Optagelsessamtale på Journalisthøjskolen

#1| 0

Hey!

Det er jo en temmelig bred sammensætning af brugere vi har her på PN, så måske der er en enkelt eller to der kan hjælpe mig her.

Jeg var til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen for en måneds tid siden, men kom desværre ikke direkte ind. Blev istedet inviteret til samtale. Jeg ved dog ikke ret meget om denne samtale og jeg har svært ved at finde noget konkret information. Jeg er MEGET opsat på at komme ind, da jeg sådan set ikke har nogen 2. eller 3. prioritet.

Er der nogen her der selv har været til denne samtale, eller som måske kender nogen som har? Al information kan bruges. Jeg ville utrolig gerne vide hvad de f.eks. lægger vægt på.

04-06-2009 20:28 #2| 0

Hey

Jeg har ikke selv været til samtalen, men blev her til februar færdiguddannet fra skolen i Århus. Jeg har ligeledes hørt en del fra forskellige folk, jeg kender, der har været til samtalen.

Først og fremmest så gør op mig dig selv, hvorfor det er, du gerne vil være journalist. Det vil du helt sikkert blive spurgt om :)

Jeg kunne desuden forestille mig, at de kom ind på, hvad journalistikkens formål er, set med dine øjne? Hvordan du ser fremtiden for journalister i en tid, hvor stort set alle medier er i krise.

Ellers er der en masse etiske overvejelse, du kan overveje at forberede dig på. Hvor går grænsen for, hvad man som journalist kan tillade sig? Skal journalistik oplyse, underholde eller ??

Og husk frem for alt, at der er ikke er nogen facitliste hverken som journalist eller journalist-studerende for den sags skyld. Du bedriver journalistikken og skal selv kunne stå inde for det, du laver. Husk måske at påpeg, at du erkender, at din adgang til medier giver din en magt, som du naturligvis tager meget alvorligt.

Formålet med samtalen er ikke, at du skal vise, at du er Poul Høi eller Reimer Bo i forklædning, men at vise dem, at de igennem deres fireårige uddannelse kan gøre dig til en god journalist. Så vær reflekteret omkring faget, men vis samtidig udmyghed og villighed til at lære.

Spørg endelig, hvis jeg kan være behjælpelig på nogen måde,

/Michael

04-06-2009 20:49 #3| 0

Med mindre de har lavet den om, så skal du forberede dig på følgende:
Du får en lille note fra en avis. Ud fra den skal du udvikle nogle idéer til nye artikler. Det får man vist et kvarters tid til. Det er svært at give gode råd, men tænkt over årsag, konsekvens og løsning. Det bliver de sikkert sygt glade for.

Så skal du snakke om dig selv. Hvad har du lavet, og hvorfor vil du være journalist. Det sidste er logisk nok pissevigtigt for dem. Hvis du er opsat på at blive journalist, så find nogle ting, du særligt godt kan lide ved faget. Hold dig for guds skyld fra floskler og klichéer, også selvom underviseren selv bruger dem.

06-06-2009 12:40 #4| 0

Mange tak begge to! Nu ved jeg da lidt om hvilke overvejelser jeg skal gøre mig.

06-06-2009 12:48 #5| 0

Har en kammerat som var inde til samme samtale.

Han blev bl.a. spurgt om, hvad der foregik i lokal samfundet (fra Kolding). Altså om han havde læst nogle interessante nyheder i f.eks. Jydske Vestkysten. Han havde ikke læst en brik lokalstuff - så det har nok også talt lidt ned :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar