Marcchandler skrev:
Jeg havde ikke lige fattet, at du har lavet ALT selv også alle instrumenterne. Dét er fedt. Det er du godt nok dygtig til!
Du kan finde mange gode sangtekniske tips helt gratis på Youtube. Der er også øvelser du kan bruge til at træne kontrollen over de forskellige registre og vibrato.
Bare søg på ord som "sangundervisning", "stemmeøvelser", "vibrato", "fuldtoneregister", "randregister", "stemmetræning" osv.
Man kan også nå ret langt ved at synge med på indspilninger af andre sangere, og "mærke efter" hvordan du bruger musklerne i dit mellemgulv/ mave, din hals/ stemmebånd, samt din mund og gane. Man kan ikke rigtigt træne sit resonansrum, eller sin klang, men man kan nå langt med bevidsthed om mund- og halsmuskulstur.
Altså du skal øve dig i at mærke efter hvordan du helt konkret placerer din tunge, læber, gane og svælg i forskellige toner ved forskellig kraft.
Det er vigtigt, at du afspiller musikken ved en lydstyrke, hvor du tydeligt kan høre dig selv i forhold til det indspillede.
På den måde kan du arbejde bevidst med din stemmes udvikling og ikke "bare" overlade det til instinktet.
Efterhånden som du kan mærke alt det muskulære og "tekniske" i at nå tonerne når du synger med på andres numre, så vil du helt instinktivt bruge teknikkerne i dine egne numre.
Mht. Frasering, skal den jo bruges til at udtrykke det budskab eller udtryk du vil lægge vægt på i en sang.
Det må ikke blive en omgang "redskabsgymnastik", som det en anden PN'er kastede sig ud i i "5-chair-challenge" i X-faktor sidste år.
Jeg synger i vores lærerband på skolen, og jeg elsker det, selvom jeg nogle gange føler mig lidt "hjælpeløs" fordi jeg ikke er dygtig nok til at spille på et instrument også.
Jeg synes selv jeg har en "ok" sangstemme uden at være fantastisk, men jeg har da i mine helt unge dage vundet en del forskellige lokale konkurrencer og en enkelt gang været i finalen i DM i karaoke, så helt skidt er jeg ikke.
Jeg har tidligere mest sunget med ekstremt meget kraft på stemmebåndene fordi jeg skulle synge en hel idrætshal eller kirke op uden mikrofon..(og ja, det kan jeg).
Men de sidste par år har jeg øvet at synge med mindre kraft, men stadig kunne nå både høje og dybere toner som før.
Det slider nemlig ret meget på stemmebåndene at synge med så meget kraft.
Og selvom det kan lyde fedt med lidt hæshed på stemmen, så er det sangteknisk en "defekt" og kan give uoprettelige skader på stemmebåndene.
Jeg øver oftest ved at synge med på den musik jeg holder af at lytte til, men samtidigt "afprøve forskellige teknikker" til at synge med forskelligt register og forskellig dynamik.
Men efter jeg blev shanghaiet til lærerbandet, overvejer jeg at få noget sangundervisning igen.
Det er ikke så dyrt gennem AOF eller FOF.
ca. 1500kr for 8-10 x 30 minutter.
Redigeret af tuznelda d. 14-03-2020 14:37