Når fisk fanger søuhyrer - UPDATE!

#1| 1

Kære PN

Leopatra87 og Perikles har netop kastet sig over den ædle kunst at fiske.

Det hele starter mandag morgen, da Perikles er et smut i Rema 1000. Et stk fiskestang 100 kroner. 4xblink og andet fangst-godt 20 kr.

Yes sir!

Perikles skynder sig at køre hjem og vække Leopatra, som med søvn i øjnene og iført sine John Cena-bukser og bar overkrop ikke helt fatter, hvad den smilende lalleglade idiot laver med en fiskestang foran hans dør.

Da han hører prisen på 100 kr. for en fiskestang, lyser han dog op og siger:

"Det er jo bare lidt rakeback. Giv mig 10 minutter"

Lidt tid senere står vi på Den Permanente i Århus. En strand, 24 Tuborg og som de absolut eneste med fiskestænger. Eftersom badebroen rager langt ud i vandet, bør det vel være muligt at nappe nogle fisk, tænker vi?

Dernæst går det virkelig op for os, hvor lidt vi reelt ved om fiskeri. Eksempelvis har Leopatra sat linen forkert i, så han må hive det første kast ind med hænderne. Perikles håner og begår samme fejl 15 minutter senere.

Til gengæld får Perikles første fangst. (copy/paste for billeder, da url'et ikke har / med til sidst)

img682.imageshack.us/i/imageanz.jpg/

Leopatra raiser.

img27.imageshack.us/i/imagepci.jpg/

Perikles folder.

Al negativ varians - og manglende fisk - bliver hurtigt glemt, da Leopatra får et monster på krogen. En intens kamp. Menneske mod naturen får han den halet i land.

Et søuhyre fra Århus Bugt, som kan fodre en halv landsby.

Bemærk hvor stolt han viser den frem.

img30.imageshack.us/i/imagexqv.jpg/

Lige indtil det går op for ham, at der drypper fisk ned i vores øl !!

Leopatra får derefter valget mellem at slynge fisken tilbage i retning mod havet - eller ofre vores øl. Valget er let på en fangst-fattig dag.

img32.imageshack.us/i/imagekqfc.jpg/

Lystfisker-fisk 1 - Søuhyre 0

img34.imageshack.us/i/imagexih.jpg/

Andet blev der desværre ikke fanget den dag, selvom der blev lagt adskillige timers arbejde i det. Blandt andet fik vi en flok pensionister i en stor kano til at sejle vores blink langt ud på havet, hvorpå vi så kunne trække dem ind selv. Ingen held.

Senere sejlede en flink mand os til et bedre fangst-sted, men det var fyldt med tang - og ingen fisk.

Så derfor vil vi gerne høre PN, om de har nogle gode fifs til:

A) Hvordan hulen man fanger fisk? Og hvilke fisk der er gode at fange hvor. Hvilken fangstteknik skal der eventuelt lægges for dagen?

B) Om I kender nogle gode steder i Århus, hvor der kan fiskes? - helst i det centrale eller nordlige Århus.

Vh

De to største fisk på stranden den dag - Leopatra og Perikles

19-05-2010 12:57 #2| 0

Sjov historie !

19-05-2010 12:59 #3| 0

Hahahah. Super historie og gode billeder :D

19-05-2010 13:05 #5| 0

@ -IDDQD-

Sæt et '/' efter link !

@ OP

Godt resumé af en begivenhedsrig dag! God vind med fiskeriet fremover, kan desværre ikke komme med nogle råd :(

/Søren

19-05-2010 13:05 #4| 0

Haha grinern historie

@snydekode

du skal selv adde "/" til sidst i linket.

19-05-2010 13:11 #6| 0

i skal ud på den gamle benzinhavn....og gerne helt ud til fyret og fisk udefter og ikke i bassinet.....der er godt med torsk.fladfisk...og der er i øjeblikket godt med hornfisk :)

ellers prøv med den nye stenmole ude ved marselislystbådhavn....og gerne HELT ud :)

drop alt hvad de hedder bassiner eller i selve havnen...dur ikke!!!!

19-05-2010 13:18 #7| 0

udmærket af fange en fladfisk på et blink!! Har jeg aldrig prøvet.

19-05-2010 13:19 #8| 0

wp : ) sgu ikke hver dag man fanger en så li.. kæmpe fladfisk på et blink

19-05-2010 13:43 #9| 0

For sevan det er klasse ;D

Tak for at dele.

19-05-2010 14:16 #10| 0

Sjov historie! :o)

Fisk med bobleflod (http://mikandersen.dk/Bobleflod-teknik.jpg/) og brug sild/sandorm som agn, hvis I vil fange hornfik eller havørreder. Bobleflodet kan fyldes helt eller delvist med vand, hvilket giver en god tyngde og dermed mulighed for at kaste længere ud, når I fisker fra strand/mole. I kan regulere på, hvor dybt krogen skal hænge, men husk at sætte et lille blylod på nær krogen, så denne ikke blot flyder i overfladen sammen med bobleflodet.

Fisk med forfang (http://mikandersen.dk/Pater-Noster-forfang.jpg/) og brug sild/regnorm/sandorm som agn, hvis I vil fange fisk, der lever på bunden, som f.eks. fladfisk som det lokumsbræt, I fik på krogen. :o)

Husk at betale for et fisketegn: www.fisketegn.dk/

Se her for fiskepladser: www.lystfiskeri.dk/fiskepladserlist.asp?psearch=%E5rhus&psearchtype=

19-05-2010 14:19 #11| 0

Skal selv ud og fiske imorgen og regner med at tage dynamit med hvis alt andet slår fejl.

19-05-2010 14:38 #12| 0

Er jeg den eneste der tænker lyst-fisker blog? :D

19-05-2010 14:42 #13| 0

Som huckleb.

Tag ud og fisk efter hornfisk med enten blink eller prop(her benyttes helst små stykker sild)

Prop når øllen skal nydes og så blink når der skal ske lidt mere.

Har sku gennem flere år renset limfjorden @ Aalborg for hornfisk =)

foretrukne blink: www.napnap.dk/files/products/140/c/1.jpg

Blinkets navn er "Toby"

Vi bruger kun de 2 øverste blink(sølv og kobber)

edit: Hvis man fisker efter hornfisk med blink, så gider det gode resultater, at pille krogen af blinket og så sætte et stykke line mellen blink og krogen på cirka 10cm :)

Jesper\der finder det meget afslappende at fiske

19-05-2010 15:24 #14| 0

Den fladfisk ligger vist under mindstemålet :)

Som skrevet, tag ud til fyret på havnen. Der er torsk, fladfisk og hornfisk.
Et andet godt sted i Århus by er ydermolen ved mærsk havnen - helt ud. Der er masser af hornfisk. Fangede en ål derude sidste år. Hvis I har bil, så tag til Studstrupværket ved Kalø vig havn. Der kan man virkelig fange fisk. Både havørreder, torsk, hornfisk, fladfisk m.m.
I kan også tage til Moesgård strand, men her er det bedst med waders.

Der er fisk ved den permanente, men der er sindssyg meget tang derude og derfor stor chance for at miste blink osv.

Prøv jer frem med forskellige blink og lad være med at stå det samme sted. "affisk" området.

Kan desuden anbefale lystfiskernes PN som hedder fisketips.dk. Derudover findes der fangster.dk.

19-05-2010 17:32 #15| 0

De andre har nævnt de gode steder, hvis du vil fiske i havet!

Men tillad mig at anbefale et sildeforfang.
www.intergrej.dk/images/produkter/zebco/3437000-225.jpg
(skal sidde mellem linen og blinket)

Der er ingenting, der er sjovere end at fange 5 sild i samme kast, eller endnu bedre og mere actionpacked, 3-4-5 hornfisk eller makreller...

19-05-2010 17:46 #16| 0

Sjov historie! Får helt lyst til selv at donke den en eftermiddag, jeg ville fandme også være dårlig til det...

19-05-2010 19:11 #17| 0

LoL god historie.

Knæk og bræk ;o)

20-05-2010 00:25 #18| 0
UPDATE - Leopatra renser af - Perikles ramt af sick uskrub

Hej alle

Vi blev helt overvældede af den positive respons og kunne simpelthen ikke holde stængerne hjemme. Så vi satte i dag kursen mod Århus C og havnen, hvor der ifølge PN skulle være mulighed for at fange lidt gode fisk.

Selvtilliden var høj fra start. Særligt fordi PN's brugere har gjort os opmærksom på det unikke i at kunne fange en fladfisk med et blink. Hvis man kan præstere det, så kan man også fange dagens aftensmad på havnen. Så ind i buslinje 11 med kurs mod Jagt og Fiskerimagasinet, som ligger down town.

