Opsparing, pension med mere

#1| 0

Hej PN

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan I ville prioritere følgende opsparinger. Jeg ved svaret kan være afhængig af mange faktorer, men en generel diskussion er også værdsat. 

Ratepension - udover de tvungne 5% fra arbejdsgiver
Livsvarig livrente

Aldersopsparing

Aktiesparekonto

Opsparing til huskøb - herunder opsparing til at undgå banklån men også mindske realkreditlånet

Redigeret af nothing878 d. 28-03-2024 11:19
27-03-2024 16:20 #2| 1
nothing878 skrev:

Hej PN

Jeg kunne godt tænkte mig at vide, hvordan I ville prioritere følgende opsparinger. Jeg ved svaret kan være afhængig af mange faktorer, men en generel diskussion er også værdsat. 

Ratepension - udover de tvungne 5% fra arbejdsgiver
Livsvarig livrente

Aldersopsparing

Aktiesparekonto

Opsparing til huskøb - herunder opsparing til at undgå banklån men også mindske realkreditlånet

Ratepension til max-beløb (60.000kr/år ca)
Aktiesparekonto
Opsparing til dit banklån (bør ligge højt, da det koster dig mere end potentielt afkast af aktier)

Livrente er generelt et dårligt produkt, da det ikke udjævner forbrugsmønstre korrekt i min optik. Man bruger nok flere penge når man er 70 end når man er 95
27-03-2024 17:40 #3| 1

Ratepension makset op under antagelse af at du er i topskat

aldersopsparing

Aktiesparekonto 

Opsparing huskøb (hvis det er indenfor en kort årrække kan denne opprioriteres)

27-03-2024 17:49 #4| 1
hermod skrev:

Ratepension til max-beløb (60.000kr/år ca)
Aktiesparekonto
Opsparing til dit banklån (bør ligge højt, da det koster dig mere end potentielt afkast af aktier)

Livrente er generelt et dårligt produkt, da det ikke udjævner forbrugsmønstre korrekt i min optik. Man bruger nok flere penge når man er 70 end når man er 95

 Kan du sætte lidt flere ord på din begrundelse for fravalg af livrente. Blev netop rådgivet af en formuerådgiver til følgende: 

Fuld ratepension - indbetaling via frie midler i ratepension i bank. 
Arbejdsgiverbetalt pension til livrente 

Alderopsparing

Afbetaling banklån 

Aktieopsparing er next step

27-03-2024 18:26 #5| 0

Jeg har læst forskellige meninger om ratepension, hvor nogle mener den altid skal makses ud, mens andre mener, at det kun er tilfældet, hvis det er for at skære ned på topskatten.

Vil I prioritere aktiesparekontoen over at have et mindre realkreditlån?

27-03-2024 18:46 #6| 2

Sat lidt på spidsen så er fordelen ved ratepension;

- Mulighed for fradrag i topskatten mens man potentielt undgår topskatten når man beskattes af den

- Mere fordelagtig investeringsskat (PAL mod aktieindkomst)

Fordelen ved ASK er mere fordelagtig investeringsskat (PAL mod aktieindkomst)

Hvis du ikke er i topskat ville jeg ikke smide på ratepension. Især ikke hvis du har udsigt til topskat indenfor et par år (i så fald vil det være smartere at vente imo). 

ASK ift. mindre realkreditlån er et spørgsmål om din risikoappetit og generelle forventninger til aktie/rente markedet. Som udgangspunkt bør aktiemarkedet give højere afkast end du betaler på dit realkreditlån men der er også større varians. 

Langt de fleste med egen bolig har et realkreditlån (eller lignende finansiering) og nogle har stadig aktier.

27-03-2024 20:03 #7| 2
Qured skrev:

 Kan du sætte lidt flere ord på din begrundelse for fravalg af livrente. Blev netop rådgivet af en formuerådgiver til følgende:  

En livrente udbetaler en (forholdsvis) fast ydelse betinget af, at du er i live. Ydelsen kan dog variere mere, hvis du er i et markedsrente produkt fremfor gennemsnitsrente.

Jeg er enig med hermod i, at udbetalings profilen er meget dårlig, da man sandsynligvis har mere glæde af 1.000 nutidskroner som 70 årig end som 90 årig. Der er dog andre grunde til, at selskaberne ikke kan vælge en udbetalingsprofil med en højere start ydelse ...

Et par andre aspekter af livrente er:

- Er du et "godt liv"? Forstået på den måde, forventer du at leve længere en gennemsnittet? For en livrente udjævner kollektivt i risiko fællesskabet. Således "vinder" du kun livrente spillet (=du får minimum udbetalinger svarende til dit depot), hvis du lever længere end den realiserede restlevetid.

- Grundet EU harmonisering skal alle restlevetider opgøres på et Unisex grundlag. Og da kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, så er mændene allerede bagud på point i livrente spillet. (Forskellen i rest levetid er dog betydelig mindre for højt uddannede). Men er du mand, så vil jeg bare af den grund undlade livrenten hvis det er muligt.

    Redigeret af rickrick d. 28-03-2024 09:04
    27-03-2024 22:13 #8| 0

    Husk at ratepensionen kan konverteres til en livrente (man kan ikke gøre det den anden vej). Endnu en grund til at ratepensionen skal fyldes op først, hvis man betaler topskat.

    Derudover bør man se på hvilket forbrug man forventer som pensionist.

    Går man på pension som 65 årig, så får man 5.500 udbetalt om måneden FØR skat pr opsparet million hvis man ikke har udbetalingsgaranti til efterkommere, og 4.950 udbetalt FØR skat pr opsparet million med udbetalingsgaranti (i 21 år). Dette er ved et forventet afkast på 3.5% og unisex.

    Ovenstående skulle gerne være en indikation af hvor meget der skal spares op, hvis man vil have en god alderdom. Frie midler i bolig etc hjælper dog, men kræver også at de kan likvideres, og at man ikke har planer om at blive boende i en bolig med større friværdi.

    Redigeret af Jensen d. 27-03-2024 22:40
    27-03-2024 22:19 #9| 2

    I Millionærklubbens podcast, afsnit fra d. 19 marts, kommer der nogle interessante betragtninger om emnet omkring optimering af formue.

    Det er værd at bruge en time på.

    28-03-2024 16:22 #10| 0
    aab4ever skrev:

    I Millionærklubbens podcast, afsnit fra d. 19 marts, kommer der nogle interessante betragtninger om emnet omkring optimering af formue.

    Det er værd at bruge en time på.

     Er generelt ikke særligt begejstret for Millionærklubben, men det var faktisk ret fint den der omhandlede nedsparing.

    29-03-2024 00:03 #11| 0
    Qured skrev:

     Kan du sætte lidt flere ord på din begrundelse for fravalg af livrente. Blev netop rådgivet af en formuerådgiver til følgende: 

    Fuld ratepension - indbetaling via frie midler i ratepension i bank. 
    Arbejdsgiverbetalt pension til livrente 

    Alderopsparing

    Afbetaling banklån 

    Aktieopsparing er next step

    Rickrick svarer meget godt med mine pointer.

    Jeg er personligt mest optaget af at få det maksimale ud af mine år fra jeg fylder 60 til 80 - derfor anser jeg livrente som et dårligt produkt for min opsparingsprofil.

    Jeg planlægger min økonomi så jeg har muligheden for at gå på pension som 60-årig, hvis det er det jeg har lyst til i den situation. Højst sandsynligt ønsker jeg at arbejde i en eller anden form - men ikke i min nuværende stilling med et højt ansvar og arbejdspres.

    05-04-2024 14:48 #12| 0

    Tak for gode input. Jeg fik hørt podcasten, og synes også det var fint at få pointerne omkring nedsparing med.

    Jeg dropper i hvert fald livrente for nu. Jeg forstår ikke, at mit pensionsselskab ikke har foreslået aldersopsparing som en mulighed.

    ← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
    Skriv et svar