Hej Salomonsson
Vi har på PokerNet været glade for, at vi har haft et livligt og frit
debatforum, hvor folk har kunne sige deres mening og hvor næsten ingen
indlæg blev modereret eller fjernet.
Med den voldsomme tilvækst i brugen af forumet over det sidste halve år, har
vi desværre også oplevet at mange seriøse diskussioner udvikler sig negativt
og ender i mudderkastning og nedladende sprogbrug.
PokerNet skal forblive det foretrukne mødested for danske pokerspillere.
Vi skal kunne diskutere vores fælles lidenskab - poker - uden at blive svinet
til eller forstyret med kreative markedsføring.
Derfor har vi valgt at revidere vores regelsæt og tilføjet nogle retningslinjer, såvel for brugerne, som for vores moderatorer Deicer og DanTheMan.
Du finder de nye regler på:
www.pokernet.dk/forum/rules.asp
Jeg vil opfordre Jer alle til at gennemlæse denne side!
Vi har samtidig valgt at
- flytte forumkategorierne "Bad Beat" og "Diverse" væk fra forsiden af forum, således at de fremover kun kan nås via forum-menuen.
- have mere fokus på opsamling af spørgsmål der stilles ofte i et Forum FAQ.
- profilnavne må ikke have reklameværdi f.eks. et domænenavn.
Jeg håber at I har forståelse for vores nye regler, retningslinjer og øvrige
tiltag!
Med venlig hilsen
Mads Pedersen
PokerNet
---------------------
Bliver da dejligt at se hvordan det kommer til at virke....
ang "profilnavne må ikke have reklameværdi f.eks. et domænenavn" betyder det så at dem der allerede har reklameværdi bliver lavet om...? eller er det stadig the same old?
Nye tider på forum
"- profilnavne må ikke have reklameværdi f.eks. et domænenavn."
Gad vide hvorfor denne regel nu er kommet? ;-)
Mon ikke det bla. er forudsaget af mit alterego makelackBOTbk...?
makelackBOTbk :)
personligt har jeg ik noget imod det, og det er jo også blevet uddebateret så mange gange så ikke så meget nyt at hente her... det var jo bare et spørgsmål om tid
Jeg kan bekræfte Mads har bedt mig ændre mit profil navn inden 12.april og det har jeg ikke planer om, så nå jeg fra den 12.april ikke længere kan log in vil jeg skifte forum til Poker.dk eller et andet som ikke har fået storhedsvanvid.
Det er jeg da ked af at høre... :-s
@wsop.dk
Du kan jo evt bruge det forum hvor du arbejder som "poker ekspert", men de tillader nok heller ikke dit brugernavn :)
Kan godt forstå Mads vil stoppe nye bruger i at oprette nick som er en website, men synes det er at gå et skridt forlangt at bede folk som har været med siden PokerNet startede og bidraget i debatten på godt og ondt om at ændre nick, så vil jeg heller bruge min energi på andre forums.
Kan godt give dig ret wsop.dk... Men igen, man må jo desværre have samme regler for alle. Ellers blir der jo bare brok over det...
Men det er da trist at du smutter!
stormus: synes ikke man behøver at være så snævertsynet- og fordi der er enkelte brugere der kommer med kritik der går på at webmaster burde slå hårdt ned på alle er det ikke ensbetydende med at webmaster skal gøre dette.
Tror størstedelen af pokernet"s brugere ikke har noget imod at han hedder wsop.dk- og da han har været med fra starten og hjulpet mange og er en erfaren herre burde der ikke ændres på hans navn.
men måske tager jeg bare helt fejl i min opfattelse...
Hvis han løber sin vej på grund af denne ændring, er det da tydeligt, hvorfor han har været en deltager på forumet - nemlig for at promovere sit site.
"Storhedsvanvid" - hvad fabler du egentlig om wsop?
@ Salomonsson
Jeg giver dig fuldstændig ret! For min skyld kan folk hedde hvad de vil... At pokernet så har valgt at sætte grænsen som de har, er jo op til dem (ét sted skal den vel sættes!?). Men mon ikke han i sidste ende godt kan få lov at blive...?! Det ville da være det bedste...
Hmm Måske kan jeg inden den 12 April nå at skifte til altompoker.dk eller aop.dk =)
Syntes sq det er fint tiltag Mads har lavet, så må man jo finde ud af om det er for den ene eller anden grund at man er medlem af pokernet.dk
Evt. kunne Kim jo bare skifte til Wsop og så ville man "højst sandsynligt" være ude over problemet.
Må sige, at jeg er 100% enig med nano.
Hvis en navneænding er nok til, at wsop.dk mister interessen for pokernet, så er det vel oplagt, hvori denne interesse bestod...
Hmmm - hvad nu hvis jeg ændrer mit nick til pokernet.dk? ;D
Spøg til side - wsop.dk - drop dog dramaet og forlad os i stilhed hvis du er utilfreds.
At begynde at beskylde folk for storhedsvanvid fordi man ikke vil have reklamer for konkurrenter er imo helt i skoven!
Tror ikke der er mange der vil savne dig wsop. Så slipper man da for din spamming
"At pokernet så har valgt at sætte grænsen som de har, er jo op til dem (ét sted skal den vel sættes!?). Men mon ikke han i sidste ende godt kan få lov at blive...?! Det ville da være det bedste..."
Hvis man vil lave en regel som denne, må den nødvendigvis også gælde for de eksisterende brugere - ellers har du lidt svært ved at retfærdiggøre overfor nye brugere hvorfor de ikke må bruge deres domæne som brugernavn.
Om reglen er retfærdig eller ej skal jeg ikke blande mig i - synes måske det er at blæse et ikke-eksisterende problem op til noget stort, men det er ikke noget jeg kan hidse mig voldsomt op over.
Kære alle sammen,
Denne og andre af de mere skærpede regler, er primært skabt fordi de på et eller andet tidspunkt har skabt noget unødig og overlødig debat. Da det vel på en eller anden måde kan være ligegyldigt hvad man hedder, anså vi det ikke som et problem at vi fjernede dette element fra debatten.
Som andre også har skrevet, kan man vel kun have et problem med dette, såfremt man har slette hensigter med at benytte debatten.
Bemærk også at alle spørgsmål og kommentarer vedr. reglerne i fremtiden skal rettes til Webmaster uden om forumet. 99% af brugerne gider ikke læse en eller anden diskussion omkring fortolkningen af reglerne, så i fremtiden vil spørgsmål stillet i debatten ikke blive besvaret, og tråden vil blive slettet.
Vi håber at de nye tiltag vil være med til at skabe en lidt mere behagelig stemning i forumet uden så mange tråde med mudderkast. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra brugere der ønskede en eller anden form for reaktion fra vores side, og denne er nu kommet.
Fortsat god dag
/Mikael
"Kære alle sammen,
Denne og andre af de mere skærpede regler, er primært skabt fordi de på et eller andet tidspunkt har skabt noget unødig og overlødig debat."
Hvad betyder overlødig?
@fedesen
Iflg. ordbogen:
lødig adj. -t, -e; -ere, -st
1. som består af rent, ublandet ædelmetal.
2. som har stor kunstnerisk el. åndelig kvalitet.
af nedertysk lôdich afl. af lot "lutring af metal, metals finhed"
Altså må overlødigt være renere end rent eller større end stort..
Eller også er det blot en simpel tastefejl og ordet der burde have stået angiver vigtigheden af mit såvel som dit indlæg ;)
/Kim
Så er vi vist heller ikke flere der begræder wsop.dk"s afgang fra forummet :)
Censur?
Det har sgu" altid fremmet en sund debat.
Ejnar Pik, Sydhavnen.
MHT. SPROGBRUGET...
Jeg synes faktisk også at der på det seneste har været mange eksempler på folk der har kaldt hinanden for "idiot", "nar" eller "spasser", og det mener jeg altså ikke hører hjemme i et ellers hyggeligt forum!
Lad os endelig få nogle diskussioner igang, men lad os "keep it clean" og argumentér sagligt istedet for at brække os ud over hinanden og svine folk til, som vi overhovedet ikke kender, bare fordi de har en anden mening!
Derfor hilser JEG ihvertfald det nye tiltag velkommen!
AMEN.
@Ejnar
Hvis det er censur af groft sprogbrug, kan det vel kun gavne debatten! Eller hvad...?
Daniel
"Så er vi vist heller ikke flere der begræder wsop.dk"s afgang fra forummet :)"
Tjaa jeg har heller ikke ligefrem saftevand og tudekiks fremme..
@Cheiron
Forbud mod stødende ord er i orden for mit vedkommende, men så bør man fastlægge hvad der er stødende, og ikke lade det være op til, de i øvrigt glimreende, moderatorers vurdering.
Ejnar Pik, Sydhavnen.
No offense, men er vi så ikke ved at være derhenne, hvor vi lige så godt kunne hyre crypto"s sprogpoliti til at programmere et fy-ord filter?
unødvendig brug af eder og forbandelse er naturligivis.. unødvendig, men hvis en person spørger om en vurdering af en hånd, så må det alt andet lige at være korrekt at fortælle ham han spiller den som en idiot, hvis det nu engang er det han gør.
Lad blot moderatorer fortsætte deres arbejde, og lad os så lige have tiltro til at sund fornuft og et fælles ønske om pokernet"s bedste nok skal sørge for at det ikke ender helt galt.