Nå meeeeeeeen......

#1| 0
Nå meeeeeeeen......

Det kan jo heller ikke fortsætte at jeg sådan bare fylder denne blog med mit pokerregnskab. Jeg har dog knoklet som en hest de seneste dage, og således har tiden sgu været lidt knap. Det er dog et overstået kapitel, og nu står den først på weekend og sidenhen afgang på søndag til to ugers tillidsmands kursus ved Silkeborgsøerne.

Hvad denne blog angår er jeg stadig ude af stand til at indsætte billeder. Jeg har skrevet til support og håber da at høre fra dem snart. Bloggen har også en HH feature som vidst nok er under udarbejdelse, og har ligeledes spurgt til tidshorisonten for hvornår denne er ready to go.

Som nævnt står den altså på Silkeborg fra mandag og to uger frem. Nu skal man ikke tro de gamle skrøner om at det fordi det er et tillidsmandskursus, så har det partout fokus på højt belagt smørrebrød og pilsnere. Jeg tror da nok nogens fokus er rettet herimod, men ikke mit.

Udgangspunktet er da også at vi 3 dage arbejder fra 9-21, en dag fra 9-18, og ja så self tidlig fri fredag, så man kan komme hjem i weekenden. Rent pokermæssigt satser jeg på at spille 1-2 godnat sng's hver aften, men nu må vi se.

Det skønne bliver selvfølgelig afbrækket fra de daglige arbejdsmæssige rutiner, at se andre mennesker end de man jo ser hver dag, og få input til det fortsatte arbejde når man atter er hjemme igen. Som familiefar kimser jeg selvfølgelig heller ikke af at kunne sove lidt længere, at måltiderne står klar og at fjernbetjeningen er min og kun min!

Det bliver sgu nok hårdt atter at se hverdagen i øjnene når man kommer retur.

Tillidsmands grundkurserne er opdelt i fire moduler. I januar var jeg på del 1 og 2 og nu er det så de afsluttende 3 og 4 det gælder. De sidste to moduler skulle efter sigende virkelig bringende sindene i kog, ikke mindst fordi de har meget fokus på politiske holdninger. Førhen var alle i fagforeningerne jo nærmest fædt røde, men sådan er det ikke længere, så det skal nok blive livligt.

Ellers var min kære gamle fader fra Silkeborg, og tænker at jeg da også skal finde tid til lige at se hans barndomshjem igen, og bliver der tid så måske undersøge lidt om slægten. Min datter på 10 er utrolig interesseret i "hvor hun stammer fra", så det ville jo være fint at have en historie med til hende når jeg atter er hjemme.

Nå men hytten her skal ryddes op, og tænker det er bedst for husfreden at det er gjort inden konen kommer fra arbejde - Hygge!

VH

Morten

Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar