt og kedeligt og trist umiddelbart. Samme indtryk gjorde sig gældende i nogen grad i Warszawa. Jeg vil ikke sige, at ingen smilede, men der var meget langt i mellem dem, og mit indtryk af byen var, at den primært består af store fede grå og orange betonblokke, og et par store trafikerede veje - bortset fra 'Den Gamle By', som var meget charmerende. Den kan vel sammenlignes med Rom eller Sydfrankrig eller andet. Mange flotte og charmerende gader og huse - i øvrigt fortalte arrangøren af festivalen nogle skræmmende tal fra anden verdenskrig. Før krigen anslog man, at der var ca. 1 million indbyggere i Warszawa, men da krigen sluttede, var der kun ca. 1.000 mennesker tilbage (!) resten af byen var murbrokker. Det er måske derfor meget af byen er grå og sovjetisk i sin stil, da det er gået hurtigt med at genopbygge den. Billederne her, er primært fra den gamle by:

 

Warszawa AKA Gotham City

 

Udstillingsbiler - bilerne i byen var generelt meget gennemsnitlige europæiske biler.

 

Den Gamle By - middelalderbyen

 

Skrubmor i midten insisterede på at få et billede med bandet - vi var ikke svære at overtale:

 

Sok bar? "Skal den være ekstra sur? - nej tak":

 

Plakaterne med festivalen og chefen som hovednavn, hang i hele bydelen:

 

 

 

Da jeg gerne vil begynde at skalere mit produktionsvirke lidt op, og skal udgive en helvedes masse til næste år, er det på tide, at sætte det hele lidt mere professionelt op, med logo, og hjemmeside osv, så det har jeg fået arbejdet på. Hele brandingdelen, handler meget om nyhedsværdi, og kontinuerligt flow, og ikke fylde for meget på, på en gang. Strategien er derfor, at nu her over November/December, hvor der ikke kommer meget nyt at skilte med, hverken nye sange, videoer, eller koncerter, så er det et oplagt tidspunkt, at varme lidt op, med logo og hjemmeside. Det signalerer, at der er spændende ting på vej - det er derfor også altafgørende, at der faktisk ER nye spændende ting på vej, ellers ville det være en fejl, at begynde på de ting nu. Hvad synes I om diverse ting?

Hjemmeside

Facebookside (den må I selvfølgelig gerne Like, hvis I vil støtte op)

Logo (findes også uden skygge, og med sort skrift):

Det grafiske udtryk for nu:

 

 

Sidst men ikke mindst, er jeg begyndt at se frem til næste år. Tror det bliver episk! En masse udgivelser, koncerter i Holland, Azorerne, Irland, Norge, Sverige, og formentlig Belgien + hvad der ellers kommer. En tur til Chicago for at arbejde med den måske bedste sanger jeg nogensinde har spillet med, hvis bror i øvrigt indspillede i de legendariske dage på Chess Records. Det bliver sgu da vildt! :-D 

BassCheck skrev:

 

-i forbindelse med de to første projekter, kunne jeg godt bruge en håndfuld random testpersoner, til at knytte et par ord til de to albums, som de er på nuværende stadie. Jeg har selvfølgelig nogle venner, jeg plejer at spare med. Men det kunne være godt, med nogle uvildige meninger. Testpersonerne behøver ikke have nogen faglig/musisk viden overhovedet, da det er meget smagsbaseret. Men hvis nogle skulle være interesserede, må de gerne have hørt Trainman Blues numrene, og bruge det som reference/sammenligning, samt føle at de er gode til at være objektive og konstruktive, selvom blues ikke er deres foretrukne genre. Kritik/feedback kan både være her i tråden, eller på PM/skype - nogen der har lyst til at høre de to albums, og give lidt simpel feedback? :-)

 

Sidst men ikke mindst, er jeg begyndt at se frem til næste år. Tror det bliver episk! En masse udgivelser, koncerter i Holland, Azorerne, Irland, Norge, Sverige, og formentlig Belgien + hvad der ellers kommer. En tur til Chicago for at arbejde med den måske bedste sanger jeg nogensinde har spillet med, hvis bror i øvrigt indspillede i de legendariske dage på Chess Records. Det bliver sgu da vildt! :-D

 

Det lyder skide spændende og dejligt at det går så godt!

