OT: Idé til madklub

#1| 0

Det er blevet min tur til at lave mad til kollegiegangen i morgen. De sidste uger er der blevet lavet noget pastaret med tun og kalkyngryde med ris. Jeg er simpelthen en klovn til at lave mad og endnu værre til at finde på noget at lave. Sidst det var min tur blev det til hotdogs med det hele (lækkert, men lame).

Det skal være egnet til at lave til 6-10 mand. Har selv haft lasagne, alm spaghetti/kødsovs, ellers er jeg helt idéfattig.

Idéer? :)

04-04-2011 19:56 #2| 0

Hvordan er køkkenforholdene og hvad ligger dine madlavningsevner på?

Og hvad er målgruppen?

04-04-2011 20:00 #3| 0

Bacon Explosion!!!

04-04-2011 20:02 #4| 0
OP

Det er et kollegiekøkken for 14 mand. Jeg har aldrig lavet krævende retter og regner bestemt heller ikke med at gøre det i morgen. Det har aldrig interesseret mig, men tror som godt jeg kunne, hvis jeg satte mig for at lave noget lækkert. Dog skal det ikke være i dette lag, da vi kører med et budget på ca. 150kr pr. aften. Deltagerne er 20-25år.

04-04-2011 20:06 #5| 0

pitabrød er ret standard kollegie-madklub mad. Nemt at lave og smager super.

04-04-2011 20:23 #6| 0

Må jeg foreslå en god gang koteletter i fad. Linker til Karolines, men man kan jo selv variere. Et godt solidt måltid der ikke kræver alverden:-)

arla.dk/opskrifter/koteletter-og-bacon-i-fad-/

04-04-2011 20:25 #7| 0

Linket virker vist ikke helt optimalt. Indsæt "Koteletter og bacon i fad " i søgefeltet.

04-04-2011 21:31 #8| 0

Jamen så siger jeg Karry koteletter i fad.

Tag og krydr nogle svinekoteletter i i karry, salt og peber og brun dem af på panden i smør.

Så putter du dem op i et fad og stiller til side.

Hæld saften fra ananas skiverne og champignon men GEM det.

Brun ananas af på panden, og læg dem ovenpå kødet i fadet. Det samme gøres med champignon.

Brænd noget karry af på panden, og og tilsæt den gemte saft og fløde.

Jævn evt saucen med en smule blond roux, som er en melbolle, du bare laver ved at smelte smør i en gryde, og lave en opbagning med mel.

Tilsæt lidt af gangen, til du opnår den ønskede konsistens.

Saucen hældes over kødet, og ind i ovnen i 35-40 minutter ved 200 grader.

Serveres med ris og chutney.

04-04-2011 21:33 #9| 0

Boller i karry
Spaghetti bolognese
Spaghetti carbonara
Lasagne

Jeg skriver gerne nogenlunde udførlige opskrifter, hvis du er interesseret

04-04-2011 21:43 #10| 0

Hjemmelavet rullekebab.

Tag hen i din lokale tyrker-grønthandler og køb fladbrød, diverse salat/tomat/agurk/majs etc..

Køb noget creme fraiche dressing og noget oksekød, f.eks. flanksteak etc. som skæres i stykker og steges på en pande med salt, peber, oregano og evt. lidt citron. Skal det være lavpris kan du evt. stege noget kalkun istedet.

Stil lidt hvidløgsolie og chili frem.

Stensikkert hit, og mega nemt at lave.

04-04-2011 22:59 #11| 0

Som Jacob32Den .. jeg laver det bare uden champignonerne fordi jeg ikke synes det passer sammen med ananas :)

Og så har min mor i øvrigt altid kaldt det "hawaii koteletter" fordi alt med ananas kan kaldes "hawaii.."

Alternativt kan du lave pandekager med kødfyld -- det er jo bare at lave en masse pandekager uden sukker i + en god krydret "kødsovs" + skære lidt grøntsager som til pitabrød. Det var altid en stensikker "vinder" dengang jeg boede på kollegie.

Eller svensk pølseret :)
Det kan de fleste lide, det er billigt og nemt at lave = win win!

04-04-2011 23:47 #12| 0
OP

Tak for de mange bud. Det bliver til pita i morgen, da jeg har alt i salat, tun, æg og andet fyld til pita hjemme. Koteletter i fad skal jeg helt sikkert have mig skrevet bag øret til en af de kommende dage, det samme med rullekebab. Boller i karry, spaghetti bolognese, carbonara og lasagne laver jeg selv tit, dertil rækker mine evner ;)

Meget gerne flere input, da jeg også til dagligt mangler inspiration til "nyt" mad :)

04-04-2011 23:56 #13| 0

En ordentlig spand chili con arne, godt krydret og med creme fraiche til. Meget nemt, men drop nu de dér pulverbreve!

05-04-2011 07:13 #14| 0

Vores svar på Baconexplosion

www.youtube.com/watch?v=lgDxPS4i3zM

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar