Om at være PN newbie

#1| 0

Hver gang man træder ind i et nyt forum, er det altid spændende, for de er så forskellige.

PN har været en af de bedre oplevelser for mig, og at sitet ligefrem har haft kræfter til at kreere et on-line magasin er bare klasse.

Jeg plejer at stikke en finger i jorden, før jeg begynder at poste på et forum, og på PN lod jeg der gå en måned.

Det første års tid bliver man typisk betragtet som newbie i de fleste fora, og træder man ved siden af, kan man let blive flamet. Det synes jeg ikke er slemt på PN. Til gengæld er flaming-niveauet mellem nogle af ældre PN'er noget i overkanten, men som regel spændende at observere fra sidelinjen.

Der er utrolig mange off-topic indlæg på PN. Jeg har faktisk ikke oplevet dette i noget andet forum. Det er dog ikke noget, der generer mig, for man vælger jo selv om man vil læse det og eventuelt selv deltage. Jeg læser ofte disse tråde, mens jeg spiller poker og finder dem generelt underholdende. Nogle af trådene er totalt far out, men det forringer kun sjældent underholdningsværdien.

Nogle gange er der uventede guldgruber ind imellem, som for eksempel LittleMe's pokerhistorier!

Der er altid indforståede termer i et nyt forum, som man simpelthen ikke forstår. Jeg plejer at være varsom med at spørge, men spørger man pænt er der som regel en af de gamle moderatorer, der altid giver sig tid til at svare på selv de mest klodsede newbie-spørgsmål. Denne hyggeonkeltype findes ikke på PN. Men så kan man jo google sig frem til det meste.

Tit er det svært at spørge til det man ikke forstår, fordi man ikke kan spørge præcist, før man kender svaret, og så er det jo ligegyldigt at spørge. Her ser man ofte, at de gamle bliver lidt trætte af newbierne, og det gælder også for PN. I nogle fora er det ligefrem sådan, at de gamle laver deres egne fora ved siden af, så de slipper for al ævlet og kævlet med de nye. Har endnu ikke fundet ud af, om dette er tilfældet indenfor PN-samfundet.

Jeg vil slutte med at give et eksempel på nogle pokertermer, hvis betydning først gik fuldt ud op for mig i dag.

Jeg læste et indlæg af RockRattler, der henviste til følgende indlæg:

forumserver.twoplustwo.com/showflat.php?Cat=0&Board=microplnl&Number=8629256&fpart=1&PHPSESSID=

Indlægget så spændende ud, men jeg fik forståelsesproblemer, da jeg kom til sætningen: 'remember to use the relevant range: a player who is 65/10 is looser than the 50% range when he limps but has a rather tight range if he actually raises.'
Jeg tænkte først på at spørge om, hvad meningen er med sætningen her på PN, men ombestemte mig og begyndte at google i stedet for. Det lykkedes mig at finde en god side, som forklarede rigeligt til at jeg kunne læse det indlæg, som RockRattler henviste til med stor fornøjelse. Denne gode side (scroll ned til afsnit 3) er:

forumserver.twoplustwo.com/showflat.php?Cat=0&Number=1659321&an=0&page=0

Summa summarum. Tak til alle PN'er, ikke mindst til dem, der bruger kræfter på at holde sitet i gang.

Ja, den sidste sætning mener jeg altså, men ros er ikke altid velset på PN. Da jeg for eksempel roste URUKHAJ for hans fænomenale formidlingsevner, fik jeg at vide, at jeg gik i bad med ham (lol) - en oplevelse som jeg ikke ligefrem har lyst til at få indenbords.

09-03-2007 00:52 #2| 0

"Det første års tid bliver man typisk betragtet som newbie i de fleste fora, og træder man ved siden af, kan man let blive flamet."

Jeg synes nu ikke man herinde bliver flamet for at være newbie, spiller lave limits, eller endda er dårlig til poker. Derimod bliver man flamet (ihvertfald af mig) hvis man forventer at folk tager sig tid til at skrive et seriøst indlæg, når man ikke har brugt mere end 2 sekunder på at skrive et selv. Endvidere synes jeg at det er direkte håbløst at ens første indlæg på et pokerforum omhandler hvordan man ligger 7-kabale eller lign.

"Til gengæld er flaming-niveauet mellem nogle af ældre PN'er noget i overkanten, men som regel spændende at observere fra sidelinjen."

