Ordforklaring.dk (dobbeltmoral)
"ordforklaring.dk hjælper med at udrydde misforståelser, når det gælder ord, ordsprog og vendinger. Man kan ganske vist købe flere udmærkede ordbøger med forklaringer på alskens ord og vendinger, men dels koster den slags bøger mange penge, og dels er forklaringerne ikke altid rigtige. Det kan man hurtigt konstatere, hvis man slår samme ord eller udtryk op i en af de dyre bøger og på ordforklaring.dk.
Det er vores håb, at siden kan være med til at højne vidensniveauet hos såvel børn som voksne, og at siden vil indgå i den daglige undervisning i de danske skoler."
Hold da kæft nogle idioter.
@jaystarrr
Haha, priceless...
Siden burde hedde: jeg-laver-mine-egne-ordforklaringer.dk
Maritimt udtryk. Når man skulle måle hastigheden på skibe i gamle dage, kastede man et tov af kendt længde i vandet. På tovet var bundet en række knob, og man talte så, hvor mange knob der passerede over hækken i et bestemt tidsrum. For at sikre at tovet var strakt ud, bandt man en kinamand i enden som ballast. Selvom de blev trukket ind igen, var der et vist forbrug af kinamænd.
LOL
En fis i en hornlygte
Oprindeligt et udtryk for et kommunikationssystem. I dag bruges det dog hovedsageligt om ting, som ser ud af meget, men som egentlig ikke er noget særligt.
Inden vi fik elektricitet, benyttede man olie-/petroleumslamper og stearinlys til belysning. Man benyttede aflukkede lygter, så vinden ikke blæste lyset ud. Det er dog ikke alle luftarter, der blæser ild ud, og det benyttede bønderne på gårdene sig af i gamle dage. De opfandt et kommunikationssystem, der ikke var ulig indianernes røgsignaler. Slog man en fis i en tændt lygte fik gassen ilden til at flamme op, så den kunne ses over større afstande. Hornlygter var specielt udformede lygter, som var ekstra kraftige, og som havde en åbning, der gjorde det nemmere at ramme med fisen.
Man brugte bl.a. en fis i en hornlygte, når karlene på de forskellige gårde om aftenen ville mødes for at vælte køer.
Dikkedarer
Ørkendyr, der er genetisk tæt beslægtet med en dromedar, men mens dromedaren kun har én pukkel, så har dikkedaren to pukler. Dikkedaren er et flokdyr, og det er yderst sjældent, man ser en dikkedar alene. Derfor omtaler man oftest dyret i flertal: dikkedarer.
En anden forskel på dromedarer og dikkedarer er, at dikkedarens højre og venstre ben ikke er lige lange, det betyder, at dyret har en tendens til at gå i cirkler. Det har ført til den ægyptiske vending ingen dikkedarer som en betegnelse for, at man går den lige vej uden omveje. Selvom de eneste dikkedarer i Danmark befinder sig i ZOO i København, er udtrykket også kendt herhjemme og ligeså det beslægtede udtryk uden dikkedarer.
Ok, bondefangeren giver sig til kende:
ordforklaring.dk/mereom.php#
Han har moret sig.
Man skal ikke kaste med Sten
Som med så mange andre ordsprog er dette blevet forvansket af tidens tand, så det har fået en ny og helt anderledes betydning. Og det er lidt synd, for der ligger en tragisk historie bag, som ikke bør gå i glemmebogen.
Sten Jørgensen var en dværg, som havde svært ved at finde arbejde. Han bestemte sig derfor til at gå ind i underholdningsbranchen ved at leje sig selv ud til arrangementer, hvor deltagerne kunne dyste om, hvem der kunne kaste ham længst. Det blev straks en succes, og Sten Jørgensen tjente gode penge.
Men handicap-fjendtlige organisationer startede en kampagne mod Stens indbringende job, og de indrykkede annoncer i de fleste store dagblade med overskriften "Man skal ikke kaste med Sten". Det lykkedes dem at piske en stemning op, og overskriften bed sig fast i folkemunde som et nyt ordsprog.
Den negative pressekampagne tvang til sidst Justitsministeriet til at udsende et cirkulære, der forbød dværgkastning. Dermed mistede Sten Jørgensen sit indtægtsgrundlag, og han måtte gå fra hus og hjem.
Efterhånden som Stens ulykkelige skæbne blev glemt, mistede ordsproget sin betydning, og folk begyndte at hæfte nye endelser på, som fx "når man er ved stranden", "i en snebold" og "når man bor i et glashus". Sidstnævnte er det eneste, der har overlevet til i dag.
Spot on - især andre tråde her på pokernet taget i betragtning ;-)
BjørnetjenesteUdtrykket opstod, da den norske journalist, digter og dramatiker Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) modtog Nobels litteraturpris i 1903. Bjørnson var selv tidligere medlem af Nobelkomiteen, og onde tunger påstod, at han fik litteraturprisen, fordi dommerne ville sige tak for hans tidligere indsats. Udtrykket bjørnetjeneste opstod hurtigt i folkemunde, og det har overlevet til i dag i betydningen, når man siger tak for en tjeneste med en anden tjeneste.
Ej men det er jo helt vildt så priceless det er, man forstår slet ikke folk har lyst til at bruge deres tid på det gag der !