Ny Computer - PN anbefaler?

#1| 0

Jeg har tidligere haft problemer med min gamle stationære HP computer som var begyndt at køre lidt ustabilt og crashe en gang i mellem.

Dette er obv. kæmpe minus EV.

Jeg købte derfor for et par måneder siden en ny stationær computer i nørdbutikken Føniks, til 8000 kr.
- Nu er den computer så bare også begyndt at crashe engang i mellem :-S

Som regel er det "bare" et 15 sekunders crash, hvor alt går i stå.
Dette er obv. dog rigeligt til at det er problematisk

Jeg har fra flere hørt at MAC computere generelt bare skulle være mere stabile.
Kan PN be- eller afkræfte dette udsagn?

Jeg overvejer kraftigt at købe en stationær MAC computer her i morgen, og så bare få installeret Windows på den.

Har PN nogle anbefalinger, i forhold til hvad jeg bør anskaffe mig?

Den skal udelukkende bruges til poker.
Dog kører jeg HEM med en semi-tung database og jeg spiller på 9 forskellige sites, med op til 50 borde åbne.

Beløbet er stort set underordnet, så længe at jeg bare ved, at det er den absolut mest stabile computer jeg kan erhverve mig.

Redigeret af Saibot d. 31-03-2012 03:41
31-03-2012 04:17 #2| 1

Der er ingen grund til en mac skulle være mere stabil/pålidelig end andre PC'ere når den kører windows. Så hvis du vil bruge windows er mac et kæmpe spild af penge, medmindre du er en sucker for designet.

Det lyder også lidt vildt at den crasher efter kun 2 måneder. Har du antivirus og holder du dig fra diverse skumle hjemmesider? Der burde ikke være nogen grund til at udskifte hvad der helt sikkert er velfungerende hardware, en formatering + god antivirus burde "get the job done". Hvis ikke må der da være noget support fra føniks hvis der er tale om en defekt hardware.

31-03-2012 04:57 #3| 0

Det lyder mærkeligt at en sprit ny PC pludselig begynder at crashe.
Du nævner at du kører HEM med en tung database - Det sker for mig at HEM fucker op og får min PC til at fryse i 5-20 sec af gangen. Jeg ved det er HEM, for hvis jeg afslutter programmet er der absolut intet.
Min database er forholdvis ny og på ingen måde tung. Den er fra 2012, så det er ikke flere millioner hænder vi snakker om. Jeg har kigget HEM fora uden at finde årsagen. De fleste foreslår at man rydder op i databasen, dette har bare ikke hjulpet mig.
Problemet opstår ved længere sessioner, som regel efter 4-5 timer. Jeg spiller kun 4 borde af gangen, så det kan være dit problem opstår meget tidligere hvis du har så mange borde åbne af gangen. Prøv evt at lukke HEM ned i 5 min og se om det bliver ved?
I hvert fald så du kan udelukke at det er din PC.

31-03-2012 07:22 #4| 0

Hvis du vælger at gå allin og kun bruge den til poker incl. HEM og dermed ikke hverken bruger den til surf, email eller lignende, så kan du jo få en af de her virkeligt dygtige folk til kun at installere minimum af software. Du har ikke brug for antivirus, fordi du får det i din fysiske firewall i stedet, du deaktiverer alle funktioner, du ikke bruger, du installerer kun de absolut mest nødvendige opdateringer og fx. ikke officepakke osv. Men så skal du virkeligt gå allin. De kan sikkert også hjælpe med at udvælge hardware, hvor jeg vil vurdere, at RAM og harddisk nok er dem, der giver flest ydelsesmæssige problemer.

Nok ikke den billigste løsning og heller ikke den nemmeste at holde opdateret men sikkert den eneste, der vil fungere optimalt i praksis.

Har btw. aldrig oplevet en PC, der fungerede optimalt hver gang, og jeg har fungeret som IT-ansvarlig i flere virksomheder med ca. 30-50 PC'ere i brug.

31-03-2012 07:34 #5| 0
OP

Tak for svarerne indtil videre.

@birdshake
Jeg har faktisk ikke fået installeret anti-virus på min nye computer. Hvilket jo nok også er temmelig retarderet at jeg ikke har fået gjort. Jeg vil gøre det som det første når jeg engang vågner i eftermiddag, og køre en scanning igennem.
Nogle anti-virus programmer som PN anbefaler?

Måske ville en formatering også være god ide. Dog vil jeg gerne lige vente med dette, da det er ret tidskrævende for mig at sætte alting op igen med HEM, installere og konfigurere alle sites mv.