Først kunne vi ikke finde butikken og besluttede derfor at købe en trøste-sandwich hos Liv's Sandwich. Vi fik en lækker deal i hus med ejeren, som gerne vil købe friskfangede fisk. Sweeet!

Et hurtigt smut forbi en butik, der sælger bølle-hatte, senere, fandt vi omsider Jagt og Fiskerimagasinet. Og det er vitterligt en pragtfuld butik. Her lærte vi, at man ikke fanger hornfisk med kroge, men derimod med en lysende form for sejlgarn, som man hæfter på blinket. WTF?!

Frustrationer
Bevæbnet med nye blink, "sejlgarn" og sildeforfanget, som dead$NutFold anbefalede, gik vi gang på havnen.

Klokken var 14, og der skete ikke intet. Frustreret forsøgte Perikles at finde nye steder at kaste linen ud, da Abaknale har lært os, at man skal affiske området. Leopatra konstaterede tørt, at fiskeri er sjovest, når man fanger noget.

En glimrende analyse og fire timer senere besluttede Perikles at gå all-in på fiskene med sin helt egen konstruktion.

Øverst: Flyder
Midten: Sildeforfang
Bunden: Blink med sejlgarn.

In your face, fish!!

Imens havde Leopatra demonstrativt sat sig på asfalten med en glohed Tuborg, hvorfra han kunne se de andre fiskeres succes. Den ene fisk efter den anden, hev de op, imens vi følte os mere og mere stuck. Skuffelsen over ikke at kunne sælge så meget som én hornfisk til Liv fra Liv's Sandwich var enorm.

Eksisterer hornfisk?
Men så kom vendepunktet. I et sidste desperat forsøg på at fange bare én lille bitte fisk, gik vi tilbage til det første sted på havnen, vi forsøgte os. I modsætning til før droppede vi hornfisk. Eksisterer sådanne overhoved?

All in på sildene! Det var efterhånden blevet aften og ifølge den flinke ekspedient i fiskeributikken, skulle fiskene bide på her.

Og sørme så.!

img265.imageshack.us/i/imagexho.jpg/ (husk at copy/paste for at se billeder, da den ikke har / med i linket)

Leopatra viser klassen og kan stolt vise både fisk og hat frem!

Herfra går det stærkt. Leopatra kan hive den ene sild efter den anden op, og Perikles derimod er iskold. Intet bider på, selvom vi begge bruger samme sildeforfang. Og følelsen af at skubbe QQ ind mod T7s og blive suget fylder hans krop efter hvert kast. De fisk er ganske enkelt bare på en heater versus hans line, tænker han.

Leopatra får torsk på krogen
12 sild til Leopatra senere (WP, dead$NutFold) giver Perikles op. Én enkelt gang har en sild bidt på, men 20 centimeter før kajen, hopper den af. Med begyndende tårer i øjnene går han over på den anden side af hjørnekajen og råber:

"Frustrationskast." og fyrer linen afsted ud i vandet.

Leopatra hører, hvad han vil høre og sender fluks linen og et skrig afsted:

"Præcisionskast."

Ja, flot Leopatra:

img197.imageshack.us/i/imagexx.jpg/

Smilet er derefter tilbage på Perikles' læber. "Jeg nægter at tabe til en donk, der fanger sig selv," tænker han og sætter en intens jagt ind på havets sild.

Men ak. Mod uskrub kæmper selv tåber forgæves, så vi beslutter os for at tage et billede af en deprimeret fisker:

img535.imageshack.us/i/imagedcv.jpg/

I det billedet bliver taget, bider to kæmpe sild på krogen.

"DER BID... DER EN... DER TO.. DER FUCKING TO FISK," lyder det stolte råb fra Perikles, imens fotografen Leopatra stormer mod ham.

"NEEEEJ, DER RØG EN...," råber Perikles, imens han haler den anden op. Og her sker fejlen. I triumf over endelig at have besejret et af havets mest intelligente væsener, giver Perikles et lille triumferende hop. Ikke stort. Ikke synderligt flot. Men tilsyneladende nok til, at den sidste fisk også forlader krogen.

img20.imageshack.us/i/imagehs.jpg/ - farvel fisk! Leopatra kan dårligt stå på sine ben af grin.......

