DAxelsen skrev:Når det har stået så længe på nabogrund uden der er gjort protest, så føler jeg mig ret overbevist om at de ikke kan kræve den del af grunden tilbage igen... Kan ikke huske hvad reglen hedder, men føler mig meget overbevist!!
Det hedder hævd det får man efter 20 år...
Det her ligner vist lidt OP's situation ...
GEMTE ARTIKLERHJÆLP TIL LOGIN
LOG IND
Har vi vundet hævd på arealet mellem skel og hæk?
SPØRG BOLIUS | Ajourført: fredag d. 17 februar 2017
Hej Bolius
Vi har købt et sommerhus og senere opdaget, at hækken ved vores indkørsel - langs med fællesvejen - ikke er plantet i skel men et godt stykke ud på fællesarealet, der er en græsrabat.
I følge naboerne har hækken stået der siden slutningen af 1970'erne, og grundejerforeningen har aldrig gjort krav på, at hækken blev rykket tilbage til oprindeligt skel.
Jeg fik selv gjort dem opmærksom på det, da jeg spurgte dem om, hvor skelpælene var, da jeg skulle måle grunden op pga. ansøgning om tilladelse til bebyggelse.
Nu har grundejerforeningen sagt, at vi skal fjerne hækken og halvdelen af vores stenbelagte parkeringsplads, som er det, der står på "deres" jord.
Vi har krævet hævd, men de siger, at det kan man ikke, da det er grundejerforeningens fællesområde, og kommunen er vejmyndighed.
Men er det rigtigt? Kan vi godt kræve hævd på et fællesområde? Det har set sådan ud og været en del af vores indkørsel i mere end 30 år.
Med venlig hilsen Trine H.
Kære Trine H.
Hævd er et fantastisk spændende emne. Selve hævdsbegrebet er hjemlet i Christian V's Danske Lov og selvom den trådte i kraft allerede i 1683 er grundlaget fortsat gældende – og præciseret gennem retspraksis lige siden. I henhold til Danske Lov vindes hævd på baggrund af en uretmæssig (svarende til en ”tiltusket”) råden, hvis den vedvarende har fundet sted i mindst 20 år.
Der findes grundlæggende to forskellige former for hævd:
Ejendomshævd og servituthævd. Ved ejendomshævd får den hævdende (ham der ”tiltusker”) fuld ejendomsret over hele eller dele af ejendommen. Der kan vindes ejendomshævd over fremmed persons ejendom, såfremt den retsstridige brug har fundet sted i en periode længere end 20 år. Vindes ejendomshævd fortaber ejeren sin ejendomsret til den (del af) ejendommen, som der er vundet hævd på – og skellet flyttes. Der er en lang række forudsætninger, som skal være opfyldt før hævd kan komme på tale:
- Der kan ikke vindes hævd på arealer med samme ejer
- Anvendelsen må ikke ske på baggrund af aftale
- Der skal være foretaget kontinuert, uberettiget råden i mindst 20 år. - Den udøvede råden skal være af en intensitet, som er naturlig for det pågældende areal
– svarende til en ejers råden (der skal udvises aktivitet) - Den udøvede råden skal være til en fast grænse.
- Der må ikke være udført en modråden (der skal udvises passivitet)
- Offentlighedens brug af en sti / færdselsareal kan ikke begrunde individuel hævd.
En afgørende forudsætning er den dobbeltsidede aktiv/passiv –betragtning, hvor den hævdende aktivt skal have rådet over arealer (som sin egen) og hvor den tålende part skal udvise en passivitet. Råder de begge over arealet er den gennemførte råden ikke ensidig og der kan ikke vindes grænsehævd – her kan så være tale om servituthævd.
Servituthævd flytter ikke skel, men giver den hævdende en begrænset ret til ejendommen. Servituthævd foreligger typisk i form af færdselsrettigheder over fremmed persons ejendom. Hvis den retsstridige råden er svær for den egentlige berettigede at opdage(ikke synbar), kræves at den retsstridige råden har været udøvet i alderstid, hvilket vil sige minimum 40 år.
Vunden servituthævd skal tinglyses for at opnå registrering, og derved beskyttelse over for senere godtroende erhververe af den ejendom, hvorover der er vundet hævd. Vunden grænsehævd skal registreres i matriklen gennem ved ejendomsberigtigelse (ved enighed) eller som skelforretning (ved uenighed -> kendelse fra landinspektør -> domstolsprøvelse).
Hævdsbestemmelserne og retspraksis er ”farveblind” for så vidt angår adkomstforhold og myndighedsroller. Med undtagelse af udskilte offentlige veje (jf. §89 i lov om offentlige veje)kan der fint vindes hævd over arealer beliggende som fællesareal, ligesom det er fuldstændig uden betydning om det i matriklen er udlagt som privat fællesvej (med kommunen som vejmyndighed).
Mit korte svar er således, at I sagtens kan have vundet hævd. Det er dog afgørende, at I også aktivt går videre med sagen og får berigtiget hævden, idet man som grundejer jo godt kan miste hævdvundne rettigheder igen. For at sikre muligheden for forsat gode naboforhold, vil jeg som udgangspunkt anbefale, at I kontakter grundejerforeningen med det formål, at afholde et møde, hvor I afklarer mulighederne for at nå en fælles løsning. Det kunne være, at grundejerforeningens tilbageholdenhed har baggrund i forhold, som kommer alle medlemmerne til gode og som ikke vil have negativ indvirkning på jeres private situation. Det er særdels vigtigt, at I på en så neutral måde som muligt forklarer jeres holdninger til sagen og ikke tager modviljen personligt, ligesom I bør forsøge at sætte jer i grundejerforeningens sted.
Hvis ikke der kommer noget ud af dette møde – eller hvis man ikke ønsker at afholde det - vil jeg anbefale, at I kontakter en praktiserende landinspektør med erfaring i denne type sager. I kan vælge en landinspektør selv eller blive henvist gennem Den Danske Landinspektørforening. Landinspektøren skal vejlede jer begge, men må af hensyn til sin habilitet ikke forholde sig til skellet før selve åstedsforretningen (mødet, hvor landinspektøren kan fremsætte kendelse). Jeg bliver nødt til at oplyse, at en skelforretning typisk er en bekostelig affære, men samtidig også at de fleste retshjælpsforsikringer typisk giver mulighed for helt eller delvis dækning.
