Optimalt at være medlem af Fagforening og A-Kasse?

Jeg er færdig i næste uge på uni og har fundet et job. Derfor overvejer jeg, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at være medlem af fagforening og/eller a-kasse?

Til det kan jeg kun sige at det skal du få gjort asap.
Er netop blevet opsagt og 31/8 kommer der ikke en krone på kontoen medmindre jeg får fundet mig et nyt job. Dagpenge er ikke meget men noget bedre end et stort rundt 0 for at spare en tusse pr mdr.

Med det mener jeg selvfølgelig at du som minimum skal melde dig ind i en a kasse

A-kassen er ret god at have.
fagforeningen kan så hjælpe dig i tilfælde af din arbejdsgiver er en klovn,
havde en kammerat der blev bortvist på et ugyldigt grundlag han fik så vidt jeg husker en okay erstatning :)

Jeg ville melde mig ind i en A-kasse. Fagforening kunne jeg aldrig finde på.

hvor lang tid skal man være medlem før man kan få udbetaling?

a-kasserne.dk/side/dagpengeberettiget

Akasser koster jo kun @ 450kr om måneden og er fradragsberettiget. Så medmindre man sidder i et meget sikkert job, eller har en profil som meget nemt finder arbejde så ville jeg til hver en tid anbefale at være medlem af en akasse.

450kr om måneden LOOOOOOOOOOOOOOOL!?

A-kasse er jo bare en forsikring. Så spørgsmålet er hvor stor en risiko du tør løbe? Det er vidst nok blevet væsentligt sværere at få kontanthjælp...heldigvis.

Requiem skrev:
450kr om måneden LOOOOOOOOOOOOOOOL!?

??

Den forstod jeg heller ikke, messi

Er det muligt at melde sig ind i en A-kasse, hvis man læser i udlandet (og er blevet frameldt DK af Folkeregistret - og mange tak for det da)?

Hvis man har en ganske normalt arbejde er A-kasse et must, fagforening er 100% waste of money.

Alle dine fagforenings penge går op i et sort hul og bliver brugt af en flok pamper der har en politisk agenda, just dont do it

Prøv at google hvor mange penge fagforeningerne brugte på at få Gucci Helle på posten, og derefter gør op med dig selv om du selv syntes det er en god investering

Som en klog mand ved navn Thor Drexel engang har sagt, forsikringer (som A-kasse på sin vis også er) er for folk der ikke kan tåle variansen.

Sidenote: Han ville seriøst ikke have kasko, da han overvejede at købe min bil til 400k.

Jeg synes du som højtuddannet skal overveje at spare op i stedet for at melde dig ind i en A-kasse.

Der er to muligheder som nyledig/nyuddannet:

1: Du kan relativt nemt finde job.

2: Det er pænt svært (som det er for mange nu).

Ad 1)
Her er dagpengereglerne irreterende og hæmmende, og hvis du er et relativt selvkørende menneske er der en stor sandsynlighed for at du ikke vil melde dig som ledig i systemet alligevel, da det du vil lave vil være i strid med reglerne. Med andre ord vil du med stor sandsyblighed kun bruge det alligevel, hvis du af økonomiske grunde er nød tild et.

F.eks. kan du "imellem jobs" ikke kan tage på en ferie med din famile (hvis du ikke har optjent ferie), du kan kun med meget besvær starte projekter op, specielt hvis det er med kommercielle hensigter, du kan ikke påbegynde enkeltkurser (som du selv betaler og hvor der er ledige pladser) på niveau over gymnasiet, heller ikke indenfor dit eget fagområde!!

Alt i alt er det fuldstændig tåbeligt at underlægge sig så indskrænkende regler mod at få en forsikring med lidt bonus fra staten.

Specielt da de fleste af disse regler er fuldstændig uden rationel begrundelse, og virker som om de er lavet for at forebygge misbrug blandt ufaglærte arbejdere i 1970'erne.

I diktaturer har indskrænkende regler i den personlige frihed da i det mindste det formål at beskytte staten/magthavernes interesser; de her regler er der bare, og jeg tror ikke der er nogen der egentlig ved hvorfor.

Derfor, spar op til 3-6 måneders leveomkostninger, husk at du i modsætning til under dagpenge-systemet, naturlig ikke har nogen begrænsninger, og kan arbejde deltid, lave projekter, freelance mv.

Ad 2)
Her skulle man jo tro at dagpenge-systemet virkelig viste sin styrke, men nej, i hvert fald ikke for højtuddannede.

Pressen taler om "at vi taber en hel generation på gulvet".

