Nogle kloge mennesker ! Samfundsfag

Hey Pn.!,

Jeg har fået nogle dødsyge opgaver i samfundsfag, som jeg ikke kan finde ud af, da jeg ikke fatter en prik af hvad der menes. Håber der er nogle her der kan hjælpe.


Er det danske velfærdssamfund fremtidssikret økonomisk og politisk?

A). Hvad menes med Et af de centrale træk ved den danske velfærdsstat er universalismen?.

B) Forklar " Den matematise logik"

C) Forklar " Den politiske logik"

D) Hvilken Poilitisk holdning til den danske velfærdsmodel ligger bag?.

E) Hvor har Danmark bevæget sig væk fra universalmodellen, og hvilken betydning har det?

F) En forhøjelse af efterlønsalderen, og forkortelse af perioden for SU. Hvem og hvad ville det gøre gavn for? :)

Ryk ned i limit :D



PS: Er også blank... ♥

Har du ikke nogle bøger du kan kigge i? Der må da stå noget om de emner der bliver stillet spørgsmål til.

Hvis der er noget som hedder universalmodellen må der jo stå noget om den et eller andet sted du kan slå op. Der er sikkert et indeks i dine bøger.

Prøv også at slå logik op. Så vil du sikkert finde noget du kan bruge.

En forhøjelse af efterlønsalderen vil holde folk på arbejdet i længere tid, hvilket vil gavne samfundet i tider hvor der er mangel på arbejdskraft og holde de samme mennesker væk fra overførselsindkomster, der er en udgift fra staten. (Er ikke skarp i hvordan efterlønnen er finanseret, så det skal du selv grave videre i)

Spørgsmålet om SU mener jeg er lidt uspecifikt. Er det for folk på videregående uddannelser der er tale om?

For s.... det lyder godt nok kedeligt.
Men tak for at minde mig om hvor lykkelig os der ikke går i skole er -;

Forkortelse af SU er vel for at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Derved skærer man ned på SU-udgifter og får hurtigere kvalificeret arbejdskraft på markedet.

Universalisme er vel tanken om at alle er ens og skal behandles på samme måde. Sådan lidt jantelovsagtigt :) Dvs. der bliver ikke taget højde for kulturforskelle, minoriteter osv..

Modsætningen er vel en form for relativisme.

Ellers god fornøjelse :)

Burde dog være en del materiale at finde på nettet!

spg1
www.samfundsfag.dk/politik/velfaemodeller.htm

D)
socialliberalisme

Mange tak for div. svar :), Jeg er helt lost på emnet. Og vi har desværre ingen bog:/,,

Mange tak :)

@Henze

Prøv at få fat i bogen: "Oikos" , det er en makro økonomistisk samfundsbog som giver svar på mange af de politiske spørgsmål.

Derudover er den grundlæggende Samfundsbog C-niveau bygget op omkring velfærdsmodellen.

E) Danskerne kører ikke længere efter den universielle velfærdsmodel, men efter den skandinaviske - hvor vi bl.a. har et sikkerneds i flexicurity. (Kom ind på det, og der er guldkorn :P)

Spg 1: Politisk universalisme – en ideologisk retning, hvor alle mennesker anses som verdensborgere

Altså at alle danskere skal/bør have ens rettigheder og muligheder etc.

Spg 4: Socialismen

Spg 5: Privatisering af skoler, sygehuse etc.

Spg 6: Alle der betaler skat, idet det vil frigøre flere penge til staten. der skal altså udbetales færre penge, mens der vil være flere i arbejde, og dermed gennerer de et skatteindtægter til staten (os alle)

/Kunz

Hvis du skal have svar på c, må du uddybe. Logik og politik hører ikke sammen.

A). Hvad menes med Et af de centrale træk ved den danske velfærdsstat er universalismen?.
Gennemgang i spg. D)

B) Forklar " Den matematise logik"

Matematik og fysik har spillet fallit, fordi matematikken har været deduktiv og fysikken induktiv, altså lige modsat den naturvidenskabelige metode. Med en induktiv opbygning undgås 'matematisme' dvs. matematik, som kun kan valideres i biblioteket, men ikke i laboratoriet. Et eksempel på matematisme er sammenlægning af brøker. Bibliotekets svar, 1/2 + 2/3 = 7/6, strider mod elevernes svar, 1/2 + 2/3 = 3/5. Men laboratoriet giver eleverne ret: 1 cola ud af 2 flasker plus 2 cola ud af 3 flasker giver 3 cola ud af 5 flasker og ikke 7 cola ud af 6 flasker, et absurd svar, som får alle normalt tænkende mennesker til at vende ryggen til faget. Naturligvis skal brøker og andre tal altid bære enheder, før de sammenlægges. Matematisme er let at finde, man spørger blot, om faget skal bevises oppefra eller nedefra. Matematisme ønsker at validere sig oppe fra metafysiske trossætninger, aksiomer. Matematik ønsker at validere sig nede fra fysiske fakta.

C) Forklar " Den politiske logik"



D) Hvilken Politisk holdning til den danske velfærdsmodel ligger bag?

Den politiske holdning i DK følger grundlæggende universalmodellen; Sociale ydelser, sundheds- og udannelsesanliggende er gratis og tilgængelige for alle. Dette finansieres gennem høje (progressive) skatter og afgifter. Omfordelingen er høj(som det ses i øjeblikket).

I modsætning til vores velkendte universalmodel, kan der drages paralleller til andre samfund.

I USA benyttes Den residuale velfærdsmodel som grundlæggende siger at alle har ret til sociale ydelser, som finansieres over skatten. (dog også brugerbetaling). Ydelser bortfalder de bedrestillede. Skatteniveau = lavt. Skattestruktur: lav vareskat høj ejendomsskat. Lav arbejdsskat (lav progression). Omfordeling = ringe grad. Fordel for: højt indkomstniveau.

I tyskland benyttes Socialforskningsmodellen hvormed der er tvungen socialforsikring gennem afgifter der fungerer som socialsikkerhedsnet for de svageste. Skatte niveau = højt. Skatte struktur: arb. =høj skat (lav progression), lav vareskat og lav ejendomsskat. Omfordeling = moderat. Denne velfærdsmodel er med fordel for personer med højt indkomstniveau.


E) Hvor har Danmark bevæget sig væk fra universalmodellen, og hvilken betydning har det?

Diskussionen omkring skellet mellem velfærdssystemets og EU-globaliseringen, er yderst interessant. Her er det vigtigt at kigge på den økonomiske udvikling. Har vi på sigt råd til at opretholde velfærdssamfundet, eller er vi nødt til at skære i enkelte sektorer? Denne diskussion er ikke endelig, men af konsekvenser kan nævnes:
Ved at være på særaftale i ERM-2 har DK allerede stående sanktioner med EU. En EU-globalisering er langsomt under opsejling, og DK er også rørt af denne. Essensen i denne diskussion pålægger grundlaget for et benchmark, som EU kan opstå som. Vil DK være nødt til at slække på nogle punkter, for at sænke sig til et EU-niveau, velfærdsmæssigt?

Udover EU-globaliseringen har privatisering betydet en stor forandring af samfundet.


F) En forhøjelse af efterlønsalderen, og forkortelse af perioden for SU. Hvem og hvad ville det gøre gavn for?
Efterlønsalder

I 2006 påbegyndte efterlønsalderens forhandlinger for alvor. Hermed blev nye regler sat, for på en bedre måde at kunne fremtidssikre vores velfærdssamfund, i udvikling. Danmark står overfor et alvorligt generationsskifte, hvorfor det ses nødvendigt med en ændring. Når velfærdsordningerne er fuldt gennemført i 2021, vil det ifølge regeringens beregninger frigive i størrelsesordenen 15 mia. kr. -Penge, der skal gå til at styrke forskning, udvikling og innovation.
SU
Relevant spørgsmål, jf. regeringens forslag til ny skattekommision. Hertil fremstilles forslag, om at studerende på videregående uddannelser, fremover er SU-berettiget i kun 4 år, imod nuværende 6 år. Det vil betyde, at studerende som ønsker at færdiggøre en kandidatuddannelse, ikke vil kunne modtage SU på deres afsluttende år.
Påvirkninger;
Umiddelbart vil det på kort sigt, skabe mindre cash out flow, fra statskassen – dette vil som en selvfølge skabe færre omkostninger baseret på unge. På mellemlangt sigt, er meningen at nedsætte topskatten, hvorfor de studerende derved vil få penge tilbage, bare igennem mindre skatter når uddannelsen er færdiggjort.
Denne korte påvirkning for de studerende, med mindre SU, er ment som et led i forskydning af hjælpekapital, til andre generationer. På den måde skal det sparede, bruges på ældrepleje. Dette vil på kort sigt betyde et indlysende fordelingsproblem, mellem generationer. Dermed har de økonomiske vismænd udtrykt deres syn på et behov for at lave andre tiltag, der målrettet henter penge hos de ældre generationer. Højere boligskatter vil være en oplagt løsning, fordi det især rammer veletablerede familier. Men den løsning har politikerne afskrevet på forhånd.
Helt grundlæggende er det fordelingspolitik. Fjerner man noget fra en gruppe, så ved man i hvert fald, at den gruppe bliver ringere stillet. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er altså, at nogle studerende bliver fattigere. Hvilken adfærdseffekt det har, at de siden hen betaler mindre topskat, er mere tvivlsomt.

@ trolden

1/2 liter vaeske + 2/3 liter vaeske skulle altsaa give mindre end 1 liter vaeske?

Den opdagelse tror jeg der er mange emballageproducenter der vil blive glade for.

Du må sgu da have en samfundsfags bog hvis du har samfundsfag?

De spørgsmål er obv blevet stillet ud fra noget, som der er gennemgået på klassen tidligere. det er standard procedure, og enten har du bog eller ark med relevant info.

Endvidere savner jeg fandme samf-aflveringerne. Havde samf på a niveau gennem alle 3 gym år, og det var super fedt at skrive de fleste afleveringer. modsat flere andre fag skulle man virkelig tænke og ikke blot gengive viden, men benytte denne :)