Altid noget man kan være med til at underholde :D

"Jeg tænkte først på at spørge om, hvad meningen er med sætningen her på PN, men ombestemte mig og begyndte at google i stedet for."

Desværre passer ovenstående ikke på størstedelen af PN's brugere. På nutidens PN der spørger man om *.*, generelt uden at tænke sig om inden man poster, personligt synes jeg det er belastende at man f.eks opretter 10 tråde om samme HSP afsnit, eller 5 tråde om "Er Partypoker nede".

Mickey

09-03-2007 01:00 #3| 0

'personligt synes jeg det er belastende at man f.eks..'

Jeg antager at 'f.eks' gjorde dit indlæg ca. 500 linjer kortere ? ;)

09-03-2007 01:44 #4| 0

Fint velformuleret indlæg fra en newbie

Velkommen til Holstt ..

Mickeys sædvanlige mavesure opstød skal du ikke ta dig af ; - )

Og vær i øvrigt aldrig bange for at skrive din mening selvom den går på tværs af flertallet eller de "ældre" PN´r for den sags skyld

Mht til diverse forkortelser/termer er du altid velkommen til at spørge ad, både i forum eller i pm

Gl

09-03-2007 08:30 #5| 0

@Holstt

Hej og velkommen til Pokernet!

Hvis man placerer sit newbie indlæg under "Nybegynder"-kategorien, og samtidig spørger pænt og formulerer sig præcist, kan jeg ikke forestille mig andet end positive svar...!

Et af problemerne har været at igennem noget tid har nogle allerede eksisterende profiler kedet sig bravt og for at prøve at være morsomme, oprettet en ny profil, fra hvilken de så har skrevet bevidst fladpandede indlæg/åndssvage spørgsmål, eller bare lukket l*** ud af ørerne!

Så de "etablerede" brugere på PN er måske (med rimelig god grund) en anelse skeptiske og paranoide overfor newbie-spørgsmål!

:o)

Daniel

09-03-2007 14:30 #6| 0

cheiron

vrøvl og atter vrøvl ..

men det er fordi at du har den tilgang til PN at det "kun" er et spørge-forum" hvor den kloge sætter den mindre kloge på plads, og det behøver det slet ikke "kun" at være

vi kan snakke om "alt" herinde så længe tonen/emnet holder sig indenfor rammerne - såvel on-topic som off-topic - læs blot forsiden/øvrig declared info

nogle har kun interesse i de seriøse analyser, andre mest i off-topic og andre igen hygger sig med en blanding af de 2

ta det roligt, husk at smile, vi skal alle være her og ingen skal føle sig uvelkommen

09-03-2007 14:54 #7| 0

@sir

Hvori er vi uenige?

09-03-2007 15:14 #8| 0

kun ægte n00bs skriver newbie på den måde.
Tag det fra en hyggeonkel!...

og jo seperationsfasen i fora-evolutionsteori har været forbi, med et überforum, hvorom det galdt man skulle bevise sit værd i alment PN-regi for at kunne få lov at poste i überforummet.

Tror nu nok, at det var blevet alment modtaget er spørge til den i øvrigt fremragende artikel du linker til. Den er pænt advanced, og skulle svarene udeblive - ville det efter min overbevisning være fordi folk var nervøse for at kikse i forklaringen.

Ellers gode antropologiske observationer af fora i almindelighed, og jeg tror det er på PN som rigtig mange andre steder...
"Som man råber i skoven får man svar".

velkommen til.

09-03-2007 16:30 #9| 0

@Holstt

Velkommen til. Nogle forkortelser kan du finde svar på her:

www.pokernet.dk/popup/ordbog.asp

Og en faq findes her:

www.pokernet.dk/popup/ordbog.asp

Vigtigst af alt er dog at bruge farvekoder når du poster således at [h ] (uden mellemrum) bliver osv.

Håber at du får glæde af sitet og vær aldrig bange for at stille et dumt spørgsmål - man kan da godt risikere en lille sviner - men hvad gør det :)

sunek

09-03-2007 16:44 #10| 0

...og husk at "Ryk ned i limit" næsten altid er kærligt ment :)

09-03-2007 18:49 #11| 0

Det samme er "fold preflop"

09-03-2007 19:41 #12| 0

"træder man ved siden af, kan man let blive flamet. Det synes jeg ikke er slemt på PN."

hehe godt jeg ikke er på et af de sites, hvor du mener det er slemt så =)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar