Hvis jeg nogensinde skal poste et normalt indlæg på pokernet igen, så skal dette indlæg postes først - ligesom jeg skal tale det igennem med venner og familie inden vi igen fører en normal samtale. Det er jeg allerede i gang med, og det trøster mig hvor meget det faktisk hjælper. Der er ikke plads til berøringsangst. Det skete kan ikke gøres om eller glemmes. Det kan kun lindres, mens det finder sin rette plads i mit hjerte.
Egentlig skulle denne tekst ikke være skrevet før nytårsskiftet, men jeg kan allerede nu sige at 2005 bliver det hidtil mest begivenhedsrige år i mit liv. Når klokken slår 24 nytårsaften og 2006 så småt er begyndt, kan jeg se tilbage på et år fuld af modsætninger. Havde du spurgt mig for en måned siden, kunne jeg ikke have fundet mange mennesker, der havde et lykkeligere liv. Jeg havde netop afsluttet mit studie, havde lige vundet en lille million i poker, og jeg glædede mig usigeligt meget til at blive far, og stifte familie med min dengang højgravide kæreste.
Spørger du mig nu har jeg svært ved at finde nogen, der har det værre end mig. For ca. to uger siden mistede vi vores lille søn. Ca. to uger før termin forsvandt alle livstegn fra en ellers helt normal dreng, og min kæreste skulle igennem det mareridt at føde et dødfødt barn. Da jeg fik lov at holde ham bagefter, lignede han en helt almindelig sovende baby. Jeg sværger at jeg flere gange mærkede, at han bevægede sine små fødder under det tæppe han lå svøbt i - mærkeligt som ens hjerne kan spille én et puds, når man virkelig ønsker noget af hele sit hjerte.
Bisættelsen var for en uge siden - ”walk a mile in my shoes” er der en gammel sang der hedder; de få meter jeg skulle gå med den lille kiste i mine arme føltes som den længste mil, jeg nogensinde har gået - en mil jeg gerne ser alle forskånet for at skulle træde. Hverken min kæreste eller jeg er troende mennesker, men i stunder som disse fyldes ens hoved af tanker om det hinsides. Han fik et billede af sine forældre med i kisten - et billede fra gamle, mere lykkelige tider, om end det føles som en evighed er gået siden. Også en bamse skulle med for at beskytte og trøste ham, når efterårsregnen pisker ned i den sorte nat.
Jeg ved det er irrationelle tanker, jeg tror hverken på Gud eller et sjæleligt efterliv. Men religion er en barmhjertig størrelse - det er enhver forundt at finde trøst i de stunder, hvor man har behov for det; at berolige sig selv og sit beskyttende instinkt. Et instinkt der sætter ind, når man bliver forælder, hvilket resulterer i en enorm skyldfølelse og dårlig samvittighed, hvis man ikke kan udfylde rollen som beskytter.
Hvordan kan man beskytte sit barn, når han ligger alene på en stor, mørk kirkegård?
Jeg må søge trøst i en bamse og et billede. Jeg erkender mine irrationelle tanker, og anerkender at de tjener et rationelt formål - små personlige ejendele skal ikke trøste min søn i døden, de skal trøste mig i sorgen og give afløb for mit ellers ubrugte beskytterinstinkt. Måske er jeg der alligevel til at beskytte i form af et billede?
Tilbage sidder jeg med en tom følelse i maven. Afmagten skyller ind over mig, og hver dag føles som en uge. Hvad der før tog 1 time tager nu 2. Jeg har svært ved at føre en længere samtale - ordene bliver simpelthen væk, druknet i bølger af mere dystre tanker der presser på. Jeg kan ikke samle tankerne om en bog, har ikke koncentration til en film. Jeg løber en tur, men
Når livet giver dig bad beats
Jeg skulle faktisk lige til at skrive et bad-beat indlæg, men det virker ret ligegyldigt nu. At skulle begrave sit eget barn er vel næsten det hårdeste bad-beat livet kan give en. Tak fordi du sætter tingene i relief.
Stærkt indlæg - kondolerer dybt.
/Erikmyg
Enig med myggen! Kondolerer...
Det er nu "rart", at høre om de virkelig problemer, der er ude i verden, ellers går man bare og luller sig selv i søvn, i sin egen lille verden.
I stedet for at sætte pris på, alle de gode ting man har, og hvilke bitte små problemer man egentlig selv går og slås med.
Jeg føler med dig, og kondolere.
Håber du kan blive glad igen, selv om det aldrig bliver den samme sorgløse tilværelse som før. Man vil nok vudere både det gode og det dårlige anderledes efter sådan en oplevelse.
Har du prøvet at snakke med ligesindede ?
Casper,
Dit indlæg bliver bestemt ikke glemt med det samme. De fleste af os har oplevelser i bagagen der på den ene eller anden måde har slået os ud af kurs. Fået alting omkring os til at blive ligegyldigt. Man bliver nemt irriteret over at tilfældige mennesker på gaden går rundt og smiler og griner. Hvordan kan de bare lade som om at livet går videre. Som om intet er hændt?
Men livet GÅR videre. Og en dag vil du også kunne blive glad igen, uden at få dårlig samvittighed. Og det lyder til at du ved hvilke skridt du skal tage for at nå dertil - engang. Erkendelse er det første vigtige skridt, og tit det sværeste.
Og der er jo intet så ligegyldigt som penge, når alt kommer til alt. Det er kun et middel til at opnå det der virkelig gør én glad.
Tag en lang pause fra poker. Brug tiden med din familie. Kig ud af vinduet i dagevis. Gå en tur i skoven i regnvejr. Alene og sammen med din kæreste. Og en tur på stranden i koldt blæsevejr. Og pludselig en dag vil du kunne høre fuglene igen. Og lægge mærke til de små spirer i skovbunden. Det vil tage tid. Måske lang tid. Men det er en sund reaktion på det der er sket.
Du skal ikke skamme dig over at føle afmagt og ligegyldighed. Det værste ville da være hvis du var ligeglad med det skete. Så tag den tid du har brug for. Og selv om det klinger lidt hult lige nu, så vil du komme ud på den anden måde som et stærkere menneske.
Tak for dit indlæg. Det vil få nogle af os til at huske på de små ting i livet vi nogen gange kan glemme i en travl hverdag. Huske de prioriteter vi har lovet os selv da vi var i modgang, men som pludselig bliver skubbet væk og glemt.
Du søger ikke medlidenhed og trøst. Men du kan få min respekt som menneske og far!
-Morten
Fremragende indlæg!
Jeg sidder og får gåsehud når jeg læser det. At en sådan skæbne meningsløst kan overgå nogle mennesker er tragisk.
Jeg er meget, meget ked af det på dine vegne.
Håber, at den livets dealer, du skriver om, kompenserer for dette senere hen!
Peter
Puuuuhhh, sådan beskrives følelsen i maven jeg havde lige efter jeg havde læst dit indlæg bedst...
Stærkt indlæg!
Kondolerer
Martin
Powerfull stuff.
Håber disse kommentarer kan hjælpe dig, for vi kan vel ikke forgive at vide hvordan du har det, selv efter din følelsesladet post.
kondulere til dig og din familie
-Anders
Kære Casper
Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at møde dig, men føler dog alligevel jeg kender dig lidt gennem pokernet.
Vil blot sige at det gør mig utroligt ondt at høre - kondolerer
MVH Tune
Jeg har den dybeste medfølelse for hvad du går igennem og kondolerer til dig, din kone og jeres familier.
Jeg vil blot give Jer et lille ord med på vejen. Min storesøster og hendes mand stod i samme situation at få et dødfødt barn, som var deres 1. fødte i samme tilfælde som jeres. For at det ikke skal være helt løgn skete det faktisk også for dem anden gang min søster blev gravid, men da det skete tidligere i graviditeten mistede hun "blot" barnet.
Følelsesmæssig stod deres verden også stille. De selvsamme situationer som du beskriver gennemgik de. Alt tog lige pludselig længere tid og var sværere at komme igennem. Det kostede flere kræfter at snakke med andre end normalt, og med et var der mange irriterende mennesker omkring min søster og hendes mand.
Der er ingen korrekt eller forkert måde at komme igennem sådan en trist situation på, men den måde hvorpå min søster og hendes mand kom igennem det på var gennem lange samtaler med familien osv. Det var utrolig vigtigt for dem ikke at blive låst fast i dagligdagen og med et være ligeglad med alt ting. Det forklarede min mor dem. De lyttede til hende og sprang op på hesten, selvom det var svært og forsøgte at fortsætte med deres liv.
Idag står de i den lykkelige situation at de har 2 børn, begge piger, på henholdsvis 8 måneder og 2 år 5 måneder. Det er de skønneste piger i livet og jeg er utrolig stolt af at være deres onkel. Selvom de nu har to dejlige børn skal der ikke såes tvivl om at de selv den dag i dag tænker på det dødfødte barn de bragte til verden samt det de mistede. Det er det mest ulykkelige der kan ske for forældre - at miste deres børn.
Hele essensen at mit indlæg er, at I skal tilbage på hesten. Hvor svært og barskt det end lyder så bliver i nødt til ikke at miste jer i fortiden - livet går videre. Jeg håber ikke du tager det for hårdt med det jeg skriver her, fordi jeg mener ikke noget hårdt eller personligt med det, jeg skriver blot hvad der skete for min søster og hendes mand, og hvordan de kom igennem krisen.
Endnu engang går mine dybeste tanker til dig og din kone. Kondolerer.
/Kagesen
Min dybeste medfølelse går til dig og din kæreste. Jeg vil glæde mig på jeres vegne når i en dag i fremtiden får jeres næste barn som vil være et sundt og raskt barn. Det er jeg sikker på!
Jeg ved det ikke er sagens kerne, men jeg vil gerne skrive til dig at jeg synes du skriver fantatisk gribende og tror du vil kunne få meget ud af at få dine tanker skrevet ned som du har gjort her.
Da tiden stod stille for mig (som den gør for dig nu) brugte jeg en del tid på at skrive omkring de ulykkelige omstændigheder jeg var udsat for og mine følelser omkring dette. Vi mænd (ihvertfald ikke mig selv) er ikke altid for gode til at sidde og snakke i timevis om triste omstændigheder og hvordan vi har det med disse.
Jeg fik en del af mine frustrationer og følelser skrevet ned og det hjalp mig hurtigere ud af min krise.
Skriv om dine tanker, dine følelser og skriv om din søn og hvad du ville have lavet med ham når han var blevet 5 år (ved det lyder utrolig barskt). Det kan måske være med til at lindre smerten og vil udover den plads han altid vil have i jeres hjerter give jer et minde om ham i vil få "glæde" af senere i livet.
Håber du kan bruge nogen af alle de her indlæg til et eller andet, du skal vide at din historie rør mig dybt og jeg ønsker dig alt held & lykke fremover.
I den frygtelige sorg kan du "glæde" dig over at du har en dejlig kæreste, er en dygtig pokerspiller (som med tiden vil få spillelysten tilbage) og at du besidder et utroligt skriftligt talent som du vil nyde godt af i mange år fremover.
-Jeppe
Havde ikke just regnet med at arbejdsdagen skulle starte med tårer i øjnene. Syntes bestemt ikke at dit indlæg er upassende, men utroligt vedkommende og dybt gribende. Kondolerer
Meget rørende indlæg, jeg kondolerer mange gange, til dig og din famillie.
Mvh
Peter
"Death is for many of us the gate of hell; but we are inside on the way out, not outside on the way in."
Håber du finder din vej ud af mørket.
Kondolere, til dig og din familie.
Mvh Mika
Åh, det lyder forfærdeligt.
Kondolerer!
Mvh. Jacob
Utrolig flot skrevet AngKorWat.....tiden stod stille da jeg læste det!!
Kondolerer, til hele din familie.
Kenneth
Absolut forfærdeligt at læse om!
Du og din familie har min dybeste medfølelse!
Puha - hvad er et badbeat efter at have læst dette her.
Håber virkelig dig og familien kommer ovenpå igen.
Kondolerer!
Håber dig og din kæreste kommer jeg over denne dybe sorg, og at jeres liv hurtigts muligt må fortsætte med samme glæde som for en måned siden.
Hej Angkorwat.
Jeg kondolerer mange gange!
Jeg har en kammerat, som for knap et års tid siden var gennem en stort set tilsvarende oplevelse - de vidste dog at barnet ville være stærkt handicappet når det blev født, og de nåede at få 8 timer sammen med barnet, inden det døde. Jeg ved at de nu er kommet videre, men altid vil have savnet.
De er meget troende mennesker, og det har naturligvis været med til at bringe dem igennem en svær periode.
Hvis du er interesseret, vil jeg meget gerne skabe en kontakt til ham. Jeg er sikker på at han vil lytte til dig, og kunne give dig nogle gode råd til hvordan I sammen kommer gennem en svær tid.
med venlig hilsen
Anders / Gene
Kondolerer...
Jeg oplevede selv et af livets bad beats sidste sommer, hvor jeg pludselig fandt mig selv liggende på Neurokirugisk afdeling med en hjernesvulst. Det er heldigvis endt lykkeligt, men tiden efter har sgu været hård og har været præget af perioder med psykiske kriser.
Mit råd er, at når man selv eller en af ens nærmeste bliver ramt så hårdt så er det vigtigt ikke selv at gå med sorgen. Få snakket om det så det kommer ud af systemet, ellers æder det en indefra og dette kan være alt ødelæggende.
Håber snart i kommer ovenpå.
Klaus
Casper,
Det var en hård start på dagen at læse dit indlæg, det gav et kedeligt flashback - til dengang hvor jeg selv stod med 14 dage gammel datter, der stoppede med at trække vejret - vi fik heldigvis liv i hende igen og hun har det godt idag.
Du skriver at dit indlæg måske ikke hører sig til i et poker forum - det hører sig til alle steder......
Der er ingen der kender den smerte du føler - medmindre de selv har prøvet, hvad du har prøvet.....
Det er DET største tab man kan opleve!!
Jeg håber at du og din familie kommer igennem det her bedst muligt.
Mvh
Ted
Kondolerer.
Håber I kommer igennem det og I snart kan se lysere på tingene.
Fuck de 10K jeg tabte igår...Dit indlæg får en til at tænke over, hvad der virkelig betyder noget i ens liv...
Kondollerer.
Og tak for det meget relevante indlæg,meget stort af dig at dele det med os, vi mennesker glemmer tit at der er en verden væk fra den grønne filt. Jeg blev også selv ramt af et kraftigt bad beat 2 år siden, og er ikke kommet helt oven på endnu, men efter hånden overskygger de gode dage de dårlige, så det går den rigtige vej, men det tager tid.
Mvh
Claus
Hej Casper.
Dette er det stærkeste og mest gribende jeg nogensinde har læst. Føler med dig, din kæreste og hele din familie, som skal igennem jeres livs hårdeste stund.
Jeg er taknemmelig over, at du med dit indlæg hjælper mig til, at få sat mine livsværdier i perspektiv.
De bedste tanker.
Claus
Ikke lige den slags indlæg man forventer at støde på her på siden - måske derfor gør det et ekstra stort indtryk på en, når man læser det.. Jeg ved det ikke - jeg kan kun udtrykke min dybeste medfølelse.
Stærkt indlæg - får nok alle herinde til at glemme om kort etc et langt øjeblik!
Kondolere ! Det er vel det mareridt alle mennesker mindst håber på at skulle igennem - at skulle begrave sine egne børn!
Håber du får det bedre med tiden, og livet og de små ting snart giver mening igen!
Xsuited
Tak fordi du ville dele din historie med os, det sætter virkelig nogen ting i relief.
Samtidigt vil jeg også kondolere.
gåsehud?
det fik mig til at tude.. Pis at sidde og snøfte i open office.
Har selv en pige på 1½ vi fik ved en fejltagelse. Hun er det bedste der er sket for mig, så din historie krøb langt ind under huden på mig. Jeg takker for at blive mindet om at værdsætte det "hot deck" mit livs dealer brugte ved hendes undfangelse 2003.
kondolerer
Meget stærkt indlæg... Du og din familie har min dybeste medfølelse!
Kondolerer!
Michael
Kondolerer.
livets skole er også sorg,men du har oplevet den værste af alle, at miste sit barn en ting som ALDRIG kan heles men skal lære at leve med sorgen og minderne.
trøst dig med dit barn ikke opleved smerte eller sorg,og vid at den lille er nu et sted hvor alt er fredfuldt!
midsted selv min søster for 4 månder siden efter mange års kamp mod kræften...
gik i en stund og var nærmest lammet,intet betød pludseligt noget mere,livet stod stille,mine forældre var brudt sammen,ja alt var slet ikke det samme mere.....
men min søster ville blive meget gal på os alle hvis vi ville blive ved med at sørge,så mine tanker var at, for hendes skyld måtte vi bare komme vidre i vores liv. lærer at leve med vores savn.
så kære AngkorWat du er ikke alene,vi deler sorgen med dig.....
for dit barns skyld lev livet,lær at leve igen,du og konen har fået et "par tunge sten i jeres bagage"
men jeg er sikker på at i kommer ud af den lange mørke tunnel en dag og solen vil skinne igen!!
brug tiden på hinanden,og tal det hele igennem,få sagt de ting som ligger dybest,jeg ønsker alt godt for jer begge i fremtiden,husk sorgen og minderne vil følge jer,men i skylder jeres barn at i lever vidrer
og bevarer kærligheden og hinanden!!
en meget rørt VAPPE.
En dyb respekt for den måde hvorpå du udtrykker dig - og en stor portion medfølelse for din situation. Det er en enhver forældres mareridt du gennemlever.
Det sætter ting i perspektiv og da jeg læste dit indlæg tog jeg mig i at tænke tilbage på mine egne oplevelser da jeg blev far.
En uge efter jeg egen søn kom hjem fra fødegangen stoppede han også med at trække vejret og vise livstegn. Det var den længste tur til hospitalet nogensinde, selvom der fysisk var ca 75 meter derover. Han klarede det og er på toppen idag, men det var nogle temmeligt grå dage bagefter.
Min oplevelser kan på ingen måde stå mål med dine, og jeg har ingen anelse, kun en fornemmelse, om hvor slemt det må være det du og din kæreste går igennem.
Kondolerer
Vi er alle meget kede af det på dine vegne og jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste der tudede mig hele vejen igennem.
Thijs
Jeg kondolerer også.
Som andre har skrevet, så gælder det om at få talt om det, også IRL. Inviter venner og familie over og få grædt sammen. Og måske lave en sidste hilsen til ham i en slags "gæstebog".
vh Bjarke
Kondolerer!
Kondolerer.
Jeg kan ikke komme med flere eller bedre råd end dem som er herover men jeg sender en venlig tanke til dig og dine og håber at i sammen må finde den nødvendig styrke.
Tak for et stærkt og nærværede indlæg
Danny
Jeg blev meget berørt af din post, og har dyb medfølelelse for dig og din familie.
Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i den følelse det må være at begrave sit eget barn, men det er en følelse der ikke burde overgå nogen.
Jeg er sikker på du vil komme videre på et tidspunkt, da du reflekterer meget over situationen - den eneste måde du kan komme videre er, som du selv nævner, at bearbejde sorgen ved ikke at negligere den.
Rasmus
Puha - et stærkt indlæg.
Jeg har den dybeste medfølelse med dig, og håber at tiden læger, selv om det ser sort ud nu.
Kondolerer.
Bo
Kondolerer.
Meget stærkt indlæg, håber du kommer over den svære tid, og kan blive "glad" igen..
Mvh Rune.
De dybeste medfølelser herfra.
- Jesper
@AngkorWat
Jeg har selv været igennem den samme rutchje tur som du beskriver her, det er simpelthen et helved.!!!
Da jeg var ca. 4 år fødte min mor sin 1. dødsfødte, og da jeg var ca. 8 fødte hun nr. 2. Det var hårdt, men da jeg var så ung følte jeg det ikke på samme måde som hende og min far.
For ca. 3 år siden døde min morfar, og for ca. 4 måneder siden døde min farfar.
Det har gjort at jeg den dag idag har meget svært ved at udtrykke mine følelser overfor andre, jeg græder meget sjældent, og det ser jeg lidt som et minus. Jeg fik ikke talt ordentligt ud om tingene, håber fuldt ud af du, din kone, og resten af din familie klare dette og kommer tilbage på fuld styrke.
De dybeste medfølelser herfra.
Mvh. MoPe
Dybt tragisk. Kondolerer.
Det er vigtigt at få talt sammen - og med andre - gerne en psykolog.
I den første svære tid sørger du og din kæreste sammen, men senere er det ikke tilfældet.
Man sørger sjældent samtidig.
Der vil komme dage, hvor den ene af jer er ovenpå, måske endda glad over et eller andet, mens den anden er helt nede i kælderen.
Hvis man uforsigtigt viser "godt humør" på et forkert tidspunkt, opstår nemt tanken: har han/hun allerede glemt.
Vis omtanke!
Dyb smerte lige nu - men livet går videre, og vær sikker på at I en dag igen har en god tilværelse.
vh. P
Kondolerer!!!
Du og din familie har min dybeste medfølelse. Stærk indlæg, og jeg synes bestemt det hører hjemme herinde. Det hører hjemme allesteder! Alt andet virker så ligegyldigt når man læser indlægget med tårer i øjnene!
mvh Jacob
angkorwat
er helt fordedeligt at læse får simpelthen gåsehud af at læse det her at sådan et liv så uskyldig dør jeg føler den dybeste medsorg med dig og din familie havde ikke lige regnet med at skulle fælde en lille tåre når man trykkede på linket
kondolerer meget med dig og din familie
hilsen
Magnus :"(
Casper,
20.08.86 stod jeg i samme situation som din kæreste og dig. 3 uger før termin, hvor graviditeten var forløbet normalt, og alt så godt ud, blev jeg pludselig dårlig sidst på eftermiddagen. Lå og hvilede en lille times tid (det var sidste gang jeg mærkede livstegn), til min mand kom hjem fra arbejde.