Suveræn aftensmad
Hurtigt hjemme igen starter tilberedningen med hjælp over telefonen fra Leopatras mor. Hun bor i Vestjylland, hvor de ved alt om fisk.

img522.imageshack.us/i/imageukr.jpg/

Maden laves.

img197.imageshack.us/i/imagerq.jpg/ - og ja, vi ved godt, at enkelte er lidt små, men det er svært at sende en sild ud i havet igen, som Leopatra har fanget gennem øjet (!!), der i øvrigt ryger ud af den stakkels fisk's kranie, da den når land.!

Meeen... Ta-da-da-da

img15.imageshack.us/i/imagejob.jpg/

Super lækker aftensmad. Fanget på bedste jæger-facon! Yes sir !! Endnu en sublim dag i kamp mod vandets kæmper!

Så kære PN'ere


Denne gang vil vi gerne høre fif's til, hvordan man fanger hornfisk. Vi fik en enkelt krabat:

img132.imageshack.us/i/imagexmd.jpg/

Men den er jo alt for lille. Hvordan får man fat på de store fyre?

Lystfisker-hilsner

Leopatra & Perikles
20-05-2010 00:37 #19| 0

Fed historie - og lyder super hyggeligt ;)

20-05-2010 00:40 #20| 0

Perikles

Det er allerede blevet skrevet 2 gange hvad der skal til for at fange hornfisk :)

Sku fedt at se i har held i bøssen/stangen ;)

20-05-2010 00:42 #21| 0

Det er sgu også sandt, aLETman.! Vi må jo have fået solstik derude :)

Hvor hurtigt ruller du snøren ind? Har læst at man bare skal give den fuld spade, men det virker så voldsomt

20-05-2010 00:45 #22| 0

Nice trip report! :D

20-05-2010 00:48 #23| 0

Jeg plejer bare at "trække blinket(Mener det hedder pilke?)" ind og så rulle snøre ind, og igen træk og rulle de løse snøre ind osv....

www.youtube.com/watch?v=CLWlWgugGyY

Sådan der så drejer jeg bare til siden istedet.

20-05-2010 00:51 #24| 0

Altså, til hornfisk skal man egentlig ikke have noget specielt på. De bider stort set på alt. Men, der er ting som virker bedre end andre.... til tider.
Så sent som i sidste uge var jeg et sted hvor det vrimlede med hornfisk, men de bed bare ikke på. Det var noget så provokerende at se dem 2 meter fra en i vandet, men ikke bide på. Nå, efter at have konsulteret med en erfaren lystfisker, så gider de ikke bide, når de leger. ?!?!

Jojo, der er mange faktorer der spiller ind og selvom fiskene er der, så er det ensbetydende med at de bider på.

Blink kan altid bruges til hornfisk.
Derudover er der silkesnoren som fungerer på den måde, at man kaster silkesnoren ud, hvorefter hornfiskenes tænder simpelthen sidder fast i snoren. Her er der chance for mange hornfisk på én gang.
Levende agn eller Gulp kan også bruges.
En mere avanceret, men aldeles effektiv metode er at bruge bombarda sammen med blink.

I stod forresten ikke på den plads som blev anbefalt.
Tjek den her: www.aarhushavn.dk/dk/regulativer_og_sikkerhed/lystfiskeri_paa_aarhus_havn/

I skal ud for enden af pier 4 ved fyret. Der hvor molslinien kommer ind.

20-05-2010 00:58 #25| 0

Hvor er det skide sjovt skrevet! Keep it up :) Dejligt at to drenge kan hygge sig med en romantisk hjemmefanget middag ;)

20-05-2010 01:03 #26| 0

Ingen fisketur uden kroketkølle.

Fix nogle flying lures fra tv-shop og find et dambrug :p

20-05-2010 01:09 #27| 0

Abaknale,

vi er ret sikre på, at vi prøvede at komme ind netop der. Netop for at komme ud til fyret, som vi havde spottet fra Pier 2. Men der er jo afspærret med hegn pga færgeoverfart. Der så meget lukket ud. Må man virkelig godt gå derind?

Edit - doh..! Læs linket.. Det prøver vi næste gang. Promise!

@nothing878 - der er intet som at finde fælles glæde ved nye ting her i livet. Og så har lystfiskeri jo vist sig at være hamrende morsomt :-P

20-05-2010 01:13 #28| 0

Jeg studsede også lige over kroketkøllen :D

Nice job drenge - fed historie :)

20-05-2010 01:53 #29| 0

Råd til nye hornfiskere
Hornfiskenes ankomst medfører hvert forår et stort antal nye lystfiskere, der for første gang prøver lykken med en fiskestang. Så til nye fiskere er her nogle vigtige råd:

Linen
Hvis fiskestangen har stået ubrugt i længere tid i et redskabsskur og ikke har været fremme siden sidste års hornfiskeri, så sæt en ny line på hjulet. En tynd nylonline svækkes hurtigt og er fiskegrejets absolut svageste led. En spole med 100 meter 0,25- eller 0,30-mm nylonline er passende til hornfisk og koster ikke alverden. Hvis linen er gammel og mør, vil det koste mange mistede blink i tangen – for ikke at tale om hornfisk, der svømmer videre med en krog i munden.

Sylespidse kroge
Hornfiskens benede næb med små tænder gør det vanskeligt for krogen at finde fæste. Derfor er det vigtigt med sylespidse kroge både på blink og fluer. Det samme gælder krogene til fiskeri med naturlige agn i form af sildestykker eller rejer. Små trekroge i størrelse 6 og 8 med kemisk skærpede spidser er gode.

Hvis krogen bindes fast med et linestykke på 5-7 centimeter bag et blink, vil det betyde, at langt færre fisk mistes, da krogen oftere får fat bagude i hornfiskens mund.

Lange livlige blink og mindre pirke
Et lille udvalg mellem 10 og 18 gram er tilstrækkeligt og findes i en mængde udgaver. Farverne sølv, guld og kobber fanger normalt godt, men til tider kan en højrød, gul eller grøn pirk være alt andet overlegen. Kast ud og rul ind i højt tempo, der får pirken til at danse gennem vandet.

Farten må gerne være så høj, at pirk eller blink bryder overfladen med mellemrum. Hornfiskene er lynhurtige og skal nok indhente byttet.

Det skadede bytte
Straks efter ankomsten til kysterne kan hornfiskene være svære at lokke. Fiskeren vil ofte mærke nogle små stød i linen, når en hornfisk forfølger blinket og slår til byttet med det lange næb – men uden at blive kroget. Rul hurtigt ind på hjulet, og lav derefter et spinstop, hvor blinket et øjeblik stopper op og flakser ned mod bunden.

Hornfisken vil tro, at byttet er skadet, og samler det op med munden, hvor krogen kan få et sikkert fæste inderst i den kødfulde del.

Naturlige agn fanger
Små udskårne stykker sild anbragt på en krog under et flåd er alt andet lige den sikreste metode, når hornfiskene kun forfølger pirken uden at hugge. En bid af halestykket fra en fanget hornfisk eller andre fiskestykker kan også bruges.

En af de bedste naturlige agn er levende rejer, men de kan være svære at skaffe. Det er regnbueørreder til gengæld ikke, og en bid af en regnbueørreds røde kød kan til tider få selv genstridige hornfisk til at gå amok og hugge vildt.

fiskerflok. Trængsel på Kronborgpynten i toppen af Øresund, hvor hornfiskestimerne på de store dage passerer tæt i dybet. Men fiskene har fart på mod Smålandshavet og Østersøen og bider nødigt på agn.

Se stort billede

Små lodne fluer
Hvis du vil prøve fluefiskeri i saltvand, er hornfiskene en oplagt mulighed. Små lodne fluer bundet af lidt uld eller dubbing omkring en krog kan være alle andre metoder overlegen på de store hornfiskedage i begyndelsen af maj. En let fluestang med en flydende line og en håndfuld simple småfluer i røde og brune farver er alt, hvad der skal til.

Fluerne føres gennem vandet i lange glidende tag og skal nok blive opdaget af de lynhurtige og skarpsynede hornfisk. Med en lille sylespids fluekrog kræves der ikke noget modhug, for fiskene kroger normalt sig selv i en vending.

Fang fisken med hånden
Fangstnet og andre landingsredskaber er normalt unødvendige til hornfisk. Ganske vist er hornfisk sammen med ål de eneste fisk, der kan svømme baglæns, og en stor hornfisk kan på denne måde lægge et betydeligt pres på line og stang.

Men ikke ret længe og i en glidende bevægelse kan fisken trækkes direkte op på stranden – eller hvis man står ude i vandet, gribes den om kroppen med en fri hånd.

Det enkleste er at anbringe de fangede hornfisk i en galge i bæltet og lade dem hænge ned i vandet. På den måde holder fangsten sig frisk, samtidig med at det er unødvendigt at vade i land, hver gang der er bid.

Styr din indre fangstmand
Det er absolut nødvendigt at vise mådehold, hvis man rammer en af de store dage med mængder af vildt huggende hornfisk. Det vil normalt ske i begyndelsen af maj, hvor der let går ’mår’ i fiskeriet med det resultat, at fiskeren efterfølgende må rundt til venner og bekendte med en stor plastsæk fuld af døde hornfisk.

Hornfisk skal være friske og nyfangede og egner sig dårligt til frysning. Så tag kun, hvad der skal spises inden for et par dage, og slip resten løs. Der kan jo altid hentes nye friske fisk i havets køleboks, når det behøves.

20-05-2010 08:38 #30| 0

Igen WeltKlasse ;D

Der er intet der slår: EN MANDS FISK OG EN HÅNDBAJER, der er et "romantisk" skær over den primale glæde.

WP drenge keep em comming.

20-05-2010 09:37 #31| 0

ja wtf sker der for krokketkøllen? Var i bange for at bliver overmandet af en forvokset kæmpe sild?

Og hvad sker der for candle light dinner ;)

Anyways - cool skrevet, god historie!

20-05-2010 09:49 #32| 0

Hvor er det nice !! Grinede hele vejen gennem historie nr 2.

20-05-2010 10:43 #33| 0

Der er ikke noget, der kan få PN op at køre som fiskeri...

Til gengæld er det meget sygt, at I fangede noget. Har fisket i Århus bugt 10 gange uden at se skyggen af en fisk :(

20-05-2010 10:52 #34| 0

Hvis man vil fange hornfisk på en sjov måde så gør med fluestang det gir lidt ekstra kamp

20-05-2010 11:26 #35| 0

fed fed historie. man får super meget lyst til at skulle på fisketur

20-05-2010 11:45 #36| 0

Har sgu ikke fisket i årevis, men får helt lyst til at genoptage denne hyggelige beskæftigelse :-)

Jeg har også haft held med at køre helt ud på Sydmolen til man bliver stoppet af hegnet ved Mærsk (mest fordi jeg ikke gider vade hele vejen ud på ydersiden ...)

Her er der ofte fine torsk og vi har skam også fanget både sej og en enkelte makrel.

20-05-2010 11:55 #37| 0

FANTASTISK historier!! intet mindre.

Godt drenge nemmeste måde er følgende.

Fange en tre fire sild. på silde forfang, eller i fryseren.

Et stk boble flåd påsættes linen ( det er de små røde og gennemsigtige plastbobler i har set hos fiskegrejs forhandleren. det skal fyldes NÆSTEn helt med vand således det ligger lige i vandskorpen.

det sætter i på en halvanden meter oppe. derefter tager i en lille trekrog, ( hvis i smutter i grejhandleren igen kan han fortælle jer at små trekroge er SMÅ ikke så store som dem på blinkene) så binder i den første krog på så der er ca 5 cm line tilbage, i enden af den line binder i en lille trekrog mere. således burde i nu have to trekroge med en 4 cm imellem ca.

Så tager i en sild. skær den ene side af den ( en filet) derefter halvere i den side på langs, og så skære i skråt en fire- fem strimler af de to halve fileter. De skal være så lange at det øverste af silde stykket, skal sidde i den øverste tre krog, og den anden krog skal side så der ca er 1 cm sildestykke på den anden side, altså ca 5-6 cm lange stykker.

Det er vigtigt at i i den øverste del af silden sætter TO af tre kroge i, og i det nedreste stykke sætter EN krog i således der er to der hænger frit og kan fange horn fisken når den slår efter jeres sildestykke.

Så er der bare tilbage og kaste lortet så langt ud i havet i kan, og så skal indspinningen være LANGSOM! i er ikke i tvivl om når der er horn på, det føles lidt som en stor klat tang, som giver tyngde i den anden ende, så er det bare om og stramme op og give tilslag, og så går kampen igang.


GL drenge.!

20-05-2010 11:58 #38| 0

@KeysorSoze20-05-2010 08:37
ja wtf sker der for krokketkøllen?

SÅ STOPPER DU, man ved ALDRIG hvornår man har brug for en Krokketkølle ^^ :P

20-05-2010 12:09 #39| 0

Added til "yndlingstråde" Fed historie boys

20-05-2010 12:44 #40| 0
Moderator

donks! (-hannekim)

Hornfisk skal fanges på let fluegrej...

(det skal alle fisk for den sags skyld - alt andet er for børn og folk uden arme)

20-05-2010 18:18 #41| 0

haha genial tråd, håber sku i havde et par kanon ture :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar