Hej Alle.
Jeg har lige et spørgsmål, da jeg er ny i "branchen"?
Når man joiner et spil poker på eksempelvis pokerchamp. Kan man da ikke risikere at spillet er cooket (eller hvad i kalder det?) Altså at de eksempelvis resterende 4 spillere kender hinanden enten sidder i samme rum eller chatter via messenger sideløbende. I den forbindelse kan de jo spille sammen, og f.eks. regne ud hvad man har af kort eller på anden måde opnå en "kunstig" fordel.
Og hvad er chip dumping?
Jeg må sige at i er et "sejt" folkefærd i pokerspillere. I har i hvert fald et unikt sammenhold. Fedt Miljø.
På forhånd tak.
Ny Poker spiller (Spørgsmål)
Jo det er en mulighed.
Chipdumping er når en spiller "overføre" chips til en anden, f.eks. Spiller A sætter penge ind fra en andens kreditkort, han taber til Spiller B som så lukker sin konto og så deler de i porten.
Hey!
Først og fremmest velkommen til.
Ang. snyd som du omtaler i dit indlæg, så kan det vel forekomme, dog har jeg tillid til at det sjældent sker. Se evt. [a:http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=32626[a]
Edit: de pokkers links...
@DK Stud
Snyd i online poker er altid muligt, og det forekommer helt sikkert også, men jeg anser det ikke som så stort et problem, og ikke noget der skal holde en tilbage fra at begynde at spille.
Jeg ved ikke hvilket spil du spiller, men jeg mener, at der er forskel på, hvor stor nytte man kan have af "at spille sammen". Hvis du spiller fixed limit holdem, så mener jeg ikke at du skal bekymre dig særligt meget om det. Jeg har spillet mange tusinde hænder, og de helt klare tilfælde af snyd jeg har oplevet kan vel tælles på én hånd. I andre spil kan det være et lidt større problem, f.eks. vil du helst ikke møde 4 spillere som kender hinandens kort i Omaha, da de således kender 30% af kortene, og det må siges at være en fordel, men igen, jeg har ikke oplevet det i særlig stor udstrækning, og jeg kender flere pokerspillere, som tjener penge på at spille godt, end jeg kender pokerspillere som taber på, at de er ofre for snyd...
Så på med vanten, eller solbrillerne i det her tilfælde...
Online sites benytter enormt mange penge på programmer der kan opdage snyd (se f.eks. på Pokergirl1 sagen imod Prima), og det estimeres faktisk at det er langt nemmere at snyde i live games end det er online - også fordi pengene nemmere kan deles efter et live game.
Som Pumpstick skriver er snyd ikke noget der koster dig megen value på lang sigt, så lad være med at bruge for meget krudt på det.
Men vær selvfølgelig opmærksom når du spiller...
/Mikael
Mange tak for jeres fine indlæg. Jeg har dog ikke helt forstået essensen i chipdumping, er det ulovligt? Og hvorfor??
Det er ULOVLIGT.
Hvorfor??
Forstil dig der er en stjæler dit dankort, hopper ind på en pokerside og sætter sig ved et bord med dine penge også taber med vilje til en medspiller/ven og dermed stjæler de dine penge også deler de sikkert i porten.......
Forstår du ?
Edit: man jeg skal have et skrivekursus eller også skulle jeg bare hoppe i seng igen :-)
Bare lige for at pointere noget som endnu ikke er blevet nævnt.
"Collusion" er det begreb der dækker over snyd hvor flere spiller sammen. Det bliver du naturligvis ikke lige med et meget klogere af, men hvis du ser det omtalt andre steder håber jeg det kan spare dig noget forvirring.
Men som andre også giver udtryk for her, så er det ikke min opfattelse at det er specielt udbredt. Kan da godt være det bare er mig der ikke ser det, men "ignorance is bliss", som man siger. Jeg sover i hvert fald roligt om natten alligevel.