@chrrrist
Din formulerede kritik af utilitarismen er på en måde valid nok og i hvert fald forståelig, hvis den kommer fra én, der har filosofi som hobby, eller sågar fra en filosofistuderende, der ikke er synderligt interesseret i det partikulære område. IMHO er den dog helt bestemt tynd, når den kommer fra en Havardprofessor i etik. Den type kritik, synes jeg, bærer præg af, at man har forstået de basale idéer og mekanismer i utilitarismen, men ikke har gidet finde ud af, hvordan utilitaristiske tænkere har reageret på at have hørt på de argumenter i snart 200 år.
chrrrist skrev:
Du står på en klippe med din ven og vælger, at ikke skubbe ham ud. En uge senere kører han galt i trafikken og dræber fem mennesker. Havde nytten ikke været større, hvis du havde skubbet ham ud?
Hvad hvis de fem mennesker dræbt i trafikken var mordere? Det er situationer, der er umulige at forudsige eller kalkulere summen af nytte.
Utilitarismen kræver en moralsk forpligtelse i din handling, således at konsekvensen af en handling er øget glæde/lykke/nytte. Det vil med andre ord sige, at du er ansvarlig for hvad du har gjort, der kan øge nytte (i virkeligheden bliver denne jo i mange situationer umulig, da vi ikke kan forudsige fremtiden) og ansvarlig for det du kunne have gjort for at øge lykke (ikke skubbet din ven ud fra klippen, før han kørte galt i trafikken og drabte 5 uskyldige). Det giver altså i mange tilfælde ikke mening at benytte en konsekvensialisme til at vurdere den moralske standard af en handling.
Jeg er enig i, at konsekvensialisme i denne form ikke giver nogen mening som moralsk kompas eller som moralsk lov at dømme efter. Det er dog også en forældet anskuelsesmåde. Alle nulevende utilitaristiske tænkere, jeg kender til, gør brug af begrebet Expected Utility (EU). Det er et ret letforståeligt begreb for pokerspillere :)
Du raiser AA preflop i et cash game og får et skub i hovedet af en fuld fisk. Obviously kalder du, men taber til hans flotte 34s. Lavede du en økonomisk dårlig beslutning? Du endte jo med at tabe penge?
På samme måde, som kaldet øgede din EV, øger det den
forventede nytte, hvis jeg undlader at skubbe min ven ud fra en klippe. Man kan ikke tage højde for, hvad man ikke ved, og det ved moderne utilitarister godt, så det har de længe taget højde for i deres teori...
chrrrist skrev:
Lad os antage at du er på en øde ø og der er 10 mordere. Ville det ikke være bedre at slå dem ihjel, frem for, at du selv dør, hvis de alligevel har tænkt sig at myrde igen? Du slår dem ihjel men bliver skadet. Alle dine vitale organer er intakte og du kommer på hospitalet. Nu er der 5 patienter der venter. Den ene mangler et hjerte, en anden en nyre og en tredje en lever osv. Som sagt, utilitarismen er fin når den er bekvemt.
I praksis bør du jo gå ned til det nærmeste hospital og donere dig selv for at redde de første 5 på ventelisten.
Det er rigtigt, at det ville være en positiv utilitaristisk handling, hvis jeg gjorde det, men det ville ikke være særligt velovervejet mht. mine andre muligheder for at gøre godt. Jeg kunne redde langt, langt, langt flere liv ved at arbejde resten af mine dage og donere alle de penge, jeg ikke skulle bruge på at overleve, til
effektiv velgørenhed. Faktisk kunne jeg nøjes med blot at være utilitaristisk med 5-10% af min løn, og stadig frembringe langt mere expected utility til verden, end jeg ville gøre i dit tankeeksperiment.
chrrrist skrev:
Hvordan vil du kvantificere nytte eller lykke i praksis? Det er en inkalkulerbar omstændighed. Lykken er kun det, den er for det enkelte menneske.
Det her er IMO et mere interessant problem for utilitarismen, men det er heller ikke et problem, der bare er blevet lukket af overfor. Jeg tror, de fleste i dag sværger til præference utilitarisme, hvor det gælder om at give folk så gode muligheder som muligt for at blive lykkelige på deres egne præmisser. Altså accepteres det, at kvalitet er subjektivt, men der tages stadig højde for, at der er visse ting i livet, der er meget bred konsensus om, medfører lidelse, f.eks. at sulte.
Redigeret af pccp d. 16-09-2013 02:59
