Det nemmeste estimat, hvor man ikke skal ud og løse diverse integraler mm., er følgende...
Det maksimale (ekstra) tryk som vandet kan yde på vandslangen (som antages at ligge på bunden) er:
P = rho * g * h = 1 kg/m^3 * 9.82 m/s^2 * 1 m = 9.82 kg/(m*s^2) = 9.82 Pa
(rho = massefylde, g = gravitationskonstant, h = vandsøjlehøjde)
Hvis vi antager følgende, så kan vi udregne trykket som der presses med i vandslangen:
Væskeflow (Q) = 30 liter i minuttet = 0.5 liter i sekundet = 0.5*10^(-3) m^3/s
Slangens længde (L) = 5 m
Slangens radius (r) = 1 cm = 0.01 m
https://en.wikipedia.org/wiki/Hagen–Poiseuille_equation
P = 8*Q*µ*L/(pi*r^4),
hvor µ = 10^(-3) Pa s
Indsættes tal fås:
P = 636 Pa
Så de ca. 10 Pascal som væskesøjlen fra 1 meters vand yder på slangen udgør kun 1.5 % af det tryk som der ydes i den anden ende for at sende vandet igennem slangen. Man kan selvfølgelig så gå ind og regne på hvor hurtigt bassinet vil blive fyldt op i de to forskellige tilfælde - det startede jeg egentlig på, men det er ikke helt ligetil.
Men jeg kan ikke forestille mig at en 1.5 % modtryk kan have nogen synderlig indflydelse på opfyldningstempoet :-)
Her har jeg selvfølgelig antaget nogle værdier, men du kan jo prøve at måle efter og indsætte i formlen. Hvis slangen er tykkere, kortere eller væskeflowet er mindre, så bliver trykket fra vandet mere signifikant (om end ikke meget).
Disclaimer: Der kan selvfølgelig have sneget sig regnefejl ind i denne overslagsberegning.