Mange undersøgelser viser at arbejdsgivere foretrækker ny-uddannede (ny-ledige) fremfor en person der har været arbejdsløs i mere en 6-12 måneder, selvom de har tilsvarende kompetencer i form af karakterer, erhvervserfaring, ledelseserfaring, relevant studiearbejde, studielængde mv., også selvom det er en krisetid og langtidsledighed dermed ikke automatisk kan tolkes som manglende vilje til at arbejde.

Forklaringerne (i hvert fald i pressen) synes at være flg.

1) Operationel kompetence: Den ny-ledige/ny-uddannede kommer med den teoretiske/praktiske viden mere klart i hukommelsen da personen lige har forladt uni/jobbet - for den langtidsledige er dette jo et stykke tid siden (lad os sige 6-12 måneder).

2) Relevant kompetence: Samfundet går stærkt, og selvom man ikke læser/arbejder med nanoteknologi, udvikler uddannelserne/jobs sig ift. den teknologiske udvikling, udvikling i ledelse, andre buzzword-områder. Så den ny-ledige/ny-uddannede er mere "up to date" i den teoretiske/praktiske (og jf. under 1, er den også mere operationel, da han lige er blevet færdig) også generelt ift. de blødere buzz-agtige kompetencer såsom: LEAN, åbne kontorfællesskaber bla bla.

Jeg mener ikke at dette er de væsentligste grunde til forskellen i vurderingen mellem i øvrigt lige kvalificerede ny-ledige/ny-uddannede og personer der har været ledige i 6-12 måneder (vel og mærke i en krisetid).

Med mindre man læser softwareudvikling eller sådan noget, er det altså ikke et problem at man har været "væk" i 6-12 måneder, det kan måske i visse tilfælde være et fordel.


----------------------------------


Grunden til at den dystre forudsigelse om "at tabe en hel generation på gulvet" helt sikkert vil gå i opfyldelse, skyldes efter min mening ene og alene reglerne i dagpenge-systemet!!

Jeg tror at forskellen i vurderingen bunder i, at en arbejdsgiver føler sig usikker ved at ansætte en person der har været ledig i 6-12 måneder sammenlignet med en nyledig/ny-uddannet, fordi han ikke helt kan udelukke at det også, til dels, kan skyldes ansøgerens manglende vilje til at finde arbejde, og dermed sandsynligvis og dennes vilje til rent faktisk at arbejde (og det selv i en krisetid).

Forestil dig f.eks. en jurist (enten uforskydt ledig efter konkurs eller en ny-uddannet). Lad os sige at personen har været ledig i 9 måneder, i en krisetid som nu, hvor det beviseligt er svært/umuligt for den konkrete person at finde relevant arbejde indenfor hans område.

Forestil dig nu at han kunne skrive flg. i sin ansøgning:
Grøn er mulig på dagpenge
Rød er umulig på dagpenge

1: Jeg har søgt meget bredt og målrettet (i 6-12 måneder uden resultat)

2: Jeg har taget kurser på jobcentret bl.a. i Excel og linkedIn

3: I stedet for at tage et job der slet ikke matcher mine kompetencer har jeg valgt at bruge tiden på at styrke mine kompetencer.

4: Gennem mit arbejde/studie har jeg (eksempelvis) arbejdet en del med selskaber og arbejdsret (men følte at jeg manglede et fundament). Jeg har derfor taget de to overbygningsfag, selskabsret (10 point) og arbejdsret (10 point) på kandidatdelen på Jura og jeg fik karakteren 10 i begge.

5: Jeg har sideløbende taget et udvidet regnskabskursus på CBS (5 point), da jeg ofte følte at jeg mistede overblikket i mødet med revisor/bank (juridiske domme/områder) ift. til regsskabstekniske detaljer

6: Alt i alt er der tale om 25 point svarende 5/6 af et semester; men det er et semester (næsten) der er skræddersyet til at styrke mine samlede kompetencer, ved at udfylde de få sprækker jeg følte jeg havde.

7: Pr. 1. september er jeg indskrevet på ITU på kurserne "Webudvikling" og "Databaser", da jeg i det små har arbejdet med en ide til en nichepræget web-applikation indenfor arbejdsretsområdet. Det er endnu kun en ide, har ikke lavet markedsanalyser, forretningsplan eller lign., men jeg tror der måske er noget i det, og da jeg generelt er meget interesseret i IT har jeg tænkt mig at fokusere på det hvis jeg stadig er ledig til den tid.

Jeg er ikke at en sådan ansøger ville være stillet dårligere end en person der lige var blevet ledig. Problemet er bare at kun punkt 1 og 2 er mulig hvis du er i dagpengesystemet, krydret med et eller andet bullshit-arbejdsmarkedskursus udbudt af et firma i den bullshit-industri der lukrerer på den manglende sammenhæng/kontrol i reglerne på området.

Selvom dagpenge-reglerne blev ændret, ville det stadig kræve opsparing, da man selv ville skulle betale for kurserne; men at det er decideret forbudt, VED LOV, selv hvis der er ledige pladser og du selv betaler til universitetet, og du søger jobs oopfylder alle krav jobcentret måtte finde på, er så himmelråbende dysfunktionelt - men sådan er det, så du må få sparet det ekstra op så du har til både leveomkostninger og uddannelsesafgifter.

Alternativet er at rådne op i et system af absurde begrænsninger og kurser, der spilder alles tid, indtil du alligevel står uden dagpenge når perioden udløber.

Så vil du efter 2 år stå med et CV med diverse kurser som: Excel (2007), linkedIN som netværksredskab, Access for begyndere etc., der for dig til at ligne en let til moderat mærkelig person, der sandsynligvis har nogle personlige problemer; i hvert fald for personer der ikke kender til det absurde dagpengesystem; f.eks. alle udenfor Danmark. Noget de burde tage op på deres utallige LinkedIn-kurser :)

Så hvis man som ny-ledig/ny-uddannet har svært ved at finde arbejde pga. dårlig samfundsøkonomi, men kan leve udenfor dagpengesystemet vha. opsparing/formue mener jeg at sandsynligheden for at komme i arbejde igen er langt langt større hvis du har økonomi til at stå udenfor dagpengesystemet, da du kan udnytte tiden proaktivt og ingen (irrationelle) begrænsninger har.

NETOP i en krisetid er værdien i at have midler til at stå udenfor systemet helt enorm ift. at komme i relevant arbejde, evt. lave et delvist karriereskift, blive selvstændig mv.

Det er ligesom en pro pokerspiller: (100 BI's) og et 6-12 måneders leveomkostninger, det er altså ikke så meget, og fordelene er enorme.

6 nåneders udbetalt dagpenge er vel 13.000 * 6 = 78.000, og de penge er langt mere værd en pengene fra dagpenge, da du:

1: Kan tjene flere, lave projekter mv.
2: Kan opkvalificere dig, søge nye veje
3: Har din sædvanlige personlige frihed, og ikke skal behandles som en kriminel i fodlænke med begrænsninger i din personlige, fysiske og økonomiske frihed.

Cliffnotes:
Hvis højtuddannet med økonomi til selvforsørgelse i 6-8 måneder.

Nemt ved at finde nyt job: IKKE A-KASSE
Svært ved at finde job (motiveret, relativ kompetent OG krisetid): IKKE A-KASSE

For mig er det en no-brainer.


PS:

Jeg ved ikke hvad der er bedst i din situation, bare husk at tænke det igennem.

Dagpenge-systemet ser fint ud på papiret; men når man først sidder der som ledig, i hvert fald i en krisetid som højtuddannet (nyuddannet), finder man ud af, at det kan være spild af penge, hvis man har andre muligheder.

Prisen for den bonus i forsikringen du for er at staten er, at der sættes en masse forhindringer op der gør det umuligt selvstændigt at komme videre (det er naturligvis utilsigtet - men sådan er det). Jeg har selv taget et ret stort lån, for dermed at komme ud af systemet og komme videre.

Det giver selvfølge en ekstra sikkerhed, bare spild af penge hvis du alligevel ender med ikke at benytte det, i tilfælde af ledighed. Jeg melder mig i hvert fald ud, da jeg kun kan se få scenarier med ledighed hvor dagpengesystemets begrænsninger vil være fornuftige ift. at komme i arbejde igen; men det kræver selvfølge en opsparing, eller lånemulighed.

Held og lykke med dit nye job :)

cliffs: spliff har for meget tid.

mange af dine klagepunkter er såmænd gyldige nok, men derfra at sige "IKKE A-kasse" er direkte dumt.

Spørgsmålet bør være "har jeg råd til at lade være" Pengene får vi jo lige meget hvad, det andet er bare ekstra oveni hatten, om det så er en pind af mos eller et ligegyldigt kursus.

Prisen er desuden lav (tilskud og skattefradrag)

Jeg ville synes det ville være åndssvagt andet. Jeg er ikke rigtigt, men alene det faktum at jeg ejer en bil der ikke er værdiløse, eller jeg har lidt spareskillinger på kontoen, er nok til at jeg ikke kan få kontanthjælp. Mener at grænsen er 10K, hat du mere end det = ingen kontanthjælp, no nothing (medmindre du er syg). Så med mindre du har nosser til at fake en sygdom eller har penge til et år eller mere = A-KASSE

Havde jeg ikke været på dagpenge, så havde jeg været broke i dag...med det lån på bilen som ikke ville have været betalt.

