Hej alle,
Ved I om man skal bruge trærens før man giver sin køkken-bordplade olie - den er over et år gammel, men ikke særligt slidt? Er det nok bare at vaske bordpladen med vand og fx opvask? Jeg tænker, at når bordpladen alligevel skal slibes, at det ikke er så vigtigt...
/ProAce
Oliebehandling af bordplade
slib den.. olier den .. slib den og olier den. vask den ned med rent vand imellem for at fjerne slibestøv og andet...
en 1 år gammel bordplade i ordentlig træ bør ikke slibes, med mindre der er kørt sager som flødeboller og friturebaseret opkast ned i den dagligt.
Hvis det virkeligt ser så slemt ud at den skal slibes allerede, og det vurderer du jo, så hold den så tør som mulig igennem hele processen. Hver afslibning (k80-120-240ish) bør kun aftørres med fugtig klud for at undgå at træet/fibrene rejser sig. Er det løv, så som eg så vil det dog ikke rejse sig.
Overvej en lak, selv de vandbaserede til at lukke med for hvis det er så grelt allerede efter et år så kommer du jo til at kæmpe max. for at holde den ren hvis det du har nu er en sæbebehandlet eller lign. overflade.
Tror mere du er træt af at se fedtpletter, hvilket er helt normalt i ikke porelukkede overfladebehandlinger. De aftager normalt med tiden, men går sjældent helt væk, og så er der kun slibningen + ny overfladebehandling tilbage.
vh
@ saftsuseme
Tak for svaret. Jeg fik at vide at bordpladen skulle behandles hver ½ år af håndværkeren der satte den op. Han fortalte, at det ikke var noget folk gjorde, men at det var anbefalet.
Bordpladen er stadig meget pæn, så det er ikke strengt nødvendigt - men der er en del steder, hvor der er kommet pletter, bl.a. kaffe og hvide pletter efter at rengøringen har fjernet olien.
På den olie jeg har købt står der:
Sådan gør du, hvis træet er tidligere oliebehandlet:
1. Overfladen rengøres grundigt med trætrens blandet med vand i forholdet 1:20. Der vaskes efter med rent vand. Efter afrensning skal bordpladen tørre i min. 8 timer.
2. Overfladen afslibes med sandpapir korn 180. Støvsug pladen fri for slibestøv, og aftør pladen med rens vand med hårdtomvredet klud. Lad pladen tørre 1-2 timer ved 20 grader.
Derfor jeg ville slibe den... men det er måske en dårlig idé?
altså det det brugsvejledningen forsøger at sige er at hvis du rengør med trærens så kan du nøjes med at slibe med k240, det er sådan set godt nok, men hvis det er fedtpletter det har siddet og arbejdet sig ned i træet så er det ikke nok.
Det er lidt som hvis du har et par bukser der istedet for at være lavet af 1 mm stof så er de nu lavet af 10 mm stof. Så klarer vaskemaskinen heller ikke det dybere liggende fedt mv.
Det er en vurdering du skal tage; hvor langt nede i træet sidder balladen; i overfladen så er trærens fint, men dybere så skal der slibes.
Kan jeg nøjes med at slibe der hvor pletterne er, og så bare tage resten af bordpladen med rens? Kommer overfladen så til at se ens ud når jeg påfører olien?
I udgangspunktet bliver du straffet for at plet-slibe og for at behandle overfladen forskelligt, især på en bordplade. Her bør du behandle hele overfladen ens.
Så jeg kan i princippet bare slibe hele bordpladen med korn 240 til at starte uden at bruge rens?
du bliver træt hvis du skal køre k240 hvis det er dybereliggende fedt eks vis.
Men jeg ved jo ikke hvilken træsort og dybde vi taler om
og alt slibning overflødiggør naturligvis alt indledende trærensbehandling. Der er ingen grund til at rense træ som man skal slibe væk, det siger sig selv.
Tror det er bøg. Tror ikke at pletterne sidder så dybt.
Dvs.
1. Slibning
2. Oliering
3. Polering
* 2/3?
bøg er i udgangspunktet godt, det bør du klare uden det helt store arbejde fordi efter 1 år bør balladen sidde i overfladen.
2 x slibning bør kunne klare det, k120ish + k240/360ish
olie og polering lyder ok.
Men du kommer aldrig til at lukke overfladen helt med oliebehandling. Lak er lidt overkill, men alt efter klientellet bør du overveje det for at spare dig selv for alt det arbejde fremover,
vh
Super - jeg prøver. Hvad gør jeg med undersiden? Lader jeg bare den være - den fik 1 gang olie første gang - holder det?
det må vi håbe, med mindre ungerne har en sær idé om at de konstant vil ligge under bordet og tvære undersiden ind i halve grill kyllinger, pomfritter og flødeboller. Og deslige.