Vi skal da også lige have kontrære synspunkter på banen, bare for god ordens skyld ;=)
Jeg har ædt spandevis af kreatin gennem årene, men jeg gider det sgu ikke mere!
- Der er selvfølgelig en eller anden omkostning, åbenlyst økonomisk, men også i form af besvær med daglig scoop, indkøb restocking osv., ikke mindst mentalt, hvis du begynder at få "dårlig samvittighed" over at skulle glemme det eller begynde at slæbe rundt på det på ferier osv.
- Du kan sagtens blive "naturlig" stærk og absolut en af de stærkeste hvis ikke den stærkeste i et random træningscenter uden kreatin. Så hvad er egentlig pointen i det lange løb? Ønsker du at imponere 95,1% af Hr. og fru Hakkebøf i stedet for 95%? Den marginale effekt af få procent styrke er ligegyldig udenfor dit eget hoved.
- Du kan som nævnt blive rigelig stærk uden kreatin. Du kan også sagtens opnå en størrelse som resultat af denne styrke, hvor man igen kan overveje, om den marginale effekt af at skulle køre endnu mere mad i hovedet er godt for noget? Kroppen tager formentlig ikke skade af betydelige energiindtag, men ved unødigt stor energiomsætning er der måske noget, der tyder på hurtigere ældning, for ikke at tale om miljøaftryk, på pengepungen og tid på at forberede og måske endda overtænke / meal preppe det aspekt også.
- Hvad bliver næste mikro optimering? Ja, kreatin har begrænset effekt men er trods alt i en anden boldgade end andre tilskud, men alligevel, når først du har startet denne mentalitet, hvad bliver så næste mikro optimering med alle ovenstående ulemper vedhæftet, bare i endnu større potens?
Jeg er ikke stærkt imod kreatin, og jeg kan da også overveje det igen, men for nu lige at give et andet perspektiv, så kan du altså sagtens nå et tilstrækkeligt niveau uden brug af kreatin og måske på en mere bæredygtig måde holistisk set.
Redigeret af ElMalo d. 04-06-2024 12:20