Med hensyn til fagforening er det helt op til hvilken arbejdsplads du får. Og hvor røde/solidariske kollegaerne er. Personligt gør jeg det kun hvis jeg er tvunget eller hvis jeg ved at den arbejdsplads jeg har er i en højrisikozone. Kan ikke se meget fidus i en fagforening længere, konceptet har overlevet sin tid, og tror at konceptet trænger til en kraftig revidering plus at det er for dyrt. Tit er det du får brug for advokathjælp, og det betager enhver advokat sig hvis du står til at vinde en sag. Hvis din arbejdsgiver går konkurs er det nemt selv at få pengene fra garantifonden, der går godt nok 10 uger - her kan fagforeningen give kontant forsukd(hvis man ikke kan overtale sin bank) ALt i alt synes jeg ikke omkostningerne står mål med udbyttet

@ Venlov: Du kan godt få kontanthjælp, selvom du har en bil.

hvilken-som-helst bil????

Så skal kommunen skønne, at du godt kan klare dig uden bil, eller at du kan klare dig med en billigere bil.

Hvis man ejer en bil, hvor værdien er højere end 10k, kan man ikke få kontanthjælp.

Tror ikke der er undtagelser.

Man skal godt nok have mange knaster på bankbogen/ stenrige forældre at nasse på, før spliffs løsning med lige at betale sig til et hav af dyre kurser hvis man ikke finder job efter endt uddannelse er en reel mulighed.
De fleste står nok med tomme lommer og su lån efter studiet, og har ikke råd til variansen. At man så senere i livet kan blive så tæt på økonomisk uafhængig at man ikke behøver forsikringen er en anden ting.

Bare min ydmyge mening.

@ SørenH og venlov: Beklager, jeg troede ikke de var så strikse omkring bil.

Lilleclown
Det er de skam heller ikke. Omregistrer hvis der er problemer

Jeg har ingen bil i DK, så den bliver svær at sælge. :)

Men tilbage på sporet:

@ DanM: Er der ikke noget om, at hvis du melder dig ind i en A-kasse inden for de første 2 uger efter afsluttende eksamen, så starter du med anciennitet? Ellers skal du spare en hel del timer op, før du kan få glæde af dagpenge. Som andre har været inde på, så afhænger det af hvor sikker du føler dig i dit job, samt konsekvenserne af at skulle stå uden indkomst.

Og ikke for at deraile tråden igen, men:

Er det muligt at melde sig ind i en A-kasse, hvis man læser i udlandet (og er blevet frameldt DK af Folkeregistret)?

venlov skrev:
mange af dine klagepunkter er såmænd gyldige nok, men derfra at sige "IKKE A-kasse" er direkte dumt.

Spørgsmålet bør være "har jeg råd til at lade være" Pengene får vi jo lige meget hvad, det andet er bare ekstra oveni hatten, om det så er en pind af mos eller et ligegyldigt kursus.

Tror du har misforstået både mig, og hvordan dagpengesystemet virker.

Jeg taler jo ikke om kontanthjælp som et alternativ til a-kasse (der er jeg helt enig, det er en meget dårlig plan). Jeg taler om at have en opsparing så man har penge til sine udgifter under en eventuel ledighedsperiode.

Min pointe er netop, at det ikke bare er penge der bare kommer, de kommer med en masse begrænsninger for dig. Skulle man bare tage et åndsvagt kursus og så var det det, så er jeg helt enig med dig; men reglerne forhindrer dig i mange tilfælde i at gøre det rigtige for at komme i beskæftigelse igen, jf. mit indlæg.

Så kan man spare en 100.000 op og lægge dem til side til brug ved arbejdsløshed, ville jeg overveje det i stedet for.

Men der er selvfølge mange eksempler/situationer på at A-kassen kan være en fordel; på trods af begrænsningerne, også for højtuddannede.

Men det er altså ikke så nemt et valg som du gør det til, forudsat at man er højtuddannet og har et rådighedsbeløb på 100.000+

Requiem hvad er det du loller over ?

Prøv og tjek priserne her

www.akasseguiden.dk/?t202kw=priser%20akasse&t202c=3928613413&t202t=s&t202p=&gclid=CLbw3vivzrACFQE4cgodDi5AWQ

synes satme det er dyrt 450kr om måneden. Selvom det er fradragsberittiget. Gider jeg godt nok ikke, så må igang med at spare 100k om! Ellers er det bare risklovin' ftw!

Mange tak spliff btw!