Hej PN
Jeg har et ældre hus, som jeg har rennoveret på i nogle år efterhånden. Jeg rendte ind i en masse problemer jeg ikke vil kede jer med.
Men nu står jeg i den situation, at jeg gerne vil have lidt mere mellem hænderne, da det meste af min indkomst de seneste 5 år er postet i mursten, og jeg har vendt mulighederne med mig selv, efter en masse gode input.
Jeg har over de seneste måneder vendt muligheden om, at det da kunne være rart, at have lidt mere til sig selv nu, og ikke bare spare op til jeg bliver pensioneret, hvorfor jeg kigger lidt på afdragsfrihed, som jeg ved normalt er enormt dyr.
Lad mig lige skitsere de nøgne tal.
Husets værdi (blev vurderet af en fra Jyske Bank for 2 måneder siden, hvor jeg i mellemtiden har fået lavet min gavl, der var i meget ringe stand): 3.500.000
Jeg får en ny vurdering af en fra RD i weekenden.
Mine nuværende lån er delt op i 3 Realkredit lån:
- lån: 2% 30 år (med ca 24,75 år igen) på 1.530.000 DKK
- lån: F3 30 år (med. ca. 25,75 år tilbage) på 438.000 DKK
- lån: F5 30 år (med ca. 27,75 år tilbage) på 340.000 DKK
I alt skylder jeg: 2.308.000 DKK
I dag betaler jeg ca. 10.700 af om måneden på de 3 lån
Mit rådighedsbeløb efter faste udgifter er omkring 14.000 i dag.
Jeg kigger her lidt på mine muligheder, og RD har netop indført deres FlexLife, som dybest set er et lån, hvor man i en periode arbejder lånet ned til 60% af husets værdi (eller længere ned), hvorefter man i restløbetiden har afdragsfrit lån.
Med dette kan jeg sidde for under halvdelen af hvad jeg sidder for i dag, og derved kan jeg lægge en del mere til side til ting jeg gerne vil lave nu, som jeg sandsynligvis er for gammel til om 25 år.
Alternativerne er et normalt flexlån med eller uden afdragsfrihed (det kunne være 2-lags belåning, hvor afdragsfriheden var under de 60 eller 40% og resten var med afdrag), eller fastforrentet lån med eller uden afdragsfrihed (igen med mulighed for 2 lag).
Men i min givne situation, hvor jeg gerne vil sidde billigt, uden at betale alt for meget for et større rådighedsbeløb, og uden at være helt på røven om 25 eller 30 år, hvad er så PN's anbefalinger til mig mht. lån?
Jeg er især ude efter hvad @henry har af input, da du virker til at have styr på det her. Men alle input modtages og tages til efterretning.