Jeg er sgu en hat til det NFL-ræs der, og det er ret så skod. Det kunne være ret nice at kunne reglerne, have kendskab til hold og spillere. Jeg gider heller ikke gå glip af de der lækre Super Bowl-events.
Derfor: Hvor kan jeg lære alt, jeg bør/skal vide om det spil her?
NFL-n00b: hilfe
Se en masse kampe. Jeg startede med at følge med for et år siden. Havde forinden ikke det store kendskab til hverken regler, hold eller spillere - men det kommer sgu' hurtigt. Eventuelt alliér dig med en ven, der har forstand på regler osv. Så kan han sidde og informere dig lidt undervejs ;-)
Du er nødt til at se det og følge med, for at lære det. Der er ikke rigtig nogen manual der indeholder alt det, du skal vide.
Alternativt kan du købe Madden, det giver en masse viden.
Der er en milliard regler .. måske enda 2. derfor er det ret svært at
sætte sig ind i regelsættet som det er i soccer. men jo flere kampe man får set jeg
lettere får man forståelsen for hvad der sker i de forskellige situationer.
det er total episk at grinde søndage samtidig med flimmeren kører + der er altid FEDE
arangementer til superbowl. senest havde vi en i Riverclub, hvor der var tour, fællesgrind, fællesmad og football all night long .. cool!
Selvom jeg ser det for anden eller tredje sæson så er jeg nok lidt ligesom dig. Jeg nyder bare at bruge søndagen foran computeren med lidt tours osv. mens der kører NFL ved siden af, hvor man så følger med af og til, mens kommentatorerne forklarer lidt osv.
Så tror, at for at man skal ordentlig ind i det, så se en masse kampe, begynd at læs på www.firstdown.dk for info om klub og spillere og så kommer det stille og roligt.
Nåja .. Tv2Sport med Falkeøje NFLemming er klart at foretrække frem for tv3 som kører SUPER mange reklamer (heldigsvis er Bubba ude) :)
Køb den her.
www.saxo.com/dk/item/claus-elming-bogen-om-nfl-2.aspx
Den købte jeg da den kom frem og synes sgu det er en super bog om alt indenfor NFL.
Se kampene, hvis du i forvejen ved du kan lide at se det så køb game pass, så får man ikke bedre kommentatore. Samt man får mulighed for at se det så tit man har lyst til
Ser selv alle kampene på Tv fra 19 til 5 vær søndag de seneste 5 år, og så ser jeg self Colts kampene på gamepass når de ikke er dem der vises,
Vis du følger et hold vær uge så kan du stort set "hoved reglerne" inden for 1 år.
Kan klart anbefale GamePass eller at finde en stream med originale amerikanske kommentatorer. NFLming og Falkeøje er hyggelige nok at høre på, men det football-faglige niveau er ikke i nærheden af de amerikanske eksperter, og jeg tror langt hurtigere, du vil fange de basale regler på den måde..
..men i første omgang er det bare at kæmpe sig gennem en.wikipedia.org/wiki/American_football_rules , og så ellers bare få set noget bold!
Gl med det! Bedste beslutning, du nogensinde har taget :)
bare vær klar på off season er den sværeste periode i dit liv, det svarer til
At stoppe med at ryge, ingen sex, sukker og alkohol...
At forklare spillets regler vil tage meget lang tid, for der er sindssygt mange regler.
Mht. ligaens opbygning, så er der 2 "ligaer" i NFL, nemlig AFC (American Football Conference) og NFC (National Football Conference). Der er 16 hold i hver, fordelt i 4 "grupper" som er de samme hvert år, og der er ingen oprykning og nedrykning som man kender det fra alm. fodbold.
Der spilles 17 ugers grundspil, hvor hvert hold har 16 kampe og en fri-uge, og alle gruppeholdene mødes 2 gange hver sæson, og resten af kampene er mod andre hold fra både AFC og NFC.
Alle gruppevinderne går til playoffs, mens de 2 bedste hold fra hver række der IKKE er gruppevindere mødes i "wild card" kampe, hvor de kæmper med de 2 dårligste gruppe-vindere om at træde ind i det reelle playoff. De to hold fra AFC og NFC med den bedste record (flest sejre) sidder over i første playoff runde. De 8 der er tilbage mødes så i 4 "semifinaler", kaldet divisional playoffs. AFC og NFC hold kan endnu ikke møde hinanden i playoffs, for playoffs er delt op i AFC og NFC. De 4 divisional vindere mødes så i to finaler, kaldet AFC og NFC finals. De to vindere, altså ét NFC og ét AFC hold, mødes så i den store finale, nemlig Super Bowl. Og det er den eneste gang i playoffs at et hold fra AFC og et hold fra NFC kan møde hinanden.
Det er lidt kringlet, men jeg håber det er til at forstå.
For at bevare jævnbyrdigheden er holdenes grundspilsplaceringer fra 1-32 afgørende for hvilke college-spillere holdene kan vælge. Så det dårligste hold vælger først, og Super Bowl vinderne til sidst. For at komme i NFL SKAL man have gennemført college, så derfor træder spillerne ind i NFL når de er 22-23 år som regel. Det er en meget krævende og hård sport, så det er ikke unormalt at en spiller kun er i ligaen i 6-8 sæsoner. Kickere og Quarterbacks som regel længere tid, men de andre bliver slidt op.
De vigtigste positioner:
Angreb:
Quarterback (QB): Ham der får bolden fra start, og enten giver den til runningbacken, eller kaster den. Han må også løbe med den selv, men det er stortset kun Michael Vick der gør det mere end 2-3 gange i hver kamp. Han er lederen i angrebet.
Runningback (Half-back)(HB): Løber med bolden.
Wide-receiver (WR): Griber bolden
Offensive line: De "tykke" spillere der skal blokere for modstandernes forsvar, og beskytte QB og HB.
Center: Sætter spillet i gang ved at snappe ("aflevere") bolden til quarterbacken.
Forsvar:
Line-backers (OLB eller MLB): De store voldsomme og onde svin, hvis primære opgave er at nakke ham der har bolden.
Cornerback (CB): Dækker receiverne, og skal sørge for at de ikke griber bolden. Griber han selv bolden er det en interception, og så får hans angreb bolden.
Defensive Line: Dem der skal sætte pres på QB og stoppe HBs osv.
Safeties: En blanding af linebacker og cornerback, forsvarets altmuligmand.
Mchael skrev:
Der er en milliard regler .. måske enda 2. derfor er det ret svært at
sætte sig ind i regelsættet som det er i soccer. men jo flere kampe man får set jeg
lettere får man forståelsen for hvad der sker i de forskellige situationer.
det er total episk at grinde søndage samtidig med flimmeren kører + der er altid FEDE
arangementer til superbowl. senest havde vi en i Riverclub, hvor der var tour, fællesgrind, fællesmad og football all night long .. cool!
Vil du godt være sød, at lade være med at kalde fodbold for "soccer" på et dansk forum - Fordi det er seriøst røv irriterende at se på! Tak :)