Jeg kan ikke regne finde ud af, hvordan jeg skulle kunne bedømme om der er en hardware fejl på min computer?

En ting der dog er bemærkelsesværdig, er at min computer faktisk støjer en del.
En kollega på det kontor jeg sidder på, har den stort set samme computer, som også er købt i Føniks.
Hans computer er langt mere støjfri end min er.

Kan dette måske et tegn på en evt. hardware-fejl?


@Lmmo
Jeg har oplevet at min computer kortvarigt fryser, både når jeg kører med HEM, og når jeg kører uden HEM.
Det sker dog oftest når HEM kører.

@Ohep1
Interessant forslag. Det vil jeg helt klart overveje. Også interessant at du som IT-ansvarlig aldrig har oplevet en PC der fungerer optimalt.

Hvem er det i øvrigt du refererer til når du skriver; "En af de her virkelig dygtige folk?"

31-03-2012 07:56 #6| 0

ADESK - dansk mærkevare PC-fabrikant laver meget støjsvage desktops. Sidder selv med sådan en nu (er iøvrigt selv forhandler, men det her er ikke ment som reklame) og skaffede en til min svigermor for nogle år siden. Deres kølesystem er super, men det er ikke nødvendigvis monstermaskiner.

Du skal sandsynligvis også have en SSD-harddisk, fordi de både er hurtigere og helt lydløse. Til gengæld skal du have en ekspert til at fortælle dig, hvilke programmer, der kan installeres her med fordel og hvilke, der absolut ikke må. De tåler kun et begrænset antal skrivninger til disken men mange læsninger. Data, der ændres ofte og fx. defragmentering er bandlyst.

Eksperterne er nogle af de nørder, der virkeligt har databaseerfaring (til HEM) og som ved, hvad de taler om og kender deres egne begrænsninger. Jeg tror kun, jeg selv har mødt et par stykker, selvom jeg har haft kontakt til mange i mine jobs.

Vedr. antivirus, så anbefales nu om dage fx. af "Windows Secrets" til almindelig brug blot at bruge Windows egen "Microsoft Security Essentials". Kan klart anbefale, hvis du vil gøre dette rigtigt at få sat din sikkerhed rigtigt op. Det kan virkelig gøre en stor forskel både mht. sikkerhed og hastighed, men det afhænger af, om du skal bruge dit udstyr hjemmefra eller også på hoteller, hos venner mm.

Kan iøvrigt tilføje, at vi primært brugte Lenovo (tidl. IBM), Toshiba og HP PC'er men brugte dem med al den installerede software (fejl nr. 1 imo). Dvs. der var alle mulige og umulige softwarepakker, der gratis fulgte med PC'en. Det var fint nok til almindeligt brug men ikke i en ønsket højtydende konfiguration. Skal også tilføje, at man ikke ønskede på topplan at sætte begrænsninger op for brugerne i virksomheden, dvs. de havde selv mulighed for at installere programmer og gjorde det desværre ofte. Det er ikke ulig en privat bruger men bør ikke være måden, du bruger din primære poker PC på.

Vil foreslå, at du evt. har en netbook eller lignende til email/surf mm.

31-03-2012 10:15 #8| 0

Har også lige købt ny stationær til en mindre formue hvor jeg havde / har samme problem. Har dog lige opdateret firmware på min hd og har ikke haft problemer siden. Har du ssd hd? Så vidt jeg kan læse mig til kan de give lignende problemer når de ikke er sar rigtigt op, det gjorde min.

Redigeret af becks d. 31-03-2012 10:17
31-03-2012 10:34 #9| 0

Som Panic. ESET Smart Security. Bruger ikke mange systemresourcer.

31-03-2012 12:08 #10| 0

Hej Saibot.

Jeg vil anbefale du holder dig væk fra Apples stationær, da de egentlig bare bruger normal hardware som kan anskaffes langt billigere i løsdele, end hvis du køber det hos apple.

Inden du begynder at fejl finde hardware, så vil jeg anbefale dig at kigge softwaren igennem først. Hvis et program kortvarigt bruger 100% i CPU kraft så oplever du nemlig at computeren hænger i et stykke tid.

Jeg vil anbefale at du følger den her vejledning:
www.spywarefri.dk/vejledning-til-rensning/

Også poste resultaterne samt en kort beskrivelse af dit problem på deres forum, de er utrolig kompetente til det de laver.

Af antivirus så er ESET Smart Security eller Kaspersky at anbefale, hvis du er Silverstar på Pokerstars så kan sidstnævnte fåes i en 1-årslicens for 1800 FPP. Hvis det skal være gratis så er "Microsoft Security Essentials" nok det bedste alternativ.

31-03-2012 12:30 #11| 0

@Saibot

Fryser din musemarkør også kortvarigt? Og når den crasher, er det så bare alting der fryser inkl. musemarkør? Har oplevet dette et par gange og det har hver gang vist sig at været et varme-problem. Prøv evt. at køre et par dage med siderne pillet af dit kabinet og se om det gør en forskel. Især multitabling på Ongame og HEM2 kunne få min computer til at gå ned.

31-03-2012 12:39 #12| 0

@MrBjarke

Faktisk vil jeg umiddelbart tro at hvis man tager siden af, så kan det skabe et dårligere airflow. Fordi alt vel kommer til at stå stille, måske er det bare et dumt gæt fra min side af :-)?

Anyways, du kan downloade Speedfan til at tjekke din temperatur i computeren. Hvis du synes den ligger højt kan det være at den trænger til at blive gjort rent.

31-03-2012 13:46 #13| 0

Hjælper oftest at pille sider af. Har ikke haft den ene side på min gamle stationære i ca. 5 år (ja, den er gammel). Tidligere crashede den for et godt ord. Nr. 1 er dog rigtige, store blæsere. Samtidig er det også dem, der larmer mest. Dødssynden er at bruge de billige modeller, der ofte følger med CPU'en.

Før køb af SSD skal lige undersøges, om det er det rette til de programmer, der skal køres. De skriver ikke specielt hurtigt og de holder ikke til så mange gange skrivning (i PC sammenhæng) til gengæld læser de ekstremt hurtigt. Meget RAM og af den rigtige slags er den bedste løsning og med et styresystem, der kan udnytte den, dvs. ikke 32-bit Win XP.

31-03-2012 14:36 #14| 0

Vandkøling er vel det mest optimale!

Cheap ass solution som min kammerat valgte; At tage siderne af computeren og sætte en almindelig luftblæser hen til..

01-04-2012 04:00 #15| 0

Jeg har ikke specielt meget forstand på antivirus-programmer, firewalls osv. Jeg kører selv AVG's gratis udgave, med et Spyware-program på siden, og det virker upåklageligt uden at bruge mange ressourcer.

Mht hardware, så er jeg ret stærkt inde her. Har for nyligt selv købt og samlet en poker-pc for under 10k, og den kører helt fantastisk!
Du kører en del flere borde end jeg gør, og din HEM database er også større, men det vil ikke have den store forskel, i forhold til de komponenter jeg har brugt.
Man kan opgradere for et mindre beløb, for at være på den sikre side.

Men som basis SKAL du have en SSD-harddisk til Windows og basale programmer.
Du bør have 12-16GB RAM til dit brug.
Og så er grafikkortet ret vigtigt, specielt ved brug af flere skærme. Og det er udelukket at vælge et G-force kort her!!

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil have et mere uddybende svar...

02-04-2012 13:28 #16| 7
NDAC skrev:
@MrBjarke

Faktisk vil jeg umiddelbart tro at hvis man tager siden af, så kan det skabe et dårligere airflow. Fordi alt vel kommer til at stå stille, måske er det bare et dumt gæt fra min side af :-)?

Anyways, du kan downloade Speedfan til at tjekke din temperatur i computeren. Hvis du synes den ligger højt kan det være at den trænger til at blive gjort rent.



Dette er faktisk et rigtig godt råd!!

Jeg er selv IT Team Lead for en IT afdeling i Aarhus Kommunes Børn og Unge sektor, som dækker ca. 800 brugere og 220+ computere. Og jeg må sige, at jeg gennem mine 21 år som IT professionel altid har gjort den erfaring at det giver en dårlig køling at tage siderne af kabinettet, med mindre - selvfølgelig - at maskinen i forvejen er dårligt kølet med et meget ringe eller forkert airflow. Men hvis kabinettet ellers er korrekt samlet og de rigtige fans er monteret og i øvrigt blæser den rigtige vej så der populært sagt opstår "gennemtræk" i kabinettet med det største airflow på de varmeste komponenter, så vil man helt sikkert ødelægge airflowet ved at afmontere siderne!!

Det er også en utrolig vigtig detalje at maskinen bliver regelmæssigt rengjort! I den forbindelse vil jeg anbefale at man i stedet for en støvsuger benytter trykluft, da det renser meget bedre inde i de kroge hvor man ikke kan nå med en slange. (Husk at gøre det udendørs eller på et sted hvor det gerne må støve hvis det er første gang i lang tid du blæser maskinen fri for støv!!). Vælger du alligevel at bruge en støvsuger skal du altid huske at bruge en computerforsats (et stykke tynd gummislange der kan sættes i forlængelse af støvsugerslangen), så du ikke sætter et hårdt rør direkte ned i computeren og måske støder ind i sarte komponenter på bundkortet, eller (værre endnu) risikerer at gnister fra statisk elektricitet brænder diverse kredsløb af!!
Det er overraskende så hurtigt en maskine kan samle støv. Jeg har selv valgt at montere fintmaskede støvfiltre foran alle luftindtag på min computer, så det er utrolig sjældent den er støvet indvendig. Til gengæld skal man så huske at fjerne støvet fra filtrene en gang imellem, men på mit kabinet kan man bare vippe alt ud på hængsler så det er lige til at fjerne støvet med et stykke køkkenrulle evt. fugtet med lidt vand.
Endelig er det altså en rigtig god idé at sørge for at kabinettet ikke står helt nede ved gulvet men er hævet lidt op. Hvis det er et mindre tower kan det evt. hænges op under bordpladen, og hvis det er et stort kan det hæves op ved at montere det på en sokkel eller på fødder, eller - som jeg selv har gjort det - kan man vælge et tower med nogle gode hjul under. Så er det også nemt at køre frem og tilbage når man skal støvsuge under computeren (og det er "fruen" glad for) ;-) *LOL*

Hvad angår debatten om hurtighed, langsomhed og holdbarhed af SSD diske, kan jeg altså kun sige, at jeg kun har gode erfaringer med SSD diske. Jeg har personligt 2x250GB SSD diske i RAID-1 (altså spejlet) som Systemdiske, og det gør at Windows 7 64-bit starter og opererer i en hidtil uset høj hastighed!! Hvad angår skrivebelastning til diskene, så har jeg alt datalagring placeret på 2 stk Western Digital 10.000 RPM diske på hver 1000GB (1TB), ligeledes i RAID-1 (mirror). Fordelen ved at benytte RAID-1 er ud over sikkerheden ved at du konstant har 2 diske med samme indhold, så intet går tabt hvis den ene disk CRASHER, så har du også en ekstremt god læseperformance, da den kan klse næsten dobbelt så hurtigt som fra en enkelt disk, da den læser hver anden "sektor" fra hhv. disk 1 og 2, så diskene skal kun aflevere halvdeken af data hver (populært sagt). Til gengæld tager skrivning den samme tid som med en enkelt disk, da de alle data jo skrives parallelt til begge diske. Det kan være frygteligt at miste sin HEM database, så den gemmer jeg selvsagt på mit RAID (som i øvrigt understøtter HOT-swapping, hvilket betyder at jeg blot får en alarm hvis en af diskene i RAID'et crasher, hvorefter jeg kan trække diskskuffen ud af maskinen med et snuptag og indsætte en ny tilsvarende disk, hvorefter maskinen stille og roligt genopretter spejlingen fra den tilbageværende disk over på den nye disk, og vel at mærke helt uden indgreb fra mig, da det står og kører på tidspunkter hvor maskinen er mindre belastet).

Man må desuden sige, at det er de færreste der husker på, at harddiske altså ikke lever evigt. Man bør udsifte sni harddisk FØR DEN CRASHER. Hvis man bruger sin maskine adskillige timer hver dag, og har en gennemsnitlig kvalitetsharddisk monteret, skal man regne med at den skal skiftes efter HØJST 36 måneder. Hvis man i øvrigt bruger sin maskine mere end 5 dage om ugen bør man sikre sig at de diske man køber er specificeret til at holde til 24/7-belastning (serverbelastning), da langt de fleste diske kun er specificeret til 8/5-belastning (8 timer 5 dage om ugen), altså 40 timer om ugen, og hvis man spiller en del poker og desuden bruger sin computer til arbejde og alt muligt andet, så kommer man hurtigt over normeringen på 40 timer om ugen.

Nå, det var en meget længere smøre end jeg havde planlagt, og jeg undskylder på forhånd hvis nogen føler, de har spildt deres tid.

Alle her på forium ønskes en rigtig dejlig Påske(ferie)!
02-04-2012 13:52 #17| 0

@beninu
Enig i det meste. Har dog 2 punkter:

1) Jeg ville dog passe meget på med brug af trykluft af to årsager. Dels er det ikke alle steder, man ønsker skidtet skal ende. Selvom der kun er få bevægelige dele i dagens PCer, så er der dog bevægelige dele i CD-drev, (diskettedrev), blæsere osv. Derudover så er det ikke alle (billige) trykluftapparater, som er helt tørre. Du risikerer at puste vanddamp rundt i maskinen med overgang og korrosion som to mulige følgevirkninger.
2) Det er vigtigt, at det er systemdiskene, der er SSD af hensyn til holdbarheden. Data, der ændres ofte må ikke være på SSD og fx. heller ikke swap-filer.

Og så bør der slås endnu et slag for mere RAM. Men pas på at få den rigtige Windows-version (64 bit), der understøtter mere end 4 GB RAM.

21-04-2012 17:42 #18| 0
Ohep1 skrev:
@beninu
Enig i det meste. Har dog 2 punkter:

1) Jeg ville dog passe meget på med brug af trykluft af to årsager. Dels er det ikke alle steder, man ønsker skidtet skal ende. Selvom der kun er få bevægelige dele i dagens PCer, så er der dog bevægelige dele i CD-drev, (diskettedrev), blæsere osv. Derudover så er det ikke alle (billige) trykluftapparater, som er helt tørre. Du risikerer at puste vanddamp rundt i maskinen med overgang og korrosion som to mulige følgevirkninger.
2) Det er vigtigt, at det er systemdiskene, der er SSD af hensyn til holdbarheden. Data, der ændres ofte må ikke være på SSD og fx. heller ikke swap-filer.

Og så bør der slås endnu et slag for mere RAM. Men pas på at få den rigtige Windows-version (64 bit), der understøtter mere end 4 GB RAM.


Tusind tak for dine supplerende bemærkninger. Jeg er fuldstændig enig og det er nogle rigtig gode betragtninger. Du har fuldstændig ret i at man skal sikre sig at der ikke kan dannes kondens/fugt i tanken til den trykluftblæser man benytter, så man blæser fugt ind i kabinettet. Man skal selvfølgelig heller ikke sætte den på superhøj styrke. Alternativt kan man også købe små engangs "spraydåser" med trykluft, som har en fin lille tynd akrylspids der gør at man kan komme ind i de bagerste kroge af maskinen.

Til pkt. 2 er det også helt korrekt, og sådan har jeg også valgt at opsætte mit system, således at SSD diske er konfigureret som systemdiske. Data lagrer jeg enten på mit RAID-1 med traditionelle diske, og her er det en god idé at sikre at man ud over en høj kvalitet får diske med en god stor cache buffer, da det kan få traditionelle 10.000 RPM diske til at virke næsten lige så hurtige som SSD diske :-)

Og du har fuldstændig ret i at rigeligt med RAM er essentielt. Selv kører jeg med 4x8GB G.Skill DDR3-1600MHz (PC3-12800) = 32GB hvilket nok er lidt overkill, og jeg tror i virkeligheden ikke jeg ville kunne mærke den store forskel selvom jeg havde nøjedes med 4x4GB = 16GB, så det er sikkert bare spildte penge jeg kunne have brugt bedre. Og selvfølgelig er der kun Win7 64bit hvis man ønsker at benytte disse mængder RAM, da et 32-bit OS slet ikke kan allokere mere end ca. 3,2GB incl. grafikhukommelse.

Et andet lille tip er at sørge for at ens bundkort har rigeligt med de nye USB3.0 porte, da det ganske enkelt er en drøm at man nu bare kan sætte eksterne USB3-kompatible harddiske til som kører stort set lige så hurtigt som interne SATA-3 diske. Jeg troede aldrig jeg ville blive vild med at have eksterne USB diske, men nu har jeg 4x2TB USB3.0 diske (2xHitachi og 2xSamsung) og 3 stk 1TB Seagate (Dog kun USB2.0) diske, og de koster jo ikke en rød reje nu til dags, så det er rigtig billige backup medier. Jeg er kommet til at synes rigtig godt om USB-diske efter USB3.0 standarden er blevet så udbredt. Desuden er den bagudkompatibel med alle dine gamle USB2.0 diske hvis du har sådan nogle fra din gamle computer, så de kan tages med til et nyt system.

Husk også at købe RAM der understøtter den clockfrekvens der synkroniseres med på bundkortet, sådan at du udnytter deres hastighed bedst muligt. Du får f.eks. ikke noget ud af at sætte 1333MHz eller 1600MHz RAM i et bundkort som alligevel højst understøtter 1066MHz (Du ville formentlig få en hurtigere ydelse ved at sætte 533MHz RAM i sidstnævnte da det kan synkroniseres 1:2 med et 1066 MHz board).

Nok snak fra mig, og endnu engang tusind tak for dine supplerende tanker. Jeg er helt enig i dine betragtninger. :-)

Mange venlige hilsener fra

B. Andersen
Højbjerg
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar