Nej, han skriver, at det var tidligere ejere, der har betalt for udskiftningen af de andre vinduer, muligvis for at handle hurtigt i forb. med salg (=forøge salgsværdi).
Anyways, lejligheden er købt med gældende vedtægter, som vi antager siger, at det er ejerforeningens byrde at udskifte vinduer. Og så er det efter min mening bare sådan. Det er hvad OP kunne forvente, da han overtog lejligheden, så der er ingen grund til dårlig smag i munden. Det med godt naboskab gælder øvrigt begge veje...
Rent praktisk er det bedst at forsøge at overbevise de andre ad frivillighedens vej. Mon ikke de kan overbevises, når nu resten af vinduerne allerede er udskiftet. Du kan foreslå en opsparing til projektet over fællesudgifter i stedet for, at det skal udskrives en regning her og nu.
Bare at udskifte og forsøge en modregning virker som den direkte vej til at komme til at betale selv for hele møget, inkl. inkasso for fællesudgifter. Beslutning om udskiftning af vinduer på ejerforeningens regning tages af bestyrelse eller generalforsamling (i en lille ejerforening af ejerne i fællesskab) og ikke af den enkelte beboer. Du er selv inde på, at vinduerne kan være i så dårlig stand, at du bliver nødt til at skifte, men det skal du i så fald kunne bevise med holdbare fagmandsudtalelser o.l.