Kender I det, når man lige keder sig lidt, men så kommer i tanke om, at Spin & Go's findes i Omaha-format? Jeg får støvet Stars-kontoen af og indsætter de 500 kroner, som cashieren foreslår mig.
Efter at have sundet mig over vekselkursen, er jeg klar til at give fuld gas. Jeg kører lige på og hårdt med 3 stk. $1 spins, hvor præmiepuljen i hver er solide $2. Undervejs når jeg både at tænke, at det da er utroligt, at man kan være så uheldig, at få tre af de mindste spins, men samtidig også, at jeg da egentlig er ret god til det der med fire kort, da jeg vinder den første. Det går dog hverken værre eller bedre, at førnævnte kedsomhed indtræder igen, da spændingsniveauet over at spille om hvad der svarer til en 2-zoners busbillet er til at overse. Jeg får raiset alle hænder, hvilket åbenbart ikke er det, som de unge kalder GTO, og jeg ryger ud.
Nå... Vi skal op i stakes. Vi skal højt op, tænker jeg. 3 stk. $3 spins bliver sat i gang. Mens jeg får klik-raiset på bordene i venstre side af skærmen, bemærker jeg noget underligt ved bordet ude til højre, hvor første hånd netop er blevet dealet. Der hvor der plejer at stå $6 i præmiepulje, har maskineriet valgt at smide nogle ekstra nuller på. En del af dem endda. Nu tænker du nok, som den trofaste Pokernet-læser, at man vist ikke altid kan stole på nullerne på skærmen, men den ser ud til at være god nok. Prize Pool: $36.000 står der på den flotte guldbaggrund.
Det var godt nok også på tide! Jeg vil tro, at jeg har spillet omtrent 200 spins i min karriere, men aldrig ramt den helt store, hvilket matematisk set virker helt urealistisk. Jeg får forklaret kæresten, at jeg altså spiller om ca. 200.000 danske kroner, hvortil hun, lettere henkastet, svarer "fedt, skat". Jeg går ud fra, at hun er i lige så stort chok, som jeg er, og derfor ikke er i stand til at udtrykke sin begejstring.
Jeg kravler op på stolen, da koncentrationen er bedst hvis man sidder sidelæns og klamrer sig til ryglænet. Jeg er oppe imod to russere - det skal nok blive interessant. Her sker der så det, at en lille, fortrængt, indre stemmer siger: "Så er det da egentligt ærgerligt, at du ikke kan spille Omaha", hvortil jeg tænker, at det kan der egentlig være noget om. Jeg slår dog tankerne hen, da den russiske overmagt vel sagtens kan besejres.
På dette tidspunkt i historien tænker du nok: Jaja.. Kom så med det. Du vandt, gjorde du ikke?
Hertil må jeg sige, at det jo ikke handler om at vinde, men om at være med... Men i det mindste blev jeg da heller ikke sidst, og de $3000 man fik i trøstepræmie er da også værd at tage med.
I skal ikke snydes for et billede. Det var herren til højre der rendte med den store pose penge:
