For 3 år og 4 måneder siden opsagde jeg mit job hos ISS Danmark og rejste til London for at spille Live Poker på fuldtid.
Som 34-årig var jeg kørt lidt træt i min tilværelse i Danmark og søgte nye udfordringer.
Jeg oprettede en blog på pokernet, hvor jeg fortalte om mine oplevelser på godt og ondt.
Kort fortalt mislykkedes mit pokerspil, men til gengæld mødte jeg en gut, der var skrap til hestespil.
Inden jeg havde tabt hele min bankroll i poker skiftede jeg til sports- og hestespil.
Det gik lidt op og ned dog gav det et rimeligt overskud i længden.
Mit mål var at lave et gennemsnitligt overskud på £2-300 om ugen (gerne mere) til at dække de faste udgifter: mad, drikkevarer og husleje. £300 efter skat om ugen var nogenlunde det samme som jeg havde udbetalt hos ISS, dog er leveomkostningerne højere i London.
På et tidspunkt blev der længere og længere mellem staldtipsene og jeg forsøgte mig med mine egne sportsvæddemål.
Bl.a. pga dårlig Bank Roll Management fejlede dette projekt.
Nogenlunde samtidigt med at jeg tabte alle mine penge ændrede pokernet deres blogformat og flyttede dem til en inferiør side.
Derfor og pga personlige omstændigheder uddøde min blog.
Nutid:
Efter over 1 års pause, hvor det er lykkedes mig at genopbygge en forsvarlig Bank Roll er jeg klar med en ny blog.
Dog bliver det som forum-indlæg og ikke på mypokerblog.
Blog:
En rejnvejrsdag med overskud
De sidste par måneder har jeg haft succes med at rejse rundt og shortstacke på især 3 kasinoer i London. Idag var ingen undtagelse.
Min dag startede på Aspers ved 11-tiden.
Jeg får straks en plads ved et af de tre £1-£1 borde der kører.
Minimum buy in er £25. Jeg starter med £40.
To unge regs sidder med stacks på omkring £200 og spiller rimeligt loose. Den ene laver £9 pre flop raises og den anden £11, med hænder som A3s og KJos.
Det er fint for min spilleplan.
Der går et par runder uden jeg får en premium hånd og jeg keder mig.
På et tidspunkt har jeg A4os på knappen, der er et par limpere rundt til den unge sorte gut med briller, som sidder til højre for mig. Han raiser til £7 istedet for £9 som han plejer.
Her er min hånd foran hans range, jeg går All In for £32 i håb om at alle folder eller at han evt. caller med en dårligere hånd og jeg dobler op.
Den anden unge reg, en 19-årig asiatisk business student "caller" for £7 inden han opdager at jeg har raiset til £32. Nu har han valget mellem at opgive de £7 eller betale resten.
Han vælger at calle de £32. Den anden gut caller også.
Floppet kommer 2,2,8. Den asiatiske gut indikerer at han har ramt, men de bliver alligevel enige om at checke den ned. Jeg kan ikke huske hvad turn og river var, men han viser 2-4 i hjerter op og jeg mucker.
Det er meget uetisk af dem at aftale at checke den ned, og da dealeren ikke siger noget fortæller to andre spillere ved bordet dem at det er forkert.
Jeg er ret ligeglad og håber bare på de fortsætter med at spille på samme måde, så jeg siger ingenting og reloader.
Jeg får stadigvæk ikke rigtig nogle AQ, JJ+ hænder, så lidt senere, da MTH (modstanderen til højre) igen laver et af sine late position £9 raises går jeg AI med 44. Han er den eneste caller. Der kommer en 4er på floppet og jeg dobler op mod hans to billedkort. Det bliver han så utilfreds med at han skifter plads ved bordet, så han nu sidder to til venstre for mig istedet.
Den unge asiatiske gut kommer med en kommentar om at jeg kun kender to moves: fold eller All In. Det er en kommentar, jeg får af og til, og ofte er det rigtigt, men så længe det giver overskud passer det mig fint.
Lidt senere bliver der limpet rundt til £11-asiaten i BB, hvorefter han (surprise, surprise) raiser til £11 og der er 2 calls rundt til mig.
Jeg har K♥ Q♦ og synes det er fint nok at complete med £10. Jeg har stadig £72 bagved
Floppet hedder K♦ 7♦ 9♦
3 Checks rundt til mig, der er £45 i puljen, jeg overbetter puljen ved at gå All In
Den unge asiat tænker lidt, men ender med at calle. De to andre folder.
Jeg spørger ham om vil med til at vende kortene, mest af alt fordi jeg gerne vil vide noget mere om hvordan han spiller.
Han vender 10♣ 8♠.
Bordet blanker ud og jeg dobler igen. Det er nu ved at ligne en fornuftig session.
"Problemet" er dog at jeg nu ikke længere kan spille short stack strategi og må til at tænke lidt mere.
Jeg vinder en £100s pot mere fra den anden friske reg, hvor jeg har 4 bettet pre flop med AKos og c-bettet 3/4 pot på et AQ6 flop, hvorefter vi checker blank turn og river. Det var en rimelig stor fejl at undlade at value bette river mod denne gut.
I en senere pot fejler jeg igen.
Jeg har postion og raiset til £11 pre flop med AKos. Floppet kommer: A♠ J♠ 6♦
Der er 3 callers og floppet bliver checket rundt til mig. Pot (£44) jeg better £25 og en fornuftig spiller caller. Han har stadig £100 bagved, jeg har ham dækket.
Turn blank. Påvirket at mit manglende value bet i den tidligere hånd better jeg £42, da han checker til mig. Han check-raiser All In og selvom jeg inderst inde godt ved at jeg er bagud caller jeg alligevel. Han havde selvføglelig AJ.
Dagens mest interessante hånd, er en jeg ikke selv var involveret i.
Jeg vil gerne høre hvad eksperterne på pokernet mener..
På dette tidspunkt er Graham ankommet til bordet. Han er ca 50-årig bombastisk bookmaker og regular.
Jeg tror han er mere gambler end bookmaker. Han har altid Racing Post med og starter i sædvanlig stil med at folde de første par hænder samtidigt med at han ringer sine bets ind til diverse bookmakere.
Derefter kommer han hurtigt op i 5 gear og spiller LAG.
Anyway hånden er:
Player A (Graham)
Stack: £200
Spillestil: minder meget om den Doyle Brunson beskriver i Super System 2.
Han better draws, made hands og har en høj bluff frekvens.
Player B lille tynd fyr, jeg aldrig har set før.
Stack: £400
Spillestil: har lavet nogle loose calls og et par moves.
Player A har straddlet til £3, der en række limpers, hvorefter han opper den til £15. 2 callers, hvoraf Player B er den sidste.
Flop: 8♦ 7♦ 2♣
Player A better £31 ud i en pot på £57
Player B min raiser til £62
Player A caller
Turn: 6♣
Player A: Insta-All-In
Player B har: Q♣ 10♣
Hvad bør han gøre her..?
Mens Player B overvejer sin beslutning, viser Player A sin hånd til spilleren til højre for ham (den unge gut som laver £9 raises)
De har spillet "rød/sort" for £5 som side bets. Dvs hvis det første flop kort er den farve man har valgt vinder man, hvis alle 3 flop kort er den valgte farve vinder man dobbelt.
Den unge fyr, som selv er sort, har valgt sort. Graham som er rødmoset har således rød. Denne hånd er tredie hånd i træk han vinder siden dette side bet startede.
Han virker meget glad for sin hånd i relation til deres side bet.
Resten af hånden og bloggen kommer imorgen.