Vi blev dog hurtigt enige om at det var bedst at tage på hospitalet.
På hospitalet blev vi sendt ind i et venterum til lægen kunne komme, men fik fortalt at der godt kunne gå et stykke tid da de havde meget travlt.
Efter ca 5 min venten fik jeg pludselig blodstyrtning, og min mand løb efter hjælp.
Drop og slanger blev sat i næsten hver en åre jeg havde, benene op på en skammel, hovedet nedaf og så gik de igang med at undersøge mig.
De konstaterede at jeg havde en moderkageløsning, hvilket bevirkede at barnet var død.
Jeg bad om de ikke kunne gi" mig et kejsersnit, men det ville de ikke. Jeg skulle føde barnet.
Kl 23:30 fødte jeg så den yndigste lille pige jeg nogen sinde havde set, hvor ville jeg dog gerne ha" givet mit eget liv for hendes.
Jeg fortæller dig og din kæreste min historie fordi jeg gerne vil fortælle jer at LIVET FÅR MENING IGEN, selv om det lige nu virker håbløst.
I glemmer det aldrig, og det skal i heller ikke, det skal gøre jer stærkere.
Jeg vil godt ha" lov at citere et lille afsnit fra Shakti Gawain bog Tanker I Lyset.
"Mens jeg giver mig selv lov til at sørge, helbreder jeg min sørgmodighed og giver plads for det nye."
Min dybeste medfølelse og respekt til din kæreste og dig.
Dafne
Kondolerer
Henning
Svært indlæg at læse, som ihvertfald ikke bliver glemt.
Dybeste kondolering herfra.
Din store ulykke sætter virkelig mine poker "bad beats" i perspektiv, og jeg skammer mig næsten når jeg lader bad beats i noget så tåbeligt som poker gå mig på.
Jeg er ikke god til de følsomme indlæg, så dette er nok lidt kluntet, jeg håber vitterligt du og din kæreste kommer videre i jeres liv, og får det godt igen.
Mvh Mickey
Kondulerer...
Hilsen Ducks
Kondulerer..
Blev virkelig berørt af dit indlæg. Det er virkelig en forfærdelig situation at skulle opleve.. Håber alt godt for dig og din familie fremover..
MVH Jesper
Utrolig trist at du og din kæreste skulle opleve noget så grufuldt. Som alle andre har i min dybeste medfølelse og samtidig har dette indlæg nærmest fjernet poker og dets indflydelse på ens hverdag fra en piedestal og står nu i et latterligt lys og blegner.
Kondolerer.
- Christian
Føler jeg bliver nød til at skrive noget. Blev meget rørt og bevæget af din historie. Kondolerer dybt!
//Simon
Av :"(
Har ingen ord der slår til her.
Kan kun overbringe min dybeste medfølelse og kondolance.
Din post stiller virkelig tingene i perspektiv, og for at gentage de andre, hører en sådan post hjemme ALLE steder.
Håber virkelig for jer at livets dealer nu skifter deck, og giver jer en lang og lykkelig fremtid selv om det ser forfærdeligt sort ud nu. Har ingen erfaring i håndtering af dyb sorg, men jeg kunne forestille mig det drejer sig om samtale og åben bearbejdelse.
Kan på ingen måde bilde mig ind at vide hvordan du har det, men din beskrivelse giver et yderst bevægende indblik i den måde hvorpå en hændelse som denne på et sekund smadrer ens virkelighedsopfattelse,værdier og referencerammer som en hammer mod et spejl og efterlader en alene i en mørk suerrealistisk verden man ikke længere kender.
Må din og din families næste "hånd" i livet blive en Royal Flush.
Med venlig hilsen
Jesper Christensen
@AngkorWat
Også de dybeste medfølelser herfra!
Jeg ved desværre alt for godt hvad i går igennem. Min kærste og jeg har selv inden for de sidste 2 år været igennem 2 mislykkede graviditeter. Begge gange har min kæreste måtte føde barnet selv.
Det er en utrolig svær tid at komme igennem og det er noget man aldrig glemmer. Det hele føles tomt og jeg havde i hvert fald svært ved at forstå hvorfor det lige er os det skete for.
Men pas på hinanden, snak om det når der er noget der presser på, græd sammen og del sorgen med hinanden, og vigtigst af alt lad det tage den tid der tager.
Christian
Må jeg kondulerer.
Virkelig et stærkt indlæg, som sætter tingene i relief.
mvh
Martin Erichsen
Kan ikke nogensinde forestille mig hvordan det må være, men jeg vil også lige kondolere... håber I kommer ovenpå igen!
Tak fordi du vil dele det med os herinde.. utroligt stærkt indlæg!!
Både du og din kærste har min dybeste medfølelse. Det må være ganske forfærdeligt at opleve en sådan tragedie.
Som allerede skrevet er det vigtigt at I bearbejder sorgen i fællesskab. Men husk, at når den dag kommer hvor du atter begynder at kunne glæde dig over livets lyse sider, så kan din kærste stadig have lang vej igen. Giv hende al din opmærksomhed, forståelse og omsorg. Alt for mange forhold går i stykker efter en oplevelse som denne. Lad det ikke ske for jer. I kan ikke ændre på det skete, men I kan i fællesskab skabe jer en meningsfyldt tilværelse og lys fremtid.
De bedste ønsker for jer begge.
Klaus
Jeg kondolerer.
Ville egenligt have skrevet et par ord, men sidder bare med tårer i øjnene og føler mig helt tom for ord.
Håber alt det bedste for dig og din familie i fremtiden.
Per
Jeg kondolerer.
Den slags får, som du skriver, alt andet til at virke ligegyldigt. Vi som ikke har oplevet lignende kan nok ikke begynde at forestille os jeres smerte og sorg. Jeg føler den dybeste sympati med dig og de andre der har givet udtryk for lignende tragedie her i tråden.
Jeg håber det kan trøste lidt at se den sympati der bliver udtryk for og ikke mindst at du selv har fået formuleret dine følelser.
Det er nok kun tiden der kan hjælpe dig med at fokusere på og se glæde i dagligdagen. Indtil da: forsøg at hænge i - så godt som du nu kan.
Venlig hilsen Peter.
Ord bliver pludseligt meget utilstrækkelige.............
Jeg kondolerer og håber det bedste for dig og din kæreste fremover.
Claus
Selvom man har børn, ved man ikke hvor slemt det er, man ved kun at det er det værste der kan ske.
Kondolerer.
Ole Berg Kristensen.
Kære AnkorWat
Jeg har en veninde, som har været igennem den samme tragedie. De fik det råd at prøve igen hurtigst muligt og hun blev gravid igen få måneder efter. De sagde at det var det bedste råd af alle. Ikke blot fordi hun blev gravid igen, men fordi det fik dem til at se fremad allerede inden hun blev gravid.
Kondolerer
Jan
Jeg er helt overvældet over den enorme respons jeg har fået. Det varmer helt ind i hjertet at se den medmenneskelighed, der kan findes i en anonym verden, der normalt er baseret på hård konkurrence og at tage penge fra hinanden.
Jeg har taget alle råd til mig, sammen med alle de trøstende ord og venlige tanker.
Jeg vil ikke til at svare på enkelte indlæg, men jeg kan sige at min kæreste og jeg taler rigtigt godt sammen om alt hvad der er sket - og skal ske. Vi har ligeledes en fantastisk familie og venner, der har været med i hele forløbet og støttet os helt fantastisk.
Vi har besluttet at tage kontakt til nogen der har oplevet det samme. Der er en forening der kan sørge for at formidle denne kontakt. Det er nok et behov for at tale med mennesker, som kan sætte sig ind i vores følelser og tanker, men også for at se at livet går videre, og man kan komme igennem med et stærkere parforhold - og forhåbentlig også med flere børn.
Jeg tror ikke vores liv bliver "normalt" igen før vi får et nyt barn. Heldigvis gik det let og smertefrit at blive/være gravid, så vi har mod på at prøve igen i den nærmeste fremtid.
Endnu en gang tak for alle de varmende ord - fra både mig og min kæreste.
Hej Angkorwat.
Kan kun sige at jeg føler meget med jer.
Min søster og hendes mand mistede for 3 1/2 år siden deres lille søn- 8 dage over termin. Han døde af sult, da moderkagen ophørte med at virke. Deres historie kan i måske drage lidt nytte af- den er fortalt på mindet.dk
www.mindet.dk/Minder/Minde.asp?ID=299&Side=Fo
De har idag en dejlig knægt på 2 år- men gud hvor var graviditeten svær. ikke kun for dem, men også resten af familien. Vi var så bange konstant- hva nu hvis det skete igen? Hun venter nu nr 3- var med hende til scanning idag. Hun brød i gråd da hun så hjertet slå. Hun lever idag stadig med smerten og frygten- nogle dage kan hun næsten ikke stå ud af sengen af sorg- men de kommer heldigvis sjældnere nu.
De blev medlem af foreningen for spædbarnsdød, og det hjalp dem utroligt meget, og de deltager stadig i møderne hver måned. Desuden taler vi stadig meget om ham i familien- han er jo en del af vores liv. Den første søndag i November er der allehelgenes gudstjenester rundt om i landet- det er specielt for dem der har mistet et barn og for pårørende.
Vil gerne sige- Livet går videre, men det tager utrolig lang tid, og I glemmer ALDRIG.
Hvis du evt vil i kontakt med dem(selvom der er lidt langt) formidler jeg gerne- blot skriv til min mail herinde.
Venlig hilsen Susie
Din søn har en fantastisk og dybsindig far...
Må han få alle de søskende, I ønsker!!!
Jeg kondulerer.
Jeg kan ikke skrive noget der hjælper på din og din kærestes smerte, så vil blot sige jeg føler med jer, og håber i kommer igennem denne svære tid.
Venlig hilsen Rehne.
Hej Casper,
Tak for du delte din historie med os, det er så brutalt at det er svært at finde de rigtige ord.
Da jeg læste indlægget, blev jeg meget rørt og glemte fuldstændigt mine egne små dæmoner.
Til sidst kan jeg ikke lade være med at sende en tanke til alle brugerne af Pokernet. Som jeg skrev herinde første gang jeg postede et indlæg, tilbage i 2004:
"Jeg må sige at i er et "sejt" folkefærd i pokerspillere. I har i hvert fald et unikt sammenhold. Fedt Miljø."
Ved at læse den helhjertede og varme respons der har været, bliver jeg kun bekræftiget i ovenstående, på trods af jeg nok havde omformuleret det.
Kondolerer - og tak for dit indlæg
Venlig hilsen Tue
Jeg kondolerer mange gange.
Jeg regnede ikke med, at mit første indlæg på Pokernet skulle blive så trist, har ellers fulgt debatten her næsten siden starten.
Dit indlæg er uhyggeligt stærkt, og sætter mange tanker igang.
Det må være ufatteligt svært for jer at gennemleve dette, men jeg tror i tackler det på den rigtige måde, så i senere kommer ud af sorgen både visere og stærkere.
Husk: Den modgang der ikke knækker dig, gør dig stærkere.
Jeg ønsker jer held og lykke fremover.
Venlig hilsen,
Arni
kære Casper
sad herinde sent onsdag nat...havde spillet , skulle lige herind og se stillingen fra EPT i Baden, og så faldt jeg over dit indlæg.....
MÅ JEG KONDOLERE AF HELE MIT HJERTE !!!!
Jeg er selv den lykkelige FAR til en dejlig pige på 5 år.....og din historier påvirkede mig dybt...faktisk rendte tårerne ned af min kind.....og jeg følte en utrolig sorg på dine vegne....
Men samtidig følte jeg også en glæde ved at være velsignet med en dejlig sund datter...der fylder mit liv ( ca. halvdelen, da jeg er skilt ) med en ro og velsignelse, der ikke kan føles...medmindre man har børn...
Derudover følte jeg en fornemmelse af dyb respekt for din personlighed og dit mod til at skrive dette indlæg...der ramte så hårdt...et indlæg som dette på en side , der ellers omhandler poker..penge..bad beats i spilet osv osv..og det er også tydeligt på den respons, du har fået, at det virkelig åbner folks øjne, og fremspirrer tanker på hvad der virkelig er essentielt og betydningsfuldt i livet...
Casper...tak for dit indlæg ....hos mig er du ALL-IN med en vindende hånd...og jeg ønsker dig og din kæreste al mulig held og lykke, og er sikker på at den næste nyfødte søn eller pige, du holder i dine arme, er et sundt nyfødt barn.......
Mvh
Jan "The Mouth " Dahl
Min dybeste kondolence.
Når livet slår hårdt, bliver alting sat i perspektiv.
Jeg sidder her og knokler, da jeg slår ind på dit indlæg, og ligepludselig bliver alting ligegyldigt.
Angor, det er stærkt at du kan skrive om det forfærdelige der er sket dig og din familie.
Har selv prøvet en personlig krise, og har derigennem erfaret hvor vigtigt det er at komme ud med sine tanker og følelser.
Carl
Carl