En af mine bedste kolleger har fået job hele 40km tættere på sit hjem.
Det betyder jeg skal have en ny kollega i udskolingen.
Der er tale om naturfag og matematik i 7-9 klasse, men andre fagkombinationer kan selvfølgelig også være interessante, hvis du er den helt rigtige person til stillingen.
Jeg har tidligere skrevet dette om min arbejdsplads (efter en mindre shitstorm over et helt forfejlet forsøg på humor) - dog opdateret med nyt elevtal og anden relevant fakta.
>> OMG ... humoren er officielt død på PN. Jeg var jo nødt til at skrive "et eller andet negativt" ellers ville I jo tro jeg overdrev hvor godt et fællesskab vi har blandt kollegerne på min skole.
Og I kender jo ordsproget "hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok også for godt til at være sandt". Og et par fiktive trælse kollegaer var det eneste min fantasi lige rakte til, men det failede obv totalt.
Vi har et usædvanligt godt fællesskab på min skole - så godt, at kolleger fra andre skoler næsten tror, at vi overdriver. Vi har den højeste medarbejdertrivsel på kommunens folkeskoler.
Man må ikke klaske hinanden i rumpen .. men der er masser af humor og grin, og der er også lummer humor, sort humor, sarkasme, ironi og masser af dårlige vittigheder.
Nogle af os er ret nørdede med fx GOT, StarWars, MCU, DC og lignende.. og nogle andre af os spiller musik sammen i fritiden (jeg er eneste "nørd" med til musik)
Vi har ikke kageordning, men der er gratis kaffe og te og fredagsbrød og hele 2 køleskabe til madpakkerne. Og med over 60 ansatte på skolen er der altså ofte fødselsdagskage eller slik i personalestuen.
Vi har et stort (og et mindre) fælles forberedelseslokale, hvor alle har egen arbejdsplads med tilhørende skab.
Vi har smartboard i alle lokaler.
Madkundskab, Fysik og sløjd er renoveret og moderniseret inden for de seneste 15 år.
Håndværk/ Design og Natur og teknologi blev fuldstændig ny-rennoveret i efteråret 2019.
Skolen har lidt over 500 elever elever fordelt på 2 spor fra 0-9. Klasse, (i august 2023 starter vi 3 0.klasser op) samt 5 specialklasser.
Vi har gymnastiksal, idrætshal, stort udendørsområde og varieret natur med skov, mark og eng lige uden for døren og strand højst 10 km væk.
Skolen er certificeret idrætsskole, så vi har stort fokus på bevægelse og idræt.
Vi er godt klar over, at vores by og skole er et lille idyllisk middelklasse-smørhul i en kommune, der ellers er hårdt plaget af sociale og integrations-udfordringer.
I jobopslaget er der en professionelt produceret reklamefilm om skolen. Den giver forhåbentlig et godt indtryk af skolen og omgivelserne.
Jeg håber nogle af de læreruddannede på PN har mod på at søge til provinsen .. Vi har motorvej mod Fyn og København kun 500m fra skolens hovedindgang, så det er nemt at komme til/ fra. Og pt. Har vi mindst 7 lærere, der pendler til/ fra Fyn, så det er der også stor erfaring med. <<