Utroligt fedt med en tur til Chicago arbejde med Burns! Det bliver noget af en oplevelse. Og ikke mindst fordi Chicago vrimler med fantastisk musik i undergrunden. Hvis du ikke støder på en håndfuld uforskammet talentfulde "ukendte" musikere, bliver jeg meget overrasket.Vi glæder os til at høre om det.

Mht "testpersoner" melder jeg mig gerne. Jeg har fået lyttet en del til Trainman Blues og fik vist aldrig sagt at jeg er stor fan. Jeg er, personligt, helt vild med "Hard Times". Vokalen på den er simpelthen skøn. <3

 

Jeg ser frem til meget mere fra dig!

 

 

JohnnyChock skrev:

 

Det lyder skide spændende og dejligt at det går så godt!

Utroligt fedt med en tur til Chicago arbejde med Burns! Det bliver noget af en oplevelse. Og ikke mindst fordi Chicago vrimler med fantastisk musik i undergrunden. Hvis du ikke støder på en håndfuld uforskammet talentfulde "ukendte" musikere, bliver jeg meget overrasket.Vi glæder os til at høre om det.

 

 

Mht "testpersoner" melder jeg mig gerne. Jeg har fået lyttet en del til Trainman Blues og fik vist aldrig sagt at jeg er stor fan. Jeg er, personligt, helt vild med "Hard Times". Vokalen på den er simpelthen skøn. <3

 

Jeg ser frem til meget mere fra dig!

 

 

 

 Optur JC! Det er jo optimal sparring. Der er vitterligt ikke noget PN ikke kan :-) jeg sender links i en pm i morgen eller torsdag senest.

 

Ja, Chicago kan blive et af de helt store højdepunkter næste år. Netop pga potentialet i at få netværket en masse gør, at jeg er meget i tvivl om, hvor længe jeg bør blive der. At optage Jimmy tager max én dag (tager for så vidt max 4 timer), og jeg vil gerne bruge mindst 2 hele dage, på bare at filme løs. Dels for at lave videoer til de numre jeg laver med Jimmy, og dels for at have materiale til at bruge i diverse andre musikvideoer, i fremtiden. Tænker der må være voldsomt mange fede locations i Chicago - og så kommer det helt store spørgsmål nemlig, hvor mange connections får jeg mulighed for at lave? Jeg skal selvfølgelig hen til de blues jams jeg kan finde. Og jeg vil også kontakte et par andre blues-artister jeg kender i forvejen, når turen nærmer sig. Jeg har spillet med Muddy Waters gamle faste guitarist John Primer, så han er oplagt at lave noget med, og et af numrene på Cornbread pladen bliver med Muddy Waters ældste søn, så han kunne også være en mulighed. De kan dog begge være lidt nogle krukker, og mega puristiske, så det er svært at vide, om de er med på noget nymodens fis. Desuden vil jeg næsten også hellere arbejde med unge talenter, og 'gøre noget nyt'. Et scenarie kan derfor blive, at hvis jeg får hooked op med nogen, f.eks. på en jam, så kunne man hive dem i studiet en af de næste dage, og lave noget spontant, jeg kunne arbejde på efterfølgende - mange muligheder, og ikke meget tid, jeg er derfor max i tvivl, men tænker at tage en hel uge i Chicago. Det er næppe for meget, men er det for lidt? 

 

Og tak! 

 

Edit: Apropos Jimmy Burns. Så giv det her soul nummer et lyt, fra hans hey days i 60'erne. Sygt fedt! https://www.youtube.com/watch?v=wt-UantrLIo

Tak for endnu en super interresant blog.

 

Med dine planer i Chicago lyder en uge umiddelbart i underkanten. Jeg kan dog forestille mig at dit budget fra rejselegatet er ret begrænset og studietid, er næppe gratis, så hvis du skal prebooke det og det skulle ende ud med at du ikke bruger det en god del af tiden er det måske ikke særligt smart. På den anden side synes jeg dine tanker om at kunne lave noget spontant med nogen du ikke kender i forvejen er meget spændende, så det taler for det modsatte.

 

Jeg er ikke særligt velbevandret i blues, men melder mig gerne som testperson hvis det er. Jeg har hørt Trainman Blues albummet et par gange og kunne umiddelbart rigtigt godt lide det, så jeg skal have hørt det noget mere.

 

Super spændende læsning! Måske lidt off-topic, men minder mig om 4 unge danske jazz-musikere jeg mødte sidste sommer i Moskva. Havde aldrig hørt om dem før, men fandt ud af at de skulle optræde på en af de mest populære jazz-klubber i Moskva. Kontaktede dem på Facebook og mødtes med dem til nogle øl før og efter koncerten. Rigtig fede gutter. Det overraskede mig over at de var ukendte i Danmark, men alligevel var på deres anden turné i Rusland allerede. 

Jeg tror at der hvor jeg vil hen med det, er at musik virkelig ingen grænser har. Man kan altid finde et publikum et sted, og det er så fedt med folk der tager de alternative veje. Super fed blog, og glæder mig til at læse mere om dine projekter og dine mange rejser. Keep up the good work :-) 

Fuzhi skrev:

Tak for endnu en super interresant blog.

 

Med dine planer i Chicago lyder en uge umiddelbart i underkanten. Jeg kan dog forestille mig at dit budget fra rejselegatet er ret begrænset og studietid, er næppe gratis, så hvis du skal prebooke det og det skulle ende ud med at du ikke bruger det en god del af tiden er det måske ikke særligt smart. På den anden side synes jeg dine tanker om at kunne lave noget spontant med nogen du ikke kender i forvejen er meget spændende, så det taler for det modsatte.

 

Jeg er ikke særligt velbevandret i blues, men melder mig gerne som testperson hvis det er. Jeg har hørt Trainman Blues albummet et par gange og kunne umiddelbart rigtigt godt lide det, så jeg skal have hørt det noget mere.

 

 

 Selv tak Fuzhi. Fedt du gerne vil give de 2 nye albums et lyt, perfekt! Jeg sender link i en PM.

 

Omkring Chicago er det netop lidt svært helt at vide hvad fa'n der kommer til at ske. Jeg tænker ikke jeg behøver at booke mere end en dag i studiet inden jeg af sted, tiden med Jimmy. Det bør ikke være svært at finde et studie med en dags varsel. Men hvis en mulighed først åbner sig, dagen efter man har en flybillet hjem, så kan man måske godt fortryde, man ikke havde et par dage mere. Et helt andet spørgsmål er i øvrigt også, hvad jeg reelt får tid til, da kalenderen allerede er ved at blive presset. Må nok vente med at beslutte mig til slut December hvor jeg vil købe flybilletter.

Banega skrev:

Super spændende læsning! Måske lidt off-topic, men minder mig om 4 unge danske jazz-musikere jeg mødte sidste sommer i Moskva. Havde aldrig hørt om dem før, men fandt ud af at de skulle optræde på en af de mest populære jazz-klubber i Moskva. Kontaktede dem på Facebook og mødtes med dem til nogle øl før og efter koncerten. Rigtig fede gutter. Det overraskede mig over at de var ukendte i Danmark, men alligevel var på deres anden turné i Rusland allerede. 

Jeg tror at der hvor jeg vil hen med det, er at musik virkelig ingen grænser har. Man kan altid finde et publikum et sted, og det er så fedt med folk der tager de alternative veje. Super fed blog, og glæder mig til at læse mere om dine projekter og dine mange rejser. Keep up the good work :-) 

 

 

Tak Banega. Ja, det er en vildt god pointe. Der er nemlig vej for alt musik "der er noget". Som i, musik der har et særligt udtryk, en særlig farve/karakter, gør noget stærkt, noget originalt, noget vildt..noget! det skal bare være "et eller andet" - så er der altid lyttere. Niche genre som jazz, blues, reggae, folk, er langt fra P3 kan man sige, men der er et stort netværk internationalt, med festivaller, artister, bookere, fans, små lokale radiostationer, magasiner, foreninger (entusiaster) osv, der gør det muligt, faktisk at komme vidt omkring. Kan du huske hvad jazz musikerne hedder? Bare fornavne? -hvis de er fra Kbh vil jeg næsten tro jeg kender dem, selvom jeg ikke selv spiller jazz. Jeg har i virkeligheden allerede en idé om hvem er, da miljøet ikke er såå stort igen :-)

Det er sjovt, jeg sad lige i går aftes og tænkte på "det er sgu egentlig noget fedt over, bare at gå sin egen vej, selvom det aldrig nogensinde kommer på P3/bliver kommercielt". Jeg vil jo i princippet også gerne lave pop/trap/hip hop/reggae/dancehall/rock, og kommercielle hits. Det kunne også være sjovt, men betyder egentlig ikke så meget. Det eneste der rigtig betyder noget, er at være beskæftiget, og udforske kunstneriske aspekter/prøve ting af, uanset genre. Lige nu er der arbejde for mig i bluesmiljøet, og nogle tanker/visioner, der er spændende at prøve af, derfor er det det jeg gør - og det føles egentlig meget fedt, selvom der er et relativt lille publikum. Ironisk nok, så alle dem jeg kender, der spiller kommerciel musik, både rappere, lydmænd, sangere, og musikere, der er populære, og spiller de store jobs, de støtter max op, og synes Trainman Blues er mega fedt. Det synes jeg er sjovt, og selvfølgelig mega fedt :-)

@JohnnyChock

@Fuzhi 

 

Har sendt jer links til de to albums. Jeg ved ikke om det er fedest at få jeres kommentarer her, så folk kan følge lidt med, eller om det er mærkeligt, når andre ikke har hørt det (men det kan selvfølgelig være det vil gøre et par stykker mere nysgerrige og melde sig). Uanset hvad skal I ikke holde jer tilbage med hverken hvad kritik angår. Ærlige meninger er vigtigst, uanset hvor nedslående de kan være. Jeg kan ta' det :-)

Fedt fedt. Jeg smider det på anlægget i stuen i aften og tager lidt noter :)

Jeg kan smide det både her og i PM, og bare rolig, jeg tror at Platinmand kan bekræfte at jeg ikke holder mig tilbage med kritik. (han forsvandt da også igen ret hurtigt)

Saglig og brugbar kritik dog. Forhåbentlig. Det finder vi ud af!

Mht din tur til Chicago, så tror jeg at en uge, eks. rejedage, er liige i underkanten. Det optimale, baseret på byen og det potentielle netværk, må være 10 dage. Personligt bruger jeg aldrig mere end 10 dage på en destination. 14 dage er for meget og 7 for lidt. Plus mit OCD gør at det skal være et lige tal eller gå op i 5.

Jeg har et par venner der rejser meget i USA og som jeg har arbejdet lidt med for nogle år tilbage. Jeg skal nok lige se om de har nogle råd til steder, bands og jamsessions.

Nåede aldrig selv over på den anden side af søen, så har ikke selv de vilde råd at komme med.

 

BassCheck skrev:

 

 Tak Banega. Ja, det er en vildt god pointe. Der er nemlig vej for alt musik "der er noget". Som i, musik der har et særligt udtryk, en særlig farve/karakter, gør noget stærkt, noget originalt, noget vildt..noget! det skal bare være "et eller andet" - så er der altid lyttere. Niche genre som jazz, blues, reggae, folk, er langt fra P3 kan man sige, men der er et stort netværk internationalt, med festivaller, artister, bookere, fans, små lokale radiostationer, magasiner, foreninger (entusiaster) osv, der gør det muligt, faktisk at komme vidt omkring. Kan du huske hvad jazz musikerne hedder? Bare fornavne? -hvis de er fra Kbh vil jeg næsten tro jeg kender dem, selvom jeg ikke selv spiller jazz. Jeg har i virkeligheden allerede en idé om hvem er, da miljøet ikke er såå stort igen :-)

Det er sjovt, jeg sad lige i går aftes og tænkte på "det er sgu egentlig noget fedt over, bare at gå sin egen vej, selvom det aldrig nogensinde kommer på P3/bliver kommercielt". Jeg vil jo i princippet også gerne lave pop/trap/hip hop/reggae/dancehall/rock, og kommercielle hits. Det kunne også være sjovt, men betyder egentlig ikke så meget. Det eneste der rigtig betyder noget, er at være beskæftiget, og udforske kunstneriske aspekter/prøve ting af, uanset genre. Lige nu er der arbejde for mig i bluesmiljøet, og nogle tanker/visioner, der er spændende at prøve af, derfor er det det jeg gør - og det føles egentlig meget fedt, selvom der er et relativt lille publikum. Ironisk nok, så alle dem jeg kender, der spiller kommerciel musik, både rappere, lydmænd, sangere, og musikere, der er populære, og spiller de store jobs, de støtter max op, og synes Trainman Blues er mega fedt. Det synes jeg er sjovt, og selvfølgelig mega fedt :-)

Enig med det her.
Danmark er så lille et land, at publikum og mulighederne for at gør det til en levevej er lang og hård. Men der er altid et publikum til det musik man laver., så længe det er godt. Det er uanset hvad genre det er. Selvom det ikke kan findes i Danmark, er verden heldigvis stor og seriøse spillesteder vil gerne betale hvad det koster.
Og ligesom med det meste andet, så et netværk så utroligt vigtigt.

Så længe du er glad for at være i genren og det er noget du føler du vokser som menneske og kunstner af, så skal du sgu blive ved. Kærligheden til musikken er det absolut vigtigste. Og så talent selvfølgelig.
Men jeg kan rigtig godt lide Trainman Blues. Musikaliteten er dejlig varm og jeg er sikker på at du nok skal få rigeligt at lave, når? du bevæger dig over i andre genrer. :)
Som jeg har sagt før, Talent fornægter sig aldrig.

BassCheck skrev:

 

 

Tak Banega. Ja, det er en vildt god pointe. Der er nemlig vej for alt musik "der er noget". Som i, musik der har et særligt udtryk, en særlig farve/karakter, gør noget stærkt, noget originalt, noget vildt..noget! det skal bare være "et eller andet" - så er der altid lyttere. Niche genre som jazz, blues, reggae, folk, er langt fra P3 kan man sige, men der er et stort netværk internationalt, med festivaller, artister, bookere, fans, små lokale radiostationer, magasiner, foreninger (entusiaster) osv, der gør det muligt, faktisk at komme vidt omkring. Kan du huske hvad jazz musikerne hedder? Bare fornavne? -hvis de er fra Kbh vil jeg næsten tro jeg kender dem, selvom jeg ikke selv spiller jazz. Jeg har i virkeligheden allerede en idé om hvem er, da miljøet ikke er såå stort igen :-)

Det er sjovt, jeg sad lige i går aftes og tænkte på "det er sgu egentlig noget fedt over, bare at gå sin egen vej, selvom det aldrig nogensinde kommer på P3/bliver kommercielt". Jeg vil jo i princippet også gerne lave pop/trap/hip hop/reggae/dancehall/rock, og kommercielle hits. Det kunne også være sjovt, men betyder egentlig ikke så meget. Det eneste der rigtig betyder noget, er at være beskæftiget, og udforske kunstneriske aspekter/prøve ting af, uanset genre. Lige nu er der arbejde for mig i bluesmiljøet, og nogle tanker/visioner, der er spændende at prøve af, derfor er det det jeg gør - og det føles egentlig meget fedt, selvom der er et relativt lille publikum. Ironisk nok, så alle dem jeg kender, der spiller kommerciel musik, både rappere, lydmænd, sangere, og musikere, der er populære, og spiller de store jobs, de støtter max op, og synes Trainman Blues er mega fedt. Det synes jeg er sjovt, og selvfølgelig mega fedt :-)

 

 Super spændende tanker. Jeg kan godt blive lidt misundelig, for det lyder virkelig som om du lever drømmen og laver noget du virkelig er passioneret for. Det er der ikke mange der kan prale med :-) Jeg må lige høre noget Trainman Blues her en af dagene :-) 

Jeg er verdensmester i at glemme navne, men mener en af dem hed Miklas. De var vist fra Jylland, mens en af dem boede i Sydafrika. Har dog lige fundet dem, og de hedder BBNJQ (Bangin Bulows). Ved ikke om det siger dig noget, men super talentfulde gutter :-) 

JohnnyChock skrev:

Så længe du er glad for at være i genren og det er noget du føler du vokser som menneske og kunstner af, så skal du sgu blive ved. Kærligheden til musikken er det absolut vigtigste. Og så talent selvfølgelig.
Men jeg kan rigtig godt lide Trainman Blues. Musikaliteten er dejlig varm og jeg er sikker på at du nok skal få rigeligt at lave, når? du bevæger dig over i andre genrer. :)
Som jeg har sagt før, Talent fornægter sig aldrig.

 

 Når - jeg bevæger mig over i andre genre, er nemlig rigtigt. Min tanke er umiddelbart, at lave måske max ca. 5-10 albums i denne her stil, derefter må andre tage over. Ultimativt er det blevet populært nok i genren internationalt, til at andre bliver inspireret af det, og videreudvikler det. Jeg har ikke lyst til at lave det samme album igen og igen. Et par stykker med trainman, et par enkeltstående albums, og så kan jeg godt se idéen i at et par albums med et af de næste projekter jeg laver. Jack Johnson sagde noget klogt efter hans første album, hvor jeg allerede var fan. At han havde svært ved at forestille sig, at lave mere end 3 albums med den stil, for så ville han næppe have mere at bidrage med - han havde ret, de første tre albums var fede, de sidste har selvfølgelig også haft en masse kvalitet, men jeg har ikke selv syntes de var interessante. At jeg så godt kan forstå, han har gang i en god forretning, og nyder livet med at turnere med det, og er nødt til at lave nye plader, for at kunne bibeholde det liv, det er så en anden snak :-) selv ville jeg nok prøve nogle nye retninger/koncepter/idéer af.

Banega skrev:

 

 Super spændende tanker. Jeg kan godt blive lidt misundelig, for det lyder virkelig som om du lever drømmen og laver noget du virkelig er passioneret for. Det er der ikke mange der kan prale med :-) Jeg må lige høre noget Trainman Blues her en af dagene :-) 

Jeg er verdensmester i at glemme navne, men mener en af dem hed Miklas. De var vist fra Jylland, mens en af dem boede i Sydafrika. Har dog lige fundet dem, og de hedder BBNJQ (Bangin Bulows). Ved ikke om det siger dig noget, men super talentfulde gutter :-) 

 

Det er så en anden ting, at nogle gange skal man passe på ikke at glorificere, at leve af at være musiker, eller for så vidt popstjerne/skuespiller livet, hvis man er noget stort. Jeg tror, at uanset hvad man laver af arbejde, er der gode og dårlige dage, og det vigtigste er at have det sjovt, med dem man arbejder med. Selv det fedeste job kan blive nedtur af dårligt arbejdsklima. Men man kan sige, at jeg er et godt og spændende sted lige nu, hvor der netop er en masse passion i det, men jeg ved også det kan komme og gå. Om et par år er jeg måske ved at brække mig over det!

 

Ah ok, dem kender jeg ikke lige, kender ikke mange jyske jazz musikere, men vil lige give dem et lyt :-) 

Cornbread Project skiven har nu kørt på rotation siden den blev lanceret. Hold da kæft det er fedt!

NanoQ skrev:

Cornbread Project skiven har nu kørt på rotation siden den blev lanceret. Hold da kæft det er fedt!

 

 

Tak Nano :-) Er også meget glad og stolt af resultatet. De generelle kommentarer jeg har fået fra lidt forskellige sider, er i tråd med din, men er også fra folk der har en interesse i blues i det hele taget.

Hvis andre her på PN kunne have lyst til at give albummet et lyt, og komme med nogle kommentarer (jo mere konstruktive, jo mere brugbart), så kan det høres her på Spotify: https://open.spotify.com/album/3j9J3g4YrBJt2BeZ5aLzQ1?si=8aIovELnQqiZd12xyjN9jA

Kunne rigtig godt tænke mig feedback i det hele taget, godt som skidt!

Har det i øvrigt interesse med en blog #5? Det virkede til interessen faldt, derfor ikke nogen opdateringer siden nytår. Måske det skyldes at de sidste par blogs ikke havde så meget kød på? (der er sket mange spændende tiden siden)

BassCheck skrev:

 

 

Tak Nano :-) Er også meget glad og stolt af resultatet. De generelle kommentarer jeg har fået fra lidt forskellige sider, er i tråd med din, men er også fra folk der har en interesse i blues i det hele taget.

Hvis andre her på PN kunne have lyst til at give albummet et lyt, og komme med nogle kommentarer (jo mere konstruktive, jo mere brugt), så kan det høres her på Spotify: https://open.spotify.com/album/3j9J3g4YrBJt2BeZ5aLzQ1?si=8aIovELnQqiZd12xyjN9jA

Kunne rigtig godt tænke mig feedback i det hele taget, godt som skidt!

Har det i øvrigt interesse med en blog #5? Det virkede til interessen faldt, derfor ikke nogen opdateringer siden nytår. Måske det skyldes at de sidste par blogs ikke havde så meget kød på? (der er sket mange spændende tiden siden)

Personligt ville jeg elske at læse en blog #5.

 

Jeg genlæser også de gamle ind i mellem,  så du må endelig ikke tage manglende kommentarer som manglende interesse. 

 

Jeg har glemt at lytte til Cornbread Project, men vil helt klart give det et lyt.

 

BassCheck skrev:

 

 

Tak Nano :-) Er også meget glad og stolt af resultatet. De generelle kommentarer jeg har fået fra lidt forskellige sider, er i tråd med din, men er også fra folk der har en interesse i blues i det hele taget.

Hvis andre her på PN kunne have lyst til at give albummet et lyt, og komme med nogle kommentarer (jo mere konstruktive, jo mere brugt), så kan det høres her på Spotify: https://open.spotify.com/album/3j9J3g4YrBJt2BeZ5aLzQ1?si=8aIovELnQqiZd12xyjN9jA

Kunne rigtig godt tænke mig feedback i det hele taget, godt som skidt!

Har det i øvrigt interesse med en blog #5? Det virkede til interessen faldt, derfor ikke nogen opdateringer siden nytår. Måske det skyldes at de sidste par blogs ikke havde så meget kød på? (der er sket mange spændende tiden siden)

Har ligeledes ikke kommenteret dine blogs, men synes det er glimrende læsning, så fortsæt endelig, hvis du har tid til det .

Har netop sat albummet på, og så skal jeg nok give feedback, hvis jeg vurderer, jeg har noget klogt at sige :)