Godt nytår til alle. Det er så populært med nytårsforsæt, så mit er at blive bedre til at sige tak.
Efter en juleaften med 3 gaver og nytårsaften med brætspil, hundepropper og rødvin åbnet for tidligt, kan jeg vist konstatere, at jeg er fanget i børnefamiliesaksen. Bortset fra det havde vi en rigtig hyggelig aften med et vennepar fra byen. Og når nu junior står op kl. 05.15, gør det ikke så meget, at man ikke har været bankestiv hele dagen forinden.
Ulykkerne fra sidst var desværre ikke helt overstået, for kort efter jeg skrev det sidste indlæg, var en sød gammel dame så venlig at parkere sin egen bil oveni i vores. Heldigvis var der styr på forsikringerne, så vi slap for en økonomisk kindhest, men blev trods alt pålagt besværet med at aflevere bilen hos mekaniker for at hente den en uges tid efter.
Forholdsvist smertefrit kan man sige, men historien sluttede ikke helt her. Midt i al hastværket med at få hentet bilen fra værksted, efter at have haft en fin lånebil, glemte jeg at få vores autostole flyttet tilbage i vores egen bil. Pyt... Jeg ringer jo bare til mekanikeren, så det gjorde jeg, men han mente ikke, at der var nogle autostole at se nogen steder. Nu er autostole jo heller ikke bitte små genstande, så han gjorde det klart, at de selvfølgelig havde opdaget dem, hvis de havde været der.
Jeg var hele huset rundt inkl. kælder og udeskur, men der var intet at finde, så jeg ringede tilbage til mekanikeren og bad ham om at tjekke en ekstra gang. Det lovede han modvilligt med en tone, som kun kunne tolkes som værende småirritabel over, at jeg da for søren ikke kunne mobilisere min hukommelse og navigere den frem til, hvor jeg havde gjort af dem. Han ville ringe tilbage efter nogle dage, når han kom tilbage på værkstedet efter weekenden.
I mellemtiden havde vi brug for et par stole, da vi havde en lang køretur til Nykøbing Mors til familiejulefrokost og heldigvis har vi et par gode naboer, som kunne låne os et sæt, da de ikke skulle bruge dem lige med det samme. FANTASTISK!! Vi kunne komme afsted.
Da vi kommer tilbage ringer jeg igen til mekanikeren, da jeg ikke havde hørt noget. Han havde stadig ikke fundet vores stole, men han havde nu heller ikke gjort et ihærdigt forsøg, så han ville da lige kigge i bagagerummet af lånebilen imens jeg havde ham i røret. Det gav heller ikke bonus, så vi kom frem til, at det jo nok var mig, der havde et problem med hukommelsen. Det har jeg i øvrigt ret ofte, hvis man spørger min bedre halvdel.
Lettere irriteret afsluttede jeg samtalen, for nu skulle jeg til at punge ud til nye autostole, og det var ikke rigtig regnet med i budgettet, men der gik kun 5 min. før min telefon ringede, og jeg havde mekanikeren i røret. Han havde da lige fundet dem på lageret, hvor en anden mekaniker havde sat dem uden at orientere nogen som helst. Pænt af ham.
KANON!! Jeg kunne putte pungen i lommen igen, men jeg kunne først hente dem efter arbejde dagen efter, da det var blevet sent, men det var også ok, for vi måtte gerne låne naboens indtil da. Næste morgen er det dårligt vejr, så jeg vælger at tage bilen for at aflevere lilletøsen i børnehaven, selvom vi plejer at gå. Jeg kaster hende ind på sædet af autostolen, læner mig ind over for at sætte selen i, da jeg hører et KNAS!! KNÆK!! KNAS!!......... WTF!!
Jeg har lige knækket den ene sidenakkestøtte på naboens autostol, så pungen må op igen.
Tak til familien for de mange gaver
Tak til den søde gamle dame for en masse oplevelser
Tak til mekanikeren for udsøgt service
Tak til gud for det gode vejr
Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
Redigeret af BimBam d. 05-01-2012 16:54
