Nu skriver du udfra det offentlige, men jeg ville starte med at tage den fra det private for at dække hele skalaen. I en privat virksomhed kommer det jo helt an på hvad ejerne synes. Hvis det er en enkeltmandsvirksomhed, så har den enkelte ejer fuld ret til at tage beslutninger der ikke er de mest økonomisk optimale; det handler jo mest om hvor meget han selv synes han skal tjene (så længe han ikke direkte søger underskud af en eller anden grund).
Men lad os sige vi taler om en børsnoteret virksomhed (og det er som udgangspunkt direkte sammenligneligt med den offentlige organisation), hvor direktionen og deres agenter (de andre ansatte) jo har en forpligtelse overfor ejerne (repræsenteret af bestyrelsen) om at formidle deres investeringer og aktiver med optimalt afkast for øje. Så ville jeg sige, og det her er ikke ligefrem en særligt udtømmende afhandling, at man bør kigge på om der er reelle elementer af bestikkelse (hvilket man vel bør mene en ren vennetjeneste i sidste ende må sigte efter) eller direkte kickbacks involveret - dvs. at agenten optimerer egne behov over virksomhedens. Som oftest vil kickbacks og lign. være direkte ulovlige i en børsnoteret virksomhed, og det inkluderer også indirekte rabatter, middage mv.
Men et andet element der ofte gør sig gældende er transaktions/-søgeomkostninger. Da mennesker yderst sjældent agerer udfra perfekt information - selv den tungeste udbudsrunde kan ikke fuldt afdække hvem den mest optimale leverandør er i sidste ende - så tager vi beslutninger udfra diverse genveje. Og der kan personligt kendskab til diverse leverandører jo snildt være fordelagtigt for både den ansatte og virksomheden; det tager mindre tid at afdække hele markedet, du kan sandsynligvis stole på at produktet er ok og bliver leveret osv osv.
Så det er ikke helt så ligetil da der er masser af gråzoner indenfor nepotisme. I det konkrete eksempel er vi nok alt for tæt på at økonomidirektøren er inhabil; hvis der er yderst få leverandører og de dermed bør kigge på denne leverandør, så bør han ihvertfald holde sig helt udenfor beslutningsprocessen, informere hans bestyrelse om situationen, og så lade sin indkøbschef el. lign. analysere hvilken leverandør der er optimal.
